Det siger farvespecialisterne Pantone i hvert fald. Jeg ved dog ikke hvor mange bilentusiaster der er enige?
Jeg var slet ikke klar over, at der findes noget som Årets Farve. Men den er god nok og især for Pantone giver det jo lige så meget mening som så meget andet. Årets farve har endda et mere præcist navn: Viva Magenta 18-1750.
Pantone siger, at den er “powerful and empowering”, og i øvrigt er ud af den røde familie. Det er i hvert fald stærk tobak. Måske egentlig en fin sammenligning, da Pantone også siger, at farven har sine rødder i naturen. Jeg fandt en artikel på et rejsemagasin et sted, der viste hvor man kunne rejse hen, hvis man gerne ville opleve Magenta:
Jeg er helt enig i, at det Magenta er en fantastisk farve og elsker også Pantones floromvundne beskrivelse af, hvad det er farven kan:
Viva Magenta is brave and fearless, and a pulsating color whose exuberance promotes a joyous and optimistic celebration.
Well, hvis Magenta er Årets Farve, så må Triumph blive Årets Farvede Bil. Triumph er det eneste bilmærke jeg kender, der virkelig omfavnede Magenta med alt hvad de kunne, og midt i halvfjerdserne tilbød de fleste af deres sportslige modeller i denne pragtfulde kulør.
Fra den lille Spitfire til den store Stag kunne halvfjerdsernes mest fremme i skoene friske fyre og damer vise deres frygtløshed og ungdommelige mod i biler med frækt design, der på mange måder passede perfekt til både perioden og bilerne som sådan.
De føromtalte rejsetip til “Magentaverse” omfatter også et forkølet billede af en række amerikanerbiler på Cuba, hvoraf een er magenta – men så langt behøver man slet ikke rejse. Ja, man behøver faktisk ikke rejse overhovedet – ejheller at holde sig til Triumph, for der var skam andre producenter, der også var med på Magenta:
Som bilmand, der er til farver, vil jeg nærmere anbefale, at man finder sig en Magenta Triumph Spitfire, der burde kunne fås for omtrent det samme som en familierejse til Cuba. Hvis man altså vil være med på Årets Farve og vitterligt er en frygtløs og ungdommeligt modig type. Eller bare gerne vil udstråle at være det.
Hvad siger I til biler i Årets farve?
Bilen Motor og Sport havde en forside en gang i firserne med en 911 i magenta. Lidt mørkere måske, men jeg kan huske at jeg havde Lust til at få malet 2CV’en i den farve. Den endte så med den meget kedeligere Charleston-lakering i 1990, så mon ikke vi er nogle år tidligere ?
Google var desværre ikke min ven mht at finde et billede…
Øjj – een TR6 i dén farve!
Arh, Claus… Det er vist en tilsnigelse at hævde, at Triumph var det eneste bilmærke, der virkelig omfavnede Magenta med alt hvad de kunne.
Chrysler-koncernen havde deres den legendariske FM3 “Panther Pink” (Dodge) / “Moulin Rouge”(Plymouth) :
(Billede fra en Mecum-auktion)
Ahhrrr.. Jeg kunne godt leve med en TR6 i den farve, og måske en VW bus, men det bliver lidt for flippet til mig… Hvis jeg stod og skulle sende en bil til maler, ville jeg nok vælge en anden farve…
Da jeg for mange år siden skulle købe en TR6, var der en magenta til salg på messen i Fredericia. Da jeg dengang var meget grøn mht det tekniske, havde jeg en erfaren mand med på siden. Han kendte den pågældende bil, og kaldte den “vandrepokalen”, idet den var blevet købt og solgt adskillige gange i løbet af årene. Årsagen var tilsyneladende, at mange blev betaget af farven i første omgang, men efter hvedebrødsdagene blev den alligevel for meget.
Selv ville jeg ikke eje en bil i den farve. Skrappe farver passer til visse biler, men magenta passer ikke rigtigt til noget, synes jeg.
Men jeg er også kedelig.
Mens jeg boede i Schweiz for godt 20 år siden, var jeg ude at kigge på en brugt Lancia Kappe SW i en mærgelig lilla farve. Fruen kunne ikke lide farven, den havde en bule i forskærmen og alcantara sæderne var slidte.
I marts var jeg til strengelærer konference i Orlando (jeg arbejder ikke i bilbranchen 🤷♂️), og magenta var den mest gennemgående farve på strengelærernes tøj. Jeg tror så ikke at det er fordi de er de første til at gribe en ny modetrend. Det er en god klassisk hippie farve!
…og så lige dugfriskt fra Miamis F1 Grand Prix, Red Bull optræder med en special lakering udviklet af en fan! Strengelærer?
Er det i orden, at jeg lige springer 2023 over – vi ses næste år.
Det bliver en stor JA TAK herfra!
Ææææælsker Magenta – uanset om det så er til en Spitfire mk4, GT6 mk3, Dolomite Sprint, 2500 mk2, TR6 eller en Stag. Ganske enkelt den skønneste 70er Triumph farve.
Men jeg elskede jo også min Sunbeam Imp Sport i Violet, og opnår jeg nogensinde at få købt min drømme Europa Twincam, så skal den naturligvis være Roman Purple… 😉
Minder mig i øvrigt om denne artikel som jeg skrev på det engelske ViaRETRO for ca. 5 år siden?
https://viaretro.com/2018/04/do-you-secretly-dream-of-a-purple-car/
@christian-v, javist var der andre der var med, men Triumph var virkelig konsekvente. Ift Chryslerd hvor mange modeller i programmet kunne farven fås på? Den er jo fin til lige dén der.
@skaanning, jeg har lige siddet på restaurant ved siden af en tyk dame i en magenta kjolelignende ting. Hun var med på noderne, men det var ikke godt alligevel! Trods størrelsen var hun dog heller ikke en bil, for dér synes jeg faktisk stadig at det fungerer. Det er dog helt klart, at ejeren SKAL have brede skuldre for at bære – ikke bilen, men pøbelens reaktion.
Jeg vil gerne erstatte min nye firmabil med en magenta Triumph Dolomite Sprint, hvis det kunne lade sig gøre!
Hmm, @the-real-stig. Nu kan jeg jo ikke vide hvad 2024 byder på af årets farve, men gjorde mig den ulejlighed at tjekke sidste års farve – det vil nok heller ikke rigtigt hue dig:
Very Peri
A New Pantone Color Whose Courageous Presence Encourages Personal Inventiveness and Creativity.
Jeg vil kalde den lilla!
Very Peri:
@Claus Ebberfeld Farven var i hvert fald en fabriksoption på Dodge-modellerne Challenger, Charger, Coronet (og Super Bee), Dart, samt Plymouth-modellerne Barracuda, Duster, GTX, Roadrunner og Satellite, så det må vist kaldes et ret pænt udsnit af sortimentet i 1970.
I øvrigt skal TO Plymouth Barracudaer angiveligt have forladt samlebåndet i 1970 lakeret i FC7 “Plum Crazy” (Mørk metallic violet) med FM3 “Panther Pink” (Magenta) tag.
Det er godkendt, @christian-v : Mindst ligeså omfattende som Triumphprogrammet.
En anden interesant ting med Triumphs i Magenta er desuden, at den åbenbart solgte fint, samt at der stadig er mange tilbage af dem. De fleste af de billeder jeg brugte i potpourriet et af biler, der er eller har været til salg for nyligt. Så Triumph ramte åbenbart rigtigt nok med den vilde farve dengang i halvfjerdserne.
A fabulous colour on most of the cars you’ve chosen, Claus – especially the Triumphs, which all look great in that shade. I’m not sure about the FIAT 130 coupe, but the 914 also looks very fine in magenta.
Jeg kan se en kommentar ovre på Facebook der mener, at farverne siger halvfemserne for ham, men i min optik er den rene Magenta som eksempelvis Triumph bruger det pure halvfjerdserne, og det er jo også derfor det fungerer på dem, som @tony-wawryk skriver.
Tonen på nyere modeller er sjældent ren Magenta – men det kan nu sagtens være lækkert alligevel. Den her så jeg i dag her i Tyskland, og jeg synes det klæder den:
Det var den her: