Allerførste gang jeg nogensinde kørte på en racerbane var det i en XR2i, så modellen har en ganske særlig plads i mit hjerte. Og ALLIGEVEL havde jeg glemt den!
Dér stod den så forleden på parkeringspladsen ved discountforretningen – et passende sted for de fleste Fordvogne. Men lige dén her virkede lidt utilpasset, og min indledende tvivl om den nu også var en ægte XR2i blev gjort til skamme efter et nærmere kig: Ægte XR2i, javist.
Det her var i ugens løb i Middelfart: XR2i
Jeg kørte sådan een, da den var helt ny, og baggrunden for det var lidt sjov: Ford i Danmark havde i forbindelse med introduktionen af den nye sportslige og hidtil stærkeste Fiesta lavet en storstilet konkurrence, hvor (så vidt jeg husker) hundrede personer skulle køre race i bilen og i et udskilningsløb komme godt på vej til en karriere som racerkører – eller noget. Detaljerne husker jeg ikke helt nøje længere, men jeg gætter næsten på, at man fra Danmark gik videre mod vindere fra andre lande, men det fortaber sig ærligt talt. Men i hvert fald kunne alle og enhver ansøge om at være med, og man skulle igennem noget spørgeskemaundersøgelse på papir (husker I papir?) og sende det ind.
Jeg var vild med forlygtearrangementet på XR2i dengang. Ligesom en Ferrari GTO!
Under alle omstændigheder lød det jo rigtigt sjovt, og jeg søgte – og blev udtaget som een af de hundrede. Tryksværten på mit kørekort var dårligt tør endnu, men jeg må havde skrevet de rigtige ting i resten. Men megen køreefaring havde jeg jo ikke, og da slet ikke i sådan en lynhurtig sag som en XR2i med 105 hestekræfter. Jeg kunne godt lave en håndbremsevending i en Volvo 240 og køre sidelæns på grus, men det var vist det vildeste – så da jeg troppede op på Jyllandsingen til det enorme cirkus med hundrede mand (til to biler!), så var jeg selvfølgelig nervøs. Hver deltager skulle køre to omgange med stående start på tid, så det var trods alt ikke dør-mod-dør racing for alle de grønne deltagere. Sikkert en god idé.
Motoren var den gamle CVH-maskine på 1,6 liter og 105 hestekræfter.
Det var sært nok ikke den fulde Jyllandsringen man skulle køre på, men en særlig variant, hvor der på inderbanen var etableret en græs/grus-sektion, så disciplinen man skulle køre faktisk virkede mere som rallycross. Det forstår jeg ikke den dag i dag, men jeg husker at det løse underlag i løbet af dagen selvfølgelig blev mere og mere opkørt, og at der til sidst dannede sig et grimt hak ved overgangen tilbage på asfalten, som (så vidt jeg husker) tog livet af den ene XR2i.
Bagfra var XR2i knap så spektakulær.
Men vanvittigt spændende var det for mig helt grøn bag ørerne kommende racerkører – der dog hurtigt indså, at der var nogle rigtigt hårde drenge med i feltet: Jeg kunne se de venstrefodsbremsede ind i de to hurtigste asfaltsving, og det var en teknik jeg kun havde læst om. Der var en minimal opvarmning i en køreskolebil, men derefter var det bare ud at køre de to omgange med stående start hurtigst muligt. Da jeg endelig kom ud i XR2i’eren husker jeg selve køreoplevelsen som svagt undervældende, da bilen trods alt var en helt utunet standardvogn – og jeg var alt for god ved bilen, da min mekaniske sympati forbød mig bare at høvle direkte hen over den på det tidspunkt ret brutale kant ind på asfalten. Igen frit efter hukommelsen endte jeg midt i feltet – og var ærligt talt lidt skuffet over det, men det gav mig dog den ballast i livet, at jeg tidligt tik slået fast, at jeg ikke er verdens hurtigste racerkører, men heller ikke den langsomste. En viden jeg bærer med mig den dag i dag.
Jeg har ingen billeder fra Jyllandsringen dengang, men de spritnye XR2i’eren fik altså tæsk!
Sammen med en vis kærlighed til XR2i’eren. I sagens natur var oplevelsen dengang i 1989 (mener jeg det var) i den første generation med den gamle CVH-motor med 105 hestekræfter, men lige motoren gik jeg faktisk mindre op i. Jeg har altid syntes at XR2i’s lygtearrangement á la Ferrari GTO var rigtigt frækt, og det fulgte modellen igennem dens levetid, så den var nem at kende, når man så den i bakspejlet.
Med den senere Zetecmotor med 16 ventiler blev XR2i rigtigt hurtig – hvilket dengang betød, at den kunne gennembryde 200 km/t-muren.
De sidste varianter fik den brandnye Zetecmotor med 16 ventiler og 130 hestekræfter, og SÅ blev XR2i til en ægte lommeraket – men dén fik ikke sådan en storstilet lanceringskampagne, så den har jeg aldrig kørt.
Jeg har heller aldrig haft en Fordvogn, men efter mødet med den hvide XR2i har jeg skam kigget, og de er faktisk ikke helt almindelige længere. Sådan een med Zetecmotor ville nu ellers ikke være så ringe som gadebil, når jeg nu ikke blev racerkører…
Ja, jeg ved ikke hvor de blev af…..XR2i, som jeg slet ikke har nogen erindring om eksisterede.
De er vel endt samme sted som XR2erne, som jeg til gengæld tydeligt husker…..DE var fede biler, altså XR2 uden i.
Sålænge dervar en Peugeot 205 GTI såe….. nogle biler har bare ikke det femte element over sig som lige gør forskellen. Men kørte sikkert godt.
Jeg tænker også at Golf GTi og Peugeot 205 GTi løb med det meste af opmærksomheden. Der var vist også nogle sporty udgaver fra Citroën, Renault, Opel og Toyota, men hvem husker dem?
“mekaniske sympati”
Den sætning har jeg aldrig kendt, men har altid levet efter den.
Er mere til den første Fiesta XR2
Så denne i Bremen, flottere end ny tror jeg.
De har et stort plads i hjertet,, eftersom jeg var Ford lærling i XR tiden fra 1982-1986
Du er ikke den eneste, @juhle – se bare @prip, der også foretrækker den tidlige XR2. Jamen, det gør jeg også selv! Men de er faktisk meget dyrere i dag – og det var ligesom heller ikke dem vi kørte i på Jyllandsringen dengang, så det er en anden historie.
Men @lars-d har ret!
@soren-w: Der var en Renault 5 GT Turbo, som jeg og mange andre husker aldeles godt…
Jeg glemmer den aldrig. Min god ven havde en halvdød Escort som var til service, og lånebilen var en XR2i af den senere aftapning.. Vi rundede da 200 km/t i den lille bil, det er en oplevelse der sidder fast.
Op mod slutningen af 80’erne boede der en fyr i Herlev, der var i lære som autolakerer, og han kørte XR2i. Han havde lakeret den metallic mørk (blå/lilla, som jeg husker det), og så lavet grafik i lakken med magneter der trak noget af det metalliske sammen, så der ligesom var figurer og streger i lakken.
Det så faktisk meget fedt ud.
@soren-w Vi er rigtigt rigtigt mange, som husker Opel Kadett GSi 16V.
Det er vi nemlig, @claus-n :-)
Jeg er så heldig at jeg er ejer af en xr2
En rs turbo
En rs1800
Mangler lige xr2i som jeg har fundet
Faktisk bør man se at anskaffe sig en Fiesta ST150, de er til at betale – endnu!