Verdens Bedste Historiske Motorsportsevent, har jeg vist ofte kaldt Goodwood Revival Meeting. Og det med “historisk” er vigtigt, sagde grundlæggeren for nyligt.
Det starter i dag og kører hele weekenden, og jeg er så heldig at opleve det live derovre i Sussex. Igen: Jeg var med første gang i 1998, og blev øjeblikkeligt betaget af det teater, som Goodwood Revival Meeting er. D-typer, Maserati 250, BRM V16, Ford GT40 og Ferrari 250 GT’ere i samtlige varianter: Og de kørte race, ikke halvhjertet opvisning. Og så blev jeg selvfølgelig også grebet af, at de fører stilen hele vejen igennem, så både banen, safety cars, servicevogne og ikke mindste deltagere, officials og publikum ligner noget fra dengang. Men hvis vi lige fokuserer på bilerne engang.
Jeg glemmer aldrig første gang jeg så Jaguars legendariske D-types drifte side om side på Goodwood – det var magisk.
Bilmæssigt bliver det ikke bedre indenfor den aldergrænse Revival Meeting opererer med, nemlig op til 1965 inklusive. Da jeg var der første gang var jeg overbevist om, at de fleste af bilerne var originale. Men sådan er det ikke nødvendigvis mere: I takt med at de fineste historiske racerbiler er blevet dyrere er det blevet det nye normal, at ejerne af disse bygger en replica af deres egen bil og sætter dén ind i race – mens originalen forbliver i sikkerhed hjemme i garagen. Det er ikke engang noget jeg kan fortænke dem i: En ordentlig Cobra koster mindst ti millioner kroner, en coupe vel over halvtreds – og en fin 250 GTO ti gange mere igen. Det er efter de flestes målestok mange penge.
Der var også engang Goodwood samlede alle de seks originale Cobra Daytona coupéer på een gang.
Man kan i stedet få bygget en fin replica-Cobra for et par millioner eller tre og en Ferrari for godt det dobbelte. Ja, i det hele taget kan man vel få bygget lige præcis hvad det skal være for – lad os sige i hele træskolængder – ti millioner kroner. Og det gør folk så: Jeg har for eksempel haft den fuldstændigt uhæmmede fornøjelse at høre en BRM V16 i de gode gamle Goodwooddage – og sidste år hørte (og så) jeg så en helt nybygget een. Det er indiskutabelt verdens bedste motorlyd fra den 16-cylindrede dobbelt-kompressorladede halvandenliters motor med over fem hundrede hestekræfter og BRM havde sat alle sejl til for at den skulle blive en verdenssucces i Grand Prix-sporten. Men det blev den ikke, da den var ligeså sværtkørt og upålidelig som den var råstærk og vellydende.
De gode gamle dage: BRM’s monsterstærke motor var for meget for alt andet i bilen, inklusive dækkene.
Det var den nybyggede også: På dag to af sidste års løb snakkede jeg med mekanikeren på bilen (det kan man nemlig til Goodwood Revival), og de havde valgt ikke at køre mere, da den ikke gik ordentligt og de mistænkte for mager blanding og tændingsproblemer. Især det sidste var imidlertid historisk set fuldstændigt korrekt, og dermed kunne bilen i mine øjne ikke være meget mere originaltro.
Som jeg så den sidste år: En BRM V16 – men spritny. Intet under, at den lyder godt: De 16 cylindre bræger nærmest direkte ud af topstykkerne!
I ugens løb sendte grundlæggeren af Goodwood Revival Meeting, the Duke of Richmond, imidlertid en tankevækkede video ud til de inviterede deltagere. Som han først takker for deres deltagelse, hvilket er passende, da det jo er dem der er showet. Hvorefter han lige repeterer, at løbet er historisk og at det handler om at formidle og ære den historie – mens man kører racerløb. Ligesom han understreget, at han forstår præmissen om, at racerløb handler om at køre så hurtigt som man kan og gerne hurtigere end sidst. Helt i orden, for sådan har det altid været: Der er et regelsæt, og så længe man overholder dem, så er historien og alt i den skønneste orden og alle er glade.
Både E-typer og Cobra kører i dag meget hurtigere rundt på Goodwood end da bilerne var nye. Eller – ER de måske nye igen?
Hvorpå han så lige påpeger, at hvis man ikke overholder dem og bliver tager i bevidst at snyde, så bliver man smidt ud af løbet. Ja, faktisk ikke bare af ens eget løb – men af Goodwood Revival Meeting. Fra middagen, festen og hotellet – man bliver simpelthen sendt hjem. Og man bliver ikke inviteret igen. Og det gør ens team heller ikke. Det var en meget alvorlig løftet pegefinger, og jeg kan se at folk i miljøet allerede nu spekulerer over, hvilke biler det er der mangler på gridden her i weekenden.
Dette er en Austin A35. Når de kører på Goodwood har de mindst 135 hestekræfter, og det kan en perioderigtig A35 aldrig nogensinde få. Men med Goodwoods egne regler er det både muligt og lovligt. Men de skal ikke have 160!
Sagen er jo, at Goodwood er blevet en kæmpe succesbegivenhed, hvorfor der er kommet en masse prestige i at vinde de forskellige løb derovre. Og penge. Indirekte, da der ikke er præmiepenge som sådan – men for eksempel kan et racerteam have meget stor gavn af at have stået bag en vindende bil – indsatsen af den, restaureringen af en original eller byggeriet af en replika. Og penge kan fordærve folk. Ja, det kan æren måske også – i en slags absurd venden tingene på hovedet. Pointen er, at nogle mener, at der står meget på spil, og måske endda så meget, at de vil snyde for at vinde. Og det vil The Duke of Richmond ikke have.
Al ære og respekt for det, faktisk.
Jeg hepper på Tom Kristensen i Lister-Jaguar: Sidste år udgik han med et elektrisk problem og i år skal han forhåbentlig have revanche.I dag tager jeg til Goodwood for at se tæt race – som i nogle tilfælde er tættere end det var oprindeligt. Det skyldes ofte Goodwoods egne regler, der ikke altid er synkroniseret efter resten af verdens historiske motorsportsreglementer, men tunet på deres måde for at øge underholdningsværdien ved at gøre bilerne mere lige og derved skabe spænding om resultatet. Det skal som sædvanligt nok blive sensationelt godt, og det bliver helt sikkert ikke ringere uden snyd.
Følg selv med i deres livestream henover weekenden herunder:
Vi kommer til at se flere arrangementer med årstalsgrænser, der afviger fra de gængse danske lovmæssige på 30/35 år. Mange tror fejlagtigt at “Veteranstatus” skal give adgang til alt, men der er heldigvis flere og flere “temaarrangementer” hvor man opererer med en udvalgt årstalsgrænse. Til Styrkeprøven er det 1925, til TimeWinder er det 1975 og DVKs køreselskab er før 1940. Ved et almindeligt “10 på dusinet” havnetræf giver det ikke mening, mens det ved andre vil give god mening. Og det gør også arrangementerne mere interessante for både deltagere og tilskuere.
Er der mon noget specifikt snyd, han har i tankerne? Replicabiler? Uhostoriske tuningstricks? Eller hva? Jeg kommer desværre ikke til GWR i år, men de par gange, jeg har været der, har det bare været toppen.Det syntes de inviterede børn og børnebørn også :-)
Jeg er meget enig med Ebberfeld i at Lord March har fat i noget vigtigt. Meningen med – og fornøjelsen ved – historisk motorsport er at opleve motorløb som de var med biler som de var. Vil man se løb med hurtigere biler kan man se moderne motorløb. Med alle de stærkt modificerede biler er det også blevet så dyrt at kun velhavere eller større firmaser har råd.
Snyd er vel snyd, @anders-hedelund, og som jeg hører det vil han ikke have det. Snyd er, hvis man ikke overholder reglementet, ikke?
@niels-jonassen, din sætning her er interessant: “historisk motorsport er at opleve motorløb som de var med biler som de var”. Faktisk anerkender han i videoen, at motorsport altid har handlet om at køre hurtigere, og siden 1960 er ingeniører og motorbyggere nu engang blevet dygtigere og har fået bedre forståelse for flow og alt muligt – og derfor ER bilerne i dag hurtigere end dengang. En Lotus Ford Cortina havde vel dengang 150 heste som racerbil, og i dag næsten 200. Egentlig uden snyd – det er bare udvikling.
Heller ikke uden problemer – men udviklingen kan man åbenbart ikke skrue tilbage.
Det var nu den dag i dag Earl of March`s far der i sin tid var Grundlægger til arrangementet, Jeg har været så heldig at møde ham på slottet hvor han tog imod samtlige kørere med påhæng i døren med håndtryk til alle inden den store Champagne fest.
Vedrørende Replica bilerne så har FIA vedtaget hvis bilen er en replica og stemplet som sådan i HTP papirerne så er det legalt.
Præcis, @mogens-christensen. Jeg kan se mange tager fat i replikadebatten, men det nævnte han ikke med et ord, og det er heller ikke pointen her: Man kan ligesåvel snyde med en original bil.
Når man ser på diskussionerne på nettet af videoen, bliver der flere steder talt med om en person som er meget dygtig til aerodynamic og har adgang til en vindtunnel.
Det her ikke noget at gøre med replikaer, hvilket nogen af bilerne til revival er, men modifikationer ud over hvad er historisk
Hej Niels V,
Det er noget FIA godkender og tro mig de er ikke lette at køre om hjørner med, det er sværere end nogen sinde. FIA papirerne HYP med bilens identitet efterfulgt af et R betyder bekendt Replica og silhuetten må der ikke ændres på og det kan samligne på de billede i dokumentet med vandmærke fra FIA.
En hel anden sag er showløbene på GoodWood , her er faktisk alt tilladt..
@ce
Jeg kan ikke rigtigt fra artiklens tekst finde ud af, om du synes, at det er ok, som situationen er i dag? Altså om det er ok, at f.eks. en Austin A35 deltager med 135 hk (men ikke 160 hk), selv om den i tidernes morgen næppe have over 80 hk?
Martin Borch-Christenen fortæller, at den TVR, der vandt et race, kører med skivebremser bag, og det må den ikke ifølge FIA.
Jeg har på fornemmelsen, at de på Goodwood tillader nogle ikke tidstypiske modifikationer, hvis det kan gøre konkurrencen mere lige – og løbene mere seværdige.
Din fornemmelse er rigtig Peter
@Peter
der lige en lille note til den TVR Griffith.
BFR400B er prototypen, den er født med Ford TriPower indsugningsmainfold og skivebremse på alle hjul, som den eneste.
Med det setup kørte den bl.a. på Goodwood i Whitsun Trophy i 1965.
Og i dag køre den kun på Goodwood, ejeren har en “Normal” wide body Griffith til FIA løb
Ja og den TVR kørte som en blå kanonkugle skulle jeg hilse og sige – og flot at vente til næstsidste sving med at overhale den førende Cobra, for at tage sejren. Flot kørt og så var TVR bilen med den hurtigste omgangstid iøvrigt.
@peterdyrelund, min holdning er helt kort, at Goodwood Revival er verdens bedste motorsportsarrangement og at det OGSÅ skyldes løbene i sig selv: Det er forbavsende ofte at der netop på Goodwood er nogle utroligt underholdende løb der (ligesom med den blå TVR) bliver afgjort i allersidste øjeblik – og som motorsportselsker ved jeg intet bedre end det.
Jeg er sikker på at det skyldes, at de netop IKKE kører under FIA’s regler og nogle gange tillader flere modifikationer, andre gange færre end FIA – og i det hele taget “regulerer” både biler og kørere via invitationer og så videre.
Det ved jeg på forhånd inden jeg tager derover, og jeg kommer således ikke på Goodwood for at se en historisk korrekt Austin A35 – det kan jeg se andre steder i Europa. Når det er sagt, så findes der selvfølgelig også biler, der er lige efter bogen. Så jeg synes det hele er absolut i orden og nyder racerløbene til fulde.
OG alt det andet udenom – men det er så en anden sag.
@ce
Fint.
Men jeg syntes ikke helt, at det fremgik af indlægget, om du syntes, at det f.eks. var “snyd” med en A35 med 135 hk, når den kun havde 80 hk dengang i 50’erne.
Men vi er i øvrigt helt enige.
Jeg nyder også arrangementet – og især, at når det er disse gamle biler, så kan man virkelig se, at de “kører”, og at chaufføren kæmper for at holde dem på kurs. I modsætning til moderne racerbiler, der nærmest kører på skinner, så det kan være ligegyldigt, om man tager et billede af en parkeret racer, eller en der kører.
Så det er også for min skyld fint, når Rob Huff kører en Austin A40 og kæmper mod en Jaguar Mk. II. Og hvor der ikke er tvivl om, at A40’eren er betydeligt bedre end dengang, hvor den ikke havde haft en chance mod Jaguar’en.
Det er også imponerende at se, hvordan der er forskel på chaufførerne. Når f.eks. Jake Hill eller Frank Stippler kører bilerne til sejr, så må man bagefter se, at de samme biler pludselig befinder sig i midten af feltet, når de styres af andre personer.
Jeg er også enig i alt det, @peterdyrelund :-). Jeg ELSKEDE at se Tom drifte i den gudesmukke Ferrari 250 GT. Og høre den: Næsten 8.000 omdrejninger og den mørkeblå nummer 1 var den der lyd bedst af alle Colomboerne. Bare kræs.