Register

9 − four =

A password will be e-mailed to you.

Først forstod jeg det slet ikke, men den er vist god nok: Formel 1 er ikke hvad det har været.

Jeg hørte en passant med noget andet bilsnak i weekenden, at Alfa Romeos Formel 1-team bliver til Sauber i næste sæson. Den måtte jeg lige tygge lidt på: De to ting har da intet med hinanden at gøre – måske nærmere tværtimod? I deres historie, værdier, teknik og nationaliteter er de to kerneforskellige, og jeg elsker dem begge for det. Alfa er gammelt, Sauber er nyt. Alfas motorsport var ved at køre firmaet i sænk, Saubers motorsport bragte Mercedes-Benz tilbage på toppen. Alfa er gadebiler, Sauber er – øhja, hvad er de egentlig? 

Dette er og bliver mit billede af, hvad Sauber er: 1989 Le Mans-vindere med C9-modellen.

Hm, det viser sig, at de år hvor jeg ikke fulgte med i Formel 1 (stort set fra Sennas død og mange år frem…) var dér, hvor Sauber kom ind og meget hurtigt blev til Sauber Mercedes – ligesom i de racersportsvogne i firserne, hvor jeg kendte dem fra. Ligeså hurtigt derefter blev Sauber så til Red Bull hvilket yderligere mindskede min interesse – mage til frygtelig drik findes ikke indenfor det lovlige område. Derefter blev det til Petronas og så endelig til BMW Sauber i 2006. Intet af det  duede åbenbart, så i 2011 blev de igen Sauber, og i 2018 opdagede jeg så forbindelsen (som jeg endda tror jeg har skrevet om før, men bare fortrængt, fordi det er så bizart), da Sauber blev til Alfa Romeo. 

I 1993 debuterede Sauber med c12-modellen i Formel 1.

Så svaret på hvad Sauber egentlig er (i dag) må være: Opportunister. Vendekåber. Et hult varemærke. Peter Sauber er ellers et rigtigt menneske og ægte bilmand, men han solgte i 2016 til en kapitalfond (med navnet Longbow Finance – tænk over det) og så vidt jeg kan se var det derefter, at det gik rigtigt galt. Sambejdet med Alfa Romeo blev lanceret i 2017 som “teknisk og kommercielt”, men virker som mest det sidste. Jeg er noget i tvivl om, hvor godt det egentligt fungerede – begge dele.

Alfa Romeo er noget helt, helt andet. Ikke bare var det med fra før Grand Prix blev til Formel 1 (her i billedet P3, en banebrydende OG succesrig bil) men de laver faktisk også gadebiler (som her 4C’eren).

Derfor er jeg også i tvivl om, om det i virkeligheden er en storm i et glas vand, når Alfa Romeo nu bliver til Sauber igen? Betyder det en døjt? Sauber har aldrig haft et bedre resultat end en andenplads i mesterskabet med BMW i 2007 og året efter en tredieplads. Ellers har de samtlige år ligget og rodet udenfor podiepladserne og ofte langt fra og tilhører den gruppe i Formel 1, som pøblen glemmer og kun entusiaster husker. Lidt ærgerligt at blive husket for at være en svingdør, dog. 

Jaja. Og hvis I synes dét er en lille nyhed i Formel 1-regi, så tro om igen, for de findes meget mindre:

The seven-time world champion Lewis Hamilton publicly criticised the usage of male-dominated gender pronouns on inclusivity grounds.

Det var tilbage i august (ViaRETRO er ikke så meget for rigtige nyheder…) under Formel 1-cirkussets sommerferie, og jeg tror næsten ikke mine egne ører og gider heller ikke oversætte det, for det er helt klart det mest ligegyldige en så offentlig person som Sir Lewis Hamilton nogensinde har sagt.

Giovanna Amati kaldes ofte den sidste kvindelige Formel 1-kører, men hun kørte faktisk aldrig et løb – kun tre kvalifikationer, hvoraf ingen rakte til en start.

I det aktuelle Formel 1-reglement står der åbenbart altid “han” om kørerne. Hvilket i mine ører ikke er urimeligt, da der ikke har været en kvinde i sporten i over tredive år (eller halvtreds, hvis man kun tæller dem, der faktisk kunne kvalificere sig til at starte i et løb), og heller ikke er udsigt til det lige rundt om hjørnet. Et problem, der ikke er der. I min verden skulle han bare koncentrere sig om selv at vinde igen. Eller er det “hen”? Jesus Kristus (eller en anden Gud eller undergud, i ligeberettigelsens navn).

Louise Hamilton, den første kvindelige (i en-eller-anden definition) Formel 1-kører siden halvfjerdserne.

Men jeg ser det som et varsel om, hvordan Formel 1 får den første succesfulde kvindelige kører: Det bliver en vis Louise Hamilton, født 1985 i Hertfordshire, England. Det mest spændende ved det bliver næsten hvordan statistikkerne og tabellerne vil håndtere det, for de har svært nok ved at holde styr på Sauber og alle deres senere inkarnationer.

En ægte Alfa Romeo 182 med motor, chassis og selv køreren (Giacomelli) fra Italien. Det duede ganske vist ikke, men det var den ægte vare.

Og jeg? Har mere interesse i at sætte mig ind i Alfa Romeo P3, der var udviklet af, indsat af, finansieret af, bygget af og så videre – Alfa Romeo. Og vandt i det navn. Bevares, Alfa Romeo lavede også Formel 1-biler op i firserne, og mens de var spændende, så var de ikke rigtigt gode. Lidt ligesom gadebilerne i den samme periode. Men i det mindste var de Alfa Romeoer.

6 kommentarer

  1. Holm

    Hmm.. hvis det endelig skal være så tror jeg snarere du skal sætte dine penge på Georgina Russel.. Det er mine voksne døtre i hvert fald enige om. Det bliver næsten nødvendigt her at nævne den legendariske britiske bjergrytter Robert Millar, som efter en flot karriere forsvandt fra offentlighedens søgelys, og efter nogle år genopstod som kompetent cykelsportskommentator under navnet Philippa York. Uden hån fra pøbelen vel at mærke.. Lad os håbe det kan gentage sig. Også i motorsport. Men jeg satser nu på Alba fra Roskilde som den første kvindelige F1 stjerne. Hende er der krummer i

    Svar
  2. Peter

    Louise Hamilton er bestemt blevet mere attraktiv efter kønsskifteoperationen.

    Og vi inkarnerede alfister er hårdføre. Vi tror på at storhedtiden kommer tilbage, og vi synes at en forklædt Peugeot/Opel er fantastisk, når blot den har referencer til mærkedets storhedstid.

    Svar
  3. Claus Ebberfeld

    @bo-jacobsen, det er jeg knap så sikker på: Jessica Hawkins’ omgangstider efter den test bliver åbenbart holdt hemmelige, og det er nok ikke et godt tegn. Michelle Gatting kan næppe siges at tilhøre vækstlaget, da hun har kørt race i over ti år og lader til at have fundet sin plads i sportsvogne.

    Svar
  4. Bo Jacobsen

    Claus Eberfeld, jeg taler ikke om den nærmeste fremtid.
    Jeg håber The Iron dames er glade for deres karriere i sportsvogne, de er gode ambassadører. Om x år kommer der ( håber jeg) en som kan gøre sig bemærket i de større klasser, det vil være godt for sporten.

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.