Register

12 + thirteen =

A password will be e-mailed to you.

Fordelen ved kedelige nye biler er at de gamle bliver mere spændende

Og her mener jeg ikke kun relativt, for udviklingen står ikke stille – heller ikke i fortiden.

Relativiteten gælder selvfølgelig også: For hvis man lige accepterer præmissen om at nye biler bliver mere kedelige (hvilket skal opfattes i den helt brede forstand, at de i jagten på perfektion er kommet til at mangle et-eller-andet je ne sais quoi som nogle måske vil kalde karakter og andre måske endda vil definere som selve det uperfekte – det kan blive en lang historie…), så er det jo logisk, at selv de klassiske biler, der er som de altid har været, bliver mere spændende sådan relativt set. Hvilket er selve den tendens, som jeg tror bliver grundstenen for vores hobbys entusiastdrevne udvikling. 

Men nogle synes ikke originale klassikere er nok, og derfor har der de senere år været flere og flere, der har modificeret på deres klassiske biler, som oftest både med mere motorkraft og med karosseriændringer, der ikke lader beskueren i tvivl om, at denne bil er ligesom en klassiker, bare på steroider. Genren har efterhånden fundet sit eget navn så bilerne kaldes “restomods”. I ordets bogstaveligste forstand bliver en klassiker altså både restaureret og modificeret, og de mest seriøse af slagsen endda temmeligt grundigt på begge aspekter. Singer Vehicle Designs arbejder på basis af Porsche 964 er nok det mest kendte eksempel, og her er ikke en skrue urørt. De koster også derefter, og det lille amerikanske rock’n’roll-foretagendes succes med årelange ventelister er måske netop det, der har bragt flere andre på banen. 

Er Singer mon ikke de første restomoddere, der ligefrem er skrevet en bog om?

Godt hjulpet af, at moderne biler er så gennemregulerede, styrede og overvågede, at de nærmer sig et paradoksalt miks af at de kan alt og føreren kan intet. Medmindre bilen tillader det, altså. Samt måske også, at de kan det samme: Accelerationstiden fra 0-100 km/t, der engang var en af de vigtigste måleparametre for en supersportsvogn, er i dag på vej til at blive komplet irrelevant. Der er en nedre grænse for hvor hurtigt et hjuldrevet køretøj kan accelerere, og der er også en øvre grænse for, hvor få tiendedele forbrugerne vil betale ekstra for som et fremskridt. Jeg kan vel ikke være den eneste der synes at forskellen på 2,9 og 2,8 er ligegyldig?

Det er der noget der tyder på at jeg ikke er, for flere og flere vælger at sætte sparepengene i en bil, hvor selve spas-faktoren er i højsædet, og hvor køreglæden, legesyge og barnlig begejstring står over tallene i specifikationerne. Eller også gør nogle begge dele, for der kommer flere og flere muligheder op indenfor restomods, så man ikke kun behøver vælge mellem Singer, Alfaholics eller Eagle E-types. 

Britiske MST bygger den gode gamel arbejderklasse-helt Ford Escort igen.

De sidste jeg har hørt om er MST, der bygger en spritny Ford Escort, Gateways 400-600’s heste Ford Bronco eller Mechatroniks Mercedes SLC, som er direkte rettet mod Singer-segmentet. Altså tre fuldstændigt forskellige biler, der alle bygger på en ægte og velfortjent klassikers status som netop det – og så ellers bliver restaureret og modificeret efter alle kunstens regler. 

Interiøret i Gateways Ford Bronco er…

…knap så vellykket som motorrummet.

De to førstnævnte er begge præsenteret, vist og (tror jeg nok) prøvekørt af journalister, mens Mercedesen stadig er på prototypestadiet. Man kan så også sige, at der skal lægges rigtigt meget energi og udvikling i en SLC, hvis den virkelig skal udfordre Singer – men idéen fejler intet, og da jeg nu synes en SLC allerede i originalstand er en fantastisk bil, så er jeg selvfølgelig spændt på resultatet som restomod. Og prisen.

Den billigste af de nævnte er – som det vel bør være? – Ford Escorten, der starter ved 69.000 britiske pund + moms og afgift, og samtidigt er det nok også dén, der mest understreger alt det der mangler i nye biler. Sjov i gaden – selv langt, langt, langt under 300 km/t. Når det er sagt, så er SLC’en den jeg helst selv ville have – hvis den altså bliver lækker at se på. Og får manuelt gear. Som originalen jo aldrig havde i de stærkeste versioner. Ford Broncoen? Roush kan yderligere tune Gateways Bronco til 600 hestekræfter, hvis det skulle være. Det skal det ikke for mit vedkommende, men igen eksisterer bilen nok primært, fordi den nye og ret retro Bronco trods alle forsøg på det modsatte alligevel er blevet for kedelig. 

Mechatroniks SLC bliver testet som prototype…

…og er helt samme koncept som Singer.

Ude i kulissen spøger så det allermest skøre restomod-projekt jeg har hørt om: Maserati Shamal. Her er der jo tale om en basisbil, der allerede i sig selv tilbage i halvfemserne kunne ligne en restomodded Maserati Biturbo – øhrm, hvilket det på mange måder jo også var. Men en restomod som eksempelvis Singer indebærer også nogle kvalitetsstandarder, som Maserati vist aldrig har kunnet opfylde, og hvis bare dét kunne komme på plads under restaureringen, så skulle der bare et let forøgelse af turbotrykket til på biturbo-V8’eren, og så er den der faktisk: Min drømme-restomod.

Maserati Shamel som restomod?

Nogle spekulerer på, om ikke Maserati vil lægge deres nye bitubo-V6 i den, hvilket selvfølgelig giver mening, når nu de har lavet sådan en fin moderne maskine. Men altså – Shamal havde jo en V8’er, så det vil jeg da betragte som et tilbageskridt. Ligesom det egentlig vil være, hvis en fabrik begynder på restomodding af deres gamle modeller selv – den ultimative erkendelse af, at deres moderne biler trods alle fremsrkidt bare mangler noget andet. Hvis jeg kunne, så ville jeg da gerne betale ekstra (når nu man er i gang…) ekstra for at min restomoddede Shamal bevarede sin V8 – men bare fungerede bedre end den nogensinde havde gjort fra ny. Det tror jeg egentlig ikke jeg er ene om? Den endegyldige gentleman’s restomod: Så diskret, at ingen ville ane det – og dermed noget nær den ypperste måde at bruge et par hundrede tusind Euro med stil. 

Hvilket flere og flere vil gøre efterhånden som den moderne udgave af en bil er begrænset i topfart, i lyd, i forbrug og sågar i interaktion – og dermed indirekte i ejer- og køreglæde. 

Træt af veganer-Volvoer? Så kan du få en Cyan som modgift. Hvis man nu betaler ekstra ekstra, mon ikke de kan finde nogle pænere hjul og en original farve fram fra kataloget?

13 kommentarer

  1. Skaanning

    Restomods….ja, det er vel grundlæggende de gode, gamle spørgsmål: Må man ændre på gamle biler? Holder de så ikke op med at være gamle og indkapsle den charme der ligger i, at de er netop…gamle?
    Skal man begræde, når der ryger en original E-type S1, hver gang Eagle går i gang?
    Eller får det nye folk, der ikke vil bøvle med tekniske problemer, til at hoppe på legen med klassiske biler?
    Svært svare på de spørgsmål, synes jeg.
    Og hvor står originalitetspolitiet i det her?
    Selv synes jeg, at Singer, Eagle osv skal have den ros, at de melder helt klart ud. De laver deres biler præcis, som de (eller kunderne) vil uden hensyntagen til noget. Take it or leave it.

    Svar
    • Claus Ebberfeld

      Jeg kunne faktisk godt lide at se en statistik over fejlraten på en spritny Eagle, @skaaning. De er jo trods alt OGSÅ briter!

      Min egen tilgang til modding-spørgsmålet er i dag meget mere tolerant end for bare tre år siden. Og jeg forstår det bedre: Der er ingen tilfredsstillelse i at skifte gear med en pal (ofte lavet af plastik, urrgh!), og det er decideret frustrerende, når en computer regulerer gas væk, når man netop vil have gas. Også selvom den gør det i den bedste mening – hvis man kan sige det om en computer. Men en del af min tolerance hænger nu også tæt sammen med noget så enkelt og alligevel udefinerbart som god smag: Så en restomod skal se ordentlig ud i både farver og detaljer.

      Som jeg forstår det, så ryger der i øvrigt ikke en Ford Escort, når MST går i gang: Her er også karosseriet nyt. Eagle må være tæt på at være i samme situation – behøver de mon en donorbil? Reelt skal de vel bare have et stelnummer.

      Svar
  2. H.P Thygesen

    Ser ingen ting her på min windows PC (ud over nogle misfostre af ændrede biler) men på min iphone der sker der uønskede ting !!!

    Svar
  3. westmus

    MST er vel reelt et kitcar firma? De sælger bare stålkarosserier i stedet for de glasfiberafstøninger man er vant til at forbinde med kitcars. De laver Escort Mk1 og 2 karosserier og de vil sælge dig alt fra bare et tomt karosseri, til en fix og færdig køreklar bil. Overordnet er artiklens biler vel reelt kommercielle hotrods. I stedet for det er noget der bliver nulret sammen i en garage, kan folk med en solid tegnebog købe en færdig (nærmest seriefremstillet) bil hos et specialiceret firma.

    Personlige udgaver af fabrikkernes standardmodeller har vel i øvrigt eksisteret stort set lige så længe som seriefremstillede biler? Det var vel egentlig det alle de gamle klassiske karosserifirmaer levede af i tidernes morgen? Nogle af dem voksede så til en størrelse hvor de blev seriefremstillende fabrikker.

    Svar
  4. Ole JAGmann

    Jeg synes det mest geniale restomod koncept er Maserati Shamal, hvor modifikationen består i at kvaliteten er i orden.

    I gamle dage tilhørte jeg Originalpolitiet. Men jeg har siden været i terapi. Jeg synes dog at det afhænger af hvor sjælden og unik bilen er. At restomodde en Jaguar D-type eller en Ferrari GTO ville være en forbrydelse og tåbeligt ift. værdi. Når man restomodder Porsche 964, der er lavet tonsvis af, er det OK. Ejeren bestemmer selv hvad han ønsker at gøre med sin bil. Det skader dog ikke hvis det gøres med særdeles god smag.
    Jeg sætter dog grænsen ved når veganere byggere klassikere som Jaguar E-type om til elbil. Det stinker for meget af greenwashing. Man kan ikke ændre bilens CO2 fodaftryk med tilbagevirkende kraft.

    Svar
  5. Skaanning

    @ebberfeld skriver om “god smag”og hvor svært, det er, at sætte ord på, hvad det så er. Det samme kan vel siges om at ændre bilen i bilens “ånd”. Men selv om det er svært at indfange en definition, så FINDES findes disse ting.
    Det handler vel om, at overveje hvordan producenten i sin tid KUNNE have tænkt. For en del år siden så jeg en Triumph TR5 i Harzen. Gun-metal med mørkerødt interiør. Ikke originalt, men det kunne det let have været. Det er jo en klassisk farvekombinaton fra den tid. Det så fedt ud.
    Retromods er lidt noget andet, da producenten smider ny teknologi i og ofte ændrer på det fysiske design. Men som @vestmus skriver, har der jo altid været specialudgaver af biler og i gamle dage karosseri-magere, der gjorde vilde ting. Så derfor er ombygning jo slet ikke noget nyt.
    Helt som @olejagmann var jeg også engang hysterisk om originalitet. Men nu synes jeg, det er ok at prøve noget personligt. Men det skal være i bilens ånd. Og diskret. Ikke noget med en hækspoiler på en Healey, vel?

    Svar
  6. Soren W

    Jeg er nu kommet igennem login uden at møde russiske afklædte bimboer med spredte ben, men jeg blev stadigvæk ønsket tillykke med at jeg kunne vinde en smartphone..?
    Jeg bryder mig ikke rigtigt om restomods. Sidder ofte tilbage med en følelse af at jeg hellere ville have en toprestaureret original, eller købe en mere moderne model..?

    Svar
  7. Claus Ebberfeld

    Bilerne kan vi ikke gøre noget ved, @H-P!

    Helt rigtigt, @westmus, at der altid er blevet bygget personlige specialudgaver af (fine) biler til særlige kunder, men det er mig bekendt en ny tendens, at der sker på basis af gammel teknologi, og at man derved uvægerligt ender med en bil, der målt på mange objektive parametre er ringere end en ny bil.

    “Kommercielle hotrods” dækker nogle af dem, men jeg ved nu ikke lige med eksempelvis Escorten? Jeg tænker ikke umiddelbart hotrod ved synet af den, i hvert fald. Men det er måske bare mig.

    Udlægningen af Maseratis “Shamal”-projekt er min egen, @ole-jagmann. Skitsen stammer fra Maseratis “Fuoriserie”-afdeling, og det er meget uklart hvad de vil med den – hvis de overhovedet vil noget.

    Det er sjovt du nævner Triumph TR5, @skaaning, for på basis af den har britiske TR Revington i herrens mange år lavet det nogle i dag ville kalde en restomod: 2,7-liters motor, moderne indsprøjtning, femtrins gearkasse, ændret undervogn, bremser og hjul. Men ingen hækspoiler eller ekstreme skærmudbygninger, for så er det ikke længere god smag…

    Hold da op, @søren L Nielsen! Jeg var ikke klar over, at karosserierne nærmest var serieproducerede. Imponerende.

    Svar
  8. westmus

    @claus-ebberfeld , i en verden hvor alting er under konstant udvikling, er det svært at forestille sig at noget skulle blive ved med at foregå på præcis samme måde som altid. Dette gælder også interessen for biler, nye som gamle.

    “Hotrods” handlede fra starten om at forbedre bilernes præstationer. Det gør restomod grundlæggende også. Rent faktisk fandtes der vel restomods allerede i slut 50’erne. De første trafikskadede biler med en ny moderne topventilet V8’er var knapt blevet læsset af hos den lokale ophugger, før motoren blev hentet af en hvalp med en gammel skærmløs Ford. Ud med den gamle sideventiler og i med 25 år nyere moderne motor med mange flere kræfter.

    Svar
  9. Christian N

    Der er desværre stadig problemer med de russiske damer (på windows PC).

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.