Mens de gule forlygter er udfaset og ikke længere er et karakteristika for franske biler, så består bulerne.
Jeg er i skrivende stund på ferie i Antibes med min kone, og selvfølgelig har jeg fået lyst til en fransk bil – det siger næsten sig selv. Den må gerne have gule lygter, selvfølgelig. Det skal den faktisk helst, da det jo også har noget med alder at gøre. Men inden jeg kommer til det, så har jeg tænkt lidt over de mange buler – og jeg forstår det faktisk ikke.
Man kender jo billedet fra Paris, og dér har jeg egentlig bare afskrevet det med, at trafikken jo er kaotisk, byen nærmest overfyldt og at franskmændene generelt bare kører som gale. Så selvfølgelig giver det buler. Men Antibes er ikke Paris men meget, meget mindre og lige midt imellem Antibes og Juan les Pins hvor vi bor er der nærmest roligt. Alligevel så jeg en bil som den her Xantia (en model som jeg i øvrigt bedre og bedre kan lide – det tog også henved tyve år…) foran en bager:
Ikkesandt? Tre buler ligesom i børnesangen. Og det af vidt forskellig art. Den ved bagskærmen er jo tydeligvis en slags parkeringsskade, og forskærmen vel en Monoprix-bule (fransk variant af Bilkabule) eller noget. Den på bagklappen (forsidebilledet) er dog rigtig aggressiv og så sært placeret, at jeg ikke engang kan forstille mig, hvordan den er opstået.
Synd for den fine bil. Men den var som sagt langt fra ene om det, og det er for nemt at sige at det er bulet, fordi den er gammel. Selvom det statistisk set selvfølgelig har udsat den for flere buleforsøg over årene. Der var også nærmest nye biler med buler. Og ikke mindst hverdagsslidere derimellem, der havde rigtigt mange buler, afrevne lister og manglende sidespejle: Det var simpelthen karakteristisk for gadebilledet, også i den rolige feriebys sidegader. Og jeg SÅ altså autoværksteder i byen også, så jeg tænker de kunne vælge at få det lavet – mais non, de kører gladeligt rundt med bulerne. Er det mon for turisternes skyld?
Men OK, i Xantiaens tilfælde kan jeg godt forstå ejeren har valgt ikke at lave bulen, for den kan heller ikke hernede være mange sure franc værd. Og desuden havde den andre problemer:
Prøv at kalde det her patina, og se hvor charmerende det straks bliver!
Min hverdagsbil holder på gaden i København. Det betyder så at den får skrammer på dørene og siden når den holder på skråparkering og på hjørnerne når den er parallelparkeret 🤷🏼♂️.
Måske ikke franske tilstande men det nærmer sig, og nej de bliver ikke fixet da der alligevel kommer ridser eller skader igen.
C’est la vie
Brugte biler parkeres som Jensby så fint beskriver .Nye biler (og leasede) parkeres så Bilkabuler undgås. Jeg har praktiseret begge dele de sidste 50 år – ingen problemer i det
I denne sammenhæng er det jo sjovt med brugen af ordene hverdagsbil og/eller brugt bil. I min optik kan begge klart bruges om en Xantia, men modellen debuterede i 1993 og de første er således allerede oldtimers i flere af vores nabolande. Næste trin er veteran i Danmark. Og endelig anerkendelse som en klassisk bil.
Bevares, Den viste 1,9 dieselmodel får næppe en stor status, og den konkrete bil er måske død inden:-). Men jeg vil stadig gerne have en pæn Xantia uden buler…
Jeg kørte i en Xantia til Paris i år 2000 (/Til Retromobile) og fik en bule lige i Flute højde. Rigtig god bil faktisk.
De fleste franske buler er parkeringsskader, de bakker til de rører, og hvis der ikke er plads, skubber de. Jeg har en gang set en Mercedes SL lave en stor bule i en Porsche kofanger med fuldt overlæg.
Men Claus, du bliver ved med at lave overspringshandlinger i stedet for at offentliggøre din nye hverdagsbil/konebil.
Jeg fortryder at jeg ikke fulgte efter dig på Munkebjerg for at se den!
Brugte hverdagsbiler i min definition er dem som har mere end 100K på klokken…som f.eks. den Mazda 3 jeg på 3 år kørte fra 110K til 230K
I 1986 kørte jeg og min højgravide kærste til Paris i vores nylakerede røde Alfa 1750 GTV i et anfald af ungdommelig vanvid og det her bliver sidste bilferie før der går ble og børnepasning i vores liv. Vi parkerede lige foran hotellet da vi ankom om aftenen som eneste bil. Næste dag var alfaen flyttet to tre meter af parkerende parisere ved at køre op og skubbe bilen til der var plads. Hver morgen de næste dage holdt bilen lidt forskelligt. Så lærte jeg altid at parkere i frigear i frankrig, kofangerne tog knubsne og vi kørte lykkelige hjem igen. En bibemærkning, franskmænd er de mest galante mennesker i verden når de ser en gravid kvinde. I hvertfald dengang og jeg fik i løbet af opholdet en håndfuld købstilbud på Alfaen. Det var dengang før nethandel.
Franskmænd havde en sport med at skubbe til turisters bil når håndbremsen var trukket…
Jeg har fået podet min bilinteresse i Antibes – jeg har tilbragt en stor del af min barndom/ungdom der i halvfjedserne/firserne. Xantia har du fotograferet ved Plage du Ponteil/Salis.
Jeg har badet fra klipperne der og løbet forbi hjørnet om morgenen på vej til fyrtårnet på Cap d´Antibes.
Jeg har rigtig mange minder fra dengang Antibes var et rigtig fiskerleje – i dag er det noget overdådigt plasticbras garneret med en del pop.
Tag op til fyrtårnet, Grimaldi museet med Picasso, morgenmarked og ud på “Cappen” og bad fra klipperne – ellers prøv at nyd det.
Det fik mig til at tænke på en storm i – jeg tror det var efteråret 79 hvor jeg med min far kørte til Cap d’ Antibes forbi det sted hvor Xantia holdt….en halv time senere kom vi retur og på altaner stod der biler, alle både var smadret eller skyllet i land, folk var paniske…en franskmand kunne ikke finde sin kone….han havde kørt i en 504´er Cabriolet, folk stod med skovle og kastede mudder ud af forretninger og lejligheder – det var kaos….ingen forstod det, men stedet blev ramt af en Tsunami, der vandrede 150 meter på land.
Årsagen skulle være at et stykke land fra Nice´s lufthavn styrtede til bunds og skabte en bølge, der vandrede tværs over bugten og desværre ramte uheldigt ved fiskerlejet Salis.
Storm- det var i 1982…februar. Bølgerne slog ind over murene udfor bagsiden af Picasso museet. Det var forbudt at opholde sig på strækningen….
Jeg var lidt umulig som barn og ung…så jeg var på strækningen – jeg husker stadig smagen af saltvand.
Jeg var blevet meget forelsket – i et vejskilt. Så jeg gik tur med en svensknøgle.
Ingen kunne se mig udføre akrobatiske øvelser a la polestangs gymnastik.
Skiltet var sgu´svært at skjule gående gennem byen – hjem til Rue Paul Bourgarel 7 bis
Excuse France…Antibes
Ce n’e’tait pas intentionel…
Det var før elbiler – dag vil hunden nok være erstattet af en fossil-brænder…
Alt var ikke bedre i gamle dage…
@thmace, fedt billede af en ægte situation fra dengang :-)
@peter-plys-karlsen, du har fuldstændigt ret i lokationen. Der er tsunamiadvarsler på stranden nu, og jeg fattede det ærligt talt ikke – men med din historie giver det mere mening. Da vi var der var det hele som sagt ganske roligt, så jo – vi nød det. Fedt skilt, i øvrigt. Og smukt du har holdt ved det i snart halvtreds år.
@lars-d, også en smuk historie med Alfaen, der blev skubbet – og den gravide dame, der ikke blev. Jeg tror ingen af de ting har ændret sig! Jeg håber dog du har været på bilferier siden :-)