Få uger efter at have bortauktioneret en af Danmarks største bilsamlinger slutter Campen Auktioner sæsonen af med manér: Igen er der over 100 køretøjer under hammeren – herunder en af ViaRETRO-redaktørens allerførste drømmebiler.
Stort set lige siden bilinteressen startede har Lotus stået for mig som noget ganske særligt. Og een model står over dem alle: Lotus Esprit.
Det er der masser af forklaringer på, og helt åbenlyst er det banebrydende design een af dem. Italienske Giugiaro udfoldede her sit talent indenfor det såkaldte “origami”-design, og begik trods brugen af stort set kun linealrette linier et både markant, spektakulært og ikke mindst topmoderne design. Ved debuten i 1976 var det både maskulint og muskuløst og alligevel let og elegant – og det er det utroligt nok stadig, og selve designet kan næsten ikke roses mere.
Dertil kommer, at Esprit også kørte godt, for med sin centermotor og vægt på under et ton udviste den alle de traditionelle Lotusdyder. Jeg var allerede dengang helt med på, at Esprit trods sit udseende ikke VAR en supersportsvogn, for med en toliters motor og 160 heste voksede træerne ikke ind i himlen. Men den kostede heller ikke som een – og 8 sekunder til hundrede var (og er) ikke langsomt.
Jeg tror dog at at de fleste husker denne første Lotus Esprit for dens meget fremtrædende rolle i James Bond-filmen “Spionen der elskede mig”, og jeg skal ikke afvise af elske den endnu mere for den film også: Verden havde aldrig før set en lav sportsvogn forvandlede sig til en undervandsbåd og på den måde redde James Bond og hele verden fra den sikre død eller det der er værre.
Apropos sejlivethed så viste det sig også at gælde Esprit, der efter debuten i 1976 blev opdateret til Serie 2 i 1978 og Serie 3 i 1982. Alle baseret på det oprindelige knivskarpe design og grundliggende teknik, senere med turbolader på. Mest utroligt klarede både idéen i designet og igen samme teknik en mere radikal opdatering i 1988 til den såkaldte X180-variant, men det er trods alt en anden historie uden Giugiaro i. Den reneste, den pureste, den mest Colin Chapman og Giugiaro af dem alle er således den tidlige Esprit Serie 1.
Og sådan een er der på auktionen. Fra 1977 ligesom Bondfilmen og hvid som i den også. Købt som projekt i 2012 og totalrenoveret i Danmark med fotos der illustrerer den helt rigtige tilgang med at komme helt i bund – og en vis frihed taget i forhold til motoren, der via en rullefeltsudskrift fra 2021 dokumenterer en ydelse på 175 hestekræfter. Mere end nogen original 1977-Esprit har haft, men det er nok de færreste der vil brokke sig over det. Se bilen i onlinekataloget her: Lotus Esprit S1.
Engang var de tidlige S1’ere ikke så populære, da de i klassisk Lotusstil ikke havde den bedste kvalitet, og mange af de cirka 700 byggede biler er igennem årene blevet opdateret på mere eller mindre vellykket vis. Udover den stærkere motor ser den her meget korrekt ud helt ned til sine Wolfracefælge og grønne instrumenter, og det er helt ærligt længe siden nogen bil har tændt mine drømme så meget. Den er med dansk afgift og da man allerede nu kan byde online på den står den i skrivende stund i 225.000 kroner. Ingenting for en fin S1 og der holder den sig selvfølgelig ikke – men der er stadig langt op til de 60-80.000 Euro eller sågar pund en toprenoveret Esprit S1 kan koste i det store udland.
Kort sagt: Nøøøøøøj, hvor ville jeg gerne! Auktionen er en god gammeldags fysisk af slagsen og finder sted i Randers på lørdag kl. 13, og selvom jeg på det tidspunkt vil være i Belgien, så kan jeg faktisk både følge med og ikke mindst byde med alligevel, da hele showet bliver livestreamet. Jeg har endda tænkt på at tage op at se på den til eftersynet på torsdag. Det koster jo ikke noget, som man siger…
Og det var bare een bil! Faktisk var jeg ganske overrasket over at konstatere, at bare få uger efter bortauktioneringen af den store bornholmsk/sjællandske samling har Campen igen samlet et katalog på over hundrede biler. Så vidt jeg kan se er der godt nok nogle af dem, der stammer fra netop den bornholmske samling, men der er måske nogle der gjorde et godt køb og nu prøver at tjene en hurtig skilling? Jeg kan nu stadig sagtens se det interessante i en Renault Espace, Volvo 262C, Alfa Romeo 1750 Berlina, en tidlig Honda Civic eller en Subaru SVX – men jeg er bare ikke kompetent nok til at købe nogen af delene som projekter, der har stået stille længe. Men den slags er der altså også, til de der ikke vil kede sig til vinter.
For at komme tilbage til “køb og kør”-genren, så er der en anden Alfa Romeo, der tiltaler mig mere: En 1600 Spider fra 1976 i sølv med sort. Farvekombinationen kan ikke chokere nogen, men 1600-maskinen er en pragtfuld udgave af Nord-motorhistorien, og de lidt bredere dæk på alufælge er der nok mange der ville have monteret alligevel? Den ser fin ud og er p.t. budt i 88.000 kroner.
Den toliters Peugeot 504 Cabriolet slår den på farven (og navnet på farven: “Rouge Amaryllis Métallisé”, nammenam) men er ellers en meget lækker og til dels sammenlignelig cabriolet – sågar også med italiensk historie, da Pininfarina jo stod for designet. Den store forskel er, at 504’eren er firepersoners, hvilket sådan set passer fint med dens lidt mindre sportslige karakter. P.t. budt i 130.000 kroner og det tyder på at den ikke bliver et røverkøb.
Kongehusets Daimler Sovereign fra 1977 er derimod kun budt i 58.000 kroner, og det kunne måske godt være noget for den kræsne bagsædepassager? Som 1977’er er den en Serie 2, men det fremgår tydeligt af billederne, at den er forsynet med Serie 3-kofangere. Det burde udløse en rigsretssag eller i det mindste en næse, men det gør i hvert fald at den nye ejer har et lille vinterprojekt at se frem til: Dé kofangere kan den ikke køre med i 2024.
Der er en hoben af fælge der skal skiftes på diverse andre auktionsbiler også, men det er indenfor selv mine evner: En 1981 Toyota Corolla Liftback ST, en Volvo 262C, en Audi 80, Corvette og en Alfa Romeo Spider af 916-serien fortjener alle bedre.
Først var jeg ganske begejstret for netop den nævnte Alfa Romeo Spider, fordi jeg troede den var lyseblå, men det viste sig bare at være billederne – den er hvid med et interiør, der ikke er billeder af. Hvilket berettiger et besøg på torsdag, hvis man vil byde.
Jeg vil også gerne mærke efter på den bronzefarvede Chevrolet Corvette – den har en midterstribe, og hvis den er folie, så ville jeg fjerne den straks. Farven er nemlig ellers lækker og det er en C4 også. Der står årgangen er 2014, men det er umuligt og jeg tænker den kunne være ægte veteran – med firmabilspotentiale? Fælgene er fra en ZR1, men det kunne jeg leve med. Jeg kan huske, at jeg var NÆSTEN ligeså vild med C4-designet dengang i 1983, som jeg var med Lotus Esprit S1.
OK, sammenligningen er ude af proportioner, men en C4 er en rigtig flot vogn, som jeg sagtens kunne se mig selv i engang. Og den her er budt i 60.000 DKK her søndag aften. Uden afgift, dog, men så kommer man jo ikke til at betale auktionsalær af dét.
Og apropos Chevrolet, så rummer auktionen også en af de der skæve, der fangede mit bonderøvsøje: En 1954 3100 “stepside” halvtons pickup, som dels ser ud til at være rigtigt flot renoveret, og dels bare er fed – og dét, selvom jeg tidligere har bekendt mig til ikke at kunne lide pickups! Nu snart otte år på landet er nok ved at have omvendt mig, for dén der med 235 kubiktommer rækkesekser kunne jeg godt se ude på min gårdsplads.
Men det kunne jeg så også med en 1981 Honda Accord 1,6, den omtalte Celica Liftback, Mercedes 250S, en Ellert (!) og ikke mindst den blå Corvette C4. Måske er det godt nok, at jeg ikke kan være med til selve auktionen og lade stemningen løbe af med mig. Men I andre må hygge jer!
Det samlede katalog er her: Campen Auktioner Specialkøretøjer 18. november
Vedkommende der har sat de fælge på den Celica, burde udvises af landet, og fratages alle muligheder for at købe og drikke mere snaps!
Ja! Og faktisk var den præcis dén bil på dé fælge, @kai, der fik mig til at overveje at skrive en guide til opdatering af fælge på klassiske biler…og det kan være den kommer en dag, hvor jeg IKKE er deprimeret over DPO’ens* dårlige smag.
*DPO er et amerikansk begreb, der betyder “Damn Previous Owner”.
A question of admittedly minor importance – which I should preface by saying that I read the articles on ViaRETRO automatically translated into English, so it’s possible that I am mis-reading something.
I keep seeing the word “rims” used to describe what to my old-school mind are “wheels” – see the caption under the Celica photo, and both Kai and Claus in their comments above use “rims” when surely they mean “wheels”? I see this on English-language websites and in magazines, too. The rim is actually the outside circumference of the wheel on which the tyre is fitted, making it actually invisible, whereas what is generally commented on in terms of likes or dislikes is in fact the spoke or hubcap design, no?
The use of “rims” as a synonym for “wheels” is something that seems to have become more common in recent years, and I am irrationally bothered by it. I think I might start a campaign to reintroduce the use of “wheels” when discussing, well, wheels, especially in the classic car world. Or is it just me showing my age?
Trust me, @tony-wawryk, it is your translator: the Danish word I used was indeed the correct one for Wheels.
@ce – good to know! I was a bit surprised to see the word being used by distinguished ViaRETRO writers and readers, so I am happy to blame the translation! I do hear it in the UK, and would prefer not to!
Sådanne upassende fælge er lige så slemt som plastik vinduer i ældre huse.
Spændende diskussion om hjul og fælge. Der er ikke tvivl om, at oprindeligt var fælge den yderste krans på et hjul, der så via eger, af tråd eller træ, blev forbundet til navet. Jeg henviser til Ordbog over det danske sprog: https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=f%C3%A6lge
Vi kender også begrebet fra cyklernes verden, hvor man nu skelner mellem moderne skivebremser og de gammeldags fælgbremser der klemmer med gummiklodser mod fælgen.
Nu er sprog jo en levende ting. Hvornår der er sket et skift i betydning og brug af de to ord ved jeg ikke, men jeg (f. 1961) kan ikke huske, at der nogensinde har været talt om aluminiumshjul eller alu-hjul. Altid er de blevet kaldt alu-fælge eller letmetalfælge, selv om det altså ikke svarer til den oprindelige betydning af ordet. Det er mange år siden den sproglige udvikling er sket, og som næsten altid desværre med et tab af præcission.
Som kuriosum kan nævnes de fælge Borrani producerede i 1950’er og starten af 1960’erne under navnet Bimetal. Her var den centrale ståldel påmonteret en aluminiumskrans. Der kunne man virkelig tale om alu-fælge.
@tony-wawryk, jeg vil bruge ordet “rims”, hvis jeg en dag skriver en artikel om rapper-biler.
@jens-langdahl, jeg er ikke i tvivl om, at den slags nuancer går tabt i en gratis oversætter på internettet :-).
I min verden dækker (undskyld) betegnelsen “hjul” fælg + dæk. Alufælge betegnes ofte “alloys” (i betydningen (letmetal)fælge uden dæk). Ikke sprogligt korrekt, men nok i stil med brugen “rims” anvendt (som oftest også anvendes i betydningen (fælge) uden dæk. Særlig interessent er udtrækket “fælger” (som også kan være en betegnelse for ental).
Ps: Rims svarer vel til den oprindelige betydning af fælg (som via eger forbindes med et nav)
Hvis der åbnes for det, en dag, så kan vi godt gennemgå stavning og grammatik på op til flere bilgrupper og forums.
Jeg tror ikke at jeg er verdens bedste staver, men der er bestemt plads til forbedring hos mange bil-aktive mennesker, kan jeg nemt se.
Måske kunne vi endda prøve at fastlægge nogen udtryks betydning, som så kan indleveres til Sprognævnet? (de er ikke dommere, de observerer)
Eks., i bilverdenen. Hjul er summen af det hele, fælge, dæk og hvad der eller findes. Dæk er den sorte elastik der sidder på fælgen.
Det kan være anderledes på cykler, sneplove, osv.
Choker er det håndtag … (man hænger tasken på)
Speeder er den pedal …
Osv
Kjeld, fælge er i det mindste nemmere at skifte end plastic vinduer…
Noget helt andet er: Hvad siger de kræsne ViaRETRO-læsere egentlig til den omtalte Lotus?
Jeg kan vel ikke være den eneste, der er skudt i sådan en 111 centimeter lav Chapmansk origamikile…
Det kan vel ikke undre, men jeg er nu mere til Chevrolet pickup’en (som har været til salg et stykke tid), desværre ser motorrummet lidt kedeligt ud i den.
Jeg synes godt de har kigget efter en Ferrari 308GT4 da de lavede Esprit’en, men med formålet at lave den om til en 2 sædes sportsvogn
Jo, Claus, Jeg elsker også den oprindelige Esprit S1
Blev vel egentlig præsenteret som prototype allerede i 1972. Bygget på et Europa chassis, der var blevet gjort bredere og længere!
Var ude at køre i en hvid S1 med klanfarvet interiør og grønne instrumenter allerede i 19761
Har selv ejet en S2 Commemorative Edition nr 005 1978, og en tidlig Turbo-Esprit 1981 i Calypsorød!
Hvis jeg skulle eje en igen, måtte det gerne være en Essex Blue Turbo med det røde indtræk og Panasonic anlægget monteret i taget! Har set en svensk registreret på Gavnø flere gange! Mange farver på een gang!
Lotus hilsen fra Henning Hjorth
Essex Turbo
@niels-v, jeg er ret sikker på, at Lotus ikke har kigger efter Ferrari 308 GT4, da de lavede Esprit: Dels blev prototypen som @henning-hjorth så rigtigt siger vist længe før Ferrarien, men vigtigere endnu så var Lotus på det tidspunkt simpelthen ikke et mærke, der kiggede af efter andre.
Rent konceptuelt sidder Esprit ret alene i klassen, synes jeg – et sted imellem Fiat X1/9 og Ferrari 308 GTB, vil jeg sige. Og tættest på Ferrarien. På mange måder synes jeg den bil der kommer tættest på den første Esprit fra 1976 er en Corvette. Og det er ikke ret tæt på!
Ellers er jeg enig med Henning: En Essex Turbo er stort set optimum Esprit.
AHA! Jeg er lige blevet kontaktet af Campen Auktioner, der gjorde mig opmærksom på, at jeg sagtens både kan følge med og byde med fra Belgien også, da det hele bliver livestreamet.
Jeg har opdateret teksten herover jævnfør det tip – og tjekket, at Lotusen stadig kun er budt i 230.000 kroner…
Esprit S1 er fantastisk. Et meget rent design. Måske ville den sidste aftapning være mere praktisk. Kan være jeg husker forkert, men havde den ikke en del Toyotateknik inden under? Den virkelig fede er dog Europa, selv om den har nogle pudsige linier her og der.
Allersidste aftapning af Esprit var meget videreudviklet, selvom jeg ikke husker noget om Toyotateknik, @holm? Det var til gengæld tilfældet med Lotus Excel.
Har også haft en Lotus Excel! Den havde en gearkasse fra en Toyota Supra!
Men det måtte jeg jo leve med!
Toyota havde på et tidspunkt ca 20% ejerskab af Lotus! De ville vist gerne lære at lave TwinCam motorer!
Lotus Esprit s1 & 2 indeholdt så vidt jeg husker ingen Japanske dele!
Men mange andre mærkværdigheder, gearkasse fra Renault, forhjulsnav med bremser fra Opel Ascona, og som man jo kan se, dørhåndtag fra Austin Morris!
Fælge med dæk = hjul. Nå, jeg kan rigtigt godt lide designet på Esprit’en, (og jeg er så den glade ejer af en 308GT4). Men mekanisk og kvalitetsmæssigt falder Lotusen noget tilbage. 4 cylindre!? Ikke så eksotisk som V8 flatcrank? Designmæssigt er den på højde med en 308GTB, men kvalitet og finish? Det er stadigvæk en glasfiberbil, og et træt eksemplar kommer hurtigt til at ligne en kitcar. Den omtalte hvide ser fin ud, og et venstrestyret eksemplar lander nok ikke på 230k plus salær? Men synd med det sorte indtræk. Så er den orange med ternet indtræk hos Haaning Collection mere mig…
Haaning Lotus:
Glasfiber! Hvad er der galt med det? Det ruster jo ikke så slemt!
En glasfiber 308 indbringer flere kroner end en tilsvarende 308 i presset plade!
Til gengæld er er dyr glasfiber 308 GARANTERET rusten uden indlaminerede ramme, hvis du skiller den ad. Når jeg ser motorafdækningen i Espriten som er en løs glasfiber kasse, så virker det sgu lidt kitcar agtigt..?
Ja, hvem elsker ikke Esprit ? Jeg har i hvert fald altid syntes, den var flot, dramatisk og eftertragtelsesværdig. Og jeg er jo også af en generation, der så Bonds hvide S1 køre ud over broen og ned i vandet. Jeg var henrykt og fascineret. Og en af mine kammerater havde den som legetøjsmodel. Fed ! Og Lotus har altid haft en plads – også nu, hvor en ven og jeg arbejder på hans ‘nye’ Elise 111s. Iøvrigt har jeg som kustode ansvaret for at ‘holde øje med’ to biler hos Haaning – den ene den orange Esprit med det vilde og flotte indtræk. Den bil er pragtfuld.
Var det Matchbox der lavede Mr. Bonds hvide Lotus, hvor man kunne trykke et sted, og så kom der finner ud, og så kunne den skyde missiler ud fra bagruden?
Jeg havde sådan en, og har helt sikkert skudt min storebror i øjet nogen gange, når vi legede biler og lavede “miljøet” med de blå LEGO-skinner.
Husker den som køkkenæskestr., hvis vi snakker Matchbox.
Den Daimler må nu godt holde i min garage. Også med de serie 3 kofangere… Det kan jeg godt leve med. Men det underlige er at den også har serie 3 baglygter. Det kunne lugte lidt af at den har haft en skade på et tidspunkt?
Jeg er vild med Esprit, som er den første Lotus jeg rigtig opdagede i midt-firserne (jeg er jo kun en ung mand). Jeg var medlem af en bilbog-klub, og i en af bøgerne var der en blå Turbo Esprit S3, og jeg var solgt på stedet. Der var et eller andet ved at sådan en under-dog kunne spille lige op med de store pga.Chapmans design-filosofi.
Senere læste jeg mig til lidt mere om firmaet Lotus og fandt også ud af, at Elan og Europa i virkeligheden var mere spændende og nyskabende – Jamen, der er vel ikke noget mere subjektivt end bilvalg, og rent objektivt var Esprit’en også for dyr for mig.
Esprit er et fantastisk design, og sammen med Elite og Eclat så halvfjerdser-fed den næsten kan være. Jeg er fascineret af den måde Lotus har lavet forskellige kampagne-modeller i takt med Formel-1 sponsoraterne. Der holder helt sikkert en Esprit S1/S2 i min drømmegarage, gerne med hele farveladen i interiøret.
Nå, jeg må ud og klodse Europaen op, så den når op på 111cm. Så smager det da lidt af fugl. Jeg er forhindret i at følge med i online-auktionen så håber der er andre der vil referere de hemmelige salgspriser efterfølgende.