En japansk Lotus Esprit – bare før?
Da jeg for nylig genså den klassiske britiske kile i sin rene og pure Serie 1-form blev jeg endnu engang imponeret over, hvor ren og skarp den tidlige Esprit egentlig er. Egentlig er jeg jo vokset op med den senere Serie 3, der på den måde er “min” type Esprit – på samme måde som den anden ikoniske kileform fra Italien, Lamborghini Countach, også altid for mig har været den opdaterede form med de brede skærme. Og så har jeg først senere fundet frem til, at de tidligere udgaver var endnu bedre.
Den rene Lotus Esprit fra de tidlige år er i dag min foretrukne.
Måske, for jeg synes fortsat sagen kan diskuteres, og det lykkes nogle gange sågar at forvirre mig selv med hvad jeg egentlig foretrækker. Dén snak stopper jeg lige her, for ellers bliver det alt for langt! I hvert var begge dygtige opdateringer af designs, der efter nogle år lige trængte til at blive trimmet til at kunne fortsætte langt ind i firserne. Hvilket jo lykkedes over al forventning.
Eller også er det denne her, den senere Serie 3 i sin Turboform, helt i Essex-udgave, Jeg diskuterer løbende sagen.
Begge kiler er italiensk designede, briten af Giugiaro og italieneren af Gandini, og begge biler står fuldt fortjent som nogle af de helt store milepæle indenfor automobildesign. Lotus jo langt mest økonomisk tilgængelig, og derfor var det den jeg kiggede lidt efter, da jeg havde set den tidlige Serie 1-bil for en måneds tid siden. Og så var det i den forbindelse, at jeg stødte på en tredie kileform, der bestemt ikke er fri for at minde om Esprit, men var flere år før – den her:
Den er ikke bare japansk, men også designet af en amerikaner og så er den i øvrigt fra 1969 – altså før de to andre kileikoner. Når den alligevel ikke er særligt kendt, så er det nok netop derfor: Mærket er Isuzu, der i 1969 havde omtrent nul gennemslagskraft i Europa – ligesom mange andre japanske biler. Modelnavnet på kilen er Bellett, som også var en gademodel fra Isuzu, og derfor forsvinder den jo også nærmest i historien – selvom Bellett faktisk var en fin bil i sig selv.
Nørdefact: Isuzu Bellett fra 1966 var den første japanske bil, der bar tillægsnavnet “GT”.
Selvfølgelig hænger tingene sammen, for den amerikanske desiger af Bellett MX1600, Tom Tjaarda, var ganske vist uddannet indenfor arkitektur på universitetet i Michigan, men i praksis var han nærmest eksilamerikaner, og kom allerede i 1958 til Carrozzeria Ghia i Torino. Herfra gik han i 1961 til Pininfarina, som han forlod i 1965 for at arbejde sammen med – Giugiaro. Aha! Det var lige da Giugiaro første selvstændigheden første gang med Ital Styling efter sin tid hos Bertone – hvormed vi lige på få linier har været omkring nogle af tresserne mest toneagivende designhuse.
Den fineste gade-Isuzu deang var 117 coupé, der var designet af – ja, Giugiaro, såmænd.
Intet under, at tingene hænger sammen, vel? TomTjaarda kom tilbage til Ghia i 1968 og mange betragter hans år her (indtil 1978) som de bedste og mest produktive – og Isuzu Bellett her var een af hans mange prototyper. Den var aldrig tænkt som andet, og der blev kun lavet den ene i 1969 – udover at designet blev opdateret til en Mk2 i 1970. Men den første er den bedste.
Som sagt var jeg lidt paf over, hvor meget den ligner en Esprit – men det hjalp, at det første billede jeg så af den var ret fra siden. Fra andre vinkler bliver forskellen noget større i både helhed og detaljer,e, og det er i det hele taget tydeligt, at Bellett MX1600 ikke er nær så helstøbt som Giugiaros Lotus Esprit.
Hvilket måske også forklarer, hvorfor det er Esprit, der siden er løbet med al æren. Her sad Giugiaros geni lige i skabet, bilen kom i produktion, blev berømmet for både sit design og sine køreegenskaber og gik jo ikke mindst over i populærkulturen, da James Bond fik een som firmabil. Eller flere, faktisk – han må også diskutere med sig selv, om Serie 1 eller hans senere Senere 3 Turbo var den bedste?
Det mest forunderlige er ved Isuzu Bellett MX1600 er næsten, at teknikken under huden faktisk også minder om Lotus Esprit: Motoren er også her en fin twincam (fra gadebilen Belletts stærkeste variant), men ikke nok med det. Selvfølgelig er den centerplaceret, det er klart – men det ligger efter bedste racersportsvognsprincipper endda også på langs, nøjagtigt ligesom i Esprit.
Hvad kunne det ikke være blevet til? Tjah, formentlig ingenting – for Lotus viste jo Esprit få år senere, og hvem vil så have en Isuzu?
Køb en Lotus Esprit Turbo, før priserne stiger (endnu mere). De seneste UK-priser på hhv. en 1985 med attraktiv nummerplade og en 1982 Essex lå på hhv. 66.700 GBP og 120.000 GBP.
Ja, det er ærgerligt for os, der synes Essex-udgaven er toppen af poppen, @the-real-stig.
Og også for dem, der synes en tidlig Serie 1 er sagen, for de er også steget gevaldigt meget. Den 1977’er jeg kiggede på var (det kan man næsten sige sig selv, når jeg nu kiggede på den…) faktisk også til salg, men billigere end jeg havde set længe. Frit efter hukommelse var det omkring 40.000 Euro, og det var billigt nok til at jeg selv overvejede, hvilken madras jeg mon lige havde lagt det beløb under. Uden at finde svaret.
Isuzu Bellet 1600GT. Den ka’ jeg godt li’. Lidt på samme måde som en tidlig Corolla eller Bluebird.
Jeg synes nu at Isuzu Bellett minder mere om DeTomaso Pantere, og den er jo også designet af…? …sjovt nok Tom Tjaarda!
Og den senere forhjulstrukne Lotus Elan (1991) fik motor fra Isuzu…
Var der ikke noget med noget fælles ejerskab via GM?
Small world
Jeg er enig med Søren…jeg har svært ved at se Esprit i den Bellett, tænkte straks på Pantera.
Da jeg læste linien “…designet af en amerikaner” var jeg ikke i tvivl. Tom Tjaarda poppede straks op i tankerne. Linierne omkring B-stolpen er meget genkendelige i hans designs.
Så synes jeg nærmere denne polsky Fiat fra 1972, altså 2 år før Espritten kom, er en meget kraftig indspiration for den gode Giugiaro, jeg har selv en 85´er og ville vel helst have at han fik æren for det fantastiske design, og Espritten er da også , på flerer måder væsentlig skarpere :-), men ret skal være ret,sååååå…
@søren: Esprit blev jo også præsenteret som koncept i 1972, så polakkerne har jo haft mulighed for at “lade sig inspirere”.