One-off onsdag: Furia-BMW

Det bliver næsten ikke mere eksotisk: Kun een lavet og det ovre i det varme Brasilien. Af en italiener. Og med en BMW-motor. Det MÅ blive godt.

Da jeg første gang så det grynede billede af en lav sportsprototyperacer med BMW-nyrerne ude foran mistænkte jeg det indledningsvist for at være en af de her utallige falske historier lavet af falsk intelligens: Jeg havde aldrig hørt om den endsige set den før, og den lignede jo ikke ligefrem nogen anden BMW heller.

Dette er dette billede, der fik mig til at undres.

Men det er der en forklaring på, og den er god nok. Italieneren Tony Bianco udvandrede fra Italien til Brasilien, hvor mulighederne efter Anden Verdenskrig så bedre ud end i Venedigområdet – set med en ung mands øjne. I Brasilien endte han lidt af omveje med at arbejde med biler, og allerede midt i halvtredserne var han på vej ind i den brasilianske motorsportscene.

Tony Bianco var også manden bag Brasiliens første Formel Junior-biler. Noget i denne stil – omend de flittigt blev modificeret til andre racerklasser også, hvorfor jeg ikke er sikker på hvilken motor denne bil har.

I 1959 begyndte han hos det fantastisk navngivne Escuderia Tubolarte, tæt forbundet flere af Brasiliens store racerskikkelser som Chico Landi og Victor Losacco, hvor Bianco designede Brasiliens første Formel Junior-racer. Med rørrammechassis, som man måske aner ud af firmanavnet. Den første bil havde en Porschemotor, men de blev senere forholdsvist serieproducerede med brasilianske motorer. Samt variationer derover til andre klasser. Men det er en anden historie.

Senere opdagede jeg, at der også fandtes en Furia med Alfa Romeo-maskine. Også kun éen.

Den blå “BMW” er jo helt klart nyere og en anden racerklasse, nemlig en sportsprototype. Lidt research afdækkede, at bilen var en Furia, designet og bygget af Tony Bianco i 1970 i hans dertil oprettede eget firma. Og når jeg skriver, at der kun er lavet den ene, så mener jeg med BMW-motoren, for det viser sig, at der blev lavet fem Furia i alt – men meget usædvanligt havde samtlige biler forskellige motorer. 70% af læserne vil kunne lide den røde med en Alfa Romeo-twincam, og ja – den fik faktisk også en lille scudetto med i designet. Men nu er der jo så mange af disse såkaldte “Etceterini”, og det var nu engang BMW-Furiaen, der fik mig på sporet af Bianchi. 

Dels synes jeg faktisk designet er vældig vellykket – sådan alt taget i betragtning, for det er jo ikke perfekt. Dels var den sandelig også forholdsvist succesfuld, og det er jo ultimativt det vigtige for en racerbil. Billederne hvor den har nummer 9 skulle være fra Interlagos’ sekstimersløb, hvor den blev toer. Desværre er det ret sparsomt med oplysninger om teknikken, men 1970 må næsten per automatik betyde den klassiske M10-motor kendt fra BMWs “Neue Klasse” og “02”-afliggerne. Især fordi samme motor blev brugt i andre (britiske) sportsprototyper, og både dens tuningspotentiale og stabilitet på det tidspunkt var kendte størrelser. 

Bilen findes endnu, og må bestemt være renoveret over årene – og har skiftet en anelse farve undervejs. Hvad der eller kan være sket med en gammel racerbil må guderne vide.

På de ældste billeder fra perioden ser bilen ret blå ud, mens den på nyere billeder er klart mere lyseblå. Begge egentlig flotte farver. På et enkelt billede (af de nyere) kan man se under motorhjelmen, og det ligner et indsprøjtningssystem, men resten kan jeg ikke afkode – kan I? Dertil kommer helt afsindigt lækre halvfjerdserdesignede letmetalfælge, et virkelig alternativ afstumpet hæk men et dejligt Hot Wheels-look over helheden, som jeg synes fungerer rigtigt godt. 

Kan nogle af ViaRETRO’s lokale BMW-eksperter se hvilket motor denne bil er forsynet med?

Jeg tillader mig alligevel at tælle Furia-BMW’en med som en one-off til denne onsdag, da de andre Furia’er havde større eller mindre detaljerændringer alligevel. Alfa Romeoen ligner den meget, men der er forskelle, især ved hækken. Igen er det med forbehold for den senere restaurering, for denne bil findes også i dag, og billedet herunder er for eksempel af nyere dato:

Der fandtes også en variant med den lokale FNM-motor bygget af Brasiliens statsejede bil- og lastvognsfirma (også blå), men den vildeste må være den ene Furia, der i 1972 fik en motor fra en Lamborghini Miura. Altså på fire liter, det dobbelte af de andre! Jeg kan ikke lade være med at undre mig over hvor de i det hele taget fik den motor fra. Her er karosseriet også noget anderledes hele vejen rundt: 

Med en Miuramotor!

Man kan spørge sig selv, hvad det ikke kunne være blevet til – udover de fem. Og det er et godt spørgsmål. Svaret er blandt andet, at det ret spektakulære racersportsvognsdesign fra Furia senere blev videreudviklet til en gadesportsvogn, som blev en pæn (primært national) succes for Bianco. Her er det ganske forståeligt, at der både er masser af detaljeændringer og lidt store proportionsskift hist og her, men i store træk kan man jo sagtens genkende Furialinierne i designet på Bianco’en, som den kom til at hedde – ikke sandt?

Den gule er gadebilen Bianco og den røde er raceren. Men helt klart to alen ud af eet stykke.

Så kan en italiener næsten ikke nå højere, vel? At bygge en bil i sit eget navn er få forundt – og når det så er en sportsvogn bliver det ikke meget bedre. Som vaskeægte italiener må det have ærgret Bianco lidt, at motorerne i hans sportsvogn primært stammede fra Brasiliens mest mangfoldige mærke, Volkswagen – men nuvel: Udvandreren fra Italien kom længere end de fleste af sine landsmænd og hans bileventyr var hverken uden evner eller succes.

Man kan jo ikke se, at Biancoen har en 1600 kubiks Folkevognsmotor. Men resten er da spektakulært, ikke?

Og det var Furia, der startede hans bilproduktion i eget navn – hvilket bestemt heller ikke er en dårlig start. Som sagt er der kun de fem, og at finde en af dem (til salg!) er nok at drømme højt, men gadebilerne Bianco og de senere varianter deraf blev der bygget hundredevis af, og de dukker af og til op til meget rimelige priser.

Jeg ville ikke være afvisende, må jeg sige. Jeg elsker både historien og designet og eksempelvis den grønne i galleriet herunder er da fantastisk – og sådan en Folkevognsmotor kan faktisk tunes rigtigt meget i dag…