Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #207032
    Dan Wils
    4 Indlæg

    I August 2023 besluttede jeg mig for at det der med Alfa Romeo skulle prøves igen.
    Mit kortvarrige bekendtskab med en 1300 Scalino havde ligget og ulmet i baghovedet i nogen tid og da jeg gik og barslede med idéen om en anvendelig langturs bil, var min hustrus reaktion “Hvorfor ikke en Alfa”?
    Således blev der indkøbt en særdeles udrangeret Betone 1750 GTV fra 1970.
    Bilen var solgt fra ny i Danmark og har vistnok været importørens egen? Så langt så godt.
    Med dette projekt i hænderne og en forestående tur på Sicilien i efteråret 2024, var tidsplanen ligesom lagt og jeg vidste på forhånd hvordan bilen skulle tage sig ud, så nu var det blot at sætte igang.
    Værkstedet var overbevist om at de kunne have bilen færdig i Maj – Juni 2024 og med nok bagkant til at have bilen rystet igennem inden den omtalte tur på Sicilien.
    Arbejdet med bilen viste gode takter og mine idéer og tanker blev virkeliggjort i metal, lak og læder, så at sige.
    Når man restaurere en bil er der altid ting der kan sætte tiden i et kritisk perspektiv og her var der ingen undtagelse.
    Som vi nærmede os turen til Sicilien, stod det mere og mere klart at det ikke blev i en Alfa Romeo.
    Det var frusterende og brandærgeligt, ikke mindst set i lyset af at turen nu skulle foretages i en langt mindre velegnet bil.
    Hjemme igen fra Sicilien og dens 1500 km gedespor af veje, blev arbejdet med at få bilen færdig genoptaget, nu var der jo atter en hel vinter at gøre med og arbejdet skred frem, langsomt men fremad.
    Undervejs var Hesshaus Race Engineering blevet kontaktet med henseende på at få dem til at bygge en motor til bilen, den oprindelige var kommet til kort, så det føltes mere rigtigt at få en med den rette ekspertise til at bygge en ny.
    Så der blev sendt en motor til Hannover og hvis alt går som det håbes, så burde den være retur i løbet af Marts?
    Samtidigt er der blevet brugt adskillige timer i garagen på at få bundet knuder på de løse ender.
    Det er sjovt at under denne proces, var det som om at et problem udfoldede 2 andre og sådan forsatte det indtil det nu er vendt til blot nogle få småting der skal finjusteres.
    I skrivende stund, står bilen blot med et gabende motorrum og venter på at modtage en motor og gearkasse.
    Når nu bilen ikke nåede dens jomfrutur som tiltænkt på Sicilien, så må det være på sin plads at det sker på en tur til Classic Days Berlin og senere en tur i og rundt Dolomiterne..

    #207746
    Dan Wils
    4 Indlæg

    Som ugerne er gået og listen med fejl og mangler formere sig, falder interessen for at eje bilen med samme hastighed… Således med en typisk nedsmeltning blev bilen sat til salg på Veteranposten til ca. 1/3 af hvad der er ofret på projektet..
    Håbet var at den hurtigt blev handlet, da prisen var så lav at det nærmer sig en foræring.
    Men det skulle vise sig at blive sin sag..
    Der er naturligvis dem som tænker de lige kan vride 20-30.000 mere ud af salgsprisen..?
    Så er der dem der køber ubeset, for derefter trække i land med alskens undskyldninger.
    Så er der dem der mener der mangler for meget til at de vil købe (der mangler 3 småting)
    Endeligt er der dem som blot vil spørge ind til billeder af dit og dat, da de selv er ved at renovere en lignende bil..
    Men så dukkede der en køber op, eller rettere en køber sendte en mail og nogle mails senere er der lavet en aftale.
    Køber er pt ikke hjemme i DK men har betalt et depositum på 18.000 svarende til 10% af den pris vi er blevet enige om og bilen bliver afregnet og hentet i August..
    Om det holder må det vise sig, men jeg tror på det indtil det modsatte gør sig synligt.
    Dette var min 3. oplevelse med Alfa Romeo og slår næsten den oplevelse hvor jeg blev 300.000 fattigere da bilen jeg havde købt aldrig dukkede op, men også kun næsten….

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.