Halvtredserne? Nej, den er vist god nok: Det interesserer ikke nogen mere.
Man kan jo få meget skudt i skoene som rettroende medium, og ViaRETRO skrev for bare en uges tid siden om, at halvtredsernes biler ikke er så populære som de har været, hvorfor priserne falder. For så i går at skrive om en af mine absolutte yndlinge fra halvtredserne, Peerless GT.
Som andre medier før må jeg bare konstatere, at det ikke er noget der kan hidse nogen op overhovedet. At der kun kom een kommentar (min egen tæller ikke…) er selvfølgelig ingen komplet Danmarks Statistik, bevares – men tesen fra den gamle artikel virker indirekte påvist: Så gamle biler tænder ikke.
Hvilket er helt fint med mig: Som jeg skrev vil jeg stadig gerne have een, og jo flere der har afskrevet dem derude des bedre odds for mig!
God weekend
Claus Ebberfeld
Jaguar 3.4-litre saloon fra midthalvtredserne er endnu een af drømmebilerne i redaktørens garage.
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Citroën CX: En ener fylder 50 år
Tekst Michael Sehested Lund
Foto Stellantis arkiv
For ganske nylig er det netop 50 år siden, at Citroën CX blev præsenteret på den internationale biludstilling i Paris. Det var noget af en kraftanstrengelse, for som afløser til Citroën DS var der en tung arv at løfte. De fleste citronister vil sikkert være enige med mig i, at det lykkedes ganske godt. Sørgeligt nok må det nok også konstateres, at Citroën CX var den sidste rigtige Citroën af den gamle skole, dvs. en bil med aparte og dristige løsninger, som de fleste bilproducenter ikke turde eller måtte kaste sig ud i, hvis “bean counter”-afdelingen havde for meget magt.
Det sidste var netop ikke tilfældet hos Citroën frem til 1971, og det kræver lidt baggrundsinformation. For indtil da var hjørnekontoret optaget af Pierre Bercot, der var en lidt atypisk virksomhedsleder. Bercot var snarere en typisk fransk intellektuel interesseret i filosofi, uddannet i orientalske sprog og med en PhD i jura. Ikke nok med det var han også en habil pianist, men det har nok ikke så meget med virksomhedsledelse at gøre. Ikke desto mindre havde han efter den navnkundige Pierre Boulangers død overtaget ledelsen af DS-projektet. Dermed havde han i sidste ende også indflydelse på hovedpersonerne bag produktudviklingen. I begyndelsen af 1960’erne var en ung Robert Opron kommet til Citroën, hvor han først blev taget i øjesyn af Flaminio Bertoni, der jo havde haft ansvaret for formgivningen af bl.a. Traction Avant og DS-modellen. Bertoni var ikke specielt imponeret, men som vi ved, skulle Opron siden komme efter det. Som noget af det første lagde Opron ud med, hvad der nok kan kaldes et af de bedste – hvis ikke det bedste – ansigtsløft i bilhistorien, nemlig det helt bogstavelige ansigtsløft af Citroën DS. Her viste Opron, hvad der blev hans signatur: han satte lygterne bag ruderne!
Undervejs kom andre modeller til, men på nær én handler det ikke om dem her. Fokus er naturligvis på Citroën CX.
Bortset fra at Citroën CX i formsproget og med den hydropneumatiske affjedring udtrykker et vist slægtskab med den mindre GS-model, er der tale om en helt anden konstruktion. Citroën CX var den første Citroën med tværliggende motor, og fra begyndelsen af havde det været planen, at den skulle tilbydes med Wankel-motor. Citroën havde kastet sig ind i et joint venture, Comotor, med udvikling og produktion af Wankel-motorer i samarbejde med NSU. Comotor endte som en gedigen fiasko pga. Wankel-motorens elendige brændstoføkonomi. Havde det ikke stået lysende klart inden, kom det til det med den 1. oliekrise i 1973. Citroën CX blev derfor introduceret med motorer, den ikke fortjente – de stammede fra Citroën DS, som heller aldrig fik motoren, den fortjente. Først senere kom Douvrin SOHC-motoren til i nogle af de mindre udgaver. À la Citroën SM var CX også udstyret med den hastighedsafhængige DIRAVI-servostyring.
Selvom Citroën CX kunne ligne en hatchback, var der udelukkende tale om en fastback. Noget specielt var den konkave bagrude, som under fart genererede et undertryk over ruden, som sugede vand væk. Dermed kunne en bagrudevisker undgås.
Til gengæld blev Citroën CX lanceret i en stationcar-udgave, Break, for at tilgodese købere med behov for en bil med stor bagklap.
I kabinen genkendes det Citroën-typiske rat med én eger, og der sættes yderligere trumf på den specielle instrumenthussatellit med “badevægtsinstrumenterne” for speedometerets og omdrejningstællerens vedkommende.
Badevægtsinstrumenterne skulle dog forsvinde med tiden, da de blev anset for gammeldags.
Senere kom også forlængede udgaver af Citroën CX til med henblik på f.eks. statsmandsbrug, især i Frankrig, men også i DDR, hvor Citroënen konkurrerede med Volvo om at være det foretrukne mærke for partisekretær Erich Honecker m.fl.
Som allerede nævnt ovenfor blev Citroën CX til på kanten af Comotor Wankel-motor-fiaskoen, men det var ikke den eneste økonomiske fiasko, der ramte Citroën. Det inkluderede også overtagelsen af Maserati, og for Citroën CX’ eget vedkommende var det også blevet besluttet, at den skulle bygges på en helt ny fabrik i Paris-forstaden Aulnay-sous-Bois. Det belastede økonomien så meget, at Citroën i princippet gik konkurs, men blev reddet i 11. time ved, at den franske stat “overtalte” Peugeot til at overtage Citroën. Alt dette skete i sommeren 1974, bare nogle få måneder inden lanceringen af Citroën CX.
Til gengæld fik Citroën CX et langt modelliv og fortsatte i produktion til 1991. Citroën CX blev, som nævnt i indledningen, den sidste “rigtige” Citroën, og selvom den nok er knap så ikonisk som DS-modellen, har den alligevel noget ikonisk over sig og fortjener en høj placering i bilhistorien. Efterfølgeren Citroën XM blev til med Peugeot som ejere og er ikke en dårlig bil, men noget andet …
Hvordan er Citroën CX så som klassiker? Jeg ved, at flere af jer har en, og det vil være interessant at høre om jeres erfaringer med den.
Ugens grafik
Det er selvbevidsthed der vil noget.
Ugens Fund: 1973 Datsun 120A coupé til 35.000 kroner
“Hvis du vil have en sjælden bil, som i virkelig sjælden, så kig her”, skriver sælgeren. Nu er begrebet “sjælden” jo en relativ størrelse, og jeg mener ViaRETRO har skrevet om det før? Ellers kan man vel kort repetere, at der findes 1) sjælden fra ny og 2) sjælden fordi ingen har gidet passe på dem og alle de andre er rustet op.
Dette unge smukke par har næppe passet ret godt på deres Datsun da den var ny – det var der ikke mange der gjorde.
Jeg synes i al fairness at ViaRETRO som forbrugerorgan er nødt til at påpege, at det ikke er samme form for sjældenhed: Uden lige at kunne sætte eksakte tal på denne Datsun, så er der lavet hundredetusindevis af dem, så det er altså ikke hverken en Porsche 2.7 Carrera RS eller en SSS-model, for nu at blive i familien.
Formen er ikke traditionelt smuk, kan man vel nok sige.
Når det er sagt, så ER den i dag sjælden, for de andre er – ja, netop, rustet op. Mens denne til salg ser solid ud. Hvilket den faktisk MÅ være, da sælgeren skriver han selv har kørt den hjem fra Finland. Det fremgår ikke af annoncen hvornår, og hvis det var da bilen var ny ville jeg være mindre imponeret. Men billederne viser en bil uden huller og bobler og med et pænt motorrum, så med lidt held er det indenfor dette tiår. Ring og spørg, vil jeg sige.
Funky. Dét er den.
Så kan man jo samtidigt spørge om sælgeren også vil stå inde for “kan kun stige i værdi”-garantien i annoncen, for sammenholdt med at bilen “Leveres i hele dk” har vi immervæk at gøre med noget at det tætteste på “gratis penge udleveres” ViaRETRO har set længe. Har du ikke 35 af de lange? Tjah. Med lidt held vil sælgeren måske sætte tal på, hvor meget den vil stige i værdi? Og med det udsagn i hånden kan man jo så gå ned i banken og spørge, om man kan låne 35.000 til en lavere rente end det. Det er den konkrete bil herunder:
Men OK, man kan også bare spørge sig selv, om man vil have en Datsun 120Y til 35.000 kroner? Og svaret er selvfølgelig ja, for den er Ugens Fund på ViaRETRO. Dén titel kommer ikke med værdistigningsgaranti, men det er faktisk en fed bil, og vi havde ikke troet at noget skulle overgå sidste ugens letmetalfælge – og det gør det måske heller ikke. Men det er tæt på: Nøøøøøj, den står på lækre fælge!
Tågelygter er der også, og det er bedre end sælgerens tågesnak om at den kun kan stige i pris: Køb, kør, nyd! I denne bil vil ingenting bippe af dig, den er mere bæredygtig end nogen ny, og den burde køres direkte ind på enhver bys rådhusplads som et midlertidigt monument over almen fornuft og jeg vil opfordre den nye ejer til derinde at ryge en cigaret mens han venter på at borgmesteren kommer ned fra tårnet.
Tak for tip til Ole Sørensen. Find annoncen her: Datsun 120Y
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Den virkelige verden…
…Siger goddaw til Photoshop:
Det er ikke kunstig intelligens, men en tidligere variant deraf: Manipulation med oprindelige skønne fotos af nye biler længe før de blev klassiske – bare med et twist. De to herrer i baggrunden burde være i hvide sneakers, joggingtøj og mørkere i huden, men det rakte tiden åbenbart ikke til – man kan ikke nå det hele, når det er på lavbudget.
Jeg er enig i at biler fra 50erne er ved at blive for gamle. Derfor er den superskarpe Citroën CX også federe end DS Gudinden.
Den Datsun er superfed, og prisen er ikke afskrækkende. Er det den mest ekstreme Coupé bagende nogensinde?
Jeg synes der er et kæmpe spring fra 50’erne til 60’erne. Jeg kunne vælge MANGE biler fra tredserne, men spekulerer på om jeg kan finde på en 50’er jeg ønsker mig (måske noget cadillac). Sådan har det dog altid været – måske det skyldes min alder.
Jeg ved CX er super populær – bare ikke noget for mig. Plus for at underlig dog!
Citroën og Jaguar. Umiddelbart har de ikke meget til fælles? Men nu har Claus sat et billede ind af en Jaguar 340 (eller 240?), der i daglig tale kaldes MK1, men det har den aldrig heddet. Men efterfølgeren hed MK2, og her er linket. For Jaguar MK2 er måske den bil, der konkurrerer mest med Citroën DS om at have det mest vellykkede facelift? Ellers slog det mig, at det er en del af Citroëns lidelseshistorie, at de hele vejen igennem har været ramt af for dårlige, for svage og for gamle motorer. Jaguar blev ramt af det modsatte, da de udviklede XK motoren under 2. Verdenskrig. Den holdt i mere end 40 år i produktion, og var kernen i bilerne til det sidste.
Men hold op hvor er en tidlig CX med kromkofangere fantastisk. Sådan en ville jeg gerne eje, (på trods af motorerne). Og den fede bronzefarvede i Michaels artikel, WOW. Jeg tænker at Ebberfeldt har siddet efter morgenbadeturen med en kop varm kaffe og ladet tankerne flyve? Kunne jeg køre Europa tyndt i sådan en CX som firmabil?
Ole det er ikke 50er biler der er ved at blive for gamle, det er jer som er ved at blive gamle og magelige…… ;)
Men det sjovt, jeg forstår virkeligt ikke folk fascination af plastik og ting tegnet med lineal.
Naturlige materialer, kurver og runde former er da bare så meget bedre.
Min kunne godt se sådan her ud…
Jeg havde nogle dejlige år med Citroën CX: Den gamle 1934-motor boret op til 2500ccm og med indsprøjtning virkede helt fint i GTi’en med behageligt bundtræk, og 200 km/t på toppen med lidt tilløb.
Hjælperammesystemet, der sammen med hydropneumatikken bidrog til den helt utrolige komfort, er klart bedst til tørt sydeuropæisk klima uden den store rustrisiko:
@Soren W yes, det er farvEN til en CX! For nogle år siden var der en orange-metsl til salg på Mobilie. Næppe originalt, men det så fedt ud. Faktisk lidt sjovt at heftig grøn og orange klæder så stor en bil. Det gør sig normalt kun gældende på mindre biler, synes jeg.
Ja, kedelige motorer, men lige netop med en CX ville jeg kunne leve med det. Den skal jo bare rulle stilfærdigt afsted. Uden larm og vildskab. Ville sågar være klar til at prøve en automatic. Måske det ville give prikken over i’et i forhold til fornemmelsen af et flyvende tæppe.
En tidlig CX er virkelig en cool bil. Kvaliteten er nok en anden sag…
Dejligt med en rigtig fin artikel og billeder om CX – tak for den!
Jeg elsker CX – for mig er det verdens fedeste bil, og jeg skal aldrig undvære en CX i garagen.
Designet er specielt, og man skal lære at værdsætte det. Men når man først har lært at se skønheden i kombinationen af de bløde buer og skarpe knæk, sætter man desto større pris på det udfordrende design.
Interiøret emmer af lækker70-er futurisme, men er særdeles funktionelt, og man føler sig rigtig godt tilrette i kabinen.
Samtidig er CX virkelig en dejlig bil at køre – komfortabel og ubesværet og den giver lyst til cruise mod horisonten.
Selvom stødstangsmotoren ikke er blandt CXens aktiver, er det ikke noget, som virker generende eller trækker ned i helhedsindtrykket.
CX og Jaguar XJ trives fint i fredelig sameksistens her på matriklen.
Min far`s sidste bil
I 1978 havde vi mine forældre med til Paris, og i Citroens Showroom på Champs Elysee, faldt min far pladask for Citroen CX. Tidligere havde det været Hillmann, Opel Kapitæn, Mercedes 220 S, Morris Monaco og BMW 2000, men de faldt igennem ved siden af CX. Det efterfølgende forår anskaffede han sig en bronzefarvet CX Pallas med lyst læderindtræk, og det var en fantastisk bil, og ikke mindst som langtursbil. I 1980 blev han ramt af en hjerneblødning og blev delvist lam i højre side. Der var ingen vej udenom at lade min mor blive chauffør. Hun vægrede sig voldsomt mod denne store bil, men blev faktisk glad for den, da den jo var nem at køre (invalidestyringen) de beholdt bilen indtil min far døde i 1985, men nogle af de bedste minder og mest intense far/søn oplevelser i perioden efter 1980 var når vi fik besøg af forældrene og min far og jeg kørte ud fra landsbyen Tværskov på fyn. Vi skiftede chauffør til min far og vi koordinerede når jeg skulle skifte gear, og pga den manglende kardantunnel kunne jeg faktisk overtage pedalerne om nødvendigt, men det blev aldrig nødvendigt. Selvom det er ved at være 40 år siden, så står både bilen og oplevelserne lyslevende for mig.
Jeg er opvokset med Citroën CX og min første bil var en 2400 GTI.
Hvilken motor man foretrækker er jo en smagssag… de tidlige motorvarianter er noget bovlamme og derfor foretrækker jeg afgjort 2400 GTI og har ikke som andre behov for at det SKAL være en turboudgave. 2500 GTI kører også godt, men har ikke helt det samme franske temperament.
Den optimale variant for mig ville være en tidlig variant med smalle skærme og kofangere uden gummi. Men en sen variant med plastikkofangere i en mørk kulør kan bestemt også noget.
En sjælden, men underskøn variant af CX 2400 GTI mandarine fra 1978
Jeg sprang dog selv hurtigt videre til XM og har nu til dags 7 stk, og der er varianten med ES9J4S V6 24V med manuelt gear den optimale variant i min optik… Den kan være tyst og adstadig det ene øjeblik og det næste give et vræl fra sig i stil med Alfas Busso motor og så sprinter man afsted.
Egentlig en skam at Citroën ikke vedblev ved deres originale særpræg og de ændrede på badevægtsinstrumenternes udseende eller fik instrumenterne til at ligne at de var taget fra hvilken som helst anden tidstypisk moderne bil. Der døde hele Citroën ånden!
Hjælperamme, selvbærende karosseri og (tilsyneladende) bovlam motor i en 70’er europæisk bil, så er er min 60’er amerikanske sæbekassebil, med hjælperamme, selvbærende karosseri og (knap så) bovlam motor pludselig ikke så gammeldags alligevel ? Stødstænger var tilsyneladende også tidstypisk i 70’erne. Jeg elsker min tredserbil :) God weekend de herrer
Mon ikke en CX er mere komfortabel, @stefan :-)? Og så må du jo ikke glemme at CX er fransk og dermed per definition mere avantgarde. Du sammenligner Tartare de boeuf med en Hamburger, gør du :-). Men ja, motoren i din er meget federe.
@njal, meget enig: Der lå meget Citroën i interiøret, og det var vel den Xantia hvis design jeg skrev begejstret om forleden (https://viaretro.dk/2024/11/topdesign-til-folket-bertone-eller-pininfarina/), der på dén front markerede fallitten – den er nemlig nærmest kedelig indeni.
Hjertevarmende skøn historie om familens CX, @jens-G: Tak for den!
@ole-wichmann, jeg er sjovt nok helt enig i at CX er meget højere på ønskelisten end DS (den er der slet ikke, faktisk), men for mig har det intet med alderen som sådan at gøre, men alt med designet. Jeg har jo de her teorier om overordnede proportioner på en bil, og dem forbryder en DS sig bare imod, og jeg har aldrig været så begejstret for den som parnasset.
Jeg mener dog den perfekte farve til den er ovre i det gyldne spektrum, @soren-w.
@ce frites, er det samme som french fries, som er det samme som pomfritter. En hjælperamme er en hjælperamme og en stødstang er en stødstang. Jeg vil mene teknologien må beskues som den samme…. hvis den er det samme.
At bilerne som nærmest ikke har noget til fælles er så en anden diskussion :)
Jeg kan se, at flere af jer foretrækker GTI-udgaven og forståeligt nok, der er jo mere ryk i den. Alt andet lige må det vel konstateres, at gammel motor eller ej, så er en CX GTI ikke helt tandløs.
For mit eget vedkommende, skal det være (hvis det skal være!) en CX 2400 Pallas i bronzemetal med matchende interiør og naturligvis i den tidlige udgave, som @soren-w skriver. En af mine gamle venners far havde lige præcis sådan en, og det var en fornøjelse at flyde af sted i den.
Faceliftet af CX gjorde (i lighed med de fleste andre biler) ikke noget godt for æstetikken efter min mening (for meget plastik).
Kørte engang med min onkel og kusine til Wien fra Slagelse i én. CX var fantastisk.
@ce Måske døde ånden ikke helt alligevel, den flyttede med videre over til Peugeot. Men døde så der!
🐱👤Som en ninja.. ;-)
Det er jeg med på, @stefan: Min pointe var bare, at teknologien ikke siger alt om en bil – ejheller hvad den kan i praksis. Der er alle mulige andre tilsyneladende uvigtige ting, der faktisk er afgørende alligevel – og design er jo een af dem. Dér må man sige CX scorer højt. Og så er den jo den der affjedring.
Havde den bare fået seks cylindre, så havde den været verdensklasse!
CX er fuldstændig fantastisk, den har fascineret mig siden jeg var barn og mange timer er gået med at drømme i selskab med Citroëns 70er og 80er brochurer, som 9 årig prøvede jeg at lokke min far til at købe en, men selv efter at have prøvekørt et par stykker var han alligevel nervøs for al teknikken og købte en Peugeot 604 i stedet.
Det var ikke noget ringe alternativ, jeg overtog den da jeg blev 18, en ganske fin første bil, kørte i den et par år og derfra tog det fart med både Citroën DS og CX.
Var jeg tvunget til al vælge imellem de 2 blev det DS da den bare er mere ikonisk, men der skal altid være en CX i min garage.
https://youtu.be/L1uSDVWZgGE?si=-i8wBsnhJbha7kKX
https://youtu.be/m9GqwiVd9yQ?si=BkVjkEEuoFOZabal
@sune, det første klip kunne jeg ikke se færdigt, men det andet klip er da en fin lille musikting (for slet ikke at tale om din familiehistorie med mærket: Smukt!).
Men een ting skal Ida Wenøe lige lære: Man skyder ikke folk IMENS de ligger i ens eget bagagerum – det er FØR eller EFTER og det er da børnelærdom. Dén her metode kan give utæt hydraulik!
Tak for de pæne ord Claus
Vi var i øvrigt til en virkelig flot 50 års fødselsdag i Frankrig i august
@ce vi er ganske ganske enige!! CX med 6 cylindre er vi så i nærheden af SM ? Jeg aner (som åbenlys ignorant) ikke så meget om deres samhørighedsforhold.