Register

nineteen − seven =

A password will be e-mailed to you.

Tundra, Quartz og deja vu

Nogle prototyper går over i historien, andre bliver glemt: Disse to er tættest på det sidste, men vil alligevel virke sært bekendte for de fleste – deja vu? Nej, faktisk nærmere det modsatte.

Man kan ikke opfinde den dybe tallerken flere gange, og på samme måde er der trods alt grænser for hvordan en bil kan se ud. Prototyper udforsker ofte disse grænser, og deres formsprog kan nemt være for progressivt til den tid de bliver vist i. Ofte finder formsproget så i modereret form vej til gadebilerne, og det er de to biler her eksempler på. Det pudsige ved de to er, at de i prototypeform blev vist som et mærke, men idéerne genoplivet som et andet.

Skarpe kanter, rette linier, grove plastdetaljer: Bertones Volvo Tundra fra 1979.

Ok, så enkelt er det selvfølgelig ikke, for prototyper er sjældent gennemarbejdede og produktionsklare – som navnet siger. Det var Volvo Tundra heller ikke i 1979, da Bertone viste den frem. Tundra var baseret på Volvo 343, men var ellers funktionel og kørende. Volvo bed ikke på, og Tundra fik derfor ikke indflydelse på Volvos formsprog. Men det gjorde den på Citroëns, for Bertone designede nogle år senere BX’eren for dem, og det er helt tydeligt, at de to biler er i familie. Designmæssigt, altså. Nu passer det også fint til Citroën med futuriske former og detaljer, men jeg kan ikke lade være at tænke på, hvordan det var blevet modtaget, hvis Volvo havde taget handsken op. I stedet sad de i mange år fast i en kubistisk periode.

Skarpe kanter, rette linier, grove plastdetaljer – øhja. Citroën BX fra 1982. BX blev aldrig tilbudt som tredørs, i øvrigt.

Pininfarina har kun kortvarigt arbejdet med kubismen, men i 1981 præsenterede de en prototype over en basisbil, der i den grad var kantet: En Audi Quattro fik kortet bunden op, kanterne slebet af og så blev formerne til Quartz støbt – nok den smukkeste Audi, der aldrig var.

Ultraenkel front, hvor der i princippet kunne sidde et hvilketsomhelst logo på.

Også den var en kørende prototype, og var heller ikke tænkt som andet end et blikfang på Geneve-udstillingen det år. Efter en kort turné stillede Pininfarina Quartz hen, og de og Audi arbejdede videre. Men Quartz virker alligevel bekendt, ikke? Joda, for mange år senere dukkede de små men markante lygter og den skarpe hoftelinie op igen – nu dygtigt opdateret og fintunet til halvfemserne, men Pininfarina var tydeligvis inspireret af samme kilde som dengang i firserne.

Men med en scudetto indopereret er det tydeligvis en Alfa Romeo-front, og en en smuk af slagsen.

Begge bilers produktionsudgaver var moderne, da de kom frem i henholdsvis firserne og halvfemserne, men det er sjovt at se hvor hurtigt BX’erens modernitet egentligt fordampede: Jeg var slemt imponeret af en kollegas BX Sport i sluthalvfemserne (den med to dobbelte Weber-karburatorer – den lød bedre end nogen anden Citroën jeg kender), men allerede dengang lignede den noget fra en anden tid. Og i dag er en velbevaret BX et fint eksempel på firserfuturisme, inklusiv plastik og det hele.

[nggallery id=53]

Ingen kommentarer

  1. Claus Ebberfeld

    Ups, Jeg var åbenbart kommet til at deaktivere kommentarerne, jeg beklager. Kedeligt, når nu det så åbenlyst er et stærkt kontroversielt indlæg…

    Men nu er der åbent for Jeres perspektivering og designanalyser.

    Svar
  2. Claus Ebberfeld

    Mjah, en BX er helt afgjort alt, alt for moderne til mig, Morten. Selvom jeg ikke helt kan præcisere hvorfor, så er en BX bare ikke noget for mig. GS, CX, XM – jo, det går. Men BX? Jeg forstår det ikke helt selv, men den tiltaler mig bare ikke rigtigt. Jeg vil faktisk hellere have en Anadol.

    Svar
  3. Morten H

    Ja, jeg har jo 2 BX’ere bag mig.. Kan heller ikke helt forklare det, men jeg er bare afgjort til/for BX’ere.. Måske fordi min far har haft en 5-6 stykker, og kørte BX de år jeg fik kørekort?

    Men du har nok ret – en BX’er sender (i hvert fald i mine øjne) nogle ret utvetydige signaler – det er en meget ærlig bil, hvis man kan kalde det sådan?? Indbegrebet af frankofil 80’er bil – og I nok IKKE det perfekte match. Men måske præcis derfor kunne du lære noget?

    En XM er der jo noget mere format over, og de kan findes til næsten samme pris som BX’eren, men er jo langt mere moderne OG komplicerede. Jeg har kun haft en XM, og jeg tror ikke det bliver den sidste…

    Svar
  4. Dennis

    Jeg ville faktisk rigtig gerne have en BX 16 Valve, hvis man ellers kunne finde en ordentlig en med et lavt kilometertal. Så faktisk en rigtig flot sort 16 valve i Japan, af alle steder. Uploader nogle billeder i galleriet.

    Svar
  5. Ølholm

    Jeg tillod mig at henlede opmærksomheden på det manglende kommentarfelt, da jeg følte, at der blev begået en grov uretfærdighed – den mest interessante Audi-konceptbil er så afgjort ingen af de ovenstående, men i stedet Audi Avus, der i starten af halvfemserne gjorde en præpubertær Ølholm særdeles interesseret i det tyske bilmærke! Nøøøj, den var fin!

    …Interessen døde dog hurtigt ud. Oh well…

    Svar
  6. Claus Ebberfeld

    Av, jeg har fået en Anadol i øjet! Men altså, kroehl, jeg tænkte på de tidligste A1, som er meget, meget pænere: Designet er af Tom Karen, og her er et eksempel: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/tr/thumb/3/3f/Ana039.jpg/800px-Ana039.jpg

    BX’erens ærlighed kan jeg egentligt godt lide. Det er dens ærgerlighed, jeg har det svært med: De store mængder af ringe plastik både ude og inde er for meget for mig. Nej, for mig er det altså endnu en af de biler, som jeg ikke helt kan se som klassikere. Og dog har den lidt mere potentiale end en Fiat Punto…

    XM’eren tør jeg heller ikke rigtigt vove mig ud i pga. elektronikken, så min første Citroën kunne godt blvie en GS eller GSA: Billigere end CX, meget mere spændende motor, og ganske flot design.

    Svar
  7. Claus Ebberfeld

    Hm, Avus var jo et rent stilstudie – kunne den overhovedet køre? Men jeg husker den godt, var også selv ret imponeret. Og dens overgjorte former har da på en eller anden måde haft større indflydelse på Audis linie sidenhen, men jeg synes nu ikke den er mere interessant end Quartz: Jeg, skeptikeren, maskinstormeren og bagstræberen, foretrækker nok bare lidt mere virkelighedsnære konceptbiler. Avus var kun en smule bedre end den dér langt ude-Mercedes Biome fra fantasiens psykofarmafrigjorte overdrev.

    Svar
  8. Claus Ebberfeld

    Avus har altid lignet netop det, Lars – en skulptur, der var skabt til at blive lavet i blank 1:18-udgave. Joeh, ganske flot, men jo ikke en linie, der har haft den store indflydelse på noget bagefter. Imponerende, men på sådan en lidt “hvad så nu”-agtig måde. Men OK, hellere den end en Anadol.

    Svar
  9. Dennis

    Der var sådan en Anadol med i dette års Peking-Paris rally. Mener den vandt sin klasse foran Aston Martin DB5.
    Det er da ret imponerende.

    Svar
  10. Claus Ebberfeld

    Spændvidden i feltet er også imponerende: Anadol til Aston Martin. Og så en DB5 – det kan kun være en brite, der valgte at køre Peking-Paris i sådan en.

    Svar
  11. Dennis

    Ja naturligvis. Det havde efter sigende kostet 200.000£ bare og forberede den til løbet.

    Svar
  12. Claus Ebberfeld

    Hmm, det taler jo for Anadol! Mon ikke man kan købe cirka to hundrede reserve-Anadol’er for den pris? Men der er nu noget fedt over at vælge en fornem supercruiser til at blæse gennem ørkenen – mens puristerne panikker over fedtfingre på deres Bond-replica-DB5’ere.

    Svar
  13. Claus Ebberfeld

    Ja, det er i hvert fald ikke verdens grimmeste bil – Tom Karen kunne også godt. Og tænk lige at komme på Atletion i en Anadol. Der er nok større chance for at møde en DB5.

    Svar
  14. Jensby

    Fandt lige ud af at Tom Karen åbenbart er manden bag Bond Bug som er en de her specielle microbiler jeg ville elske at køre rundt i her i byen. Fortryder stadig jeg ikke købte den Messerschmitt jeg var ude og prøve for en del år siden – det vil være kult at have sådan en threewheeler som daglig hack til og fra job :)
    erik

    Svar
  15. Claus Ebberfeld

    Bond Bug er faktisk ikke nogen dum bil: Ofte latterliggjort i dag, men i perioden blev den egentligt modtaget som et relevant bud på en mikrobil. Og så er den jo fantastisk halvfjerdserfuturisme til få penge.

    Svar
  16. Lohmann

    kroehl: BX har ikke et rent stålkarrosseri. Den var faktisk en af de første personbiler med glasfiber bagklap (og vist også frontklap) fremstillet med BMC/SMC processen.
    BX’eren er muligvis noget 80’er grim, men alligevel kunne jeg sagtens finde på at købe en, nok mest på grund af dens ‘jeg-er-fransk-anderledes-og-sær’-attityde. Ville dog helst ha’ en CX’er, den har alt den franske 70’er charme man kan drømme om (inkl. rust mareridt).

    Aston Martin DB5 til Peking-Paris rally – Er det meget mere ekstremt end manden i min naboejendom, som bruger sin Maserati Biturbo her i vinteren?!

    Svar
  17. Claus Ebberfeld

    Det var også det jeg hentydede til med BX’erens ærlighed: Den ser plastikagtig ud, fordi den er åbenlys i sin brug af plastik.

    Lohmann, JA: Det er liiiidt mere ekstremt at køre Peking-Paris i en tre-millioner-kroners bil end at køre i Maseratis mest udskældte model om vinteren.

    Svar
  18. jewer

    Mest imponerende er det dog at Maser’en holder til at blive brugt til vinterkørsel. Gad vide hvilket rustbeskyttelsesmiddel han bruger?

    Svar
  19. Claus Ebberfeld

    Der er også en del plastik på en sen Biturbo, men det er jo næppe forklaringen.

    Jeg husker et år hvor Alfista og jeg kørte til biludstilling i Belgien – temaet var Maserati, vi kørte i hans Biturbo og jeg mener det var januar/februar eller deromkring. Det var i hvert fald pletvis glat, men det gik faktisk fint hele vejen. Det er lige før jeg vil sige, at enhver bil med spærredifferentiale er en god vinterbil. Det VIL jeg have næste gang!

    Svar
  20. kroehl

    @Lohmann: Nej, jeg ved godt at den ikke er rent stål, men det er jo lidt svært nu om dage at differentiere mellem chassis og karrosseri. Det var nu mere ment som “i modsætning til Reliant som (formentlig) ville have bygget bilen som en glasfiberkonstruktion, blev den hos Citroën bygget som en unibody i stål og med kunststof paneler”.

    Jeg mener også at skærmene var af plastic….

    En Biturbo om vinteren. Det må være som at køre rundt i en enorm, udhulet sukkerknald…..

    Svar
  21. Dennis

    Har vist set den Maserati du snakker om Lohmann, komplet med T-hansen hjul (ihvert fald om sommeren). Jeg havde et lille lyskryds øjeblik med ham sidste år i min Rush.
    Man må tage hatten af for at han kører i den om sommeren, men om vinteren, det kræver dedikation.
    Har faktsik på fornemmelsen at han bor ret tæt på mig, bor du på Frederiksbjerg Lohmann?

    Svar
  22. jewer

    ‘Quote’ Claus: jeg husker et år hvor Alfista og jeg kørte til biludstilling i Belgien – temaet var Maserati, vi kørte i hans Biturbo og jeg mener det var januar/februar eller deromkring. Det var i hvert fald pletvis glat, men det gik faktisk fint hele vejen. Det er lige før jeg vil sige, at enhver bil med spærredifferentiale er en god vinterbil. Det VIL jeg have næste gang ‘unquote’

    Jeg tænkte nu ikke så meget på mekanik og køreegenskaber – mere på rust ;>)

    Og ja; en bil med spær er sk*degod om vinteren. Min Mercer har ASR og den retter sig bare ind uanset hvor meget speeder den får – aahhh – med måde, naturligvis:>). Min 75’er har mekanisk spær – og det synes jeg faktisk er endnu bedre end Mercer’ens ASR – hhmmm…må snart se at få den 75’er på plader igen!

    Svar
  23. Lohmann

    Dennis: Ja, jeg bor på Frederiksbjerg; Marselis Boulevard. Og vinterfælgene er heldigvis langt pænere end de der t-hansen!

    Spær er savnet af mange om vinteren; så en strandet Passat i dag, som ikke kunne andet end at lave hjulspin. Senarie: noget så fredeligt, som en kantstens-parkering foran hovedbiblioteket!

    Svar
  24. Bo Frederiksen

    BX : kan der i dette forum bringes klarhed over modellens oprindelse ? – VAR den færdig-designet til Daf netop da Volvo overtog Daf Personbilsproduktion, og solgt til Citroën fordi Volvo havde en anden smag ?
    Facts please ;-)

    Svar
  25. Claus Ebberfeld

    Jeg elsker facts: Kan desværre ikke selv bidrage med mere end det ovenstående. Andre factryttere er velkomne til at byde ind.

    Siden jeg skrev dette indlæg har jeg sågar også diskuteret Citroën BX som hverdagsklassiker med Autoentusiasten. De er jo ved at være sjældne!

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.