Løvspringsturen og Falsters blæst

I går kørte Klub ViaRETRO årets første tur, og jeg var meget stolt af vejrudsigten. Men vindforhold kigger jeg aldrig på.

Hvilket simpelthen har noget at gøre med, at man ikke kan gøre noget ved vinden. Samt selvfølgelig, at den generelt ikke betyder ret meget i en bil. Det kan man sige, at det gjorde den så heller ikke i går: Alpinaen er lukket og det var de fleste af de andre deltagende biler også. Men turtilrettelæggerne Keld og Henrik Orla havde indlagt en masse gode pauser og kaffestop, og det var ikke i drive-ins, og så måtte vi jo udenfor: Her gjaldt det så om at holde fast i sine døre, sin hat, hår og skørteender eller hvad man nu havde. 

Mødestedet på Bogø Havn og den italienske bager var alt det, som Keld havde lovet, ligesom himlen var så smuk og solrig som min vejrudsigt havde forudset. Hvad man ikke kan se på billedet er, at det blæser en halv pelikan.

Næsten samtlige stop var nemlig ved udsigtspunkter på Falters kanter, og den dejlige ø fik sin andel af vind i går. Ved mødepunktet ved Bogø Havn, hvor den fantastiske bager levede op til kvalitetsforvetningerne, blæste vinden kaffen ud over kanten på kopperne, og især på Danmarks Sydligste Punkt havde pålandsvinden frit løb hele vejen op fra Tyskland, og jeg vil tro man kunne sandblæse metal bare ved at lægge det ned i fygesandet.

Det afholdt os selvfølgelig ikke fra at stikke ud i landskabet.

Ved frokoststoppet på Hesnæs Havn ville jeg lige demonstrere, at jeg skam (for en gangs skyld) var godt forberedt, og havde tænkt igennem, at dugen på bordet ville skulle fikseres, så jeg havde medbragt tre blomster, der kunne løse opgaven. Det blev i stedet lidt et cirkus, hvor det gjaldt om at holde fast i blomsterne også, så de ikke blæste ned af bordet. Jeg tror heller aldrig jeg har oplevet en halv schnitzel blive blæst af tallerkenen – men det har jeg så nu.

Førerhunden Henrik Orla kørte meget tidligt på dagen uden tag og vejene var så smukke som den skal være på en Løvspringstur.

Vinden glemmer jeg ikke lige med det samme, men resten forløb helt efter Keld og Henrik Orlas planer: Sidstnævnte var førerhunden på hele ruten og slog i øvrigt meget tidligt taget ned på Alfa Romeoen og jeg bemærkede også flere soltag åbne i det dejlige solskin, så værre var det heller ikke – vejret var skønt, og det var ruten også. 

Det er første gang jeg har oplevet det på en Klub ViaRETRO-tur: Vejen spærret fordi den skyllede væk i stormen sidste år. Det VAR planlagt, at vi skulle vende derude!

Og selvfølgelig de deltagende biler: Jeg tror det er første gang at vi har haft en Ugens Fund-bil med på turen, men den  vinrøde Porsche 944 på turen tog titlen i Matiné Nr. 495 i slutningen af februar, og her var den så kørende og flot til Løvspringsturen knap to måneder senere. Den nye ejer var glad og prøvede at overbevise mig om at fælgene klædte den – uden held. Til gengæld var den brun/brune kabine lige til at blive forelsket i. 

Ugens Fund for knap to måneder siden helt til venstre i billedet: Pragtfuld kabine!

Som foråret jo er sæson for. Jeg har længe haft noget flirt kørende med 944’ere, og det bekræftede Pers nye godt kunne blive til noget mere – ligesom “Audifirs'” sølvgrå og en anelse senere eksemplar understregede det. Keld troppede selv op i en relativ nyerhvervelse, en Neckarbygget Siata 1500 Coupé der trykker på samtlige mine knapper: Eksotisk som få – men med en solid og velkendt teknisk basis fra Fiat 1500.

Turens mest eksotiske: Kelds Neckarbyggede Siata coupé.

Det største indtryk gjorde nok Stefans Pontiac: I de indledende etaper kørte jeg bagved den, og dens V8’er er mindst ligeså teknisk solid som Fiatens maskine – men otte potter slår nu engang fire, og designet på sådan en tidlig Firebird er bare knivskarpt.  Og ja, hans eksemplar har manuelt gear… 

Bare et lækkert design. Og V8 med manuelt gear. Jatak for inspiration.

Skønhedsdronningen på Løvspringsturen var efter min mening helt klart Pininfarinas 308, som Leif havde kørt den længste tilkørselstur i og hans knap ti tusind kilometer i den på et par års ejerskab (herunder et stort Italienseventyr sidste år) er den rene og skære ViaRETRO-drøm for mange.

Ved turens afslutning på Danmarks Sydligste Punkt bestemte vi os for at tage færgen fra Lolland tilbage mod Jylland, og det var ærligt talt prikken over i’et: Min kone sagde hun nød udsigten når vi kørte bag 308’eren, landevejene tværs over Lolland, Langeland og Tåsinge var stort set tomme og de 45 minutter på færgen var en perfekt tidlig aftensmad med de rester af menuen, der ikke var blæst væk eller blevet lidt for knasende af iblandet sand. 

Simpelthen bare en smuk bil, sådan en 308 coupé: Pininfarina og Ferrari, når de er bedst.

Jeg kom utroligt tæt på at runde de halvtreds tusind kilometer bag rattet af Alpinaen, nød dagens omkring fem fundrede kilometer og kom endnu engang behørigt inspireret hjem fra en køretur med Klub ViaRETRO: Mindst to nye spændende kaffestop er i notesbogen, tre biler på ønskelisten og en hel del gode røverhistorier klogere. En søndag godt brugt på små landeveje med store bilentusiaster – endnu engang. Ja, faktisk en fremragende “officiel” åbning af køresæsonen!

Det næste Klub ViaRETRO-arrangement bliver til Gavnø Classic søndag den 9. juni, og som sådan er det jo ikke en køretur. Men det bliver det jo så alligevel for os fra Fyn og Jyllands i form af tilkørsel og hjemtur også, så jeg overvejer i skrivende stund hvordan vi måske kan få endnu mere ud af turen. Gode forslag modtages gerne. 

Resten af 2024 med Klub ViaRETRO ser i oversigtsform således ud:

• 14. april – Løvspringstur på Falster (afholdt)
• 9. juni – Gavnø Classic med Klub ViaRETRO stand (Tilmelding på Gavnø hjemmeside husk at skrive Klub ViaRETRO-stand ved tilmelding)
• 22. juni – Midsommertur (Information om området følger)
• 2.-4. august – Copenhagen Historic Grand Prix – Klub ViaRETRO stand og lørdagshurlumhej
• 13.-15. september – Salon Auto Torino (læs mere på www.saloneautotorino.com og Torino Heritage www.torinoheritage.com) 
• 28. september – Løvfaldstur på Fyn