Det er ikke hundrede procent videnskabeligt – men det er rigtigt: Der findes billigt skrammel, der er dyrere end god kvalitet!
Jeg kom til at tænke på ovenstående, fordi en læser efter min begejstrede hyldest til Datsuns (i Danmark) nærmest glemte 510/Bluebird kommentered følgende:
Er det ikke også lidt snyd, at japanerne gerne må lave dødsyge kabiner, men hvis amerikanerne gør det er det noget billigt skrammel?
Sagen er nemlig, at jeg har haft een eneste amerikansk bil, nemlig min 1998 Chevrolet Corvette. Det skal lige siges, at jeg var rigtigt glad for den og faktisk engang imellem (når jeg skal overhale, for eksempel…) savner den. Det manglede da også bare, for Corvetten var langtfra den billigste bil jeg har haft.
Apropos plastik: Alle Corvetter har som bekendt karosseri af kunststof. Jeg havd een C5 som den forrest i billedet, og her er der også meget plastik indeni.
Det var en femten år ældre Honda Civic af anden generation. Som jeg i øvrigt også var meget glad for: Det var den i dag sjældent sete 1,3S-variant, den kørte rigtigt sjovt og jeg fik tilbagelagt kørte ti tusind kilometer i den på en tre måneder og solgte den for det samme som jeg havde givet for den. Jeg mener frit efter hukommelsen, at jeg gav 3,500 kroner for den lille japaner – og det er faktisk i meget hele træskolængder var hundrede gange billigere end Corvetten.
Jeg havde også en Honda Civic af samme generation som denne her:
Ikke desto mindre var kabinekvaliteten på de to forholdsvist sammenlignelig – hvilket vel er noget nær sensationelt i forhold til prisforskellen. Samt den lille forskel, at Hondaen simpelthen var en ældre bil: 1983 mod 1997. Der var masser af plastik i dem begge, og en fællesnævner var, at det hele fungerede. Men især handskerumsklappen satte Corvettens problem på spidsen: Jeg var chokeret da jeg første gang åbnede den i Corvetten, for magen til billigt skrammel har jeg aldrig nogensinde før eller siden været ude for i nogle af mine biler. Det hører med til historien, at den faktisk heller ikke gik i stykker og altid fungerede – men fornemmelsen var altid, at “nu falder den af” eller “når jeg lukker den flækker det tynde plastik”, og der var bare absolut NUL lækkerhedsfornemmelse ved hverken lyd, betjening eller design.
Corvettens handskerum er nede under airbaggen og er tynd og skramlet som intet andet jeg har oplevet.
Og bevares, at tale om lækkerhedsfornemmelse ved handskerumsklappen i Civicen er måske også at overdrive. Men kvaliteten føltes klart bedre end i den meget dyrere amerikaner. For at gøre denne sammenligning en smule mere videnskabelig vil jeg nævne, at jeg senere havde to andre Civic’er nemlig af de følgende tredie og fjerde generationer, og billedet var det samme: Klart bedre kvalitet handskerumsklap.
Civichandskerumsklappen føltes af KLART bedre kvalitet.
Så nej, efter min erfaring er det ikke snyd at japanerne må lave dødssyge kabiner mens amerikanerne laver billigt skrammel. Ja, faktisk synes jeg heller ikke kabinen i min Civic var dødssyg. Den var godt nok ikke så farverig som den herover, men der var dog røde sæder og diverse friske røde kontraster ligesom på bilen. Og når japanerne spiller med musklerne og bruger indfarvet plastik som på billedet herover, så kan der faktisk komme noget virkelig lækkert ud af det – synes jeg. Javel kan det til tider kamme over med yderligere lidt åndenød indover, men ikke desto mindre er det nogle flere japanske kabiner jeg drømmer om – langt mere end Corvettekabiner.
Hvad siger I og jeres erfaring om dette vigtige tema?
Jeg står gerne ved min udtalelse. Måske den er mere korrekt, hvis man kommer op i noget lidt nyere – særligt fra 90’erne og frem. Der skal virkelig noget til, hvis man skal blive ophidset i en toyota.. Her er et billede fra en corolla, ikke super ophidsende..
Jeg har mest haft italienske og japanske biler. Et par enkelte franske. Og en Ford. Japanske biler har bare en helt anden kvalitetsfølelse over sig. Til gengæld, ja så kan æstetikken godt være til den kedelige side. Til gengæld kommer man frem til målet for rejsen, og alting virker. Og det er ikke kedeligt. Også efter 27 år, som er alderen på min Carina e. Den er jo for resten japansk/engelsk.
@Holm
At man kommer frem og at alting virker er jo dejligt, men ikke noget der hæver pulsen (i hvert fald ikke hos mig)
Det er lidt som kartofler – det går sjældent galt, men er ofte død kedeligt.
Jeg kunne dog godt tænke mig en celica-supra, corolla AE82/86, Honda civic 1,5 GT, Prelude, Mitsubishi Sigma, Starion, 3000gt, Nissan Skyline, Mazda 929 osv så det er ikke fordi jeg jeg ikke gider japanske biler (heller ikke dem). M
Min pointe var bare, at det er normalt accepteret, at japanske biler gerne må være kedelige. Kan være jeg tager fejl? tror det nu ikke.
Selvfølgelig gør du det, @stefan – og du har bestemt fat i noget med perioden og alderen. De fleste af mine illustrationer af (det jeg finder) charmerende japanske kabiner er jo af ældre dato. Men faktisk er amerikanske biler fra halvfjerdserne jo heller ikke uden charme og jeg husker da med glæde den Chevrolet Monte Carlo med chrom og åndenåd og velour jeg engang kørte hjem fra Aarhus.
Kvalitetsfornemmelse havde dén dog hellere ikke, og derfor står jeg bestemt også ved min tekst herover. Jeg synes vi begge har ret!
Lige netop Toyota Carina af de senere årgange har altid stået for mig som en af verdens absolut kedeligste biler, @holm. Men de ældre Carina kan noget både inde og ude.
Dette billede skulle være fra en senfirser Chrysler Voyager: Dét synes jeg er fedt og på højde med det bedste/værste japanske! Men det er måske også bare mig.
Desuden går det bare på looket: Jeg har aldrig rørt ved en Voyager…
Smart skal det være. I konens Jaguar XF er der en finger-touch-knap, der åbner handskerummet. Hvem har nogen sinde fundet på den tåbelige ide? Ofte har jeg opgivet at åbne handskerummet.
@the-real-stig Jaguar formoder jeg?
Franske vogne fra 1980’erne og 1990’erne. Hård plast for både øjne, ører og fingre, som knager og brager alle vegne. Samme er gældende for italienske vogne fra samme epoke. Det er blandt andet derfor, jeg har det “lidt” stramt med sydeuropæerne…
Som tyskerne så rigtigt siger, Was nicht drin ist, kann nicht kaputt gehen … Vi der kører 2CV lever skam højt på det – og det gælder også handskerumsklapkategorien.
Kim Nielsen. Jeg skulle engang udenlands i embeds medfør. Planlægningen gav lidt hovedbrud, fordi jeg privat havde flere ting, som jeg gerne lige ville have repareret først. Det var direktøren tildels lydhør overfor, men han bemærkede tørt: Hvo meget haver, haver meget bøvl med det.
Så han fik mig til at indse, at jeg var selv ude om det. Så siden har jeg prøvet at begrænse mig.