Det behøver ikke altid være så sofistikeret. Især ikke på en fredag.
Her på Retro Classics i Stuttgart genså jeg i går en gammel kending: Roland Aschs gamle Gruppe A-racerbil, en Ford Mustang. Han kørte den i 1985- og 1986-sæsonerne, og den er vel stort set glemt i det hav af gode racerhistorier imellem de andre store DTM-heltekvad siden. Netop de to sæsoner var brydningsårene mellem de første års Gruppe A med oldschool-heltene fra Rover Vitesse, Volvo 240 Turbo, BMW 635 og Jaguar XJ-S, der var mine yndlingsår. Og så det “moderne” DTM, der startede med Mercedes-Benz’ homologeringsmodel 190E 2.3-16 og kulminerede (efter min mening) med kampene mellem dén og BMW M3. Episk, simpelthen.
Midt i det hele havde vi så Roland Asch, der stillede til start i denne hvide Ford Mustang. Der på det tidspunkt allerede var ved at være en gammel model. Denne generation af Mustang er kendt som “F-body” på Fordsk og det bliver til “Fox Body”, hvis det skal være lidt frækt. Og det skal det, for den lille Mustang startede ikke for godt: Den kom i 1979 hvor oliekrisen stadig kunne huskes, og Ford forsøgte sig blandt andet med turboladning af nogle små spage firecylindrede i den – hvilket ikke duede. Der var også en femliters V8, men den var ret slap – så Fox Bodyen var langt fra Mustangs fordums storhed.
Men i 1982 kom en High Output (alt er relativt: 160 hestekræfter…) femliters og den relativt lette Mustang fik alligevel ben at gå på – og blev basis for Roland Aschs DTM-bil. De første udgaver tunet af Roush havde omkring 320 hestekræfter men det blev hurtigt til flere og Asch kørte sig et par gange på podiet i Mustangen. Med en vægt på 1400 kilo var den hvide Mustang overvægtig og dens undervogn og vægtfordeling ikke på højde med de mere sofistikerede konkurrenter, så det blev aldrig til mere.
Fox Body historien i korte træk.
Udover een lidt interessant rekord: På Avus-banen ved Berlin, der stort set bare er to langsider og to hårnåle, satte Mustangen hastighedsrekord, der efter sigende stadig står. Den nåede en tophastighed på 306 km/t inden Asch skulle i jernet for at stoppe igen – og det er faktisk ikke så ringe, så jeg gætter på, at den femliters V8 på det tidspunkt var begyndt at leve op til sit High Output navn og på det tidspunkt må have haft noget over 350 hestekræfter.
Den ultimative sidste variant – men jeg foretrækker de tidlige “four eyes”.
Og der stod den så på messen, den eksakte bil, og minderne strømmede tilbage: Gruppe A var fantastisk. Og selvom Fox Bodyen langt fra var den bedste af dem, så har jeg altid elsket historierne om den enlige underdog, og det var Asch (og hans teamkammerat) i Mustang. Asch skiftede som bekendt senere til Mercedes, og så gik det faktisk meget bedre, indtil han nogle sæsoner senere havde både sejre på CV’et og nåede andenpladsen i mesterskabet.
Men en Fox Body er alligevel bare en frækkere sag, og på en eller anden måde bedre egnet til bikinier, flossede hot pants og billige stiletter. Alt sammen på den gode måde, selvfølgelig. Hvilket er det irriterende ved de her messer: Nu har jeg fået lidt lækkerlyst efter en Fox Body. Forstår I hvorfor?
jeg elsker også “four eyes” biler, især fox body men også mange af de andre “små” og ofte underkendte amerikanere. De er ofte ikke avancerede, men blot et industriprodukt der skal opfylde et behov af mere simpel karakter, prismæssigt er de til at komme i nærheden af og jeg syntes ikke de er udsat for konjunkturernes udsving i samme grad som eksotiske biler. kundekredsen er måske mere jordbunden og . Kunst, æstetik og svimlende spekulative auktionspriser kan de små europæiske nicheproducenter tage sig af. Håber ikke jeg støder nogen af dem der er handlere.
Jeg kan huske at Foxbody ikke blev set som en rigtig Mustang i samtiden, heller ikke af mig.
Måske den nye elektroniske Mustang også får sin anden ungdom om 40 år?
Det er rigtigt, @audifirs: Jeg mener den dyreste Fox Body nogensinde solgte for nyligt for cirka 130.000 USD, og det er bestemt ikke ret meget for en ami-muskelbil.
@ole-jagmann, det tror jeg mange stadig ikke gør. Og det er vel det samme med Ellerten – også om 40 år?
Man kan leje en Fox(y) body for omkring 1500 kr pr time.
Det inkluderer endda en tur i en glatbane, på slick(s).
Så er der langt til 130000usd :-)
Nu skal man huske at vurdere sådan en vogn ud fra at den i det amerikanske var en mindre, billig og “smart” bil som kunne fåes i nogle mere motorstærke udgaver. En almindelig GT fra midt 80’erne var vist opgivet til 0-100 på lidt under 7 sek. Det tænker jeg nok man kunne være bekendt ude i datidens trafik.
Man skal muligves ikke vente forlænge hvis man vil have et fint eksemplar billigt, da de er rimeligt populære overthere, specielt blandt folk som vil bygge racer. Den er lille og let i betragting af at den er bygget til at håndtere kræfteren fra en 5 liters motor og der er et kæmpe udvalg af perfortmance stumper.
Når motorbøllerne er rigtigt friske roder de sig ud i noget dobbelt turbo V8, og ender lige pludseligt med 800-1000hk i en 1200kg bil. Så er der dømt hvide knoer ….
@westmus, helt rigtigt: godt syv sekunder til hundrede var ikke ringe for perioden, men det kræver dog den opdaterede High Output fra 1982 eller mere.
@kai :-)
Alene navnet Foxy Body gør, at jeg gerne vil have en. Dog helst som Saleen, hvis den findes med de fire dobbelte lygter. Men den er der vist skruet lidt i/på udover High Output eller…?
En vinhandler, fra den vej jeg boede på i min barn-/ungdom, havde sådan en i de tidlige firsere.
Jeg synes, den er som nogle af de vine, han solgte: den er blevet meget bedre med årene.
@claus-n, Fox Body var netop i mange år virkelig underkendt, og det er faktisk først i nyere tid at den har fået lidt anerkendelse. Forskellen til vin er dog nok, at det som regel kun er rigtigt GOD vin, der bliver bedre med årene :-)