• Thumbnail“Hvorfor vil du sælge den”?, var der en der spurgte, da jeg nævnte dét – ja, at jeg ville sælge SAAB’en. Og det havde jeg denne gang rigtigt, rigtigt svært ved at svare på. Så jeg opfandt en årsag: Salget skal […]

  • Turboskiltene ligger inde på værktøjsskabet. Men jeg hører Dennis dræve “there ain’t no replacement for displacement” mens han fingererer ved aftrækkeren. Og så gad jeg egentligt godt vide, hvem det var i en sort ‘Vette C4 som jeg hilste på, når det ikke var Dennis.

    Uha, hvor har jeg dog utroligt lidt lyst til at følges med en 911 og en ‘Vette…[Læs mere]

  • Det kan vi godt. Men nu handlede historien jo ikke om Infiniti som sådan, men om følgende pointe, der står i sidste afsnit:

    “Man kan ikke banke prestige ud af den blå luft med eksempelvis et nyt bilmærke, og […]

  • Voldsomt lækker vogn, simpelthen. Især i grønmetal med tagbagagebærer, selvfølgelig.

    Som det også skinnede igennem i gårsdagens indlæg (eller kommentarerne til det, rettere sagt), så havde japanerne i mange, […]

  • Er par stykker har spurgt, om man eventuelt kan køre med på ViaRETRO-turen uden overnatning -jaja, hvad gør man dog ikke for at få det hele til at passe i kalenderen!

    Så jo, det kan man godt. Så tager vi […]

  • Det er fedt at I kommer fra Aarhus, Dennis og LarsN. Men ufedt, at Dennis i den nye ‘Vette ikke gider hilse på os SAAB-kørere i trafikken (i går på Skanderborgvej)! Så ved jeg simpelthen ikke, om jeg overhovedet vil følges med jer…

  • Lige præcis. Baghjulstrækket fik de på plads, designet kræver mere arbejde…

  • Det har du ret i, Oktan: Infiniti er ingen Bentley – men en god del bedre end Nissan, så på den måde er projektet lykkedes. Intelligent.

  • Intet fra Nissan har prestige, og det ved de godt selv. Derfor opfandt de Infiniti – og gav dem baghjulstræk.

    Sådan.

  • Ikke desto mindre er det Christian N, der har ret, men der skal åbenbart mindre til at provokere end jeg troede. Jeg vil hellere sige jeg “maner til eftertanke” med ovenstående.

    Hvad skete der lige da Cadillac […]

  • Jeg betragter ikke Lancia Thema som en prestigebil, Mads: Prestigebiler er ikke baseret på fællesplatforme som deles med Fiat, SAAB og Alfa Romeo. Fællesplatform og prestige er gensidigt udelukkende.

    Ligeledes […]

  • Tænk lige over det: Har der nogensinde fandtes en forhjulstrækker med virkelig prestige? Nej, vel? For ægte prestige hører simpelthen sammen med træk på baghjulene.

    Tanken kom sig af, at Jesper René fornogle uger siden kommenterede et Facebookopslag, hvor jeg skrev at jeg var ved at prøvekøre en baghjulstrukket FIAT.

    Har det nogensinde været nødvendigt at tilføje, at man skulle prøvekøre en baghjulstrukket Mercedes-Benz, f. eks?

    Det er et godt spørgsmål. Men i øvrigt er svaret nu “Ja” og har været det siden den famøse A-klasse, der kunne vælte i en elg-test. Og det er jo sjovt, at det lige faldt sammen med introduktionen af forhjulstrækket hos den tyske bilgigant. Omend Mercedes næppe har syntes, at der var særligt sjovt. I hvert fald fejlede A-klassen også i prestigespørgsmålet, og blev den første Mercedes, der bare var en almindelig familiecontainer ligesom alle de andre.

    Rigtig prestige er baghjulstrukket.

    Rigtig prestige er baghjulstrukket.

    Naturligvis kan det forsvares med, at det ikke nødvendigvis var forhjulstrækkets skyld, for der har været – selvfølgelig, thi ikke meget er uprøvet i bilverdenen efterhånden – forsøg på at bygge virkelige prestigebiler med forhjulstræk. Men efter min bedste automotive paratviden har de alle fejlet i forsøget på at nå så højt i motorsamfundshierakiet, at de kan kaldes ægte prestigebiler. Igen kan det sagtens anfægtes, og man kan sige, at det ikke nødvendigvis var forhjulstrækkets skyld, at eksempelvis Cord 810 fejlede i 1936. En prestigevogn skal nemlig også helst fungere, og Cord havde visse jo problemer med basisydelsen. Det samme kan man sige om Citroën SM, som i alle øvrige henseender er det bedste bud jeg kender på en virkelig prestigevogn med forhjulstræk.

    3125457885_5c5950158c_b

    Det er heller ikke nok at KALDE noget prestige.

    Men sagen er, at prestige er et spørgsmål om langt mere end selve funktionen af en vogn: Ordet og begrebet dækker over den anseelse, en vogn eller noget andet nyder i en bredere kreds af samfundet, og derfor er der også en slags konservatisme indbygget i begrebet. Man kan ikke banke prestige ud af den blå luft med eksempelvis et nyt bilmærke, og derfor kommer signalerne ind og spiller en stor rolle: Baghjulstræk er simpelthen et af de mest tydelige tegn på prestige overhovedet.

  • Meget spændende hvem der deler hvad, Holmen, Brask og koner. Husk billeder. Kunne måske blive et fredagsindlæg?

    Oktan, du er efter læsning af ovenstående ikke i tvivl om, at Wedelslunds arrangement er den 5. […]

  • Den 5. juni 2014 er national motorhistorisk køredag. Det lyder lidt tungt, men ViaRETRO har sammenfattet meningen i overskriften. Kom også ihu, at verden fortsætter efter den 5., så her er yderligere et par muli […]

  • Nej, det er ikke fredag, Daniel! Og jeg ved, at du har kørt masser af Lucas-kilometer, så hvad med at du glemmer de forlygter og lige ridser dine erfaringer op?

  • En gang for mange har jeg nu hørt fordommene om Lucas, det britiske firma der begyndte at producere elektriske komponenter til bilindustrien omkring århundredeskiftet. Så lad mig lige opsummere mine egne erfaringer: Rygterne om Lucas’ mangler er stærkt overdrevne.

    Min vurdering er ret uvidenskabelig, lad mig sige det fra starten. Men jeg har immervæk kørt knap 100.000 kilometer i biler med strøm fra Lucas, og det er meget få gange jeg er strandet på grund af noget med Lucas. Når en kilerem er røget, så er det ikke rigtigt generatorens (eller dynamoens) skyld. Når bilen ikke kan starte om vinteren, fordi batteriet er faldet sammen, så er det ikke Lucas’ skyld – for det er skiftet mange gange siden. Når strømfordelerens aksel er lidt vakkelvorn efter en kvart million kilometer, så er det vel ikke helt uforståeligt heller?

    1929l

    De biler jeg har kørt allermest i har alle været med Lucas: Min første Spitfire kørte jeg 30.000 km i, den næste 10.000, GT6’eren blev det også til cirka 30.000 i. PI’erens speedometer virkede ikke i lange perioder (og det var et Smiths!) så kilometertallet har jeg ikke lige styr på, men den fik sandelig også tilbagelagt nogle af de lange. Min Triumph Stag kørte jeg ikke helt så meget i, men der gik så heller intet galt overhovedet.

    For jo, det gjorde der da i de andre Triumphs engang imellem. De har i min ejertid været mellem 30 og 50 år gamle, så helt unaturligt er det jo ikke at der skal vrikkes lidt med en kontakt. Men når der sker en kortslutning fordi jeg havde glemt at sætte et flagrende kabelsko på en kontakt, så er det jo heller ikke Lucas’ skyld, vel?

    Så efter min bedste overbevisning er Lucasstrøm ikke værre end det i mine øvrige gamle biler. Men ude i den vide verden morer utallige mennesker sig alligevel med Lucasvittigheder og den lidet smigrende titel af “Prince of Darkness”. Ja, illustrationerne herunder er sågar fra en konkurrence om at lave spas med Lucas.

     

    Men hvad siger I derude:

    Har jeg bare været heldig eller kan I kaste lys (tøhø) over sagen med jeres erfaringer?
    Værsgo’ at fortælle jeres bedste Lucashistorier i kommentarerne herunder…

     

  • Sandt, men man mærker det simpelthen ikke. Kun ved et svagt orange skær i bakspejlet.

  • Det er præcis derfor en teltvogn er et godt kompromis, Jewer: Jeg gider nemlig ikke sove ret op og ned.

  • Jep, I læste det på ViaRETRO først: Camping er det nyeste hotte indenfor det gamle! Jeg har slet ikke tal på dem der har meldt sig som købere til orangeriet inden det overhovedet er sat til salg.

    Selv Søren […]

  • Hent mere