850 kubik rakte til en af de allersmækreste skabninger på Le Mans Classic. Og en racerbil med en hel liter var endnu skønnere.
Så overskriften holder. De her biler var små og havde også små motorer. Men kald dem hverken begynder- eller budgetklassikere, som der har været lidt kommentarer om på ViaRETRO – for det er de ikke. Udelukkende for lige at blødgøre de hårde realiteter, hvis Ritt Bjerregaard eller andre lighedsorienterede læser med derude, så har jeg inkluderet en fed lille ting til sidst, som er begge dele.
I går via små veje fra Vejle til Fyn med 1,1 liter under motorhjelmen – bare skønt.
Jeg vil også lige nævne, at jeg kom til at tænke på dette, fordi jeg i går hentede familiemedlemmet fra 1966, den Royal Blue Triumph Spitfire Mk2, som jeg har sammen med min broder og som har været i familiens eje i over tyve år. Dén har 1147 kubik, og i den danske sommer og de jydske landeveje rakte det i går til en pragtfuld tur hvor jeg lommefilosoferede over køreglæde, motorkraft og begrebet sportslighed. Blandt andet. Og jo måtte konkludere, at den lille Triumph har det hele – selv uden at kunne gennembryde de magiske (dengang…) 100 miles i timen, 160 km/t. På Le Mans Classic så jeg, at mindre endnu kunne gøre det.
Kæmpemotorer på to liter og derover bringer nemt een til Le Mans.
Som sagt var jeg jo kørende dertil i min Alpina C1 med den enorme 2,3-liters motor. Men vel parkeret ved siden af den ligeledes danske 2-liters BMW 2002 (den største motor nogensinde i 02-serien…) kunne jeg se lige over på en bilklub for italienske biler – hvor der blandt andet stod en Moretti 850 Coupé. Og bare lige for at sætte det i perspektiv: Der stod også et udvalg af Maserati, der kunne få mundvandet til at løbe – men alligevel måtte jeg bare konstatere, at den enlige guldmetallic Moretti 850 Coupé slog de TO guldmetallic Maserati Ghibli på samme stand. Og nej, jeg KAN ikke helt forklare det – men se den lige:
Dét er nok noget af det vildeste kræs man kan få under en liter, og jeg kunne nærmest ikke få nok af den. Der var utroligt nok tre 850 Coupéer på standen, men den her var den smækreste – ikke mindst fordi den ikke var rød. Den har ALT det jeg elsker ved et bildesign, for selvom den er virkelig vellykket, så er den ikke perfekt. Hvilket nok også er umuligt på en 3,5 meter lang hækmotorbil.
Men jeg var vild med ALT ved den fra dens Dino-agtige forskærmbuer over dens centermotorlook til de ultralækre magnesiumfælge samt generelt bare dens supereksotikerstatus – og så lige tilsat det kuriosom, at den kan alt det monteret med en 0,85-liters maskine bagi. På det praktiske plan tæller det også, at den ER billigere end en Maserati Ghibli – men ikke så meget som motorstørrelsen er mindre. På dén møde hører den helt klart hjemme ovre i supereksotikergruppen og jeg kunne næsten ikke slippe den igen.
Den var jo en gadebil, selvom den tydeligvis blev brugt til pålidelighedsløbs og lidt af hvert – men der fandtes også ligelækre racerbiler med forholdsvist små motorer. Egentlig er det franskmændenes eget domæne på hjemmebanen, men det må blive en historie til en anden gang, for den allerlækreste af dem alle var også italiensk – en Abarth 1000 SP.
Jeg skrev engang en artikel om bildesign med hoftesving, og se engang lige dét der – jeg var totalt forelsket ved første blik. Den stillede til start med tre japanske kørere i Plateau 5, der var totalt domineret af Lola T70’ere, der meget eksakt har en motor, der er fem gange større. Den hurtigste Lola L70 kørte 190 km/t i træningen, den lille Abarth her 116 km/t. Og jeg så den aldrig mere end den ene gang på startgridden til den frie træning.
Mens jeg allermest havde glædet mig til at se Porsche 917 i den klasse, så var Abarth’en her den største positive overraskelse: Hold nu op var var den rent æstetisk bare lige i øjet. At den åbenbart slet ikke duede som racerbil til dette arrangement er en helt anden ting, som jeg tilskriver det klassiske japanske manglende held på Le Mans. For det er ikke sådan, at dén er billig eller en oplagt begynderklassiker heller.
Men de var der også – se herunder:
To Matra Simca Bagheera i den bedste farve, jeg nogensinde har set til modellen. Formentlig også den bedste stand, faktisk. Og når man tænker over hvor mange karakteristika denne franskmand deler med Morettien fra tidligere, så må man erkende, at den virkelig giver værdi for pengene. Og dermed opfyldet kravet for en budgetklassiker.
Da al teknikken er fra de meget mere jordnære Simcaer i franskmændenes halvfjerdsermodelprogram, så er (det meste af…) selve mekanikken heller ikke svær, og dermed kvalificerer den også som en fin begynderklassiker. Og er den fed? JADA, møgfed! Jeg var næsten chokeret over hvad meget jeg lige i dét sekund ville have en Matra Simca Bagheera, og det skulle være i dén farve. Og det gode ved dén drøm er, at den ikke engang er urealistisk.
1300 kubik er to deciliter mere end min Spitfire, og Matraen er tilstrækkeligt forskelligt fra den til at det giver mening. På en-eller-anden bagvendt måde. Det væsentligste punkt er dog nok den sædvanlige konklusion om, at vores hobby har en nærmest uendelig stor spændvidde, og at der vitterligt er en klassiker til enhver smag og enhver pengepung: Det er bare at komme igang.
Claus
1000 SP…
Du deler smag med lille Evie – hun ælsger 1000 SP…
God dag
Og et andet LeMans legetøj …A 110…
Claus, jeg tror ikke Ritt Bjerregaard er blandt læserne, hun checkede ud i januar 2023!
Ja den Abarth racer var fed. Der var andre undermotoriserede biler, der kunne tackle den store bane, fx denne Renault 4CV og Mini Marcos.
Og her kommer så billederne
Mini Marcos
Beklager mine indlæg, men jeg kan ikke ikke oploade mine billeder. De må komme en anden dag.
4CV
Marcos
Igen enig med redaktøren om de små franske biler på Le Mans Classic. Biler med gule forlygter er i sig selv en gave, men i det antal vi så dem på Le Mans var fantastisk. Længe leve SEV Marchal.
Matra Bagheera var min første drømmebil, da jeg som dreng købte MotorJournalen nummer 11 fra 1973 med den gule Matra Bagheera på forsiden. Da jeg 2 år senere så den på biludstillingen i det gamle Bella Center blev jeg skuffet da jeg bankede på den. Den var af plastik !!!. Jeg var for ung og uvidende til at vide, at der var noget der hed glasfiberbiler. Men en Bagheera af første aftapning kunne jeg stadig gerne bruge – og helst i den gule farve den blev præsenteret i, og som også var repræsenteret på Le Mans Classic. Vi må tage min anden drømme-Matra en anden gang. Scalextric-bilen Matra Djet, som var i mange farver på Le Mans, og i øvrigt deltog i løbet, dog måske som René Bonnet.
Og så lige MotorJournalen her til slut
@tocoman, hidtil var den gule også min yndlingsfarve til en Bagheera – også selvom de ikke kom som standard med en lækker sort panter på frontklappen.
Men da jeg så den blå dér – åhhhhh, jeg var var helt færdig! Farven er jo netop IKKE klassisk fransk blå, men en lidt lysere variant af det. Og dét virkede. Begge biler var lukkede, og derfor kunne jeg ikke få billeder af kabinerne, men den ene af dem havde en kabine, der var stort set lige så blå: Det var sindssygt frækt og lækkert. Jeg har stadig ikke glemt det. Farligt…
Det her lignede den ene af dem – men det var mere lækkert i virkeligheden og i en blå bil:
@hjorthoej, udmærket pointe. Men jeg ved der er andre, der ser klassikerstatus med socialdemokratiske briller, hvor man helst ikke skal tro man er noget eller rage op over nogle :-)
@peter-plys-karlsen, man kan måske sige, at de små elsker de små. Og det er fint. Husk at holde hende til ilden, så hun kan hjælpe dig med at gøre den køreklar.
Jeg er vokset op i Fiat og Simca, og Bagheera var også det fedeste i mit univers, sammen med Rancho selvfølgelig.
Har siden været omkring D’Jet og andet fransk og må nok erkende at det er slut med franske biler for mig🤷🏼♂️
Hej Claus
Tak for beretningen fra det franske. Herhjemme er det jo pladdervådt, så mine tanker går sydpå.
1000SP er bare dejlig og en af de bedste af Coluccis konstruktioner. @PeterPlysKarlsen – vi gad godt se din udstillet på CHGP :o) – det er vel Kapelmesterens gamle ikke?
Morettien har du jo tidligere skrevet om, så nok om den – den er køn og findes i flere versioner.
Men du er jo i Frankrig Claus….. Jeg synes, at de franske racerbiler fortjener en mere fyldig forklaring. Det var en Weekend Matiné værdigt.
Du har garanteret set de to “skoler”i mange afskygninger.
Der var dem, der tog afsæt i Panhard og forhjulstræk og der var dem, der tog afsæt i baghjulstræk (læs Renault). Til de sidstnævnte hørte navnlig Alpine (A106 og A108) og sidenhen Gordini (som Renault overtog). Gordini var ret succesfulde i 50’erne og du kender dem fra museet i Mulhouse, hvor den største samling findes. De er alle blå som franske væddeløbsbiler var engang..
Den anden “skole” med Deutsch og Bonnet med deres DB biler (baseret på Panhard-motoren foran) er jo mindst lige så interessant. Det var jo faktisk de biler, der kørte LeMans først i 60’erne med nogen succes i de små klasser, som overskriften hentyder til. De to – D & B – skiltes så, da de hørte til hver deres “skole” og Bonnet lavede så de små Jet/Djet (franskmænd kunne ikke udtale Jet uden et “d” foran). Jeg ved ikke, hvad der blev af Deutsch men forhjulstræk forsvandt med Panhards bortgang (opkøbt af Citroen sidst i 60’erne og sidenhen “aflivet”).
Ind på scenen kommer Matra, der mest lavede andre tekniske ting såsom missiler og alt muligt andet isenkram, som man i den daværende republik anså for nødvendigt. At Dessault, der producerede Mirage jagerfly, måtte opleve at blive nationaliseret 5 gange er blot et pudsigt eksempel på republikkens selvanskuelse.
Der blev lavet TGV og Concorde og… ja, så ville de også lave biler. Det blev så Matra, der købte Bonnets butik, og dermed overtog produktionen af Djet. Djet fik undertiden Gordini-motorer. Men Matra kørte også løb med monopostoer og navnlig vandt de sidenhen LeMans med Pescarolo og alle de andre først i 70’erne (lige efter Porsche som jeg husker det). Fra Matra kastede sig ud i motorsport til de vandt LeMans – det tror jeg ikke er gjort hurtigere i nyere tid.
Men de egentlige racer-Matra har altså et helt andet udgangspunkt end Simca. Jeg husker godt Baghera med de tre sæder på tværs foran. Den var så afgjort charmerende, men den var mere fransk smart end noget andet. Siden kom Murena – der var svanesangen inden Matra blev idemager til og siden underleverandør af Espace til Renault (samlefabrik til små serier). Matra havde fast stand på Retromobile for 20 år siden. Du skrev vist om fabriksmuseet for et par år siden. Nu er det historie altsammen.
Læg mærke til, at mange af disse producenter benyttede glasfiberkarrosser.
Alpine og DB var så lidt i Lotus genren, omend ikke helt så sejrrige i de større klasser. Men Jackie Stewart kørte da Matra til sejr i F1 med Ford motor. Og den blå farve , som du hentyder til, blev netop brugt af Matra til racerbiler, så det er selvfølgelig en måde at gnubbe den lidt beskedne Matra Simca op ad Matra-succesen.
Gordini var vel lidt datidens franske svar på Coventry Climax motorer.
Jeg købte min 1000 SP på Bonhams Auktion i London december 2014….
Den havde stået i en kendt italiensk samling, der blev solgt og spredt ud i verden.
Kapelmesteren har mig bekendt aldrig haft en 1000 SP…. Men det kunne ellers have været en god historie :-)
Korrektion….november 2014…Maranello Rossi samlingen…
Rosso ikke rossi…🙂
Tak, Peter.
Den er noget af det ypperste under 1000ccm., som Abarth lavede. Den vil jeg umådeligt gerne se. Har ikke set en siden Rosso Bianco samlingen i Achaffenburg, der blev spredt for alle vinde for en del år siden – det meste endte dog i Holland.
….. fandt samlingen på nettet. Var det din, der havde “8” påmalet, da den stod i Maranello Rosso-samlingen?
Jamen, nu har du jo skrevet historien, @sport! Men OK, jeg kan da finde nogle billeder til, og så kopiere din tekst :-)
Ja, det er den…jeg er egentlig også glad for den
Jeg håber du får den at se IRL når Evie er færdig med at lege med den…. Den står stadig med ottetallet og Napoli nummerplader på…. Tænk at den har kørt rundt i Napoli og forhåbentlig en dag i Holbæk…
Den kan indregistreres…. Det gør den ikke mindre sjælden😊
@peter Plys Karlsen
Jeg ville med fornøjelse kigge forbi i A310, så den kunne se hvor den kommer fra :o)