• Det er rigtigt, at der er sket meget med bilerne mht. gearkasser og motorer og lydisolering. Hvis bilfabrikkerne gad at sætte idealet mere til den komfortable side, i stedet for at målestokken er en Golf med […]

  • Claus nu skal du til at passe på. Du er ved at blive forført af den moderne komforts lange tynde dræberarme. Hvis du ikke passer på så gider du snart ikke køre biler fra før 1972 mere…
    I går aftes kørte hele […]

  • Sådan i dagens anledning er her historien om en der næppe kan kaldes for en bilswinger.

  • SL er da et ikon og en smuk bil, men jeg får mere smil i ansigtet ved en DS, bare at se på den.
    Jeg ville lægge mærke til forskellen i motoriseringen. Og så overveje, hvor travl jeg egentlig har, og så nyde, at […]

  • San Francisco, Bay Area og Apples hovedkvarter i Santa Clara Vally er uløseligt bundet sammen med regnbueflaget. Det er ikke bare i bøssekvarteret Castro i San Francisco at flagene og farverne er overalt, men […]

  • Dejlig artikel om et af mine yndlings emner. lambretta er i mine øjne klart den mest sexede, det bedste design og den der ser sikrest ud at køre på. Specielt TV 175 og 200 modellerne ringer på designet. Men. der […]

  • Smil pr mil – den tager jeg til mig. Det gælder om, at den der kører smiler, når han/ hun kører i/ på sit køretøj eller bare står ved siden af det. Om det skal være den franske gudinde (fri mig) eller en tysk […]

  • Og så filmplakaten …

  • I dag en tegneserietest:
    I tirsdags havde jeg den store fornøjelse at afhente en ViaRETRO-læsers nykøbte 1973 Citroën DS oppe fra auktionen i Randers, og køre den hjem (mit hjem, ikke hans) til Djursland. Senere samme dag prøvede jeg en 1980 Mercedes SL. Begge var bilmodeller jeg aldrig havde prøvet før. Og de kan sagtens sammenlignes.
    Jeg var mildt forundret over de kritiske kommentarer, da jeg forleden (i indlægget Two Shades of Grey) sammenlignede min 2,7-liters 213 km/t-hurtige luksuscoupé fra 1989 med min tidligere 2,8-liters 212 km/t-hurtige luksuscoupé fra 1982. Med sammenlagt 15.000 kilometer under hjulene følte jeg mig ellers på sikker grund. Men nogle mente, at jeg sammenlignede æbler og appelsiner.

    Æbler er jo heller ikke ens allesammen.

    Æbler er jo heller ikke ens allesammen.

    Og hvad så? Jeg kan lide både æbler og appelsiner, og sådan har jeg det også med biler. Læser Anders’ forslag var, at det slet ikke handlede om topfart, ydelse eller design men om smil per mil, som det må hedde på dansk. Og det er rigtigt, indså jeg. Hvorfor jeg iler med endnu en sammenligningstest, baseret på henholdvis 60 og 30 kilometer: DS vs SL!

    Det var mange forkortelser, men det handler altså om Citroëns ikon DS og Mercedes’ ikon SL. I den aftapning, der på Mercedesk hedder R107. Ingen af delene er der meget romantik over, men begge modeller har heldigvis kælenavne: Franskmanden er en Gudinde, tyskeren ein Panzerwagen. Og så er det faktisk på plads, for former, filosofi, teknik og udførsel er i de to navne pludselig kondenseret i en grad, så sammenligningstesten ligeså godt kunne slutte her.

    Men det kan den så alligevel ikke. For hvem i himlens (!) navn siger, at en Gudinde er bedre end en Kampvogn? Efter at have prøvet begge gør jeg i hvert fald ikke. Lad mig straks skride til bekendelse og indrømme, at jeg helst ville have en Panzerwagen  i min garage. Hvorfor det er sådan er straks sværere at forklare, og her er æbler og appelsiner-sammenligningen i virkeligheden helt på sin plads. Hvordan smager et æble? Hvordan smager en appelsin? De er begge ikoner, men på vidt forskellige måde. For slet ikke at tale om, at de kører vidt forskellige.

    evolution-citroen-ds-photo

     

    sl_line

     

    Som det fremgår er søjlen med SL-modeller ikke lige så høj som søjlen med DS-modeller. Men Mercedes har så til gengæld udviklet bilerne noget mere og på en anden måde end franskmændene. 

    Jeg elsker sauerkraut. Jeg elsker foie gras. Begge dele skal til. Og det kom der i forgårs. DS’eren var blank og sort og det er en farve, der virkelig understreger dens værdighed, historie, alder og presence. Det er alvor, når man siger, at en DS er et ikon. Jeg havde som sagt aldrig kørt i en, men fik dog en tur i Sørens sidste weekend. Alene oplevelsen fra passagersædet øgede i et splitsekund min livskvalitet – så stor en klassiker er en DS. Og mine kilometer sagde det samme: “Min” var fra 1973, og sådan føltes den også. Her vil nogle måske indvende at en DS ellers skulle være så moderne og så videre, og det var den jo også – i 1955. Men fra mit bløde røde sæde var det slet ikke ment som kritik: Jeg ville være blevet skuffet, hvis ikke denne store klassiker var klassisk i sin fornemmelse bag rattet også.

    Nøjagtigt det samme kan jeg sige om Mercedes SL’eren og fornemmelsen bag rattet i den. Den var jo helt anderledes motoriseret med cirka den dobbelte størrelse motor, og 450’eren var faktisk en lækker maskine (hvilket ingen vel vil sige om en DS-motor), der gik dejligt blødtog rundt, da den blev varm. Bilen var en 1980-amerikanermodel med fuldt smogudstyr, og rigtig hurtig var der derfor (heller!) ikke, men utroligt behagelig og troværdig og – ja, klassisk at køre. Og jeg er nødt til at sige det: Ligeså komfortabel som en DS, sådan i grove træk. Jeg kørte på ufatteligt toppede brosten i SL’eren, men ikke i DS’eren, og det er da muligt at det ville have gjort en forskel. Men jeg manglede heller intet indenfor komfort i SL’eren, der på flere måder mindede om min 250 Coupé.

    citroen de gaulle 2

    DS er i sin selvforståelse perfekt til at transportere statsmænd af uhyrlig vigtighed, mens SL har en anden kulturstatus.

    dallas10111hc6.9239

    Og ja, den mindede også om DS’en på ét bestemt område: Køredynamik. Det var der intet af. Det er ikke det samme som at sige, at de to ikoner kørte dårligt, for det gjorde de ikke. Det kørte faktisk rigtigt lækkert på hver sin måde, og jeg smilede rigtigt meget bag rattet af dem begge.

    Men turene tjente allertydeligst til at minde mig om, at jeg også er glad for sushi.

    Så lad mig være pinedød ærlig og sige, at uanset hvilket aspekt af bil man ser på, så kører min Honda Legend Coupé så knusende meget bedre end de to her tilsammen, at det i virkeligheden var den største erkendelse efter testkørslerne: Jeg er simpelthen ved at blive både forvænt, blødsøden, komfortsyg og fartblind! På høje tid at skifte bil…

    SL_800

    DS_800

  • Jeg har haft 3 biler med dobbelt bagrude:
    Talbot Matra Murena
    Lotus Elite
    Lotus Turbo Esprit

  • Erik blev registreret som medlem 12 år, 7 måneder siden

  • Honda motorer, jeg har prøvet såvel Mc som bil, er af god kvalitet.
    Vil man ha’ noget sportsligt, som har fantastisk holdbarhed, så er Honda motorer et godt sted, at starte.
    Rust på en “ikke så godt vedligeholdt” midt-firser japaner er så en anden og ganske meget mere uhyggelig (potentielt showstoppende) sag… :-(

    Kan man finde noget med samme…[Læs mere]

  • Og Claus får lige en sang om helte…
    Du gik iøvrigt glip af ham i sommers, da du rodede med en Volvo…

    God aften

  • Og lige en vinkel Søren tog den fra…tak Søren

  • God aften

    Tak til Søren for dejligt læsestof.

    Så bringer jeg lige et billed af noget jeg kan køre på landet med og også i let tøj…uden pels ;-)
    Jeg kan demontere sidevognen på ca. 1½ minut og tage den […]

  • Aarh, Henning, man tager da bare roadsteren, hvis vejret er lidt ustadigt. På en kort tur mener jeg godt man kan slippe afsted med at spille italiensk, selvom temperaturen er ti grader lavere. Et halstørklæde er […]

  • Apple må jo være lidt retro funky, for de bruger jo faktisk stadigt i dag de gamle stærke regnbue farver på forskellige måder. Det her er f.eks et officielt Apple logo anno […]

  • Jeg har altid været vild med fronten på Honda S800.
    Det er lige i øjet med de lygtehuse og grillen med H-logoet.

    Og så er det en god pakke med den motor :)

  • Kørehansker og en omdrejningstæller lige i synsfeltet – og ikke andet.
    Det er fedt! God stil.

  • Hent mere