Forum Spørgehjørnet: Helt generelt ud i den blå luft Registreringsafgift på veteranbiler ?
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 193 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #67185
    ruldal
    148 Indlæg

    Hej folkens.

    Det er desværre en del år siden at jeg sidst importerede en bil, dengang en Opel Monza fra 79. Dengang var afgiften sølle 8000.- kr men i mellemtiden har der jo været en omstrukturering af afgiftsberegningerne.

    Hvad skal jeg forvente at betale i afgift på en BMW 633 fra 78-79 monstro ? Jeg har søgt google på kryds og tværs og vil meget gerne nu høre fra nogen der selv har prøvet det.

    Jeg har læst svar på nettet om alt fra 180% af nyprisen til at der slet ikke er registreringsafgift på biler over 35 år…

    Så er der nogen der kan hjælpe med noget førstehåndsinformation ?

    #67187
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Hej Ruldal

    Følgende gælder for biler der er registreret første gang for 35 år siden (eller tidligere endnu): registreringsafgiften beregnes af bilens nypris uden afgift men inklusive told og moms. Dette beløb finder du således:

    N = X + 15.750 + (X – 15.750) x 180 %

    Hvor N er prisen på danske plader, f.eks fundet i en gammel bilrevy. X er prisen for bilen uden registreringsafgift, men inklusive told og moms.

    Hvis bilen er original, kan den indregistreres på veteranafgift. Det betyder, at du kun skal betale afgift af 40% af X. Dette beløb, altså 40:100 x X sættes ind i den nuværende takst for registreringsafgift, hvor man betaler 105 % af de første 79.000 kroner og 180% i afgift af resten. OBS: dette gælder for biler registreret efter 22. august 1977, den øverste formel er anderledes for ældre biler (der er faktisk 11 forskellige for perioden fra 1945 og frem).

    Hertil kommer benzinafgiften. For at beregne den skal man bruge fabrikkens data for bilens brændstofforbrug i liter pr. 100 km, her kaldet B. Kendes dette tal ikke, bliver det af SKAT anslået efter følgende metode:

    B = 0,5 % x Bilens egenvægt i kg + 3

    Brændstoftillægget beregnes derefter således:

    Tillæg i tusinde kroner = 16 – (100 : B)

    Håber du kan bruge ovennævnte. En BMW 633 CSi manuel kostede ifølge FDM’s “Motor” pr. 1 oktober 1978 325.475 kroner. Prøv selv at regne på afgiften ud fra de ovenstående formler. Det bliver vist ikke helt billigt, selv om det er veteranafgift :-(

    #67189
    ruldal
    148 Indlæg

    Puha, jeg må lige sætte mig ind i det lidt senere. Ville være super hvis du kunne prøve at putte nogle tal ind i et eksempel?

    Men jeg kan godt se det umiddelbart bliver halvpebret.. Det er da helt vildt.

    I så fald burde man kigge efter en noget ældre bil, eksempelvis en BMW 3,0S eller lign fra starten af 70´erne. De kostede omkring 50.000.- kr fra ny i Tyskland.

    Det er jo direkte sygt. Det betyder også at afgiften på den Monza jeg hentede hjem for år tilbage i dag er langt over 50.000.- kr, og dengang betalte jeg 8500.- (!)

    #67191
    holmen
    456 Indlæg

    Gå ind på Veteranposten og søg på nyeste annoncer – der vil du finde en 633CSI fra 1977 som sælges af Peter Ravnsholt. Han er BMW expert og absolut troværdig. Hvis min Europa var solgt var jeg allerede taget afsted for at se nærmere efter. Fin, fin bil.

    #67197
    Niels Abild
    218 Indlæg

    de biler jeg har impoteret fra udlandet det drejer sig om 9 stk igennem årene har jeg når de er gamle nok betalt ca 40% af registerings afgiften da bilen var ny,registerings afgiften er ca 55 % af bilens pris i danmark
    lad os tage din BMW 1979,den kostede dengang ca 350,000 kr så du havner på en sfgift på 192,500 kr
    sidst jeg impoterede en Austin healy frø fra 1960,som kostede 21,167 som ny i 60,betalte jeg 4500 kr i afgift,og det svare til 55% af ny prisen er11550 kr og 40% af dette bliver rundt 4500kr
    jeg har seet frere 633 og 635 til sakg herhjemme og i rimlig stand til mellem 60-80,000
    og det er det beløb de også handles til i udlandet
    kapelmesteren

    #67199
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    OK Ruldal, vi prøver med Bimmeren:

    N = X + 15.750 + (X – 15.750) x 180 %

    325.475 = X + 15.750 + (X – 15.750) x 180 %
    325.475 = X + 15.750 + 1,8 X – (15.750 x 1,8)
    325.474 = 2,8 X + 15.750 – 28.350
    325.475 = 2,8 X – 12.600
    338.075 = 2,8 X
    120.741 = X

    Bilen kostede altså 120.741 kroner inklusive told og moms men eksklusive reg. afgift. Vi forudsætter, at bilen er original og der skal således kun betales afgift af 40% af de 120.741. Det tal er 48.296 kroner, der sættes ind i nutidens tabellen for registreringsafgift. Da tallet er under 79.000 skal der betales 105 % af hele beløbet, dvs. 50.711 kroner.

    Benzinafgift ved en vognvægt på 1500 kg:
    B = 0,5 % x 1500 Kg + 3
    B = 7,5 + 3
    B = 10,5

    Dette tal sættes ind i formlen, således at vi har:

    Tillæg i tusinde kroner = 16 – (100 : 10,5)
    Tillæg i tusinde kroner = 16 – 9,5
    Tillæg i tusinde kroner = 5,5

    Ovennævnte er ikke nødvendigvis 100% korrekt, men jeg ved af egen og andres erfaringer, at det kommer tæt på. Forbandet tæt skulle man vel sige i dette tilfælde. Du har nemlig ret i, at veteranafgiften ikke nødvendigvis er en fordel, når vi snakke om biler fra sidst i 1970’erne.

    #67225
    Niels Abild
    218 Indlæg

    jeg ved jeg ikke er så godt kørende med tal,men jeg ved at det er afgiften fra da bilen kom til danmark man be regner de 40%,og det vil sige at hvis bilen koster 350,000 kr ifølge bil revuen
    må afgiften være 350 minus 120.000 lig med 230.000 og 40% af det er 92.000 kr
    niels

    #67248
    ruldal
    148 Indlæg

    Ok, så bliver det ikke en 6 serie fra Tyskland jeg skal have. Så bliver det en dansk hvis det bliver.

    Alternativet kunne være en “Neue Klasse” fra starten af 70´erne, en 3,0S E3´er f.eks. De kostede 13000DM dengang de kom, rundt regnet 50.000.- kr det er så ex told og moms.

    Hvis jeg sjusser mig lidt frem i henhold til det fine regnestykke Jens har lavet, så ender den nok på at have kostet omkring 65.000.- kr fra ny i DK uden registreringsafgift. 40% af 65.000 er så godt og vel 30.000 hvilket giver en afgift på 40% af 30.000.- kr igen sjusset hen til omkring 16.500.- kr.

    16.500 er mere spiselig i afgift, især når man kan få en meget fin rustfri E3´er til 30-40.000 kr i Tyskland.

    #67249
    ruldal
    148 Indlæg

    Men må da lige smide den bemærkning at havde det nu været en Manta A jeg ville importere og der skulle betales sådan en afsindig afgift af den, ville man da være frygtelig fristet til at “klone” den, dvs bruge stelnummeret fra en Dansk skrotfærdig bil.. Sådan en har nemlig kun en typeplade og ikke et præget stelnummer ;)

    nej puha Ruben det sagde du bare ikke…. ;)

    #67252
    holmen
    456 Indlæg

    Prøver nu igen:
    http://www.veteranposten.dk/visAnn.asp?Id=144631
    Kunne være fint at høre om linket virker? Eller om det er ligegyldigt med kommentar her i forum.
    Over and out …

    #67322
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Niels, det er ikke korrekt det du skriver. Det er bilens pris fra dengang inkl. told og moms men eksklusive reg. afgift, der skal sættes ind i den nuværende tabel med de 105% op til 79.000 kroner. Den gamle pris ekskl. reg.afgift kan dog reduceres til 40%, hvis bilen fremstår original og kan kaldes veterankøretøj.
    Jeg har selv brugt metoden ved import og registrering, og rammer kun få hundrede kroner ved siden af SKAT’s vurdering. Jeg har ligeledes hjulpet en læser af ViaRetro (husker ikke hvem), der ikke kunne forstå, at SKAT ville have XX.XXX i afgift for en BMW fra sidst i halvfjerdserne. Jeg lavede et overslag efter ovenstående metoder, og var igen kun få hundrede kroner skævt.
    Jeg gider ikke indgå i en diskussion eller væddemål, beregningen ovenfor holder med statsgaranti indenfor en 5% afvigelse, hvis man benytter samme nyvogsnpris som SKAT. Niels vil sikkert ikke tro mig, I andre kan roligt gøre det. Som nævnt, metoden er brugt i praksis med forbavsende præcision.

    #67323
    ruldal
    148 Indlæg

    Hej Holmen.

    Nej det er bestemt ikke fordi jeg ignorerer dig med vilje, og undskyld hvis du anser det som så.

    Nu er det ikke fordi jeg er på jagt efter en 6´er lige her og nu. Tanken var måske og kun meget stort måske at skifte E21´eren ud til en 6 serie til sommer.

    Derfor ville jeg undersøge hvordan afgiftsreglerne er skruet sammen p.t. Og umiddelbart ser det meget håbløst ud.

    Derfor er en dansk bil som den du linker til naturligvis vejen at gå (åndsvagt at betale dobbelt for en tysk bil). Men som sagt, er det en tanke, og det er slet ikke sikkert at der bliver tale om en 6´er som sagt.

    Men du skal have tak for dit indlæg og den 6´er du linker til har jeg faktisk set for nyligt. Den er rigtig pæn og ser super velholdt ud. Det er også en af de “gamle” som jeg bedst kan lide. Desværre er farvekombinationen med det blå ydre og det grønne indre ikke lige helt mig, men måske det ser anderledes ud når man ser bilen, hvilket det jo også oftest gør :)

    #67325
    ruldal
    148 Indlæg

    Niels, det er ikke korrekt det du skriver. Det er bilens pris fra dengang inkl. told og moms men eksklusive reg. afgift, der skal sættes ind i den nuværende tabel med de 105% op til 79.000 kroner. Den gamle pris ekskl. reg.afgift kan dog reduceres til 40%, hvis bilen fremstår original og kan kaldes veterankøretøj.<br>
    Jeg har selv brugt metoden ved import og registrering, og rammer kun få hundrede kroner ved siden af SKAT’s vurdering. Jeg har ligeledes hjulpet en læser af ViaRetro (husker ikke hvem), der ikke kunne forstå, at SKAT ville have XX.XXX i afgift for en BMW fra sidst i halvfjerdserne. Jeg lavede et overslag efter ovenstående metoder, og var igen kun få hundrede kroner skævt.<br>
    Jeg gider ikke indgå i en diskussion eller væddemål, beregningen ovenfor holder med statsgaranti indenfor en 5% afvigelse, hvis man benytter samme nyvogsnpris som SKAT. Niels vil sikkert ikke tro mig, I andre kan roligt gøre det. Som nævnt, metoden er brugt i praksis med forbavsende præcision.

    Efter at have regnet lidt på det får jeg ungefair at det afgiftsbeløb man skal af med for en veteranbil er 14% af bilens nypris i DK inkl reg afgift. Altså det bilen har kostet hos en forhandler.

    Du kan jo prøve at regne efter om det også gør sig gældende for de andre biler du har regnet ud. Jeg vil tro at indenfor nogle 1000 kr er det nok heller helt ved siden af ?

    Altså en bil der oprindeligt har kostet 250.000.- kr i DK da den blev solgt ved forhandleren vil koste mig omkring 35.000.- kr i afgift.

    Som sagt tror ikke det er helt ved siden af, når der er tale om veteranbiler?

    #67326
    holmen
    456 Indlæg

    No probs – undrede mig blot om mine indlæg kun var synlige på egen pc ;-)
    Og lige netop farvekombinatiomen er heller ikke lige i øjet men fed er den. Kan du forklare fordele og ulemper mellem de gamle og nye 6’ere. Synes at der er nogle der taler varmt for den ene andre den anden. Forvirret – yep

    #67327
    Jens Langdahl
    731 Indlæg

    Ruben, du kan sagtens have ret i de 14 % for årene omkring 1978-79. Grunden til at jeg har beskæftiget mig med emnet er, at jeg tidligere havde samme frustration som dig: Hvis man søgte og spurgte, så fik man en masse meninger men ingen facts. Jeg brugte derfor en del timer sidste vinter, på at finde de afgiftssatser og den lovgivning der har været gældene på området siden 2. verdenskrig. Netop fordi jeg ville have en måde at beregne det på, så det blev så præcis som muligt.
    Jeg er derfor godt inde i beregningsmetoderne, og synes faktisk de er OK hurtige at arbejde med. Derfor har jeg heller ikke rigtig nogen erfaring med cirka-beløb eller procentsatser.
    MEN: du skal være opmærksom på, at afgiftsatserne har varieret meget gennem årene, og at de oven i købet er progressive. De 14 % du nævner vil sandsynligvis være lidt højere for de billigste biler i 1978-79, fordi en mindre del af disse bilers nypris var afgift, end det er tilfældet for dyre biler fra samme årgang. Dvs. at beskatningsgrundlaget i dag er forholdsvis større for disse biler, med en forholdsvis højre afgift til følge.

    På samme måde vil de 14 % være for lavt for ældre biler, fordi registreringsafgiften (procentsatsen) var lavere i de første år. Som et eksempel: En Alfa Romeo GT1300 Junior kostede omkring 48.000 i 1969 og jeg kom af med knap 10.000 i afgift, altså omkring 20 % af nyvogsnprisen. Havde bilen været en MG Midget 1969 til 26.100 var veteranafgiften idag endt på omkring 7.200 eller næsten 28%. Så beklager, der er altså ikke rigtig nogen nem måde, der dækker over et bredt åremål og for alle prisklasser i en given årgang.

    Hvis du senere får brug for at beregne afgift på en ældre bil, så spørger du bare igen :-)

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 193 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.