Register

18 + fifteen =

A password will be e-mailed to you.

Tilbage til basis: Køreglæden.

Undskyld mig, men jeg skal ud at køre. Igen. Sidste weekend var jeg på tur med Klub ViaRETRO, hvor ruten på Langeland var nøje planlagt. I dag skal jeg og min kone bare ud i det blå på Fyn. Længere er den sådan set ikke, for min Alpina C1/2.3 har genlært mig køreglæden. 

Nu med ViaRETRO-sticker i forruden og en Peugeot 504 Cabriolet bagved i skumringen hjem fra Langeland sidste weekend.

Jeg vidste jo godt, at BMW’s slogan er “Freude am Fahren”, men må sige, at jeg alligevel er blevet positivt overrasket over hvor bogstaveligt det har gennemsyret mit liv efter at nye firmabil er taget i brug. Måske fordi det er en Alpina, og Alpina er en bedre BMW? 

Alpinanen har set en del af Tyskland allerede. Eller igen, måske?

Det er så markant, at jeg helt ærligt ikke har tid til at skrive en længere forklaring om det – fordi jeg skal ud at køre. Det kommer senere, jeg lover det. En slags opsamling på de første ti tusind kilometer i Alpina, som jeg utroligt nok allerede har rundet nu efter fem uger med bilen. Hvilket vel siger alt? 

I knaldgodt selskab med Klub ViaRETRO (jeg ELSKER diversiteten i vores lille klub!), og det skal den igen den 11. juni.

Det glæder mig at mange sætter pris på dens originale stand på godt og ondt, og derfor satte jeg ekstra stor pris på en lille detalje, der uhøjtideligt blev overrakt mig på en Cars & Coffee i Odense lørdagen før turen. ViaRETRO-læseren Søren Rasmussen var før salgschef i en BMW-forretning, og havde for mange år siden bestilt en Alpina-nøglering hjem i forbindelse med en handel – som kunden så sprang fra, hvorfor der kun var en nøglering tilbage. Efter at have læst om min nye bil donerede han så dén til mig, og jeg var helt rørt. 

Han kan næppe have vidst, at jeg har en ting med nøgleringe til mine biler, så jeg havde allerede besluttet af købe en Alpinaring på Techno Classica og var indstillet på at måtte nøjes med en replika. Men nej: Med denne storsindede donation fortsatter min bil sin meget originaltro historie, og var jeg kisteglad. 

Jeg er klar over at det er dybt irrationelt, men jeg glæder mig nu over det hver gang jeg kører. Og det indrømmer jeg gerne: Undskyld jeg nørder! Men dén lille ting er bare så fin en tilføjelse, og det betyder faktisk noget.

Historien siger jo i øvrigt også noget om mennesker, og det kan jo så være dagens lille opfordring: Udover at køre i sin klassiker så er det også en virkelig god idé at dyrke sin hobby sammen med ligesindede, da det føjer så meget mere til – på flere planer, som moralen i historien vel godt kan siges at være. Jeg skal helt sikkert ud at køre den 5. juni også, Den Nationale Køredag (gode forslag modtages gerne i kommentarerne herunder), mens næste udflugt med Klub ViaRETRO bliver på Gavnø weekenden efter, den 11. juni.

Klubmedlemmer kan tilmelde sig direkte på https://www.blweb1.dk/gavno/GavnoVeteran.php og husk at skrive “Klub ViaRETRO”, da du ellers ikke melder dig til vores stand, men kun generelt.

Jeg kører fra Fyn som sædvanligt, og sig til hvis vi skal arrangere noget fælleskørsel – gerne via en omvej! Når vi er vel ankommet på Klub ViaRETRO-standen så vil jeg glæde mig til at vise min nye nøglering.

Som sagt: Alpinaen har genset en hel del af Tyskland allerede, og der kommer helt sikkert mere,

8 kommentarer

  1. Ole JAGmann

    “Freude am fahren”! Det kender jeg ikke rigtig, da jeg aldrig har haft en tysk bil.
    Spøg til side, det er fantastisk at du kan kombinere firmabil med klassiker, så får du jo virkelig nudt mange kilometer i den.
    Men dige “egne” ældre klassikere må så formentlig lide under det, da du kun kan køre i en ad gangen.
    Jeg kører for tiden primært i min youngtimer Alfa Romeo Spider, og nyder det meget.

    Svar
  2. AlfaHahn

    Som jeg kommenterede for et stykke tid siden er det vigtigste for mig køreglæden. Dejligt at Claus har (gen)opdaget det :-)
    I går kørte jeg konfirmand-kørsel for naboens tvillinger, bare en kort tur på en halv time. Hér kunne jeg glædes over deres begejstring, – det kan nu også noget :-)

    Svar
  3. Claus Ebberfeld

    Det er rigtigt set, @ole-wichmann, og indtil videre har jeg ikke kørt i anden klassiker i år overhovedet. Men igen: Det ville være meget værre ikke at køre klassiker overhovedet, ikkesandt? Angående kommentaren med aldrig at have haft en tysk bil – det kunne jo være du skulle prøve det, så. E30’eren findes også som cabriolet :-)

    @alfahahn, det glæder nok ingen mere end mig selv!

    Og tak for din indsats: Konfirmationskørsel er en god gerning for kommende entusiastgenerationer.

    Svar
  4. Juhle

    Kan kun give dig ret….e30 er en super bil
    Husk e30 træf til August…har sendt dig invitation til e30 gruppen tidligere.

    Svar
  5. Jensby

    Nøgleringe samlede jeg på som knægt, og jo jeg har de fleste endnu. Så er der stadig en del citroen, Simca, Ford osv primært fra forhandlere i Midtjylland. Så giv lyd hvis nogen mangler, så tager jeg gerne en tur på loftet når jeg er retur fra Italia.

    Svar
  6. Poul Jørgensen

    En fin ægte BMW Alpina set under træernes skygge på Ring Djursland i dag.

    Svar
  7. Claus Ebberfeld

    Afsløret, @poul-jørgensen: Jeg var på Ring Djursland i dag :-)

    @juhle, virkelig?! Så er der vist noget jeg har overset – men hvis det kan passe, så kommer jeg da gerne til E30-træf i august.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.