Det er en helligdag, så vi skal ikke overdrive. Det gør man heller ikke med en Mini.
Det ligger i navnet: En Mini er ikke ret stor. Nej, vent! For mig er det selvfølgeligt, men jeg må hellere lige præcisere: Jeg taler om den rigtige Mini, den britiske – ikke den dygtige tyske markedsføringsøvelse, der nemlig ER ret stor. Så er det på plads!
Minien var i produktion fra 1959 til 2000, og der findes en variant til enhver smag.
Jeg har selv haft en Mini, og det er een af de få af mine tidligere biler, som jeg ofte savner. Fordi den var genial som klassiker: Den kostede meget lidt, var hamrende morsom at køre i og så var den samtidigt uendeligt praktisk. Da jeg havde den boede jeg i Aarhus, og Minien kunne vende og parkere og var velkommen overalt.
Min gamle Mini 1100 Special fra 1978 – så vidt jeg husker fotograferet den dag jeg hentede den oppe på Skivekanten.
Med den gode økonomi mener jeg både at købe, køre i og sågar vedligeholde. Og grunden til at jeg lige bringer det op i dag er som en modreaktion på elsnakken efter weekendens matiné: En Mini har også en god miljøprofil.
Min var en 1100 fra 1978, og sådan een vejer 650 kilo. Da den blev bygget for 45 år siden gik der altså en trediedel af de råmaterialer til, som en typisk ny elbil skal bruge. En trediedel! Det er selvfølgelig svært at finde en helt original, og min var da også renoveret. Men det er der vel næppe gået mere end 50 kilo nye materialer til, inklusiv i min bils tilfælde så omhyggelig rustbeskyttelse, at British Leyland aldrig kunne have drømt om det.
Min Mini i Aarhus i 2010. Jeg gætter på at flere af de moderne biler på billedet allerede er kørt til skrot.
Jeg syntes dermed jeg havde den perfekte bybil – og det viste sig at den også kunne holde de elbilstypiske 110 km/t på langfart. Ekvipagen gik sørme også 15 kilometer på en liter svag benzin, så der var virkelig intet at klage over. Og det var der heller aldrig nogen der gjorde: En Mini vækker altid sympati overalt.
Sådan føles livet med en Mini virkelig.
Så køb sådan een, lyder retrobudskabet på denne højhellige mandag: Miljømandag, kunne den også hedde. Jeg har svært ved at se, at en moderne ellert lavet på den anden side af verden nogensinde kan indhente Minien på livstidscyklusbelastning.
Der findes også vildere Mini, men det meste jeg har skrevet gælder stadig. Det er bare at vælge.
Eller på sympati. Eller på morskab bag rattet. Eller på parkeringsvenlighed. Eller på motorlyd. Eller på forventet levetid. Reservedelsforsyning. Charme. Og så videre – bliv selv ved.
Enhver mand skal prøve at have en Mini. Og en V12, men den tager vi så en anden dag.
Jeg når altid at tænke “ah hvad, løgner” når jeg ser en Mini til salg, og der står årgang 1995, men den er jo god nok.
Jeg har prøvet at være passager i en, jeg synes ikke om den på nogen måde, men den er et ikon, en klassikker osv, det kan man ikke komme uden om.
Du skulle bare have været bag rattet, @kai – så havde du set lyset :-)
Alt hvad du skriver her Claus er både korrekt og ikke mindst, yderst relevant i dag.
Men jeg ville personligt vælge at opnå ca. det samme resultat bag rattet af en Imp… 😉
Og det er en fuldgod pointe, @02anders, som jeg faktisk tænkte på at tage med: Der er faktisk talrige minibiler, der tilbyder de samme dyder – fra 2CV over IMP til Fiat 500. Men da det er en helligdag syntes jeg ikke budskabet skulle være for kompliceret :-)
Så sandt, @Anders, selvom den kræver lidt mere opmærksomhed… Tænk hvis man havde ofret en ny motor da man designede minien, ligesom man gjorde med Impen..! selvom forhjulstrækket selvfølgelig stadig sætter nogle begrænsninger.
Uhauha, det kan blive en lang diskussion, @nold: “Selvom forhjulstrækket selvfølgelig stadig sætter nogle begrænsninger.”
Øhm. Der er nogle begrænsninger og ulemper, ja – men det er der jo også ved en hækmotor. I en billig-familie-mini som de to her er det er tæt kamp.
Men forhjulstrækket vandt som bekendt. Så værre er det vist heller ikke. Køberne bestemte det. Og valget var IKKE subsidieret af offentlige midler!
Må nok indrømme at det var ment som en lille provokation, men både Herr Porsche og Monsieur Redéle har jo leveret overbevisende argumenter i tidens løb :o)
Min mor nåede at have to Minier, som jeg husker det en rød Austin 850 og derefter en postbilfarvet Morris Mascot 1000. Den lærte jeg at køre bil i. Jeg har selv haft en brun Morris 1000 Mascot som min anden bil, og en Rød Austin 1275 Cooper MKII. Så jeg er også Mini fan Claus. (Har så også haft 2 stk af den unævnelige moderne udgave)
Jeg er med på Anders’s IMP hold
Det vidste jeg godt, @niels-v :-). Men altså, hvis det er af hensyn til miljøprofilen, så tænker jeg også det kan komme ud på eet. Selvom jeg faktisk ikke ved om en Imp går 15 på literen?
@soren-w, den brune Mini er bare fed!
har stadigvæk min stående som jeg købte i 1990
Den har dog været under restaurering de sidste 15-20 år..
Jeg kan ikke helt slippe tanken om at jeg vil være skrækslagen for at køre i den.
Den gang den var på vejene vejede de andre på vejen måske det dobbelte, men nu vejer de 3-4 gange så meget… man skal nok ikke køre ind i de andre trafikkanter.
Har man én gang været bag rattet i en Mini, ved man også, at man får krampe i højrefoden…
Tjah, ergonomien er ikke perfekt, @claus-n. Ligesom resten af bilen heller ikke er det. Men der er bare andre ting der opvejer det.
Held & lykke med projektet, @bo!
Misforstå mig ret @ce, jeg er skam vild med den rigtige Mini.