MX5 er ubetinget den allerbedst kendte Mazda MX, men den var langt fra den eneste, endsige den første.
Jeg vil helt subjektivt tro, at MX3 er den næstmest kendte og dernæst MX6 – og med den nummerering er det jo nærliggende at tro, at den første MX hed MX1. Men nej, den første hed MX-81 og er fra – ja, 1981.
I denne sammenhæng stod MX for “Mazda Experimental”, og det må siges at være opfyldt til fulde med MX-81: Den var aldrig tænkt som andet end en udstillingsbil til Tokyo Motorshow i 1981, og Mazda gik grundigt til værks. Den tekniske basis var den dengang nye 323, men efter at Bertone havde været i gang med projektet kunne man ikke genkende hverdagsfamiliebilen længere.
Ja, man kunne faktisk ikke engang genkende bilen som en Mazda, endsige som en japansk bil i det hele taget: Bertones Marc Deschamps havde givet kreativiteten fuld gas, og undervejs ikke bare kreeret en fiks lille coupé, men også forsøgt at genopfinde rattet.
Lige dét er sjædent lykkedes nogen, og heller ikke her. Men alt andet var virkelig radikalt for Mazda, og MX-81 står stadig som den måske vigtigste MX nogensinde – bortset fra MX5, vil jeg så lige tilføje. Også en af de mest vellykkede (her må man så igen sige “bortset fra MX5″…), og det er mig bekendt også den eneste, som Mazda siden har fået restaureret.
Det blev gjort for et par år siden i Italien i forbindelse med lanceringen af en-eller-anden uvigtig ny bil, og dermed er historien egentlig komplet. Prototyper som denne handler kun om at vise flaget og skabe opmærksomhed. Hvorvidt det er lykkedes særligt godt for Mazda er et åbent spørgsmål, for jeg ser ærligt talt MX-81 meget mere som en Bertone. Men sådan er der så meget. Mazda fik dokumenteret restauringen med en fin lille film på halvandet minut, der kan ses herunder:
Hvis man har bedre tid og vil forsøge at forstå den japanske og italienske forbindelse bedre, så han Mazda også lavet en femten minutter lang dybere film om dét emne. Den kan man så tage til aftenkaffen – man finder den hér: Mazda MX-81 | The Shape of Time
Altid godt med noget genbrug. Bertone solgte samme design til Volvo, Citroën og Reliant… Rækkefølgen er jeg dog ikke helt sikker på:
https://en.wikipedia.org/wiki/Volvo_Tundra
Volvoen er fra 1979. og ud af en Volvofamilie har jeg altid syntes, at dén var virkelig kræs. Jeg skrev faktisk om den for over ti år siden netop i forbindelse med genbrug: https://viaretro.dk/2010/12/tundra-quartz-og-deja-vu/
Så ja, Mazdaen her var allerede som ny i 1981 i høj grad med på tidens tand om genbrug. Og det bliver jo bare endnu bedre af, at Mazda så genbruger dens nyhedsværdi fyrre år senere. Det er nærmest smukt!
Mazda eXperimental. Egentlig lidt sjovt at denne modelbetegnelse endte på MX5. Den er da om noget konventionel. Ikke at der er noget galt i det.
Bilen har nogle virkeligt fine proportioner, og der er en spændende dynamik i fladerne – synd at Mazda ikke havde modet til at omsætte nogle af ideerne – OK klaplygterne kom med på Mazda 323F. Hvor er de i øvrigt henne i dag?
Som nævnt ovenfor turde Volvo heller ikke, men Citroen gjorde og fik en gedigen succes med BX.
En anden afbrænder er Giugiaro’s Porsche Tapiro, som desværre var alt for smart for Porsche mgmt.
@the-real-stig, jeg tror du har ret i, at Tapiro var for smart, og det skrev jeg også om engang her: https://viaretro.dk/2011/12/porsche-med-kant-tapiro/
Den var SÅ moderne og italiensk at se på, at det ville være decideret sært at have den på programmet samtidigt med den konservative og meget tyske 911.
323F? Sådan en kiggede jeg på som konebil for en to-tre år siden. Den var dog alt for rusten og rød japanerlak fra halvfemserne falmer åbenbart på en meget ærgerlig måde. Mekanikken er ellers ikke til at slå ihjel.
Jeg synes i grunden mere, at det ligner et Gandini design. Det skyldes nok mest linjerne ved hjulene/skærmene. Vellykket så absolut med tydelig input/inspiration til den senere BX.