Ligheden mellem en klassiker og en superbil.
Jeg kom bare lige til at tænke på ovenstående, da en god læser kommenterede til gårsdagens tekst om superbiler, at “En bil – kald den superbil – der er tæt på at være uanvendelig, bliver noget andet end en bil”, og fortsatte, at “Den bliver et statement, et signal” og senere “En genstand, der oftest står…og står.”.
Og så fik jeg dårlig samvittighed, da det gik op for mig, at man kan sige det samme om mange klassiske biler. I hvert fald mine. I hvert fald i år. For jeg har stort set ikke kørt i andet end Alpinaen, hvilket bestemt ikke har været nogen pine – tværtimod. Det er jo derfor jeg har kørt så meget i den.
Men de andre har så stort set stået stille og været – ja, et statement over, at jeg er bilentusiast. Og det er jeg jo i dén grad. I forhold til superbiler kan jeg derfor også godt finde på at proklamere, at hvis jeg havde sådan een ville jeg køre så og så meget i den – men når jeg lige tæller efter på de forskellige kilometertællere rundt omkring på matriklen, så kan jeg godt mærke at det klinger noget hult.
Jeg ved at det med at få klassikerne brugt for lidt er et ret almindeligt luksusproblem på vores breddegrader, så jeg vil bare lige høre ved ved sæsonens ende, om I selv er tilfreds med jeres kørsel derude?
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- NYT til de første hundrede: En Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkeligheden fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Volvo 480 ES – igen!
Af Michael S. Lund
Overskriften afspejler, at det ikke er første gang, Volvo 480 ES omtales herinde. Men da vi er nået til Weekend Matiné Nr. 480, ligger det jo lige for “at give den en tur” mere.
Og Volvo 480 ES er faktisk interessant nok til en ekstra artikel, for ikke alene var den Volvos første forhjulstrukne bil, men også den første bil udviklet fra scratch, efter Volvo havde overtaget DAF’s personbilsdivision. Tager vi de hjemlige forhold med, er Volvo 480 ES tillige kendt som ”Prinsebilen”, da Volvo benyttede kronprinsens 18-års fødselsdag til at give ham en 480 ES, der dermed blev den første bil på hans bil-CV.
Foto ©Volvo
Jeg tænker det er helt oplagt, at det er mig – som ejer af en Volvo 1800 – der tager tjansen. Ganske vist er min en 1800 S, men den er jo tæt beslægtet med Volvo 1800 ES, som Volvo 480 ES afløste. Volvo 1800 coupéen var designet af Pelle Petersson, mens det var Jan Wilsgaard, der stod for designet af 1800 ES shooting brake-modellen.
Foto Gitte S. Lund
Pelle Petersson var ikke begejstret (måske forståeligt nok), selvom jeg synes, at Wilsgaard slap ganske godt fra det. Især det med bagklappen helt i glas er en fed detalje. Alligevel blev 1800 ES ingen salgssucces, og efter bare godt 8.000 producerede eksemplarer sluttede produktionen i 1973. Årsagen var en kombination af en høj pris og et forældet chassis, der stammede fra Volvo Amazon med rødder tilbage i 1950’erne.
Jeg må nok lægge hovedet på blokken og tilstå, at jeg ikke hører til blandt de største fans af Jan Wilsgaards øvrige designs … han holdt generelt for meget af linealen. Sådan er det også med Marcello Gandini, men måden han har gjort det på, ligger klasser over. Grunden til jeg nævner Gandini er, at Volvo allerede tidligere havde tænkt på en afløser til 1800 ES – nemlig med konceptbilen “Tundra” (den har vi også været inde på flere gange). Problemet var bare, at Tundra var baseret på 300-serien, som (transaksel eller ej) var en DAF-konstruktion. Tiden var simpelthen – ved indgangen til 1980’erne – ved at løbe fra den platform.
Der skulle udvikles en ny platform til en mindre mellemklassebil, og den skulle være baseret på forhjulstræk med tværstillet motor, der var tidens trend. Det var også på den tid, hvor Pehr G. Gyllenhammar sad i hjørnekontoret. Han havde overtaget posten som Volvos CEO efter sin svigerfar, Gunnar Engellau. Gyllenhammar havde mange ideer, og en af dem var en fusion af Volvo og Renault. Begge havde lastbildivisioner, og Renault-motorer blev benyttet i Volvos hollandske division, så der var flere berøringsflader. Det er i det lys, udviklingen af den nye forhjulstrukne platform skal ses. Platformen skulle være basis i den nye 400-serie, hvor første skud på stammen blev Volvo 480ES. Motoren på 1,7 liter og den 5-trins gearkasse var fra Renault.
I forhold til bemærkningerne om Jan Wilsgaard blev det heldigvis ikke ham, der kom til at stå for designet af 480 ES, men hollænderen John de Vries og Peter Horbury (han skulle i øvrigt blive definerende for de næste 30-års Volvo-design!), som lige var kommet til. 480 ES-designet er ret vellykket bl.a. med de tidstypiske klaplygter, og en bagklap i glas der peger direkte tilbage til 1800 ES.
Placeringen af Volvo-kølergitteret virker måske lidt søgt, men hvad. Det gjorde det også på Tundra-konceptbilen, hvor det tilmed sad forskudt fra midten.
Foto ©Volvo
Senere kom en turbo-udgave af 1,7 liter motoren til, og endelig øgedes slagvolumenet til 2 liter. I alle tilfælde var der tale om Renaults F-motor. Volvo 480 ES var aldrig en decideret sportsbil, men mere en livsstilsbil a la VW’s Scirocco, en rolle den egentlig udfyldte udmærket – præcis som dens forgænger Volvo 1800 ES!
I modsætning til Volvo 1800 ES, blev Volvo 480 ES en betydelig større salgssucces med godt 76.000 stk., der blev produceret fra 1986 til 1995.
Det samme gør sig til gengæld ikke gældende, når det drejer sig om populariteten som klassiker. Priserne på Volvo 480 ES er lave, når de sammenlignes med Volvo 1800 ES. En fin Volvo 480 ES kan nemt erhverves for under 100.000 kr., mens der skal et betydeligt dybere greb i lommen til at blive ejer af en Volvo 1800 ES, hvor priserne for et pænere eksemplar typisk ligger på 250.000 kr. og opefter. Måske det spiller ind, at Volvo 480 ES ikke bliver betragtet som en fuldgyldig Volvo, men lad mig i den forbindelse minde om, at udviklingen af 480 ES blev påbegyndt under Volvos ejerskab, og hvis Pehr G. Gyllenhammar var lykkedes med sine planer, hvordan havde det så set ud?
Foto ©Volvo
Ugens Fotomontage: Robert Opron
Ugens Fund: 1982 BMW 320/6 til 139.999 kroner
Original lak, aldrig svejset, 129.000 kilometer, god farve og ikke mindst god stand – hvad vil man mere? Ja, jævnfør gårsdagens tanker om hvorvidt bilerne egentlig kører godt, så vil man i den ideelle verden selvfølgelig også gerne have en bil, der er sjov at køre i. Men gæt engang: Her scorer Ugens Fund også højt.
Ja, der er tale om en BMW af E21-serien, den første 3’er og dermed en vigtig bil i BMW-historien. Den kom som nogle vil huske først med den klassiske M10-motor fra Neue Klasse og 02-serien, men i 1977 kom den nye M20-motor til, og gav 3-serien sit eget eksklusive præg, da den var en af de få biler i sin størrelsesklasse med seks cylindre.
Den motor gik nærmest over og fik sin egen historie, for den er bare et pragtfuldt stykke mekanik, som jeg p.t. selv nyder hver eneste dag i min Alpina. Her i 1982 var den stadig med karburator, men 122 hestekræfter er bestemt nok til at gøre en E21 sjov at køre. Og lyden – som sagt, bare lækker.
Det er farven også, og hvis den virkelig er original og usvejset og ikke rusten, så er det bare at slå til. Stofsæderne er perfekte til bilen og ser også flotte ud, og de små Alpinatilføjelser gør intet forkert i denne vogn. Kilometertallet på 129.000 er perfekt til at købe og hyggekøre i den i årevis uden at det krydser nogle mentale grænser, og jeg vil mene at man her kan få en perfekt familieklassiker til en rigtig fin pris. Et virkelig fristende fund, synes jeg.
Tak for tip til Niels Vegger. Find annoncen her: BMW 320/6
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens spørgsmål: Kan man køre hele året rundt i en Volvo 1800 ES?
Det kobler sig lidt på det indledende spørgsmål, det indrømmer jeg. Men dog er det af en lidt anden karakter. Ligesom jeg engang som teenager mente, at den bedste sportsvogn i verden måtte være en racerbil med nummerplader, så var mit bilideal jo engang at køre klassiker altid. Ja, det er det sådan set stadig, dajeg nu engang elsker klassiske biler, men ikke har meget lyst til at køre moderne biler. Altid.
Det ville ikke være noget problem i Syditalien eller Californien, men nu bor jeg på Fyn og har fornemmelsen af, at “de” allerede har saltet i sidste uge. Jeg har mødt flere der har beroliget mig med, at en E30 som min Alpina ikke er specielt rustfølsom, men det er jo langt fra det samme som at den er immun. Og danske vintre er slemme og lange.
Salt er imidlertid kun den ene del af spørgsmålet, for den anden handler om det praktiske. Jeg HAR faktisk tidligere kørt klassiske biler ved vintertide, herunder min første 1968 Triumph Spitfire, min 1956 Volvo PV445 og min 1977 Mini 1100. Den første kunne ikke stå fast, den anden kunne ikke afdugge (men stod utroligt godt fast) og den sidste føltes som Monte Carlo 1966 – altså godt.
Men dengang havde jeg ikke noget rigtigt kørselsbehov og brugte dem således ikke hver dag – det kom først med min Honda Civic 1300 S, der havde den fordel, at den var rusten i forvejen. Bortset fra den detalje gav den også fornemmelsen af Monte Carlo, og var faktisk herresjov om vinteren. Men den var jo med sin dåbsattest fra 1983 også næsten moderne.
Jeg har altid haft et godt øje til Volvos sportslige coupé og Shooting Brake.
Som afløser for min Alpina skal jeg jo helst finde på noget helt andet, og i ugens løb faldt jeg så over en lækker Volvo 1800 ES. Sådan een har jeg altid godt kunnet lide, for den er jo både stilig og praktisk og sportslig på een gang. Og ældre, hvilket jeg gerne vil have. Men så er det at jeg spørger mig selv: Kan man i dag bruge sådan en året rundt – for eksempel hvis jeg sælger Alpinaen her i november, og så springer direkte ud i den kommende danske vinter i en Volvo 1800 ES og kører sidelæns i den? Meninger, erfaringer og kloge kommentarer herunder, tak:
Den kan mange ting, sådan en 1800 ES.
Ugens Bedste Nyhed: Det lader til at blive til noget
For 2023 har jeg god samvittighed: To ViaRETRO ture, to weekend køreture med Fiat 500 Klubben og en ferietur med 3500 tilbagelagte kilometre. Og så bruger vi vores “vinterklassiker” (Fiat Panda) til daglig, når hverdagsbilen er hjemmefra.
Men 2024 bliver endnu bedre!
For mit vedkommende blev det i år til cirka 3300 km i 911. Godt hjulpet på vej af Løvspringsturen og endagsturen til Vejles Porsche møde. Taget i betragtning af, at bilen var låst inde af en uvirksom Z3 i flere uger, er jeg egentlig godt tilfreds. 911’eren har nu været på lift i flere uger, og listen med værkstedsaktiviteter er taget hul på. Det hjælper på et hvert gråvejrsmood at nusse med en gammel bil hørende radio og drikke kaffe.
1800ES og dansk vinter – er det mon synd ? Og hvilket skifte fra M20 og over til en omdrejningstræg Volvo motor (ikke at jeg har mange Volvo erfaringer, men jeg husker 244 2.1 motoren som dorsk)? 1800ES er dog fantastisk smuk, så det er nok nok ?
Det måtte jo blive Volvo 480 ES i denne Matinée.
Den har jeg altid godt kunnet lide. Nokfordi den er efterfølger til P1800ES, som jeg elsker.
Skulle have købt en da de var under 100K.
Jeg har kørt alt for lidt i min MGB GT i år, faktisk kun to hillclimbs og en sprint.
Til gengæld har jeg kørt næsten hver dag i min Alfa Romeo 916 Spider, da den har fungeret som 3. bil i familien med to voksne og en teenager med kørekort. Men en ekstra vinterbil er anskaffet, så fra på mandag får den vinterferie. Vi når det lige inden der saltes.
Tror det er blevet til 4.500 – 5.000 km i de to biler til sammen og knock on wood … helt uden problemer!!
@ce , i forhold til spørgsmålet om Volvo 1800 ES og dens egnethed som vinterbil, er det korte svar: Nej!
Det lidt længere er, at Volvo 1800 aldrig har været den mest rustfaste bil. Masser af rustfælder og hele karrossen er svejset sammen inkl. forskærmene. Mekanisk er der selvfølgelig ingen problemer, det er jo Volvo. Enkel og robust mekanik, det er nemt at skrue på. Dele er tillige både nemme at skaffe og ikke dyre. Indsprøjtningen kan drille lidt i en 1800 ES, men det findes der råd for.
På vejen falder den igennem i forhold til Alpinaen, som @carsten er inde på. En 1800 har til gengæld sin egen charme, og jeg er selv glad for min.
Mangler den blå E21 et 320-skilt på kølergrillen, og står den for højt, eller er hjulene for små?
Hvis 1800ES ikke helt er egnet til vinter, og en 4-cyl både er dorsk og en nedgradering, så må svaret jo være en 164. DET er også en af de pænere Volvi (evt en 165)
Spændende med Classic Race Viborg. Er ViaRETRO i dialog med de nye arrangører, og der er mulighed for klubaktiviteter, lejr eller lignende?
Helt klart kørt for lidt i år både i bil og på scooter. Overvejer samtidig at købe en bil mere og det giver jo ikke rigtig mening, men sådan er det vel med passion.
Køb nu en Volvo 780 istedet som firmabil, den kan det hele og er skøn at skue.
Hvor meget der blev kørt klassiker i 2023 ? – jo, set i lyset af at jeg startede sæsonen med et brækket håndled er det vist gået meget godt.
Morgan`en har kørt mere end 5.000 km i sæsonen incl. en sommertur til Saarburg. Grundet den brækkende arm blev det meste af foråret kørt i Jaguar S-type, den er nemmest at komme ind i med kun arm, og af samme grund stod såvel Lotus`en og Aston`en stille i foråret/forsommeren.
.. og meget apropos fredagens spørgsmål om Superbiler og anvendelighed kan jeg godt følge tankegangen; Aston`en bruges alt for lidt.
Ja, en Volvo P1800 ES kan sagtens bruges hele året, det kan ALLE klassiker.., men de holder bare ikke til det ret mange år.
Oprindeligt blev MG`er, Jaguar E-typer, Morgan`er, etc. kørt hele året; hvorfor de rustede op på rekordtid.
Da jeg købte min Jaguar S-type for 3 år siden startede jeg med at få lavet rust (paneler); det kunne kun betale sig fordi bilen kun havde kørt 65.000 km; men hvis jeg brugte den hele året ville den også “gå til igen”.
Måske en mulighed for CE som ny bil ?, S-typen køre bare godt og er snart mere sjælden end XJ typerne :-)
Billedet er store og lille Aston på en af sommerens ture
Jeg tror heller ikke på 1800 som vinterbil. Der er andre her på siden, som ved meget mere end mig om Volvo, men min mavefornemmelse råber nej!
Men svensk er godt til vinterbrug. Så noget nyere Volvo eller SAAB? Der var en der nævnte 780. Cool bil, som kan holde til brug. En lokal herre har en metalblå med brunt læder. Nærmest oppulent kabine. Lækkert!
Ellers en SAAB 900 eller 9000.
En anden lokal kører Monza med grøn kabine. Den ser jeg også året rundt.
Ang. Ugens Fund: Ja, dejlig bil. Men er det sælger eller dig, Claus, der siger noget positivt om farven? (Har ikke fulgt linket). Når jeg spørger, er det fordi, salgsannoncer ofte diskuteres her på VR. Særligt de håbløst dårlige. Men der er også den anden kategori, hvor bilen fotograferes i solnedgangen, ved en herregård osv, og hvor sælger bruger den virkelig irriterende vending “den perfekte farvekombination” eller “i den helt rigtige farve”. Undskyld mig, men hvem kan dømme om det?
Lige som den elendige sælger med 2 slørede fotos bør forbigås, gider jeg personligt heller dem, der vil sælge “drømme” med maleriske fotos. Nej, vær saglig, objektiv og sober. Så man som køber kan vurdere om der er grundlag for at tage kontakt.
@skaanning, det er mig der skriver varmt om farven, der ifølge sælgeren på BMW’sk hedder “Basaltblau”. Men det kan der vel ikke ikke blive ret meget diskussion om, for det er da en FED farve?!? Selvfølgelig er det subjektivt, men når man som køber, sælger eller entusiast taler om “den perfekte farvekombination”, så er der alligevel også det gran af objektivitet i det, at den kombination helst skal være både pæn, fræk og sjælden på een gang. Det synes jeg Ugens Fund rammer nogenlunde. Jeg ville måske selve drømme om Turmalingrün med brunt stofindtræk, men sådan er der så meget. Det eneste der undrer mig er faktisk, at jeg har fundet nogle opslagsværker der siger, at Basaltblau kun blev lavet i 1975-1978, og det kan jo ikke lade sig gøre, hvis bilen er fra 1982. Men man skal selvfølgelig ikke tro på alt man finder gratis på nettet.
Hmmm, ja – Volvo 780. Den havde jeg næsten glemt. Men jo, dem kan jeg virkelig godt lide og de første er dem er i dag veteraner. Sagen med sådan een er bare, at det næsten bliver for nemt, fordi det er en moderne bil. Jeg mener ikke engang den sekscylindrede (og den skal det jo være…) kan fås med manuelt gear?
@soren-w, jeg har bare nævnt overfor arrangørerne, at hvis de får brug for en speaker…
@henrik-kusk, en S-type er alt for ny til mig. Og @kai, Volvo 164 er en lækker vogn, men det er af uvisse (også for mig selv) årsager ikke een af de biler, der står på ventelisten til at komme ind i min garage.
Vinterkørsel i klassiker?
Det er fristende men man må jo bare erkende at alt det praktiske med varmesystem og den slags fungerer bedre i nyere biler. Det er lidt træls at sidde og tørre vinduerne med dugklud i tide og utide, og jeg kan heller ikke rigtig nænne at tage en klassiker ud i salt. Jeg gjorde det et par sæsoner i min gamle Buick Skylark 64 i starten af 90’erne, og den blev da lidt anløben i kanterne. Vinteren 92-93 var hård, men den kunne nu godt køre i sne, med et par sække sand i bagagerummet.
Sæsonen er nogenlunde godkendt, målt på kilometer i klassikerne. Jeg har haft få længere ture, feks 700 km til Gavnø, men ellers har det været småture rundt i det jyske til diverse træf og udstillinger, etc.
Jeg har 6 klassikere på nummerplader, og de har tilsammen kørt 5307 km i denne sæson.
Næste år håber jeg på en længere tur sydpå, gerne til en af de store classic race events, LeMans Classic, Spa Classic, Goodwood eller måske Mille Miglia. Håber det lykkes.
Jensby, min Vespa kom heller ikke ud i ordentlig brug i år. Tre småture på vel ialt cirka 70 km er ikke til at prale af. Men vi har den også mest pga drømmen om det søde italienske liv – småture ind til København og ned til badebroen i Skovshoved. At det så ikke blev til så meget er en anden historie – hvilket iøvrigt minder mistænkeligt meget om ‘22 sæsonen…
Den bliver iøvrigt veteran i ‘24. Og så bliver det bedre !
Men række6 lyder bare så forbandet godt, og V6-8-10-12-16 lyder også godt, og har ofte et lækkert bundtræk.
Skal du gå fra M30s in-line-6 til noget andet, så skal det også række bagud, samtidig med at det peger frem.
Du har jo snart haft alle de kendte motorer, måske i biler de er mindre kendte for.
Sidste aftapning af Capri, men ikke med den motor du har i Scimitar, men den anden V6’er?
Så er der fritid med den ene, og arbejdsKM med den anden.
Man kunne så også være en Gentleman CEO-type og føre sig frem i en Granada 2.8i Ghia, gerne med det helt store bagagerum og de helt rigtige Ghia-fælge. Den tørn tog jeg gerne, hvis jeg havde det problem.
Enig, @kai, række-6 lyder virkelig lækkert. Men uhauha, jeg må skuffe dig gevaldigt i forhold til “Du har jo snart haft alle de kendte motorer” – ingen Maserati, ingen Opel og ikke en eneste Porsche heller. Der er laaang vej endnu!
ES1800 som vinterbil: Tja, man kan jo alt. Den er gudesmuk, men ligeså smuk den er, ligeså dårligt kører den.
Den er fin på lige lande vej og med overdrive, men p-øvelser uden servo i byen er en meget træg sag. Det er en gammel langsom Volvo at køre i, og jeg synes ikke man sidder vældig godt.
PS: Ja, 320eren mangler et skilt på frontkøleren/gitteret.
Vinterbil?
Porsche 924
https://www.guloggratis.dk/annonce/4bf0fab5-ef29-4522-bc09-f22ca49fbae8
Den burde jo være galvaniseret, og hvis ikke skadet osv. Burde den kunne tåle nogle vintre uden at gå helt til.
Og til den pris burde den kunne sælges igen selv hvis den bliver lidt vinter slidt.
Alt er jo relativt, @ondemand: Jeg kiggede på en indsprøjtet 2-liters med manuel gearkasse, og sådan een har 125 hestekræfter og skulle gå til 100 på godt ti sekunder og kunne nå cirka 180 km/t, så jeg synes ikke man kan kalde den langsom. Men jeg er med på, at køreoplevelsen er langt fra en E30 – hvilket jo også er meningen :-).
Men OK, I har talt mig til fornuft, allesammen. Tak.
@hc, hvis jeg skal have en 924, så tror jeg helt bestemt det skal være en Turbo.
Jeg aner ikke hvordan en Volvo 1800 ES kører, jeg har kun har kørt 25 km i en. M en jeg ved een ting, når man som Jyde skal parallelparkere i København i en Amazon så kan godt gøre det i første hug når nogen kigger. Og.
Tja de indvendinger der bruges til at tale imod at bruge en 1800 ES til vinterkørsel synes jeg er er taget ud af kontekst og så kan de overføres til mange mange biler således Claus må ende op i en Camry fra 2009 for bare bilen er lidt gammel og stadig lidt speciel.
Først og fremmest så er Claus jo i autobranchen og som jeg har noteret mig så er han heller ikke en som køber en bil og lader stå til. Ja 1800 var/ er rustfælder de røde Volvoer dengang skulle males om ellers blev de det. De engelske biler var syge etc. Men Den Volvo som ham har i tankerne har jo højest sandsynlig været renoveret og bliver vel ellers måske allerede efterbehandlet med olier eller voks underneden. Jeg tænker også at han vil vaske den en gang imellem med undervognskyl. Så hvad kan der overgå en 1800 sådan som Claus vil bruge den ( en vinter eller to) som er ret meget anderledes fra så mange andre veteran- og vintagebiler. Prøv en 1800ES og smid vinterdæk på
så du også kan komme over æ græns.
With regard to how much classic driving I’ve done this year, the 911 has covered about 3,600km, the 280CE only c.2400km, which surprised me as I use it regularly, but mostly for short journeys. The 911 has been used less frequently but for longer journeys. The 2002 that I sold in the summer did less than 300km, which was why I sold it. Unfortunately the Benz let me down last Friday with what I am told is a failed fuel pump relay unit, which will take about 3-4 weeks to arrive so will be stationary for a few weeks at least. As we are now heading towards winter, the 911 will only come out on dry days when the roads have no salt on them, so this will mean resorting to my other half’s 2019 BMW 520i Touring, which I have to admit is not a hardship.
Min nu meget nys solgte (Til meget Aston engageret Dansker..) 1969 DB6 Mk2 Vantage, har været på LMC 2023, og i September kørte min ene Søn og jeg den ned til Monte Carlo, til et Aston only 2 dages rally rundt i bjergene uden for byen…. samlet set er det næsten blevet til alle kilometrene som forsikringsselskabet mit, har sat som maks årlig kilometer kørsel i kasko policen….. check…
Til gengæld er der kun løbet forkølede 490 km på keeperen DB6 Mk1-erens speedo…. so far, for jeg har den helårs forsikret, så en god solrig dag mere inden Juleaften, så må vi se om vi ikke kan få hovedtælleren til at runde 63.000 km mærket på bilens speedo, siden fødsel…
Jeg brygger på at køre til Spa Classic til Maj 24′, så der kan jeg så glædes over at komme efter det nøl som 2023 kørslen afstedkom…!!!
Sådan en krabat her, med de der fælge på, og evt som Estate, som de kalder den i GB.
https://youtu.be/7iTiiLD1veY?si=3CbdOxQ8Pf5PGgH5
Maserati, Opel og Porsche kan du skrive på sommerønskeseddelen.
En Monza eller en Senator er også et prægtigt køretøj.
En Commodore 2.5 GSE i første aftapning er altså heller ikke at kimse af, men nok for badboy til dig ;-)