Det er ganske vist en salgsmesse (og køb…), men det sociale tæller også, og dejlige biler OG gode mennesker i skøn forening gjorde endnu en gang messen i Fredericia til et besøg værd.
Jeg var forbi lørdag, og havde egentligt tænkt mig det skulle være et kort besøg, men sådan blev det ikke. Lige fra den allerførste bil jeg så blev jeg grebet af stemningen, for kunne det ikke være helt fantastisk…at købe en meget flot Jaguar XK150 for en slik? Det var bilen herunder:
Som skiltet proklamerede, så var bilen restaureret fra bunden af, og den så vitterligt flot ud. Også i dens farvekombination af mørkeblå lak med rødt interiør. Den var lige knap monteret færdig, men skulle nu sælges under kedelige omstændigheder af sygdom, og det bliver så en andens held. Der skulle foreløbigt være brugt en million kroner på projektet, men den skulle altså sælges for højeste bud over 350.000 kroner. Jeg elskede den, og ville selv være klar – hvis bare lige. Realistisk set ville den nok ikke kunne købes for den laveste budpris, og selv hvis en færdig bil engang har kunnet koste noget nær en million, så kan de ikke det mere: XK’erne har lidt samme skæbne som mange andre biler af de årgange og er faldet en del i pris. Men det ville jeg sådan set være ligeglad med: En XK150 FHC er en herrevogn, og jeg ville køre i den – ja, det kunne faktisk godt være en keeper? Jeg er ikke klar over, om den blev solgt, men hører gerne fra jer, der var på messen om søndagen.
På det sociale plan gik der ikke mange minutter, før jeg mødte den forrige ejer af min gamle Corvette og vi fik en rigtig god snak om den og alt muligt andet. Jeg kunne helt ærligt fortælle ham, at jeg engang imellem stadig savner den (når jeg er på trackday med firmaet og alle andre deltagere har over 400 hestekræfter, eksempelvis…), og at den jo førte til en idé om, at jeg skal have en Corvette igen engang. Der var masser af dem i Fredericia, og jeg blev bekræftet i, at min skal være en C2, den anden generation. Den blev som bekendt nummer 8 i valget imellem ti af verdens smukkeste biler i ViaRETROs afstemning i sidste uges løb, og jeg elsker dens design.
Og så havde jeg også et af de der “det havde jeg ikke regnet med”-øjeblikke, for jeg var stærkt fascineret af en amerikaner, som jeg ærligt talt aldrig havde hørt om eller set før: Nedenstående 1958 Buick Caballero. Som faste læsere vil vide har jeg noget med klassiske stationcars, og den her fandt jeg aldeles vidunderlig. Jeg har ingen anelse om prisen på 395.000 kroner er rimelig, men jeg var vild med bilen:
Bevares, det er jeg for mange ting, og i den mere realistiske afdeling stod der en Coupé Fiat i den absolutte topmodel med den fireventilede, femcylindrede turbomotor med 220 hestekræfter. 90.000 kilometer, sortblå lak, brunt læder og guldfælge og i den helt rigtige “ikke-helt-perfekt-men-fin” stand. Dén overraskede jeg også mig selv med i en grad, så jeg måtte prøvesidde den. Til under 40.000 kroner uden afgift var det meget sportscoupé for pengene, og i modsætning til førnævnte XK i en youngtimerkategori, der har fremtiden foran sig. Der var flere af Coupé Fiat på messen, herunder éen hvor skiltet påstod, at den var een ud af fire biler i Danmark. Hvis det er rigtigt, så var de allesammen i Fredericia den weekend, for der stod også een ude på parkeringspladsen.
Den bil, jeg allerhelst ville have taget med hjem var derimod en ægte klassiker. Omend i den nyere aftapning. Men en bil, der både ville være anvendelig, holde prisen og måske stige, er smuk, hurtig, velkørende og har historien i orden – og stod i en fremragende stand: BMW M635 CSi. Der var ikke en finger at sætte på den – heller ikke prisen.
Som 1985’er er den eet år nyere end min Alpina og dermed ægte veteran. Men desværre er den også et godt eksempel på den pilskæve omlægning af veteranafgifterne for nogle år siden, da den bliver meget dyr i afgift. Der var nogle der på Facebook foreslog den som min nye firmabil, men den bliver altså også for dyr i beskatning! Jeg havde glæder mig til at se en anden kandidat fra den lejr, nemlig en BMW 325 iX Touring, og den var faktisk også i fin stand, men straks jeg så automatgearet mistede jeg interessen: Det er motoren simpelthen for lækker til. Men hvis man kunne leve med autoboksen, så var den faktisk en fin bil med lidt småfejl og buler – og utroligt nok en fuldstemplet servicebog:
En anden af mine gamle yndlinge fortjener også hædrende omtale, for her var der tale om den absolutte topmodel af en lækkerbidsken. Som udgangspunkt er alle TVR fede. Griffith er måske den allerfedeste. Og hvis det ikke kan blive den originale gamle fra tresserne, så kan man trøste sig med, at TVR i 1990 lancerede en ny Griffith, der efter min mening er en af det lille mærkes mest vellykkede biler nogensinde. Smuk og velkørende og ikke mindst vellydende med den klasssike Buick/Rover-V8 er samtlige Griffiths af den årgang også fede – men den på messen var en 500, hvor TVR havde fået kildet den gamle V8’er op på fem liters slagvolumen og 340 hestekræfter. Det er i sandhed en moderne Cobra, bedre end nogen andre nogensinde har gjort det. Dén bil i min garage ville være svaret på alt jeg ønsker mig.
Måske undtaget lige, at den endnu ikke er veteran.
Men det var der så meget andet der var på messen, og jeg fik nøjagtigt det jeg kom efter: En benzinindsprøjtning af et kig udover det danske klassikerlandskab og de personer der befolker det, og det var rasende hyggeligt. Og inspirerende. Og en god opvarmning til Bologna, hvor jeg selv er på bilmesse fra onsdag til søndag.
Herunder et potpourri af billeder fra Fredericia lørdag:
Ja den M635 skal nok på leasing plader. Ærgerligt med de nye afgiftsregler. Så man skal købe ældre biler, hvis de er uden afgift. Den E-typer du viser motorrummet fra, er lige kommet til Danmark fra Eagle E-types i England, der har lavet en fuld restaurering af den. Selvom den har kostet det dobbelte af en Porsche 911RS 1973 eller noget i den stil? -kom ejeren af med 6.500 i registreringsafgift! Det var da et umanerligt dårligt foto af den gule Volvo 850R, jeg fandt dig kravle rundt inden i? Din næste firmabil? For øvrigt faldt jeg på Facebook over en BMW635 uden M, men på danske plader, så kan man se hvad M’et koster! (Og da jeg fortalte min kone om den blå Jaguar XK150 FHC projektbil, sagde hun: “køb den dog…”)
Eller tilbage hvor den kom fra, @soren-w – eller endnu længere syd på. Ja, det er surt, men en M635 CSi vil koste knap 300.000 i afgift, så det lille bogstav ER dyrt.
Jeg beklager det ringe foto af 850 T5R’en, men det er ikke for at skjule at den er min nye firmabil eller noget. Selvom den ganske rigtigt kunne være en fin kandidat.
Fra sædvanligvis pålidelig kilde forlyder det, at XK150’eren ikke blev solgt. Det synes jeg er lettere foruroligende for vores hobby – men godt for dig og din kone! Ser frem til at høre om den lander på Fyn :-)
Wow, en 1988 Citroën BX Break på gule plader: Dét er sejt!
Fint at få lidt fra Fredericia:
Den guldfarvede Volvo ES 1800 – nogen der ved, hvad den gik for eller stod til?
Frit efter hukommelsen, @ondemand – 229.000 eller 239.000 kroner.
Nej, hopla! Det var 219.000 kroner, @ondemand:
Tak for de fine fotos, Ebberfeld.
Sært og sørgerligt med den xk150. Men ikke overraskende. Da jeg var en helt ung mand for 20 år siden, gad jeg sgu heller ikke en Ford T. Eller noget andet før 1965. Sådan er det også nu. Som alle ved. Publikum for en xk150 er begrænset. De dage er ovre. 80’er og 90’er biler er det nye (gamle og hotte) for de yngre, købestærke entusiasteter omkring 40+år. Min nabos søn, som er 20 år, drømmer om en veteranbil. Det er en xr3i. I den bedste verden en Boxster 986.
Trist, men inden længe vil mange nok brænde inde med deres 50, 60, 70 biler. Men så længe man elsker disse biler, kan (og SKAL) man jo bare være ligeglad. Det handler jo om passion. Ikke penge.
Fornøjelsen var helt på min side, @skaanning.
XK150’eren er ikke død endnu, for det viser sig at jeg kender nogle af dem, der har tilstrækkelig god smag til gerne at ville have den. Men bortset fra det tror jeg du har ret i den overordnede tendens med tiden, og den er imod en XK150. Men det ændrer ikke ved, at en XK-motor er en af de helt store klassikere, og at den konkrete bil var godt på vej til at blive RIGTIGT flot.
Jeg tror dog selv, at det at den lige manglede det sidste også spændte ben for et salg: Den rigtige køber til den bil vil i dag ikke ville gøre det sidste færdigt, men hellere betale lidt for at bare at kunne køre den hjem. Og dét kunne man ikke helt med den her.
Sådan en skøn XK150, der i gamle dage kunne koste tæt på 1 million, er nok kun det halve værd i dag..?
Jojo, men hvis man så kan få den for eksempelvis 355.000 kroner, så burde der vel også være luft nok for selv de argeste jyder fra Skjern og omegn, @soren-w?
Fakta er, at en mørkeblå Jaguar med rødt læder altid vil være en klassevogn til den rigtige gentleman med stil. Og jeg vil være ked af (på menneskehedens vegne), hvis problemet i sig selv er, at der bliver færre af dem.
Der var mange fine gamle og mindre gamle biler samlet i Fredercia. Og ja, også nogen som for år tilbage kunne have trukket bedre priser end de kunne i dag. Men som med så mange andre værdifulde ting.
Hvis ikke de har en historisk værdi som sådan, så er deres værdi jo i høj grad afhængig af at nogen eftertragter dem.
Og der kommer jo kun nye forelskelser til hvis “os unge” (på +/-40) kommer til at drømme om dem. Og det kræver jo først og fremmest at vi bliver eksponeret og oplever dem i situationer hvor vi kan se os selv.
Jeg har altid været kæmpe fan af udsenet og anmeldelserne af eksempelvis Lotus 340R. Men så længe modellerne ikke er ude og vise hvad de kan, så går de jo i glemme bogen – Desværre
Udmærket pointe, @dkvelo. Derfor synes jeg faktisk også parkeringspladsen rundt om Fredericiamessen er et godt barometer for om en bil er værd at køre i :-)