Biler kan naturligvis bedømmes efter mange forskellige parametre – design, teknik, markedsværdi, motorstørrelse, noget så ligegyldigt som topfart eller et væld af andre egenskaber. Dertil vil personlig smag naturligvis også altid spille ind – særligt når det drejer sig om entusiastbiler. Men da det stod klart for mig, at jeg havde brug for et repræsentativt køretøj i arbejdesregi, så var det pludselig andre parametre som havde betydning, end dem jeg var vant til at lade mig styre af. Der skulle noget stil og klasse til, men helst pakket sobert ind.
Nu skriver vi jo heldigvis mest om “old news” her på kanalen, og heldigvis for det. Dermed har jeg min undskyldning klar, når nu det er over et år siden, at jeg stod i ovenstående situation, købte bil derefter og alligevel først skriver om det nu. Som et positivt biprodukt, så kan jeg til gengæld fortælle om hele ejeroplevelsen efter at have lært bilen at ordentligt kende. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget…
Hvilke kriterier var der så tale om? Jo, stil og klasse men pakket sobert ind. Dertil havde jeg brug for plads, komfort og fire døre. Mercedes-Benz 600 tænker du straks, men nej, jeg er jo ikke diktator! Så jeg tog lige et skridt ned af ranglisten – særligt fordi bilen skulle bruges til langture gennem Europa og ovenikøbet året rundt. Men trods status som helårsbil, så måtte der naturligvis være lidt retro over det hele – netop det kriterie var uvægerligt. Entusiastbiler af lidt ældre dato behover altså ikke være forbeholdt sommer, sol og søndagsture.
Mens jeg selv holder meget af hele udvælgelsesprocessen og jagten efter den rette bil, så skal jeg spare jer for ALLE detaljerne. Men en Bentley Turbo R virkede alligevel lidt heftig i forhold til benzinøkonomien, en S-klasse havde vi på daværende tidspunkt allerede i ViaRETRO redaktionen takket være Ebberfeld’s fine 300SE, og mens jeg egentlig altid har været ret glad for den ofte udskældte XJ40, så troede jeg nok lidt mere på helårsdueligheden hos den bomstærke BMW E32 – anden generation af 7-serien.
Glæden var stor da jeg for nøjagtig et år siden hentede en 1992 BMW 730i hjem fra en entusiast i Haderslev. Jeg synes godt nok at den satte flueben i rigtig mange af de vigtige bokse.
Nu gik jeg som sagt ikke efter diktator status. Men netop min 7-serie startede livet med at køre som ministerbil for Kulturministeriet mellem 1992 – 95. Først med Grethe Rostbøll (Konservativ) på bagsædet og derefter Jytte Hilden (Socialdemokratiet). Nu skal dette helst ikke udvikle sig til en politisk diskusion, men jeg tillader mig dog at mene, at hvis bilen blev fundet værdig til at repræsentere vores danske land, så er den nok også god nok til mit behov.
Jeg forstiller mig også, at netop bilens første hverv ligger til grunde for det lidt specielle tilvalg af ekstraudstyr. Den ‘lille’ 3-liters række-6 motor blev fundet tilstrækkelig og naturligvis med automatgear (som dog er 4-trins i en E32). Så fik den til gengæld gas med det store 2-zoners klimaanlæg og rullegardiner i bagruden og sågar integreret i de bagerste døre. Dette giver jo alt sammen god mening når en minister skal transporteres mellem vigtige kulturelle møder. Men de tilgodeså skam også chaufføren, som jo nok har tilbragt mange timer i førersædet, for bilen blev spec’et fra ny med BMW sportsstole (magen til dem de brugte i den samtidige BMW M5) som ovenikøbet er fuldt elektrisk justerbare og har varme. Det lækreste ved det hele er at der ingen læder er, men i stedet er hele kabinen dækket af tykt velour i den skønne Ultramarine Blau nuance, som står helt perfekt til den udvendige Gletscher Blau metallic lakering. Den store bordcomputer og et elektrisk soltag er prikken over i’et.
Mens min 7-serie nu er en 32 år gammel bil, så kan jeg efter et års kørsel i den store sportslimosine, sagtens forestille mig at de to kulturministre må have følt sig godt til rette i det fine transportmiddel dengang i 90’erne. I arbejdesregi har 7-serien vist sig at være en formidabel rejsekompanjon på adskillige lange tur ned gennem Tyskland, op gennem Sverige og naturligvis rundt i Danmark. Dertil klarede den også opgaven helt perfekt da hele familien tog på 2-ugers køreferie gennem England – med to teenagers på bagsædet og bagagerummet fyldt til bristepunktet.
Typisk for en BMW, så rammer den store 7-serie en fin balance mellem luksuriøs komfort på første klasse og så alligevel forholdsvist sportslige køreegenskaber. Og selvom bilen er udstyret med den mindste motor man kunne få til E32, så går man jo aldrig galt i byen med en række-6 fra Bayerische Motoren Werke. I forhold til det representative, så rammer den aldrende tysker også rigtigt, for den er jo på ingen måde prangende, men alligevel får den altid et smil og et godkendende nik fra erfarende bilfolk når jeg ankommer til møder. Jo, jeg er skam rigtig glad for min ministerbil.
På et år er det blevet til lidt over 20,000 km, hvilket vel er meget godt klaret. Særligt når man tager med i betragtning, at der om sommeren også er blevet kørt flittigt i både min BMW 2002 og min Reliant Scimitar GTE. Hver en tur og hver en kilometer i 7-serien har været en fornøjelse og min eneste anke er nok automatgearet. Bevares, jeg ved jo godt at det hører sig til med biler i denne klasse, og det er da også behageligt ved kørsel i storbyer. Men jeg må bare konstatere at jeg forbinder det at køre bil – altså sådan rigtigt at køre bil – med at jeg så også får lov til selv at skifte gear. For mig højner det hele køreoplevelsen.
Det stramme Claus Luthe design er i mine øjne den smukkeste 7-serie BMW nogensinde har produceret. Farvekombinationen er jo perfekt til en mand som jeg, der ikke kan døje flere sølv, grå eller sorte biler. Sæderne elsker jeg ganske enkelt. Og helt generelt må jeg konstatere at BMW’en lever fuldt op til de kriterier jeg oprindeligt havde sat. Det bliver svært at finde en bil som kan alt det som min ministerbil kan, men som også har manuelt gear. Jeg glæder mig altid til næste tur i den fine E32, men jeg glæder mig også til jeg en dag lærer at sætte rigtig pris på et automatgear…
Hej,
Tak for din rosende omtale af BMW E32. Jeg er selv den lykkelige ejer af en 740, 12/92, der nu har kørt upåklagelige 198.000 km.
Venlig hilsen
Holger Lund
Jeg har altid været vild med BMW E32, og har ejet et par stykker, både med manuelt gear og automatgear; Og jeg vil til hver en tid gå med det manuelle gear, der giver oplevelsen af mere frisk bil.
Din er dødlækker med de sportsstole i velour!
Jeg har altid syntes at E32’erens flottes vinkel er skråt bagfra – godt fanget på flere af billederne.
Jeg savner min kære E32 – solgte den desværre uden tålmodighed, så for billigt. Jeg hentede den (735i manuel) i Køln. Kørte i den noget tid. Købte så en 730i V8 i sverige og byggede drivlinjen over i min og tilføjede et spærredifferentiale, Bilstein mm. Nej hvor var den fed. Den kom også et smut på Sturup. Det gjorde den også ganske fint!
Tak for en god artikel, Anders. Der er virkelig langt imellem noget på dansk om E32’eren. Jeg har selv haft en E32 735iL i Delphingrau med velourinteriør i Silbergrau. Jeg fik eftermonteret sports-sæder i samme farve. Konfigurationen af en lang model og sportssæder tilbød BMW ikke. Så den kombination må man selv sætte sammen. Vi havde den i 5 år, og med to små børn. En perfekt familiebil. Bagagerummet er på 500 liter, og resten af bagagen kan stå bag forsæderne. De ekstra (11,4) cm gør virkelig en forskel omme bagi. Barnevogn, klapvogn og alt det andet – 7’eren slugte bare det hele. Her vil jeg også slå et sjældent slag for den høje læssekant. Den er nemlig god til at holde på tingene, så de ikke falder ud igen. Vi solgte den, da den til sidst var lidt for træt. Ved et lykketræf var køber den første ejers barnebarn. Han var i selv samme bil blevet kørt hjem fra hospitalet efter, at han var blevet født. Jeg har en kærlighedsaffære med E32’eren, men den specifikke bil tilhørte ham. Når det nu skulle være. Efter en periode med en nyere BMW er vi nu igen ejere af en E32. Denne gang en 740iL fra 1993, som jeg kørte hjem fra Karlsruhe i efteråret. Den er helt uden rust, og har rigtig meget udstyr. Solgardiner i side-ruderne var et must, da børnene ofte efterspørger afskærmning fra solen. I forhold til M30 moteren og den 4-trins automatgearkasse, som vi havde i 735’eren, var jeg på udkig efter V8 motoren og den 5-trins gearkasse for at give lidt bedre langturskomfort, hvilket er vores primære behov. På lydsiden må jeg sige, at BMW på forunderlig vis har fået indbygget både klassisk V8 – og turbinelyd. De lavere omdrejninger ved motorvejshastigheder mærkes også på lydniveauet i kabinen. Alt i alt er det en dejlig bil, og jeg har tænkt mig at beholde den (det var også planen med 735’eren). Det skal være familiens bil. En god ven af huset ganske enkelt. Nok fra mig. Det kan være, vi mødes derude til et arrangement.
PS! Jeg kan godt følge dig med hensyn farven. Dog har jeg aldrig ejet en BMW i den klassiske Diamantschwarz metallic, så nu blev det min tur :)
B2
B3
B4
Fed bil – til lykke med den!
Stramt men virkelig fint BMW design i de årgange.
Det er så fedt at køre de gamle direktør-kuttere.
Her i huset er det en Jaguar XJ8 (X308), som agerer sommerbil og har fragtet familien med 2 børn på sommerferier.
Bl.a. også til UK, hvor det bare føltes heeelt rigtigt at gennemkøre smukke B-roads i den gamle Jag.
Jeg er glad for automatgearet i sådan en flyder.
Holger, jeg er sikker på at oplevelsen må være endnu mere raffineret med den fine 4-liters V8 motor. Sjovt nok, så har vores to E32 nærmest identisk km-tal lige nu, da min netop har rundet 195,000 km.
Rasmus, jeg husker godt at du også har haft nogle E32. Ligesom du, så ville jeg have fortrukket en manuel gearkasse, men jeg forstår samtidigt godt alle dem som mener at en stor luksusvogn som denne egentlig er bedre egnet til automat. Smag og behag…
Stefan, det er en heftig bil at tage med på trackday. Men jeg forstiller mig at af alle de helt store direktørvogne (…æhrmm, ministervogne!) fra den era, så er netop 7-serien nok den som er bedst egnet til det.
Mick, det er to skønne E32’ere! Og tak for historien og billederne. ;-) Måske jeg skal finde mig en lang version næste gang…
Jeg er i øvrigt temmelig pjattet med Hartge fælgene på din 735iL.
Mange tak Søren. Fint også at høre om din X308. Mens jeg sammenligner min 7-serie med XJ40, så skal jeg gerne indrømme at jeg også overvejede en X308 som en mulighed. Designet er skønt og V8 motoren ligeså.
Tak, Anders. Ja, det er skønne biler. Jeg har en svaghed for netop de Hartge fælge. Jeg kan tilføje omkring 735’eren, at den var født med Frankreichspaket, idet den første ejer, en dansker, var bosiddende i Frankrig på det tidspunkt (1988). Så de gule lygter var monteret fra fabrikken. I øvrigt fedt at høre om I andre, der også benytter youngtimere som familiebiler, så hermed et billede for at understrege det. At køre i England med sin dansk indregistrerede Jaguar må give en del thumb-ups! Hvor er det godt.
Hej Anders,
Tak for din kommentar. Ja, det er en dejlig bil, som er løbende vedligeholdt gennem 20 års ejerskab. Mit eneste problem er, at jeg pga. alder [76] og begyndende slidgigt får sværere og sværere ved at komme ind- og ud af bilen, selv med el-sædet kørt længst bagud!
Såfremt du måtte være interesseret, kan du finde alle oplysninger om bilen på stelnr. WBAGD41030DD56427.
Vh. Holger Lund
Også på min liste over smukke biler, jeg synes lige udover Claus Luthe, vi skal nævne den italienske designeren Ercole Spada (tidl.Zagato) som var chef stylist hos BMW fra 1976 til 1983, som også tilskrives en stor del af æren af designet både af E32 og E34 og det stramme og maskuline træk.
Jeg mødte en gang Ercole Spada og tiltalte ham på engelsk, han svarede lidt overaskende for mig “Sprechen sie deutsch”? Det må man sige designet af E32 E34 gør!….
Fed historie Anders. Og fedt at du bruger den “gamle slæde” som hverdagsbil, og så endda når du skal rundt til bil enthusiaster. Sådan en E32 er et fantastisk tidløst design, og hvis den ellers er nyvasket og uden synlige skavanker kan den jo sagtens måle sig med langt nyere limousiner. Det er netop cool at den ikke er spritny! Hvordan har sådan en model det med de mange kilometer den jo snart når på dine ture rundt i Europa? Det spændende bliver, (her mens vi venter på Claus’ næste firmabil?) hvad du så skal vælge næste gang. Her I husstanden har vi valgt at køre i 10-15 år gamle Jaguarer til hverdag. Ufatteligt hvad man får af stor bil (dyr i vægtafgift) for pengene når man går 10-20 år tilbage. Desværre betyder de seneste år mange leasing biler, at der ikke står lige så mange gode “gamle” limousiner til salg rundt omkring med fuld (og afskrevet) afgift. Happy driving…
Anders
Jo jeg husker at bilen var lidt tung, men egentlig en rigtig god oplevelse og jeg ville uden tvivl gøre det igen. Man skal måske også huske, at så tung er den heller ikke i en moderne kontekst.. Dog var det vigtig at køle bremserne godt af på sidste omgang. Dette missede jeg i en køresession, men den konsekvens at malingen på fælgene krakkelerede i pitten..
Keld, du har aldeles ret, den gode Spada fortjener også ros for hans input. Endnu en yderst talentfuld designer!
Søren, den gamle E32 er faktisk ganske “bullet-proof”. Min har gået 195,000 km nu, og det er slet ikke usædvanligt at de nemt æder det dobbelte af det, og selv der er det nok oftest rusten som til sidst får tag i dem. Og så har du helt ret i at hvis man ellers er indstillet på at bøde i vægtafgift, så får man vanvittigt meget bil med disse ældre luksusvogne! Jeg har skam overvejet om ikke jeg skulle prøve en Jaguar XJ på et tidspunkt, men nu må vi se. Jeg kan mærke at en SAAB 9-5 også trækker lidt i mig, selvom vi har ejet to af dem tidligere.
Stefan, det lyder da som om at du også gik godt til stålet på din trackday! ;-)
Keld, Ercole Spada fortjener helt sikkert at blive nævnt i denne sammenhæng. Og specielt, at du har mødt ham. Hans udkast til fronten blev ikke godkendt til E32’eren. Det blev det til gengæld til E31’eren, altså 8-serien. Det kan være, at nogle af jer allerede har set den, men hermed link til en fremragende video på YouTube fra Alte Schule, som interviewer Wolfgang Reitzle. Han blev udnævnt til udviklingschef hos BMW i 1983, og så tager historien om E32 ellers fart! Se den. Det er en sand guldgrube af baggrundsinformation om 7’eren, veloplagt fortalt af manden bag.
https://youtu.be/ugr3me2wfvc?si=mZIGf6wnVGRbJh4D
Skøn video. Meget tysk, og aldeles skøn… :-)