Forum Spørgehjørnet: Helt generelt ud i den blå luft Registreringsafgift på veteranbiler ?
Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 193 i alt)
• Forfatter
Indlæg
• #67429
ruldal
148 Indlæg

Jensen, nej for man skal kun betale afgift af 40% af bilens værdi når den er veteran. Ellers er det jo afgift af hele bilens værdi så det kan aldrig blive en bedre handel.

Der er jo forskel på at skulle betale afgift af 40% af 500.000 eller afgift af alle 500.000 :)

#67431
Jens Langdahl
731 Indlæg

Ruben, det er vist noget med, at man ved registrering af biler mindre end 35 år gamle, skal betale 2/3 af den anslåede handelspris 2014 i afgift. Altså handelsprisen d.d. på dansk registrerede biler. Med den prissætning der er i dagens DK på nogle superdyre biler fra omkring 1980, tror jeg faktisk, at det i nogle tilfælde kan være en fordel at undgå veteranafgiften, men det vil være undtagelsen. Jeg prøvede for sjov at regne på Porsche 928 og 928 S. De kostede i efteråret 1979 hhv. 505.000 og 638.000 kroner, hvilket udløser en veteranafgift på hhv. 78.000 og 108.000 kroner. Jeg gad nok vide, hvad det har kostet at indregistrere de sidst indførte, brugte udgaver af de to modeller?

Veteranposten har en 1982 928 S til salg for 140.000 kroner og den har danske plader. Det skulle betyde 93.000 i normal afgift, altså billigere end veteranafgiften. Eksemplet er måske ikke helt retvisende, fordi den averterede bil har kørt meget langt. Bilbasen har to relevante til salg, en 78’er 928/315.000 km/99.800 kroner og en 80’er 928 S/257.000 km/150.000 kroner.
Hvis SKAT tager stand og kilometertal med i sin beregning for alm. brugtbiler, tror jeg at det for importbiler med stort km-tal vil være billigere med normal afgift, mens det ved fine biler med lavt km-tal nok vil være smartest med veteranafgift.

#67433
ruldal
148 Indlæg

Ok, det virker så bare vildt forvirrende… Tror jeg ville overveje at flexlease når vi er oppe i den afgiftklasse…

Apropos tyske verber, så sig dette tre gange hurtigt efter hinanden : KUPFERDIAMANTBRAUN det er nemlig en original farve på en 928 :-D

#67435
jensen
46 Indlæg

https://motorregister.skat.dk/dmr-front/appmanager/skat/dmr?_nfpb=true&_windowLabel=kerne_vis_koeretoej_vurdering&kerne_vis_koeretoej_vurdering_actionOverride=%2Fdk%2Fskat%2Fdmr%2Ffront%2Fportlets%2Fregistreringsafgift%2FvisKoeretoejVurdering%2FupdateVurdering&_pageLabel=vis_koeretoejsvurderinger

spøjst nok er der i 2013 betalt 36.000.- i afgift på en 1980 med nypris på 608.000

og en 1979 model er der betalt 44.000 på. begge med ca 200.000 km på

en 1979 model med 29.000 km er der betalt 48.000 på begge 1979 har nypris på 504.000

og nogle 1978 – veteran er betalt fri for 44.000 med nypris på 468.000

det giver ingen mening – for mig.

#67439
Niels Abild
218 Indlæg

jens fint,men nu kommer du på en opgave,min fairthorpe skal jeg have på danske plader
der har aldrig været indregisteret en fairthorpe i danmark,og de har ingen ting skrevet nogen steder
min har været indregisteret i England og i Sverige
prisen i England fra ny i 1961 var 563£
til samligning en mg midget mk 1 kostede i 61 472£-en minni standardt 350£og en morris minor 1000- 416£

så nu er der noget du kan trylle med,god fornøjelse
og på forhånd tak
kapelmesteren

obs daffen er til salg,frøen er solgt

Attachments:
#67445
Jens Langdahl
731 Indlæg

Næh Niels, jeg kommer ikke på nogen opgave :-) Som du ganske rigtigt skriver, så er Fairthorpe aldrig blevet prissat i DK, ikke engang med anslåede priser. Jeg kan kun anbefale dig, at finde andre biler i UK til omtrent samme pris – 563 £ – og så se hvad de sidstnævnte kostede i DK. Selv har jeg ikke adgang til at sammenligne, ejer ikke engelsk litteratur fra dengang.
Men derfor kan jeg da godt give et slag på tasken: Fairthorpen var cirka 20% dyrere end Sprite’en i UK dengang. Det betyder, at den holder sig i samme “knæk” på afgiftskurven, og på basis af dette vil jeg anslå, at afgiften ender på 5.500 kroner + benzinafgiften. Dette forudsætter dog, at SKAT er enige i at anslå en dansk pris på denne måde!
Du skal i øvrigt være obs. på, om Fairthorpens pris er som byggesæt eller som færdig bil – det vil have stor indflydelse på afgiften i DK. Hvis de 563 £ er som byggesæt, så bliver afgiften væsentligt højere end de 5500 jeg nævnte før.

Jensen, allerførst skal jeg gentage hvad jeg har skrevet tidligere: jeg ved intet konkret om afgifterne på biler nyere end 35 år. Det med de 2/3 af den danske handelspris i afgift holder tilsyneladende ikke, men når bare forskellene er, som dem du viser, kan vi vel alle leve med det ;-)

De 44.000 i veteranafgift kan jeg ikke give en forklaring på, det er væsentligt under de tal der skulle have været betalt, hvis man tager udgangspunkt i datidens satser og lovgivning. Jeg har kun oplevet det engang før, med en Mini Cooper S. Men igen: når bare afgiften er lavere end vi fra starten regnede med, er det vel til at leve med. Selv har jeg mere behov for at vide, hvor galt det kan gå, når SKAT tager fat.

Intet ændrer dog ved din pointe fra starten: at det kan være en fordel at registrere nogle biler før de kommer på veteranafgift.

#67446
Niels Abild
218 Indlæg

tak fairthorpen er ikke et byggesæt ,den er ifølge fabrikken med stell nummer samlet åpå fabrikken,og der er bygget ca 500 af samme type,der findes fler forskellige typer

en 1954 atom-en electron-en minor-en zeta og produktion stopper i 1976 med en tx-ss faktisk en ganske fin bil med 210 km på toppen
min model electron minor har kørt mange løb bla monte flere gange
kapelmesteren

#67456
Tobias Nawrocki
19 Indlæg

OK Ruldal, vi prøver med Bimmeren:

N = X + 15.750 + (X – 15.750) x 180 %

325.475 = X + 15.750 + (X – 15.750) x 180 %

325.475 = X + 15.750 + 1,8 X – (15.750 x 1,8)

325.474 = 2,8 X + 15.750 – 28.350

325.475 = 2,8 X – 12.600

338.075 = 2,8 X

120.741 = X

Benzinafgift ved en vognvægt på 1500 kg:

B = 0,5 % x 1500 Kg + 3

B = 7,5 + 3

B = 10,5

Dette tal sættes ind i formlen, således at vi har:

Tillæg i tusinde kroner = 16 – (100 : 10,5)

Tillæg i tusinde kroner = 16 – 9,5

Tillæg i tusinde kroner = 5,5

Jeg har forsøgt at oversætte ovenstående i et Google Spreadsheet – således at man kun skal indtaste bilens nypris samt vægt: Arket er dog langt fra komplet (og det kan givetvist gøres pænere) – for der har jo været forskellige afgiftssatser igennem årene. Hvis der er nogen (Jens virker til at være oraklet :-)) der ligger inde med de forskellige afgiftssatser i de forskellige perioder, bør det være rimeligt enkelt at opdatere arket, således at man kun skal indtaste et årstal og en nypris samt vægt for at kunne aflæse afgiften (forudsat bilen er i original stand og dermed opfylder SKAT’s krav til en veteranbil).

Mvh
Tobias

#67457
Tobias Nawrocki
19 Indlæg

Jeg har forsøgt at oversætte ovenstående i et Google Spreadsheet

Hmm… den tog ikke linket med, prøver igen: https://docs.google.com/spreadsheet/ccc?key=0ArzqBQG0gTJXdHF6d090M0ZadmVJQWE3VHp5aXk3Tnc&usp=sharing

Mvh
Tobias

#67459
Morten Frost
1 Indlæg

D’herrer Jens Langdahl med flere: Har I erfaringer med at forespørge / anmode SKAT om værdifastsættelse / forespørge på registreringsafgift gentagne gange på sammen vogn? Altså forespørge løbende for eksempel hvert halve år? Og dermed se, om det beløb der skal erlægges, falder med tiden. Eventuelt når vognen er 33 år, 34 år og 35 år gammel.

Med andre ord, har man først forespurgt / anmodet én gang – “fastlåses” vognen i SKATs elektroniske databehandlingssystem? – Og dermed vil det blive sværere at få den ned i registreringsafgift – selvom alderen taler for det. Man kunne forestille sig, at den pågældende medarbejder / sagsbehandler hos SKAT, vil være utilbøjelig (“bange”) for at afvige alt for meget fra første anmodning / værdifastsættelse?

Gør det igen forskel? Eller skal vente med at forespørge til man virkelig mener det seriøst – har pengene klar og er parat til at indbetale til SKAT?

Summa summarum – er der en risiko for at spørge SKAT for ofte – har man kun ét skud i bøssen?

Hvilken taktik er den bedste? – Har I erfaringer med bindende anmodning / forhåndstilsagn? Det koster 400 kroner i gebyr, tager tre måneder i ekspeditionstid og GÆLDER FEM ÅR (?)

Tak – jeg har en vogn på vej hjem som måske skal afgiftsberigtiges……

#67463
Jens Langdahl
731 Indlæg

Hej Tobias, du tænker som både Søren Navntoft og mig selv :-) Jeg har ikke forstand på det her nymodens programeringshalløj, så jeg har sendt alt mit materiale til Søren. Det er temmelig omfangsrigt, ikke kun de forskellige satser og knæk, der som tidligere nævnt har skiftet mange gange i perioden efter 2. verdenskrig. Søren har også fået en oversigt over de priser der har været publiceret i de danske tidsskrifter og årbøger i perioden fra 1950-1979 (ca. 15.000 priser). Det er meningen at materialet skal lægges ind til fri afbenyttelse i en afgiftsberegner her på ViaRetro, således at man ved at taste bilmærke, model og årgang får veteranafgiften direkte. Søren har imidlertid været nødt til at skubbe projektet,, fordi der har været mere presserende ting at få på plads – dårligt fungerende servere osv. Men hav tålmodighed, jeg er sikker på, at det nok skal komme på et tidspunkt. I mellemtiden er I alle velkommen til at spørge. Jeg ved i øvrigt ikke lige med det der “orakel” !? Måske er det meget dækkende, antikkens orakler tog også fejl!

Morten, jeg kender kun et enkelt eksempel på gentagne forespørgsler, og det var på import af en nyere bil. Min daværende nabo importerede en større Opel, der ikke havde været markedsført i DK, hvorfor der ikke var danske markedspriser at ansætte afgiften ud fra. Naboen fik et helt urimeligt tal oplyst fra SKAT, og ventede så nogle måneder og prøvede igen. SKAT sendte et nyt tal, der lå uhyggeligt tæt på det første. Det medførte en officiel protest, der dog blev tilbagevist, med henvisning til, at der tidligere var vurderet biler af den type til netop dette beløb. Ved lidt nærmere studier af sagen viste det sig, at det var naboens første forsøg, der blev benyttet af SKAT som grundlag for ansættelsen i 2. omgang! Dette på trods af, at der altså ikke var indregistreret biler i DK til denne høje afgift.
Eksemplet er ikke helt det samme som det du spørger om, så jeg ved ikke om du kan bruge det til noget. Du kunne måske lave en lille undersøgelse, ved at bruge Jensens link højere oppe på siden? Find en model, der er importeret som brugt i større antal, og se på et stort antal priser ifht. bilens alder på vurderingstidspunktet. Måske kan du udlede en tendens? Eller prøv at søge på den bil du gerne vil have oplysninger om. Måske har der været importeret og afgiftsberigtiget en allerede?
Mit gæt – gentager gæt – er, at der ikke vil være den store forskel, hvis vi snakker om biler der er så gamle som dem du nævner. Noget helt andet er så, om det er værd at fraskrive sig 2 års fornøjelse med køretøjet for at spare måske 5-7.000 kroner?

#67464
Tobias Nawrocki
19 Indlæg

Hej Jens (og Søren :-)),

Jeg vil skam gerne hjælpe med at få tingene ind i et Google-ark, som eksemplet længere oppe, det kræver blot adgang til materialet. Når det er samlet i et ark, vil jeg tro at det er forholdsvist enkelt at publicere en front-end her på siden, hvor man kan beregne…

Mvh
Tobias

#67469
Jens Langdahl
731 Indlæg

Hej Tobias, jeg har sådan set overdraget rettighederne til materialet til ViaRetro som “betaling” for mange gode oplevelser ved skærmen, og som min måde at sige tak for det store arbejde de tre redaktører gør, for at sikre mig den daglige dosis af interessant motorstof. Min eneste betingelse har været, at materialet skulle bruges på en måde, så interesserede gratis kan få beregnet veteranafgift. Men det har samtidigt været min mening, at materialet skulle være et aktiv for ViaRetro som helhed, forstået således, at det måske kunne være med til at “trække flere kunder i butikken”.

Jeg er sikker på, at Søren kontakter dig når/hvis han får brug for hjælp. For mit eget vedkommende vil jeg gerne sige tak for dit tilbud om at gøre en indsats :-) Som Niels Abild skrev tidligere, så kan vi alle noget forskelligt, nogle skriver artikler, nogle finder tal og nogle helt andre kan noget med databaser :-)

#67471
holmen
456 Indlæg

Regneark i Excel har jeg lavet for mindre end et år siden og sendt afsted til de tre herrer. Men som skrevet så er der nok andre ting som har haft højere prioritet. Men deler gerne med andre – send mig bare en besked eller mail.

#67513
Søren Navntoft
326 Indlæg

Hej alle afgiftberegner interesserede.

Den har været lovet længe, afgiftberegneren som er baseret på det store arbejde Jens og Per har lavet og overdraget til ViaRETRO.

Alle data ER lagt i vores database og jeg har fået lavet den rette struktur, så det egner sig som et opslagsværk med udregning af afgift. Det endelige brugerinterface er det eneste jeg mangler ( og eventuelle rettelser af de forskellige udregnings formler), men som nævnt i ovenstående har jeg haft lidt andre prioriteter på siden her.

Da vi alle synes det er en supergod feature på siden, vil jeg tage det under kærlig behandling og blive færdig snart.

Som altid vil jeg gerne beklage, at vi ikke altid kan nå at få gjort det vi drømmer om på ViaRETRO og slet ikke i den fart vi ønsker os.

Viser 15 indlæg - 31 til 45 (af 193 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.