Den 1. juli var skæringsdatoen hvor jeg stillede min lille BMW og kørte hjem i min nye firmabil: Og hvilken een! I hvert fald for mig, der altid har drømt om en Mercedes S-klasse.
Det med firmabiler er forholdsvist nyt for mig, der fik min første af slagsen i december 2018. Jeg kørte 90.000 kilometer i den lille BMW 3-serie, og den var ærligt talt fremragende som arbejdsredskab. Men mit hjerte vandt den aldrig. Jeg er godt klar over, at min nye firmabil ikke er bedre end den gamle – men jeg er allerede vildt begejstret for den alligevel, fordi den har alt det andet: Stil, charme, komfort og klasse. Ja, ligefrem Sonderklasse!
S-klasse har siden halvfjerdserne stået for det ypperste indenfor Mercedes-Benz.
Nu har vi på ViaRETRO de seneste mange Weekend Matinéer været igennem forskellige klasser af biler, men jeg synes vi mangler direktionsklassen, så den vil jeg hermed tage hul på. Helt bogstaveligt. Det skete nemlig da jeg kørte ud af porten til firmaet i min Champagner metallic S-klasse, godt tilrette i det Brasil-farvede læder og med gearvælgeren i D og intervalviskeren på laveste hastighed. Tyst øgede min nye ganger farten i det støvede regnvejr og jeg følte det virkelig, som om jeg allerede var ankommet, selvom jeg lige var startet. Sonderklasse, det er bare lige mig og jeg vidste det allerede på forhånd.
Jeg er kommet hjem.
Det hænger nemlig sammen med, at S-klasserne var de første rigtigt “fine” biler jeg stiftede bekendtskab med på halvfjerdsernes og startfirsernes campingpladser i Italien og Sydtyskland. Først var det forgængerserien W116 (den med masser af chrom og dobbelte kofangere) og dernæst W126-serien som min nye firmabil. Begge var åbenbart fremragende campingsvognstrækkere – eller også var usædvanligt mange S-klasse-kørere ivrige campister, det er hønen eller ægget. Men jeg stod i hvert fald der og gloede ind i deres kabiner, der jo unægteligt var noget anderledes end i vores Volvo 240. Ligesom hele bilen var det – for eksempel fordi nogen havde tænkt rigtigt over dens design.
Den første S-klasse (W116) fra 1972 var i mine drengeår med til at forme min opfattelse af, hvordan en luksusbil skulle være.
Mercedes havde i tresserne orienteret sig en del mod Amerika rent designmæssigt, hvilket der i øvrigt også kom smukke biler ud af, og en “Heckflosse” (“Fintail” for er engelsktalende) står også på listen til min drømmegarage. Den første S-klasse fra 1972 var bestemt heller ikke fri for at lefle lidt for amerikanernes smag for det barokke, eksempelvis de førnævnte dobbelte kofangere. Men det var slut med efterfølgeren, for her trådte designeren Bruno Sacco virkelig i karakter: Sacco var italiener og havde i 1975 taget over efter tyske Friedrich Geiger som chef for Mercedes-Benz’ designafdeling og han stod i spidsen for deres design i noget nær et kvart århundrede.
Efterfølgeren (W126) blev den mest succesfulde S-klasse nogensinde.
Den nye S-klasse (med kodenummeret W126) fra 1979 er efter min mening helt afgørende vigtig i den periode og i Saccos karriere, for den lancerede et designsprog for Mercedes-Benz, der skulle vise sig helt usædvanligt holdbart og umiddelbart blev overført til både den første lille Mercedes (190E) og mellemklassebilen (efter tyske forhold, i Danmark kendte vi dem mest som taxi) W124. Ved modtagelsen af den nye S-klasse var der dog ikke umiddelbart vild begejstring, da den store prestigebil ikke havde samme pompøse fremtoning som den gamle med sin tunge chromdetaljering.
Klar, funktionel, smuk. Et Bruno Sacco-mesterværk, som var så fuldstændigt anderledes og moderne end hvad konkurrenterne tilbød på samme tid.
Men der var over det meste andet, for en bil kan jo ikke hedde Sonderklasse uden at være noget særligt. Den nye bar måske i højere grad sine kvaliteter under huden, og var i virkeligheden en stille revolution: Den var lettere, større indvendigt, mere økonomisk, mere velkørende og efter kort tid overgav køberne sig da også, for det var en fremragende bil.
Dette er de konkurrenter, som Mercedes-Benz selv sammenlignede S-klassen med i 1979, og der er vist ingen tvivl om, at den var en generation mere moderne direktionsvogn.
Designet må siges at have fået oprejsning også, for W126’eren var i produktion i hele tolv år og det med kun et minimum af facelift undervejs. Den blev også den mest solgte S-klasse nogensinde, og over 800.000 byggede biler i dén klasse var den en kæmpesucces. Det betyder, at den ikke er nogen sjældenhed som sådan – hverken dengang eller i dag.
Lige min bil er dog noget særligt. Den er som sagt fra 1986, men da jeg fik den havde den kun gået 70.800 kilometer fra ny. Modellen er en 300SE fra efter faceliftet samme år, og den blev solgt fra ny til en dansker i Cannes, og taget med tilbage til Danmark i 1999. Men for det første havde den oprindelige ejer passer helt usædvanligt godt på den, for det andet havde de efterfølgende ejere været Mercedes-entusiaster, der har gjort det samme, herunder aldrig kørt den om vinteren. Så bilen er aldrig renoveret, men bare velholdt. Som i virkelig velholdt. Det er den ene årsag til min begejstring, for den føles virkelig ikke som en 34 år gammel bil, men er alligevel en ægte klassiker (og snart veteran).
Førerpladsen i min nye firmabil: Det er så fremragende brunt og velholdt, at jeg næsten bliver ærefrygtig. Funktionalismen går igen indendøre, men farverne giver varme og klassikerfornemmelse.
Den anden årsag er dens farvekombination: Champagner Metallic mit Brasil Leder – jamen, hør det lige! Det brune læder er så brunt, at det faktisk ligner mørk chokolade, og mine billeder gengiver det ikke i fuld retfærdighed. Normalt foretrækker jeg helt klart en S-klasse med stof, men her er jeg parat til at gøre en undtagelse. Bortset fra slid på førersædets venstre side hvor man stiger ind er det vanvittigt flot for alderen – og det gælder også resten af kabinen. Træet er uden en skramme og fra en periode, hvor Mercedes var gode til det, og alle kontakter og flader er fuldstændigt uden mærker af tidens tand. Der var sågar et sæt måtter med i lyst stof, som virkelig ville give kabinen et yderligere klasseløft – og som må være noget nær umulige at holde i eksempelvis de sidste par dages vejr.
Så jo, jeg er kisteglad for min nye firmabil, der står nypoleret, nyserviceret og på nye dæk og med frisk olie på gearkasse og bagtøj i den grad er klar til Autobahn. Dér skal den ned i morgen i selskab med fem andre klassikere, og jeg er overbevist om, at det bliver en skøn tur.
Men naturligvis vokser træerne jo ikke ind i himlen. Dette er muligvis Danmarks bedste S-klasse, og den skal jeg jo ikke køre i knæ med vinterkørsel og 100.000 kilometer over de næste to år, vel? Næ, det har heller aldrig været planen. Bilen skal tværtimod sælges inden det dårlige vejr sætter ind. Jeg har selv taget den i bytte i firmaet på en anden Mercedes, og min sommerflirt er en del af planen – men jeg er såmænd taknemmelig for også bare et par måneder i en rigtig direktionsvogn. Reelt er den her næsten for fin til formålet, men nu hvor isen er brudt så kan den jo være, at der kunne komme andre klassiske firmabiler til. Jeg krydser fingre, men i mellemtiden nyder jeg livet på Sonderklasse. Flere rapporter følger.
Tillykke med bilen. Hvornår skal de forkromede skærmkanter afmonteres?
Janis Joplin må have haft dig i tankerne, da hun sang:
Oh Lord, won’t you buy me a Mercedes Benz?
My friends all drive Porsches, I must make amends
Worked hard all my lifetime, no help from my friends
So Lord, won’t you buy me a Mercedes Benz?
Bravo – fed vogn! Du kan med garanti nogle federe historier end gennemsnittet, når du en dag (måske) bliver bedstefar. Det er vel det livet i virkeligheden handler om?
Jeg er nået til den alder, hvor man måske begynder at tænke lidt over krydderiet på livet. Hvad skal nåes og hvad er ligegyldigt. Jeg tænker tit på manden på det efterhånden kendte billede med bentley/gruppe c trækket. Ham vil jeg hellere drikke en øl med end med ham, der bor i et typehus/kører A6 i mørk grå og er “fornuftig”.
God dag!
Lækker, lækker sag! Farverne er blandt de bedste, der gives til den model.
Men det er godt nok ikke lang tid, den forbliver din. Er enig i, at sådan en fin bil ikke skal rulle rundt i salt og sne, men er det ikke bøvlet at skulle til at skille sig af med den, finde ny bil osv allerede til efteråret…?
Super. Stort tillykke med det. Sådan en stor Mercer er ikke min favorit, men fantastisk farvekombination! Og som firmabil? Ja tak! Jeg var for 20 år siden chef for Lexus i Danmark, og drønede rundt i store spritnye limousiner. Det er fedt uanset mærke og model!
Men specielt som firmabil er det jo nærmest genialt. Billig i anskaffelse og dyr i drift, så beskatningen er nok en meget fordelagtig måde at køre sådan en stor slæde på? Hvorfor ikke køre i den i to-tre år og nyde den hver dag? Som du selv skriver er der produceret mange af dem, så selvom den er velholdt, skal den vel bruges? Nå håber du får lov at fortsætte legen? Dit firma kunne måske gøre forretning ud af også at lease nyklassikeren ud til andre kunder med firmabil?
Eneste ulempe? Hvor meget får du nu kørt i dine egne biler..?
Damn, så gættede jeg forkert. Mit bud var at al din Porsche snak havde ført til at du skulle have en Youngtimer Porsche 911 som firmabil.
Men tillykke, S-klasse er også en blæret firmabil.
Nu kører du i øvrigt samme hverdagsbil som Thomas Eje der huserer her på Als. Hvis han ikke har fået plader på den Bentley Eight på prøveplader jeg så ham i for nylig.
Jeg er enig med min bror, der er nok af dem, så kør dog noget længere i den. Du skal værdsætte at du arbejder for et eksotisk bilfirma, så du kan få lov til lidt mere end de fleste andre med firmabiler.
Tak, alle sammen.
Bare rolig, @soren-w , jeg skal nok få kørt i mine egne: Jeg glemte faktisk at skrive, at der jo nu er een mindre, for SLC’eren er nu solgt. Hvilket jeg netop gjorde, fordi jeg vidste at S-klassen kom. Men her til morgen har jeg lige været på rundtur i den 30 år ældre Volvo PV 445, i eftermiddag står den på 1966’er Triumph og jeg er ved at varme op til Interceptor – og jeg elsker dem alle.
@ole-jagmann, tro mig, jeg værdsætter det :-)
@skaanning, jeg har faktisk en helt utroligt passende afløser for S-klassen på hånden, og jeg håber den kan afløse den…
Tysk bil med franske labels: Meget charmerende!
@claus-ebberfeld jøsses, du har lige fået ny bil, og så har du allerede den KOMMENDE klar i kulissen!
Din kone må være glad for, at det er biler og ikke KVINDER, du skifter så yppigt og planlagt!
Herrekøretøj!!!
@jakob356 , i virkeligheden synes jeg faktisk at brunt altid er charmerende.
@skaanning , jeg er sikker på at det ville blive vanvittigt meget dyrere, hvis man byttede rundt på de to ting! Og knap så sikker på, at jeg ville kunne skrive offentligt om det. Men jeg tror ærligt talt også, at det her er sjovere.
Hvor er den bare über skøn…
Hvis jeg nu hentede svigermor på 80 år i en spritny e-klasse, så ville hun spørge om hvorfor vi skulle køre Taxa.
Hvis hun blev hentet i din bil, så ville hun straks kommentere og spørge ind til mit nyelige job avancement siden vi nu skal køre så fint….
Jo – der er stor forskel….
Tak, @jimmy-larsen – din svigermor lyder yderst sympatisk :-)
@claus-ebberfeld Fin grosserer-Mercedes. Tillykke med den. “Fint ur”, som min gamle nabo ville have betegnet kilometertælleren….
Bag rattet kan du så overveje, om du skal bruge tiden i weekenden på den åbne vogn, der næppe volder frisuren kvaler – eller om du skulle have anskaffet “ingeniør-udgaven” af Interceptoren – en FF med Maxaret bremser (brugt på fly) ……. – en rigtig ingeniør-bil. Kompleks som bare fanden…..
God fornøjelse under alle omstændigheder.
Tillykke med vognen, det er i særdeleshed en velbygget bil, jeg har selv haft glæde af coupé modellen. Mange af tidens store diktatorer kørte w126, frit fra hukommelsen Idi Amin, Marcos og Pol Pot så er det vel også godt nok til dig.
@claus-ebberfeld tillykke med den store tysker ganger – fint vogntøj!
Som barn af sen-70’erne har man jo set mange amerikanske tjuh-bang-film fra 80’erne og 90’erne, og hér var W126’eren typisk den foretrukne limousine for diverse gangstere. Godt, at der er blevet bygget ca 800.000 af dem, for der er dælme gået mange til i diverse Hollywood-produktioner!
Håber også selv en dag at blive “voksen” nok til en stor Mercedes S – gerne en W108. Har altid vrænget lidt af klassikere med automatgear, men efterhånden som man bli’r ældre (og benene sikkert lidt stivere) , bløder man mere op..
Min far har en utroligt smuk 450 SL / en R107 – selvfølgelig med automatgear og dét spiller altså max…
@claus-ebberfeld Du har helt ret – efter lidt mere end to årtiers klassiker ejerskab kan jeg kun bekræfte mistanken om at bytte om på swingeriet kun er dyrere den anden vej – trust me.
Men Claus, når du nu skal til at skille dig af med din S-klasse, så skriv lige til mig først.
Den vil klæde min passion for guldfarvede Mercere – jeg har haft en 230E W123 og en 300CE W124, så mon ikke det er på tide at prøve en 300SE W126 …
Regnfuld søndag på Hauges Plads i Bolbro…
Kl. 15.22…
Så kommer hr. @claus-ebberfeld trillende i sin W126’er, den lyste næsten lige så meget op som min egen bil, i det grå og triste… ?
Super flot vogntøj!
Det kan jeg kun bekræfte, @claus-n , for jeg var på en ægte retro tour – og blev meget glad, ja:
Foran Brandt’s – ser godt ud der!
Selv skulle jeg i den anden retning – Middelfart ?