Register

sixteen + seventeen =

A password will be e-mailed to you.

Og ja, det er noget tid siden! Men det skete engang.

Volvo er et lidt sjovt bilmærke, og lad mig starte med at gentage, at jeg har svært ved at være helt objektiv i historien: Jeg er vokset op i en Volvo-familie, og da jeg fik kørekort foregik de første mange kilometer i mine forældres Volvo 240. Jeg lærte at sætte pris på baghjulstræk og aerodynamik (det sidste via omvendt pædagogik) men fik ellers egentlig nok af Volvo 240, der som model således ikke er med på min urimeligt lange liste over biler jeg gerne vil eje.  

Men for en måneds tid siden postede jeg nedenstående billede på ViaRETROs Facebookside: 

Med en tekst der amuserede over, at det siden dengang faktisk kun er Volvo selv, der har meldt sig ud af det gode selskab. For sådan er det jo – og nej, firehjulstræk tæller ikke! Men jeg må alligevel tage til genmæle overfor den kommentator der skrev, at “ingen alligevel kører race i Volvoer” – for det var der mange der gjorde og det stod faktisk på i en del år.

Den Volvoracer jeg har det næreste forhold til er sjovt nok – 240! Det var tilbage i firserne nemlig nogle af de allerførste racerbiler jeg selv så køre på vaskeægte racerbaner – og vinde. Dengang blev der nemlig kørt standardsvognsrace med vogne, der faktisk VAR tæt på standard, og her havde nogle kreativt tænkede hjerner fundet ud af, at den turboladede Volvo 240 ville passe ind i det daværende Gruppe A-reglement. 

De fik ret: Den “lille” 2,1-liters motor i det lidet aerodynamiske karosseri og den ligeså lidt sofistikerede undervogn fungerede faktisk over al forventning og vandt to sejre i det europæiske mesterskab i 1984. Støbejerns-turboen kunne lave masser af effekt og moment og en 240 i racertrim vejede kun et ton og var dermed meget lettere end konkurrenterne Jaguar XJ-S, BMW 635 CSi og Rover Vitesse. I en efterhomologeret Evolutionsudgave fik den endda vandindsprøjtning og leverede så omkring 340 hestekræfter og tog i 1985 sæsonen seks sejre i mesterskabet. En kæmpesucces og efter min mening et noget overset kapitel i Volvos motorsportshistorie – hvilket Facebookkommentaren jo også tydede på. 

Men faktisk var Volvo længe før en faktor i motorsport, for den bundsolide Volvo 544 blev tilbage i de tidlige tresserne brugt både i rally og på bane – begge steder med succes.  Det er måske svært at forestille sig i dag, men en PV med B18-motoren blev betragtet som en sporty vogn. Og det kunne den som sagt være. 

Volvo vandt Safari Rally i 1965.

Det blev 343’eren generelt ikke, men Volvo prøvede faktisk at lave om på det, og satte den “billige” (og halvblods – den var jo oprindeligt en DAF…) Volvo ind i rallycross. Igen med en vis succes, hvilket dog ikke lader til at have haft nogen blivende effekt, og 340-serien er langt fra den klassikerstatus, som 240-serien i dag nyder.

Af en-eller-anden-årsag virker det til, at det racer-Volvoer, der bliver husket bedst er nogle af de mindst succesfulde, nemlig stationcarraceren fra halvfemserne. Det var i den britiske standardvognsserie BTCC, der dengang var på sit højeste i popularitet. Det var en mindre sensation at Volvo valgte stationcarudgaven af 850’eren men den forkølede forklaring lød at aerodynamikken var bedre. Mens den virkelige forklaring selvfølgelig var markedsføring: På dette tidspunkt havde stationscars endnu ikke taget over (og SUV var stadig kun for folk der mente at have brug for den slags), og Volvo nød et image som Herregårdsvognkongen – hvis ikke de skulle køre race med en stationcar, hvem skulle så? 

Det eneste de vandt var opmærksomhed.

Trods 290 hestekræfter fra den vellydende femcylindermotor og en vægt på 950 kilo, så vandt de ikke et eneste løb – men alle (bortset fra ham på Facebook…) husker dem alligevel. Hvilket vel bare beviser, at Volvos markedsføringsafdeling havde ret i, at det var en god idé at køre med stationcarudgaven. Rent faktisk skiftede de senere til sedanen, men det er der færre der husker – måske fordi den heller ikke var en succes. 

Så jo: Der VAR nogle der kørte race med Volvoer – herunder også med succes. Nu hvor Volvo som mærke har valgt at begrænse alle modellers topfart til 180 km/t har jeg svært ved at se, at de nogensinde går ind i motorsport igen, og må endnu en gang således konkludere, at det var bedre i gamle dage. 

 

8 kommentarer

  1. Ole JAGmann

    I historisk race er Volvo stadig med. Dansk Hillclimb domineres af Heino Meier i Volvo, der vinder alt. Der er ret mange Volvoer med og de klarer sig godt.

    Svar
  2. Kai

    Der er mange gode race, på tuben, hvor Volvo 240 også er med. Det ER nemlig fedt at se dem køre med/mod Sierra, M635, M3 og alle de andre. Når sådan en er sat op som racerbil, er den meget potent at se på (modsat når den ikke er sat op som racerbil).
    Når man ser på kølerhjelmen, så er den også bare en firkant, ingen falser og rundinger der kunne stive den af, så når man ser sådan en på en racerbane, så ligner hjelmen (hvis den er af glasfiber) et vindsejl i en orkan. Det er faktisk morsomt at se.

    Svar
  3. The Real Stig

    Hvordan tuner man en Volvo? – man hæver ploven.
    Hvordan præparerer man en Volvo til motorsport? – man hæver også harven.
    Alt var nemmere og bedre i gamle dage. At opbygge en konkurrencedygtig bil bestod i motortuning, afstivning af karosseriet, fjerne overflødigt udstyr og til sidst male fartstriber.
    Dén recept kommer man ikke langt med i dag.

    Svar
  4. Claus Ebberfeld

    Du har helt ret i din sidste linie, @the-real-stig :

    At opbygge en konkurrencedygtig bil bestod i motortuning, afstivning af karosseriet, fjerne overflødigt udstyr og til sidst male fartstriber.
    Dén recept kommer man ikke langt med i dag.

    Men er det nødvendigvis en dårlig ting? Gruppe A-bilerne dengang var rigtige standardvogne, mens det meste “standardvogn” i dag reelt er en silhouetteformel, hvor der ikke er meget standard tilbage.

    @ole-wichmann har også ret – og Heinos bil er netop en Turbo.

    Svar
  5. Henrik Kusk

    Ja, da jeg var dreng “hjemme i landsbyen” – hvor jeg faktisk stadig bor – levede en af mine skolekammeraters far af et værksted hvor der blev opbygget Volvo 544 til race.

    Kørerne ? Bl.a. Tom Belsø – det var før han blev den første dansker i Formel 1 :-)

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.