Det er pudsigt, at gadebilen Dino fra 1967 aldrig måtte hedde Ferrari – når den i virkeligheden er endnu mere Ferraris kerneværdier end de fleste store Ferrarier. Og i øvrigt er blandt de smukkeste.
Ferrari har altid levet højt på en arv og masser af succes i motorsport. Men Enzo Ferrari var stålsat på, at en Ferrari skulle have tolv cylindre, og de sekscylindrede blev derfor kaldt Dino efter hans søn.
I virkeligheden har Dino dog mere motorsport i blodet end langt de fleste andre Ferrarier: De sekscylindrede Dino-motorer (og der var ret mange forskellige af slagsen) var oprindeligt tænkt til motorsport, og først i 1965 blev det relevant at tænke på den sekscylindret motor i en gadebil. Men kun fordi motorsportsreglementet blev ændret, så visse motorer skulle være baseret på en gademotor, der var bygget mindst 500 af. Så opstod idéen om en mindre gadesportsvogn.
Hele Dinohistorien handler om det her: Motorer. Man kalder dem ofte bare “Dino-V6’eren”, men det er en kæmpestor familie af primært racermotorer. Den 2,4-liters i den mest almindelige Dino er den eneste, der er bygget af Fiat.
Men selv denne gadesportsvogn baserer sig i hvert fald designmæssigt også meget, meget tæt på en racerbil – mere end nogensinde før hos Ferrari: I 1966 skulle Ferrari have kæmpet med om titlen for toliters racersportsvogne med Dino 206 S – som der skulle bygges 50 af, før de måtte køre med i Gruppe 4.
Ferrari Dino 206SP: Linierne er stort set på plads.
Det nåede Ferrari ikke, så den nye Dino kom til at køre med som prototype imod mere hårdkogte konkurrenter. Designmæssigt lænede den sig op af sin storebroder, den fireliters V12-motoriserede 330. Og det var ingen dårlig ting.
Og det er dét design, der levede videre i Pininfarinas studier i midttresserne: Bølgende, sensuelt og muskelsvulmende – i mange forskellige varianter, men alle ligner det vi i dag forstår ved en Dino. Ikke mindst den spektakulære prototype, som Pininfarina viste i Paris i 1965, Berlinetta Speciale, der trods at den helt åbenlyst var afledt fra racerbilerne var tænkt som en gadebil.
Samme tema, men nu med lygter, lyddæmpning og gadedæk – stort set en Dino?
Den originale prototype fra 1965 kommer til salg på Artcurials auktion i Paris i februar, og deres udsendte vil være med på sidelinien, men byder ikke: Vurderingen er mellem 4 og 8 millioner Euro.
Det kan have været en test fra Ferraris side, for han var på tynd is her: Godt nok havde hans gadebiler hidtil haft motorsportsimaget med i bagagen, men ingen var så tæt beslægtet med en racerbil – herunder den første Ferrari med centermotor. Hvem ville dog have sådan en upraktisk vogn?
Ganske mange, viste det sig, for designet vakte pæn begejstring, og Ferrari og Pininfarina arbejdede videre med det. Reelt var Specialen stadig en racer (herunder med langsliggende motor og kæmpestort bagpanel, der åbnede ned til al teknikken ), og det blev senere rettet til: Den tredie prototype fik tværliggende motor, der gav bedre plads i kabinen, og taget blev lidt højere – plus at der faktisk blev lavet bagageplads. En god ting.
Den færdige gadebil i tolitersudgave fra 1967.
Og således debuterede Dinoen som ægte gadebil i 1967: Stadig med toliters motor, fuld aluminiumskarosseri og som Ferraris mindste og billigste bil – og derfor også uden navnet, men som “Dino 206 GT”. En uhyre smuk vogn, der også blev rost for dens køreegenskaber og for den sags skyld hastighedspotentiale på 235 km/t.
Den var dog stadig for meget “gammeldags” Ferrari til at egne sig til rigtig masseproduktion, og der blev kun bygget cirka 150 styk. Der selvfølgelig i dag er uhyre eftertragtede og koster derefter.
Den Dino vi alle kender og elsker er derfor dens umiddelbare efterfølger, 246: Her arbejdede Ferrari og Fiat tættere sammen, og eksempelvis motoren var lavet hos Fiat ligesom karosseriet nu var i stål. Der blev faktisk også lavet talrige justeringer på designet (herunder muligheden for en version uden tag), men fuldstændigt i tråd med Pininfarinas oprindelige perfekte og harmoniske linier: Man ser kun at 246 er højere og længere, hvis den står ved siden af en 206GT. Og det sker aldrig!
246 GT, den Dino vi alle kender: Den perfekte Ferrari for klassiker-entusiaster. Bemærk at bagagen skal være af en vis kaliber for at passe til bilen: Vi er trods alt oppe i halvfjerdserne her.
På det tidspunkt var næsten alt racet sorteret ud af Dinoen, der nu var en fin GT-bil i direkte konkurrence med Porsche 911. 246 er helt sikkert en (endnu) bedre gadebil end den oprindelige Dino 206 og faktisk er det meget muligt, at den er perfekte Ferrari (trods det manglende navn) for de fleste entusiaster: Så smuk (har jeg nævnt det? Den er så smuk!), så velkørende, så involverende, så praktisk (for to personer) og så hurtig, at man reelt ikke behøver mere. Hertil kommer, at det hele er god solid analog mekanik, der ikke koster en halv arm (målt i relative Ferrari-armlængder) at holde kørende og reelt også er indenfor rækkevidde for hjemmemekanikeren.
Desværre er summen af Dinos dyder så høj, at modellens anerkendelse er steget eksplosivt de seneste år – og derfor også dens pris. I mange år var den en slags hemmeligt bud indenfor Ferrari, men det er endegyldigt slut. Det er slemt for os, der gerne ville eje en – men det er også slemt for de, der bare gerne vil se een: For i dag ser man sjældnere og sjældnere Dino på gaden, fordi ejerne er blevet mere ømme overfor dem. Det der engang var en “billig-Ferrari” er i dag en millionbil.
Det er særligt ærgerligt, fordi Dino i mine øjne er en af de smukkeste Ferrari nogensinde. Eller hvad siger I?
De fleste Ferrarier fra 60erne synes jeg er smukke biler, men de blev overgået af Dino, der også i mine øjne er den smukkeste Ferrari af dem alle. Selvom der ikke står Ferrari på den…
Tak fordi du viser Dinoen i orange. Min Dino skal teoretisk set være orange. Apropos sjældenhed, så var der en Dino med til Munkebjerg Hillclimb for et par år siden. Det var dejligt at se en Dino i dens rette element. Smukt…
Velbekomme, @soren-w .
Jeg vil dog mene, at en Dino i hillclimb eller på en racerbane ikke er i dens rette element: Den var godt nok oprindeligt født som tankegods aflagt fra en racerbil, men da dens udvikling nåede til 246, så var der ikke meget race tilbage – men til gengæld en fin GT-vogn.
Og så tror jeg nok, at min Dino skulle være gul.
Dino 246 er også min absolutte yndling Ferrari.
Det allerbedste ved den er måske lyden fra det V6 cylindrede mesterværk. Lyden er meget karakteristisk med flere forskellige mekaniske følgelyde og en karakteristisk mekanisk syngen et-eller-andet-sted-fra.
Det samlede lydbillede er komplekst, pulserende, umiskendeligt fuldblod – og ganske guddommeligt, selv om der altså kun er tale om en fattigmands-Ferrari.
Iøvrigt er lyden på gade Dino’en meget, meget tæt på racerne, Dino 246 F1 fra 1958-60 og Dino racersportsvognene, både de frontmotoriserede 246 S og de senere 246 SP og 206 S.
Hør selv:
https://www.youtube.com/watch?v=h4eJW6oUVHY
https://www.youtube.com/watch?v=O29lZSFfDIk&list=PLZ3gnG124HTCic5obFxBEquat0rajW69G&index=14
https://www.youtube.com/watch?v=5nRASIfDI8U&list=PLZ3gnG124HTDSbDIOshMlaiThDF6p9xbv&index=15
https://www.youtube.com/watch?v=jDGwC-Xchw0&index=16&list=PLZ3gnG124HTDSbDIOshMlaiThDF6p9xbv
https://www.youtube.com/watch?v=BFor5sZ81eM&list=PLZ3gnG124HTDSbDIOshMlaiThDF6p9xbv&index=14
Siden dengang med De Uheldige Helte har Dino været den hedeste bildrøm. Skal det være en oprindelig 246 GTB med vingemøtrikker lige om på 206 GTB? Eller skal det være én af de sidste med parallelførte viskere?
Nåh, det bliver desværre ved drømmen.
Den skulle have været gjort til virkelighed i firserne, hvor man stadig kunne få en Dino til en halv million.
Nu er vi desværre oppe på tre til fire millioner for et topeksemplar.
Hej Claus. Meget smuk bil, og nu uopnåelig, for de fleste.
Er selv blevet HÅNET godt og grundigt, for at købe den “forkerte” Ferrari, den ingen andre gad og eje. AK ja, det var dengang.
God Weekend.
Monti.
Deltog sammen med Senior i Ringkøbingløbet for ca 15 år siden i E-typen, hvor Ole Damgaard-Nielsen – ejer af Damgaard-Nielsen Automobiler, deltog i en 246 Dino.
Nu er han jo ikke ligefrem den mindste mand – hvorimod Dino’en er een af de mindste Ferrarier ( – dét må man vel godt kalde den).
Men han var meget venlig og fortalte i detaljer om den fine bil..
Nu er Dino’en ikke min absolutte favorit – er jo barn af sen-70’erne og hælder derfor mere til 308 GTB. Dino-motoren ville jeg nu hellere have med et Fiat Dino-karosseri udenpå…
Claus, måske kan du godt blive ejer af en gul Dino. Der findes en i Århus området. Jeg var sammen med ejer ved Fiat X 1/9 jubilæum i 2013 ( se foto ) . Jeg kunne selv være blevet ejer idet han gerne ville bytte med min gule Integrale. Vi snakkede ikke penge men jeg er meget sikker på at allerede i 2013 var det mig som skulle op med den helt store tegnebog.
Når italiensk bilkunst når højder ingen andre kan eller har nået nogensinde ,selv e-typerne som dog selve, Enzo erkendte ,men selv med hans beundring ,heller aldrig når og ikke siden er nået, som både teknisk og visuelt, dinoen er.
Hvor andre der tilstræber, nærmest vanemæssigt, måske når et godt resultat ,.men kun med en del og den anden ukomplet.
Men lever i håbet om at nogen, en dag måske, dog bare når i nærheden af dette unikum,af italiensk bil kunst som næsten er komplet ,hvis dette begreb findes overhovedet.
Udmærket oplæg, @torben-evo – men der er to problemer i forslaget. 1) bilen er blevet solgt. 2) prisen den blev solgt til :-)
Og jo, @sorensen, en “ren” Fiat Dino er også i min bog et alternativ til at komme til motoren – blandt andet fordi de rent faktisk IKKE er eksploderet i pris. Resten af Dinoens magi har Fiaten så ikke noget som helst af, men man kommer jo ikke i kongelogen for en dalers penge, som man siger.
Nahr, nej tak. En Ferrari skal have 12 cylindre – og motoren foran :>)
jeg tager også gerne den 250 GT SWB Comp’ 61 SEFAC Hot Rod, som Tom K. vandt med så flot på Goodwood i september. Der er ikke noget som sangen fra den klassiske 3 liters V12. Men det skal være som supplement til Dino’en.
https://www.youtube.com/watch?v=ewQaikxTUJs
Måske er jeg bare lidt kontrær…, eller unormal…
Dino’en er den eneste Ferrari jeg ville gide bruge penge på !
En Ghibli eller Merak er i mine øjne smukkere og mere spændende end Ferrarierne.
For nu at understrege, hvorfor kun Dino’en tiltaler mig.
Gerne sådan en højglanspoleret orange en.
Med grønne rejsekufferter !
Ingen tvivl…. Ferrari Dino er Smuk Smuk Smuk….!
Men min favorit Ferrari er nok 250 gto….
Den har alle de rette linjer og proportioner, som sådan en type bil skal have…..
En slags “ur Ferrari” eller Godfather of Ferrari… ;)
Jeg skal ikke have en Ferrari for så skal jeg sulte fra nu af og ind til jeg skal bæres ud men en Dino er smuk men fortrækker nu en bil med motor for og baghjulstræk Har en kunde som engang læste i Rom i 70 erne Han kunne dengang købe en Dino for ca 40000 kr og kunne tilligemed have fået den med hjem som rejsegods = uden at betale afgift Det kunne have været en god investering selv om der er gået nogle årtier siden han købte senere en ny Fiat 500 og en Ami 8 og senere en simca 1100
@claus-ebberfeld :Claus er det her mere passende omgivelser for en Dino..?
Helt klart, @soren-w – hvilken sidder du i?
…i Dinoen @claus-ebberfeld , jeg skulle fange hende her…
Prøver igen…
Dino 246 er kort og godt den smukkeste bil nogensinde..
Helt, helt, enig Claus! En smuk, solbeskinnet Grundlovsdag for et par år siden, kørte jeg sydpå efter at have været til træf på Wedelslund. Et par km, bl.a over Vejle Fjord broen fulgtes jeg med en gul Dino, inden vores veje skiltes for enden af afkørselsrampen ved Vejle Syd. Det er så smuk en bil! Og så er den ligesom i eventyret om Tornerose “lige tilpas”. Det gælder både mht. kræfter og størrelse (på vejen). Selv prisen er på en eller anden måde tilpas, den er jo trods alt ikke voldsommere, end at man med en Lottogevinst turde købe og køre i den. Ellers kunne man jo bare kigge. Den er så smuk!
Tæt på
jeg ved ikke rigtig, hvem der har kikket hinanden i kortene , men tæt på
Kunne ikke uploade et foto for stort
prøver igen
Lidt mere om Dino – Enzo Ferrari havde en bror som han holdt meget af, hans navn var Alfredo. Broderen dødede ret ung i første verdenskrig. Enzo´s søn bliver opkaldt efter broderen, dog som Alfredino (= lille Alfredo) og det bliver i praksis til Dino. Denne søn var involveret i arbejdet med bilerne, og var meget involveret i de mindre V-6 motorer især dem der kom til da F1 bilerne skulle have mindre slagvolume. Pludselig bliver Dino meget syg og dør kort efter i 1956, han var født i 1932. Enzo var langt fra altid nem at have med at gøre, men oven på sønnens død er han slet ikke til at omgås.
2,4 Dino motoren blev som nævnt lavet ved FIAT – den har blok i støbejern. Modsat 2,0 motorerne som var i de fineste letmetaller. De kom begge i FIAT Dino modellerne både coupe og spider (kludetag). Disse motorer var 60 grader V-6. F1 modellen “Sharknose” 156 havde en 120 graders motor. Jeg hæfter lige billede v ed af den fra Monza 1961 som blev vundet af amerikanse Phill Hill der også vinder verdensmesterskabet det år. God weekend.
Måske “lidt ondt” – ikke så flaterende et billede af Enzo Ferrari. Her er et fra 1940 sammen med sønnen Dino på cykeltur.
Det er sjovt du lige nævner vinklen på V6-motoren, @joergen-jacobsen , for den siger meget om, hvor forskellige Dino-motorserien var. De første Dinoer var ganske rigtigt 60 grader, og de første Formel 1-motorer i “Sharknose”ganske rigtigt 120 grader. Men de første Sharknose havde en “kompromisvinkel” på 65-grader, og det har Dino-gademotorerne faktisk også.
Dertil kommer, at motorerne blev lavet i alt imellem 1,5 liter og 2,9 liter, med og uden indsprøjtning og nogle sågar med fire ventiler per cylinder. Så motorserien “Dino” er virkelig mange forskellige motorer, langt de fleste til racing.
Jeg er sikker på at de lyder fantastisk allesammen: 1,5-literen tager 10.000 omdrejninger, og den har jeg hørt i en Sharknose (replika) i Monaco – det er englesang. 2,4’eren i en Dino lyder også skønt.
Men det bedste jeg har prøvet var 2,4’eren i en Stratos. Dén historie må jeg hellere få skrevet færdig snart.