Efter at have kørt denne bil, så tror jeg håbets farve er blå. Det var i hvert fald livsbekræftende, at denne drømmebil endnu ikke er uopnåelig. Jeg håber…
Det er så oplagt at sammenligne en Alpine Renault A310 V6 1978 med en Porsche 911 1978. Så det vil forekomme i denne tekst. Meget.
Konceptuelt minder A310 V6 rigtigt meget om Porsche 911.
Lad os for eksempel bare starte med at konstatere, at begge er 2+2’ere med sekscylindrede hækmotorer. Begge er sportslige biler med en snert af GT-vogn – men ikke mere GT-agtige end at de i tunede udgaver kan begå sig på en motorbane også. Porschen er stærkest, Alpine er lettest. Og så er Porschen stort set lige så velkendt som Alpinen er ukendt. Og hvad så?
Hvad XJ-S’eren laver i billedet er et godt spørgsmål, men de to andre er to alen ud af et stykke.
Ja, det er et godt spørgsmål, for jeg er som bekendt en stor beundrer af Porsche 911, nærmest uanset årgang. (Altså når vi talr “rigtige” 911, ikke de nye). Og lige præcis en 1978 SC har jeg haft fornøjelsen af at prøve både på Autobahn og på racerbane, hvor den mere end har bestået mine krav til en drømmebil. Ja, jeg er så stor en beundrer af Porsche 911, at jeg ved mere end én lejlighed har kaldt den verdens bedste allrounder. Og spøgt med, at inderst inde vil vi alle gerne have én. Jeg vil i hvert fald.
Nu vil jeg bare endnu hellere have en A310 V6. Og hvorfor så det?
Efter at have prøvet denne, er jeg overbevist om at jeg skal have en A310 V6.
Det har noget med drømmeelementet at gøre: Porsche 911 er så ufatteligt velkendt en størrelse, at den meget vel kunne være bilentusiastens indslumringsritual, helt analogt til at tælle får der hopper over et hegn. Tag til et stort biltræf for at se hvad jeg mener. Her kan man så drøfte hammerkastprincippet, luftkølingen (som alle 911’ere jo har), kvaliteten, Ferrys design og motorsportssuccesen med sidemanden, der efter al sandsynlighed også ved det det altsammen. Det er betryggende, men også en lille smule kedeligt.
Det her, det er i hvert fald ikke kedeligt. Her en 1983’er.
Men hvornår så du en Alpine Renault A310 sidst? Nogle få ved hvad det er, færre hvilken motor der ligger i, nærmest ingen hvem der designede den. Men designet – åhh, designet! På billeder ser det fabeltagtigt ud fra de fleste vinkler, men i kød og blod er det bare meget, meget bedre. En A310 er skarp, knivskarp.
Den tidlige A310 var endnu frækkere. Brun. Giv mig en brun.
Og mens udtrykket ofte er brugt i overført betydning, så er det ret bogstaveligt talt i denne forbindelse. Og det bliver helt vildt tydeligt og dobbeltunderstreget, hvis man ser på en A310 med en Porsche 911 i baghovedet. Man behøver bare at se på forlygterne, så forstår man hvor forskellige de to rent designmæssigt er: Hvor elleveren viser sine store forlygter frem som en oktoberfest-servitrice af den naturlige slags, så er A310’erens lygter pakket ind bag helt glatte og plane-med-karossen afdækninger, men er der – så tydeligt som en slank pariserindes spændstigheder i en tynd Lagerfeld-sag. Helst i blå.
Ja, jeg beklager euforien, men der er jo altså paradoksalt nok både ligheder og forskelle imellem de to typer, og de af os der kan lide begge slags forstår det nok i virkeligheden bedst. Og så er sagen jo endda at ligesom med kvinder, så handler det ikke om forlygter det hele, og det fortsætter på den måde hele vejen igennem en sammenligning imellem de to. I mine øjne kommer A310’ren klart bedst ud af den sammeligning, nøjagtigt ligesom den gennemsnitlige pariserinde gør overfor den gennemsnitlige Stuttgärterin. Omend jeg er klar over, at det kan være et spørgsmål om smag også. Tyskeren er pænt funktionalistisk at se på, og som alle ved, så fungerer det faktisk også. Men franskmanden er sådan set ikke ikke-funktionalistisk. Den er ligesom bare funktionalisme med design ovenpå, hvis man kan sige det.
Som sagt, helst i blå. A310 er på alle måder en større og mere voksen bil end sin nationalhelt af en broder, A110.
Og for at komme tilbage til hvem der designede den: Det gjorde britiske Trevor Fiore for italienske Fissore, hvorefter et triumvirat af Alpinefolk retoucherede det – og det blev så til den første A310, den firecylindrede 1600. Dén faceliftede den berømte Robert Opron derefter til V6-brug, og det er den jeg baserer alt det skrevne herover på. Den tidlige 1600 var mere forspillet designmæssigt – mindre funktionalisme, mere lækkerhed, kan man vel sige.
Den kunne også fås i andre farver.
Robert Opron gjorde det dygtigt, for A310 V6 fremstår ikke – som mange andre facelifts – som en udvandet udgave af originalen. Selvom man godt kan sige, at den er netop det. Men V6’eren er stadig helstøbt, harmonisk, sammenhængende og elegant – hvormed den ligner 911, sådan set. Men ovenpå ligger så et lag af aggression, dynamik, maskulinitet, overdrev og endnu mere elegance, som i mine øjne sætter Porsche 911 totalt skakmat. Og sådan har jeg egentligt haft det længe. Undervejs har jeg så bare opdaget, at en Porsche 911 er en helt ufatteligt kompetent bil, og imellem linierne forstået, at alle andre må være den tyske køremaskine underlegne.
Og det er så den helt store åbenbaring ved den her blå A310 V6. Den kan meget mere end at se ud. Den virker. Den kører. Den kører godt. Og endda: Den lader til at være skruet godt sammen.
Selvfølgelig er den lækker at se på – men den kørte gudhjælpemig også forrygende godt.
Hva’be’har’?!?! Jeg troede ærligt talt heller ikke mine egne sanseorganer, så jeg måtte tilbage i litteraturen. Og jo, den er god nok: A310 fik også i samtiden ros for sin komfort, lydniveau og køregenskaber. Meget, endda. Det hænger nok sammen med, at den ab fabrik var en anelse mere komfortorienteret end Porsche 911 – sikkert afskrækket af erfaringerne med forgængeren A110, som er blevet beskrevet som primært blå maling og en larmende motor. A310 V6 var mere en GT, og også mere end Porsche 911. I min optik taler det til dens fordel, og jeg var vældigt imponeret over den lave vindstøj, lydniveauet i kabinen, siddekomforten i det nattøjslignende sædebetræk (og langhårede tæpper) og den behagelige kabine i det hele taget – ingen selvfølge i en 115 cm lav bil (17 cm lavere end en 911, i øvrigt). Bagsædepladsen slår tyskerens, men de kan så vidt jeg ved ikke klappes ned i franskmanden, så lad os kalde det uafgjort. Og ja, jeg ved godt, at jeg nok er den eneste i verden, der interesserer mig for bagsædepladsen i de to.
Så komfortabelt som et sæt nattøj i blåt velour.
Motoren, derimod – dén er vigtig. Og ja, A310 taber overfor Porsche 911. Tyskerens motor er Porschefuldblod, hvorimod Alpinens er en Peugeot/Renault/Volvo-koproduktion, ofte kaldet PRV-motoren. Det gør det ikke bare til halvblods, men kun til trediedelsblods, og den giver også nogle kubikker væk til tyskerens fordel: 2664 kubik er den på, og den yder “bare” 150 hestekræfter. Løbet burde være kørt, ikke sandt? Men Alpinen vejer over hundrede kilo mindre, så forskellen er næppe stor, selvom jeg gætter på, at Porschen er hurtigst ligeud.
Den her Alpine var endvidere forsynet med en sportsudstødning i det obligatoriske rustfri stål, og jeg tror at de fleste ville synes at det var skønt: Den lød godt, helt sikkert. Men i mine øren alt, alt for højlydt, og jeg ville ikke tøve et sekund med at skifte til en original, hvis det var min bil (og der var flere penge tilbage). Den nuværende ville man blive træt af, hvis man havde tænkt sig at køre langt i bilen. Men på en kort prøvetur var den da dejlig, og lyden når man gav den sporerne var faktisk bedre end en 911. Indefra. Hvor en hækmotorbil som regel ikke lyder af meget. Men alligevel.
Motoren er ikke noget særligt kønt syn, så den har jeg ikke noget billede af. Men sportsudstødningen aner man, og den var højlydt.
Noget overraskende for mig var franskmandens gearskifte tyskerens uendeligt overlegent: Gearkassen stammer fra Renault 30 og har kun fire gear, men de er perfekt afstemt, skiftet er let og præcist og virker alligevel så solidt som meget lidt andet. Ikke mindst er fjerde gear langt nok til, at man faktisk ikke savner et femte gear – og det er der ikke mange halvfjerdserbiler der kan gøre efter. Det har selvfølgelig noget med den perfekte afstemning af motormoment, gearing og vægt at gøre, og var meget medvirkende til det samlede indtryk af A310’eren som en kompentent GT, der også kunne lave en rask spurt. Hvilket man selvfølgelig vil engang imellem, med sådan en villig motor bagi.
I perioden havde den ry får rigtigt gode køreegenskaber, og her leger en sikkert lykkelig testkører på grænsen.
Men hvad så når vejen drejer? Ja, her brillerer 911 jo med køreegenskaber, som man skal på banen for at afprøve og i det hele taget forstå. Det var jeg ikke med denne A310, så jeg var slet ikke tæt på. Men fornemmelsen af soliditet og troværdighed og ikke-lumskhed var stort set den samme som i en 911 – og testkørselsrapporterne fra dengang siger det også. Dette eksemplar var modificeret med andre dæmpere, fælge og dæk og måske en del mere – og det er svært at sige, hvordan det ændrer den i sidste ende. Men trods de bredere dæk havde den ingen umiddelbare unoder, og det tyder jo i sig selv på et godt stykke afstemningsarbejde. Retningsstabiliteten var også i orden, og mit største ønske ville være at tage den på en bane, så man kunne bliver klogere på dens opførsel på grænsen.
I princippet er det pure et simple, men slutresultatet er en ægte drømmebil.
Det jeg blev klogere på var dog prøveturen værd i sig selv: En Renault Alpine A310 V6 er meget mere end en designbombe, det er en fuldt anvendelig bil. Ligesom en Porsche 911, altså. Og ovenikøbet minder den meget mere om en Porsche 911 i sin væremåde, end jeg overhovedet havde turdet håbe på. Bevares, jeg er da sikker på, at franskmanden i sidste ende ikke er ligeså velbygget som tyskeren – men nu ved jeg jo af erfaring, at mindre velbyggede biler også kan gøre en mand glad! Jeg var meget positivt overrasket, og da A310 også er billigere at købe og forventeligt også billigere at eje, så skubbede den blå drøm i eet langt fjerdegearstræk verdens bedste allrounder ned fra piedestalen i min drømmegarage: Jeg vil hellere have franskmanden.
ViaRETRO bonusinfo: Hvis du også har det sådan, så bør du vide, at det kan du få, for bilen er til salg – se den på RUBRIK hér.
Dejlig fredags historie. Ja, alle drømmer om en 911. Designet. Bilen. Og nok ikke mindst legenden og motorsportsimaget. Derfor er den næsten for oplagt, og priserne også ved at være vel høje, det store produktionsantal taget i betragtning. Men det er jo også imponerende på vanlig Porsche maner.
…så der er Alpinen bare så forfriskende og funky. Rigtig spændene sammenligning. Jeg mangler desværre stadigvæk at prøve en Alpine. Jeg håber at Morten fra Als snart får sin færdig. Morten?
Den har jeg også tit drømt om og researchet på, men med en rigtig Porsche 356 i garagen har jeg ikke rigtig kunnet forsvare overfor mig selv endnu, hvad det lige var jeg skulle med den…
Og navnet er også bare så eksotisk: “Alpine” emmer af fransk skisportselegance og var der ikke også noget med at nogle rigtig dyre BMWer hed noget med Alpine… Og “A310” lyder som en flyvemaskine!
(“Porsche” er jo noget man hører lidt oftere, så det eksklusive er efterhånden gået lidt af, med “Porschesæder” og “Porschekøling” og den slags på Bilgalleri. Og skattesnyderne uden medmenneskelighed begyndte for et par år siden gudhjælpemig også at køre Porsche: Cayenne.)
Designmæssigt er det lidt et dilemma, hvilken model man skal tage: 1600’eren er klart skørest og dermed mest tiltrækkende med de mange forlygter på stribe som på SM, men V6 nok er bedre og sikkert hurtigere.
Fed artikel, tak.
(PS: Har en Opron-kreation til salg på rubrik. Klar til syn og til få penge)
Tak for en fin artikel Claus!
Jeg kan supplere med at køreegenskaberne, når man presser den lidt mere end Claus gjorde, er virkeligt gokart agtige. Men undervognen er også meget “formelbilsagtig” med små lette arme og lille uaffjedret masse.
Men Alpine fabrikken fremstillede jo også biler der var beregnet til at køre rally i, i alperne
A310V6 er bare SÅ LÆKKER. Der er ikke én forkert streg på den karosse. Den har dette Desirebillity eller som tyskerne kalder det: Möchtengernhaben. Interiøret er lækkert. Sidepositionen er halvt liggende med kig ned til et rigtigt sportsrat og instrumenter med røde visere og tal. Mums.
Undervognen er med dobbelte triangler på alle hjørner og der er skivebremser.
Men….. motoren er desværre kun en PRV V6, og dermed ikke resten af bilen værdig.
Og….. så er der lige problemet med rust i den ubeskyttede centrale rørramme. Den er limet til karossen, og dermed et helvedes besværligt arbejde.
Jeg vil til enhver tid foretrække den fremfor en 911.
Check i øvrigt Wheeler Dealers afsnit med bilen.
https://www.youtube.com/watch?v=OkOODAKTkLM
Superfrench anytime !
Se den, se hvor skarp og flot den er !
Jeg forstår slet ikke, at så mange vil nøjes med 911’ere ?
Sådan en blå i blå 310’er giver kildren i maven, bare at sætte sig ned i :-)
Jeg har været med til at løfte karossen af rammen på Morten S. Alpine.
Der var rust men slet ikke ekstremt og overkommeligt at reparere.
Men ja, stort arbejde at skære karossen fri og stort arbejde at lime den på igen.
Tag en Volvo 264/740/760 med samme motor, få bedre kvalitet og de sparede penge kan udbetales på en 911.
Velbekomme, Ulrik – og tak for prøveturen.
Som det fremgår gjorde den blå stort indtryk på mig, men jeg vil da gerne lige pointere, at jeg stadig har enorm respekt for Porsche 911. Og stadig gerne vil have een.
Jeg vil bare ENDNU hellere have en A310 V6! Og det er da ikke mindst pga designet. Men næsten lige så væsentligt for mig er sjældenhedsværdien, hvor de 9.000 Alpine står pænt stærkt.
Og har jeg nævnt designet?!?
Motoren, tjah: Her minder en Alpine jo lidt om en Scimitar. Maskinen er ikke eksotisk, men den gør sit arbejde og lyder godt imens. Jeg mener i hvert fald ikke man skal vælge en A310 fra pga motoren, medmindre det er af religiøse årsager
Sophus, Volvoerne vil næppe tilfredsstille nogensomhelst, der går efter en A310 V6.
Fin og oplysende artikel.
Helt korrekt. Bare det at den er sjælden og helt sin egen, og oven i købet kører eminent. Det er bare toppen.
Jo – man bliver afhængig når man først har ejet en. Straks jeg solgte min i 2011, ejet siden 1998, måtte der et nyt projekt hjemkøbes fra det store udland. Den bliver der nu puslet lidt omkring når tiden er til det. Den bliver forhåbentlig færdig ad åre. Så finder jeg forhåbentlig et godt hjem til den.
Claus, mit ærinde med Volvo-lignelsen var alene at understrege, at der bortset fra designet, som altid kan diskuteres (jeg synes også A310 er fed), ikke er nogen rimelig sammenligning mellem en 911 og en samtidig A310.
Motoren har også for Volvo-folket altid været et problem, den er hverken sportslig eller holdbar.
Hvorfor er der så mange der ikke kan lide PRV motoren??
Jeg har aldrig haft problemer med den og den har en fed lyd
Hvis du vil købe en 310’r så køb modellen med 4 boltet hjul; men det vigtigste er at du
skal kræve og få et af ventildækslerne afmonteret. Der må ikke være bare antydning
af SORT SLAM, for så holder motoren ikke. De dyser der er i vippearmene kan være
stoppe til og så vil knaster og vippearme blive revet synder. Jeg har lavet rep. på 310
og selv ejet Renault 30 V6 , 25 V6 og Safrane V6.
Venlig hilsen Ib
Vive La France
God aften
En model med 4 bolte har kun et ventildæksel – bare lige for forståelsens skyld… )
En 310´er med 4 bolte i hjulet deler motorer med A 110 – 4 cylindret… og med tre bolte i hjulet. De sidste A 110´ere delte iøvrigt undervogn med A 310 og fik fire bolte i hjulet. En langt nemmere A 110´er at styre end en 3 boltet…nåh – der er så meget
Ulrik Weiss – det er et flot vogntøj. Jeg forstår dig Claus
God aften
Det er fredag så i får et billede af Tine pigen og en Alpine
Godaften Plys
Der er du godt nok gal på den ;o)
Du har ret i, at de første 4-cyl. A310 har 4 hjulbolte, og derefter overgår til tre.
A310 får igen 4 bolte fra 1981, samtidig med at baghjulsophænget overtages fra Renault 5 Turbo – de meget fine lange dobbelte triangler, der samtidig elimínerer de gamle skråsvingarmeds evne til at ændre spidsning under affjedring. Derfor skal man gå efter en 4-boltet.
Yderligere har den så også fået 5-trins gearkasse, og et let opdateret design, med støre kofangere, samt andre mindre detaljer.
Og glem så det meste omkring den motor. Den holder fint, hvis man passer den. De har alle den samme PRV motor på 2.667 ccm, der har den lidt sjove krumtap, der er resultatet af, at motoren oprindelig var lavet med otte culindre.
Det hele bliver “rettet” med den nye krumtap med forsatte søler, der udvikles til motoren med 2.848 ccm, der debuterer i Volve 264, og senere kommer i Alpine’s GTA modeller.
Den findes så også som Turbo, men der med et 10 mm kortere slag, der giver den 2.458 ccm. Men det er jo en helt anden historie ;o)
Og ja – Alpine laver FEDE biler!!!
God aften Klaus
Du har ret Klaus- jeg er ikke til firserbiler… ;-)
Så er der måske nu enighed om ;-) : Gå efter en Alpine A 310 med baghjulsophæng fra Renault Turbo og femtrins gearkasse.
Det med firserbiler passer iøvrigt ikke – jeg er tosset med en Renault Turbo 1
Enig omkring motor ;Calberson Alpine – her fik man da en del ud af motoren…
Jeg er dog mest til den 4 cylindrede A 310´er – det er på grund af designet og motorlyden, men ikke mere end at jeg for et stykke tid siden rettede henvendelse på en blå sekscylindret til salg i DK …
De der meget fine lange dobbelte triangler – var de ens på Turbo 1 og Turbo 2…?
En Turbo 1´er har også et eller andet med designet – det er fedt interiør…
God aften
Klaus
Du skriver …Du har ret i, at de første 4-cyl. A310 har 4 hjulbolte, og derefter overgår til tre.
Det skriver jeg ikke noget sted ;-)
Ingen 4 cylindrede A 310´ere har overgået til 3 bolte – mig bekendt ;-)
Men de sekscylindrede – nåh det er en anden historie …
Jeg er tosset med bolte… god aften
Her er en treboltet Alpine
Renault 5 Turbo og Turbo 2 er næsten samme bil. 2’eren har dog interiør fra en 5 Alpine, samt døre og tag i stål, mod alu på den første.
Interiøret på den første var mere specielt end brugbart/kønt, men det kom fra Bertones tegnestue.
Jeg har haft to 5 Turbo 2’ere, og fortryder fortsat salget af den sidste. Dette uagtet at det er en 80’er bil ;o)
Calberson var hovedsponsor for Alpine, da de indsatte A310 i rally – og også da de gjorde det samme med Renault 5 Turbo. Motoren kørte med samme kubik og krumtap med “skævt” slag, men god gammeldags tuning, samt et par 3-dobbelte Webere (samme som på Porsche), gav den tæt på 200 HK i den gadeversion der blev lavet.
Skulle jeg kaste mig over en A310, ville det klart blive en af de sidste (selv om det så er en ren 80’erbil), med 5-trins gearkasse, og den gode undervogn. Eller også skulle det være en af de første fra start 70’erne med 4-cyl. motor og det helt oprindelige smalle design og 6 forlygter – og luftindtagene oven på forskærmene ;o)
Og korrekt Plys. Der skulle korrekt stå, at den overgår det tre hjulbolte med den første 6-cyl. version. Alle de 4-cyl. har 4 hjulbolte.
Så har vi vist også fået nok bolte i aften ;o)
Hej
I denne weekend holder de 60års dag for renault Alpine i Dieppe hvor det hele startede i kan se mere om det på retroalpine.com
Der er en masse godt læsestof på den hjemme side
Jeg er den glade ejer af en Renault alpine gta
Mvh Brian
Ja egentlig underligt…
Jeg er til førsteudgaver…
af A 310 og Renault 5 Turbo…
Jeg deler denne overbevisning om førsteudgaver – på alt fra Golf Gti til Lamborghini Countach…Ferrari 308 ….
Jeg må indrømme at min A 110´er ikke en førsteudgave -men i mine øjne den rigtige model – en 73´er med en sjælden Monte Carlo gearkasse, produceret side om side med de største Alpiner det samme år 1973…underligt…
Klaus – du kan din Alpine historie. Jeg nyder engagementet.
God aften
For nogle år siden så jeg en Renault turbo 2 til salg – jeg mener det var i Sverige – den havde alu-tag…den havde 2´er interiør – det blir´nok lidt nørdet ;-)
Bertone gjorde det godt…
Skulle andre have interesse i fransk, Alpiner, og en af de mest fantastisk opbyggede hjemmesider med alskens lækkerier, nørderier, debatter etc. – jah kort sagt hvad en retroist nyder , vil jeg anbefale denne hjemmeside:
http://alpinerenault.free.fr/outils/forum/
Formidable
Drøm sødt
Fed bil og artikel. Måtte lige en tur i kælderen og finde kassen med gamle tegneserier frem.
Siderne her er fra Hergés assistent Bob de Moors album “Bomber til søs”, hvor bilen spiller en ikke helt uvæsentlig rolle.
Og lige en side til…
God aften
Fede tegninger…
Den firecylindrede A 310 og A 110 har altså en fed lyd når den vræler rigtigt…
Så er det tid til olieskift igen… god aften
Tak til http://www.youngtimer.dk for billede
God aften
Tusind tak for tegneseriesiderne, Søren Skelbo: Det album var formentligt mit første møde med Alpine A310, og allerede i den let fortegnede form gjorde den stort indtryk på mig. Hovedpersonen var vist journalist, men jeg har glemt hans navn. Udmærkede historier, ellers.
Hovedpersonen hedder Barelli og er vist rigtig nok journalist – i en mere moderne udgave end Tintin.
Blåt er godt!
Blå sæder, blå gulvtæpper, blå måtter og blå dørsider