Register

18 − 13 =

A password will be e-mailed to you.

Vil du til Cars & Coffee, træf, Stumpemarked, messe eller racerløb i 2023? Så kig i ViaRETRO-kalenderen.

Vidste du, at ViaRetro har en super smart kalender, som viser begivenheder primært henvendt til dig som kører klassisk bil og vil møde andre, der derler din interesse? 

Bemærkt at grafikken siger “2019” for at give den rigtige retrofølelse.

Kalenderen er vist på forsiden med direkte adgang og er endda så smart, at du kan overføre lige netop den begivenhed som interesserer dig, direkte ind i din egen private kalender (Google Kalender, ICalender, Outlook 365, Outlook Live) med et enkelt tryk. Det er vildt moderne – men begivenhederne er typisk forholdsvist retro, så kombinationen giver faktisk god mening.

Og du kan som arrangør af en begivenhed også få den vist på ViaRETROs kalender, så kommer budskabet til alle ViaRETRO-læsere. 

Det er Tina som varetager kalenderopgaven for ViaRETRO, og hun er selv en ægte bilentusiast der strækker sig over både BMW, Porsche og motorcykel, og også selv er flittig træfdeltager. Har du et arrangement som du gerne vil have med i kalenderen, så send hende en mail til: kalender.viaretro@gmail.com med følgende oplysninger:

En overskrift, en lille beskrivende tekst og et foto vedhæftet. Selvfølgelig en dato og et klokkeslæt (og evt. oplysninger hvis det er gentagende start/slut dato). En adresse, og oplysninger om hvem som står bag arrangementet og evt. link med henvisning til hjemmeside/begivenhed. 

Bemærk at man som arrangør af et træf eller anden begivenhed skal huske at oplyse om det ved en eventuel flytning eller aflysning – dette tager ViaRETRO ikke ansvar for. Ligesom altid anbefaler brugere, at man tjekker op på begivenheden inden man tager afsted – uanset om det er et torsdagtræf i Trige eller et historisk race i Tripoli. 

Har du lyst til at se en Porsche 917 in action i år? Så er Classic Le Mans noget du bør have i kalenderen.

Men derudover er det bare at komme afsted. Mine egne helt faste datoer omfatter Retro Classics i Stuttgart i morgen, Techno Classica i Essen i april, Le Mans Classic i juli, Copenhagen Historic Grand Prix i august og Goodwood Revival i september. Hvis jeg kan få slidt slæwerne ind på Villa d’Este ved Comosøen i maj også OG jeg kan få det arrangeret sådan, at jeg kører i klassiker til mindst et par af disse begivenheder, så mener jeg sådan set året som helhed er godt på plads. 

For hertil kommer også Klub ViaRETROs egne ture, hvor det helt giver sig selv, at man kører i klassiker – det er ligesom hele pointen. De ligger på følgende datoer, som man som klubmedlem også godt kan lægge i kalenderen:

  • Løvspringtur 14. maj (Langeland)
  • Gavnø Classic 11. juni (klubstand)
  • Midsommertur 24. juni (Odsherredområdet)
  • Copenhagen Historic Grand Prix 4.-6. august (klubudstilling hele weekenden og middag om aftenen lørdag den 5. – det hele på banen ved Bellahøj)
  • Løvfaldstur 16. september (Silkeborgområdet)
  • Sæsonafslutning 19. november (Fyn)

Selvfølgelig kan vi ikke alle være med til alt – men nøjagtigt ligesom enhver klassiker er bedre end ingen klassiker, så er enhver tur i klassikeren bedre end ingen tur, ikke sandt? Selvom jeg også sidste år var til nogle fantastiske arrangementer rundt om i Europa, så står vores klubkøreture stadig som noget af det bedste henover sæsonen – skøn diversitet og godt selskab i form af både biler og mennesker:

Fra Klub ViaRETROs Løvfaldstur 2022: Bare en skøn tur!
(Foto: Gitte Sehested Lund – ligesom forsidebilledet)

7 kommentarer

  1. HP Thygesen

    #Kalenderen 2023: Skal du til noget?#
    Ja jeg er startet i dag og har købt ny gammel bil … det må jo være en start !!!!!

    Svar
  2. Ole JAGmann

    Jeg har megen rejseaktivitet i år 🤷‍♂️, men foreløbig satser jeg i hvert fald på løvspringstur, CHGP og Munkebjerg Hillclimb.

    Svar
  3. JanVanggaard

    2’weekend i august Nürburg OGP for første gang, tager et par stop undervejs i 911 1970.

    Svar
  4. Michael Valentiner-Branth

    I bedste Retro stil a la Husk Lige Tandbørsten… Trige eller Tripoli… jeg beklager men det bliver hverken eller….
    Det bliver Le Mans Classic, CHGP (glæder mig til at lave mad til Jer med Søren og “Lille Snitter”(Jens Ole), og så har jeg tilmeldt mig Happy Few Racing’s rally weekend i September med temaet Father and Son, Aston Martin only…
    Så ser jeg lige hvad der også kunne passe af Via Ture fra kalenderen der…
    Vi ses derude… Kh M.

    Svar
  5. Kai

    Øj, det var lækker mad, du lavede til CHGP, sidst jeg var med.
    Alene derfor vil jeg gerne tage derind igen, arrangementet synes jeg er blevet udvandet og kedeligt, men maden …
    Er jeg stadig medlem eller gik betalingen skævt sidst? Har min opmærksomhed nogen helt andre steder, i øjeblikket.

    Svar
  6. Michael Sehested Lund

    Første tur bliver til https://www.die-classic-days-berlin.de 6-7 maj. Arrangementet foregår over en 2 km lang strækning på Kurfürstendamm (kræver tilmelding).
    Planen er at køre fra Danmark 4 maj i klassisk bil (det bliver nok i Volvo 1800, sådan en var også med i “Bridge of Spies”) og derefter bruge 5 maj St. Bededag på at køre ad landeveje gennem skov- og vådområdet i Mecklenburg til Berlin.
    Jeg bliver ganske enkelt aldrig træt af Berlin, byen der bare bliver ved og ved med at kunne byde på noget.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.