Register

18 − 9 =

A password will be e-mailed to you.

Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/viaretro.dk/public_html/wp-content/themes/valenti/library/core.php on line 1610
Boghjørnet: Goodwood
Historie
Illustrationer
Sprog
4.4Samlet resultat

I denne weekend løb det festlige Goodwood Revival af stablen, og vi, der ikke havde mulighed for at være med, kan i stedet glæde os over en helt ny billedbog om de spektakulære klassikertræf og motorløb i West Sussex.

Ejeren af godset Goodwood Estate, Charles Henry Gordon-Lennox, Earl of March and Kinara, (i kort form: Lord March) lægger hvert år jord til tre farverige motorsportsbegivenheder: Members Meeting, Festival of Speed og Revival.

Manden bag: Lord March. Foto: © Knut Gielen.

Manden bag: Lord March. Foto: © Knut Gielen.

Members Meeting var fra 1950-1960 et møde i British Automobile Racing Club, som efter mere end 40 års dvale blev vakt til live i 2014. Mødet finder sted i marts, og i anledning af genoplivningen (og vel også i anledning af, at man er i havekunstens moderland), plantedes 300.000 tulipaner så rettidigt, at alle sprang ud under mødet. Flere end 400 rally- og racervogne var linet op til start.

Festival of Speed løber af stabelen i juni og har siden 1938 fundet sted på vejene omkring Goodwood, og altså ikke på banen.

Goodwood Revival Racing Club grundlagdes i 1998 og finder sted i september og er en kæmpemæssig sammenkomst og tilhørende motorløb for klassiske biler og motorcykler. Aldersgrænsen for køretøjer er 1966, og hele begivenheden er et britisk totalteater med fest og ballade, tidstypisk påklædning og klassiske frisurer (som frisører på pladsen kan fikse, hvis man ikke er så ferm til det med koldpermanent og vandondulation). Lord March fortæller, at op mod 99 % (!) af de deltagende er klædt ud, hvilket selvfølgelig bidrager gevaldigt til atmosfæren, som folk, der har deltaget, fortæller er helt uforlignelig. I 2014 deltog  350 biler og 30 motorcykler til motorløbet, mens næsten 500 klassiske køretøjer var udstillet. Besøgstallet er steget fra 80.000 i 1998 til intet mindre end 148.000 i 2013 og 2014, hvilket nok også har sin forklaring i, at racer-legender som Sir Stirling Moss, Sir Jackie Stewart, John Surtees, Derek Bell, Brian Redman og Mark Webber var til stede og viste deres stadig imponerende form på banen.

Fire hårde drenge, der er kommet lidt op i årene: Fra venstre John Surtees, Tony Brooks, Sir Stirling Moss og Sir Jackie Stewart ved Revival 2014. Foto: © Knut Gielen.

Fire hårde drenge, der er kommet lidt op i årene: Fra venstre John Surtees, Tony Brooks, Sir Stirling Moss og Sir Jackie Stewart ved Revival 2014. Foto: © Knut Gielen.

Publikum kommer hovedsagelig fra Storbritannien, men stadig flere klassikervenner fra kontinentet tager turen over kanalen.

Bogen indledes med en kort historisk gennemgang og et interview med Lord March, og ellers omhandler billedkapitlerne Revival 2013, Members Meeting 2014, Festival of Speed 2014 og Revival 2014.

Knut Gielen (f. 1964) er fotojournalist, bosiddende i Hamburg og har et utal af fotoreportager bag sig, og det er da heller ikke teksten, der tynger bogen. Siger og skriver otte sider med bogstaver – der i virkeligheden kun tæller for fire, da teksten er på både tysk og engelsk. Det er billederne, der bærer bogen, og det gør de forrygende godt, lækkert reproduceret på kraftigt, velduftende og let mat papir.

Masser af stemning præger bogen. Et opslag som dette kan næsten få én til at glemme, at det snart er efterår.

Masser af stemning præger bogen. Et opslag som dette kan næsten få én til at glemme, at det snart er efterår.

Har man lyst til mærke lidt af stemningen fra vort britiske broderfolk, når det virkelig giver den gas med motorverdenens svar på Last Night of the Proms, så giver bogen hyggelig underholdning og en helt ubændig lyst til at finde til Sussex og være med.

Foto: © Knut Gielen

En smagsprøve kan nydes her:http://www.delius-klasing.de/sixcms/media.php/9/9783667101273.pdf

Har man lyst til at købe udvalgte fotos i stort format, kan det gøres her: http://www.delius-klasing.de/bildershop/auto?autorId=6235

Boghjørnet

Goodwood

Revival, Members’ Meeting, Festival of Speed

Knut Gielen

160 sider, indbundet med smudsomslag, 25 x 30,7 cm., 107 illustrationer

Delius Klasing Verlag 2015

Set til 49,90 €

goodwood_boghjornet_Forside

 

En kommentar

  1. Claus Ebberfeld

    Revival Meeting 2015 var ligeså overvældende flot som ovenstående antyder. Men jeg er først færdig med min reportage til på tirsdag, hvor den kan læses her på stationen. Stay tuned.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.