Alle faste læsere ved, at hele ViaRETRO-redaktionen elsker Pandaer: Giugiaros geniale budgetfamiliebil fra 1980 var en slags moderne 2CV, Folkevogn eller Mini. Men hvad med efterfølgeren?
Jamen, den er der jo stort set ingen der tænker på, når nogen siger Panda. Jeg vil vove at påstå, at flere tænker på bjørnedyret i stedet. Selv på ViaRETRO! Panda Mk2 kom ellers i 2003 – hvilket jeg tænker jeg er nødt til at repterere. Ligesom jeg faktisk var nødt til at kigge efter, hvor længe FIAT så var uden Panda i programmet, da den oprindelige fra 1980 jo sikkert udgik længe inden 2003?
Men nej: Jeg var ærligt talt dybt overrasket (og imponeret) over at kunne læse mig til, at Giugiaros genistreg var i produktion helt frem til 2003 – og at det samlet set blev til 4,5 millioner biler. Hen imod den bitre ende åbenbart kun på hjemmemarkedet, men alligevel: En levetid på 23 år er de færreste biler beskåret, og siger måske imellem linierne noget om, hvor god originalen faktisk var.
Selv har jeg altid godt kunne lide efterfølgeren fra 2003 også – men det siger måske alt, at den kun var i produktion frem til 2011, altså mindre end ti år! I det tidsrum blev der dog bygget godt to millioner af dem, så fiasko kan man bestemt heller ikke kalde den. Men den nye Panda var noget ganske andet end den gamle Panda, da den på dette tidspunkt var rykket en eller flere klasser op i hierakiet – tiden var åbenbart løbet fra virkelig basale biler. Pandaen vandt prompte både Årets Bil i Europa (hvor den originale Panda kun blev toer…) og designet tog hæderstitlen Compasso d’Oro i 2004.
Alt skulle således være godt, og ligesom den originale kom 2003’eren senere med firehjulstræk og i diverse specialudgaver: Jeg kender flere ViaRETRO-læsere, der har haft modellen og andengenerationspandaen har sandelig også været kandidat til konebilen i min egen lille verden. Menøh – min kone kan ikke lide den!
Det kan til gengæld en af Danmarks fremmeste livsstilseksperter Christian Grau. Ja, sandt at sige anede jeg ikke at han havde sådan een, men det fandt jeg ud af i den forlængede weekend, da han satte sin vogn til salg. Som livsstilsekspert kan man selvfølgelig ikke køre den flade udgave, så hans er netop en 4×4.
Netop dén synes jeg er den mest cool variant, der jo også trækker tråde tilbage til den oprindelige Pandahistorie. De to generationer deler ved Gud ikke meget arvegods, hverkende teknisk eller åndeligt, men netop 4×4’erne kan rent fysisk noget ganske fornuftigt – ligesom de bare er cool.
Bevares, selvfølgelig er den første uendeligt meget mere end den anden – men alligevel: Jeg kunne sagtens se sådan en andengenerations 4×4 herude på gårdspladsen. Til mig selv, når nu min kone ikke kan lide den.
Men jeg kunne ikke undgå at bemærke, at den store livsstilssekspert fik flere undrende kommentarer over sit ejerskab af sådan en Panda: “Hvorfor kører du i sådan en? Jeg vil bare gerne vide det”, lød et af spørgsmålene sådan cirka. Det synes jeg sådan set er et meget godt spørgsmål, men vi på ViaRETRO er jo vant til at der er mange årsager til bilvalg og -ejerskab. Blandt de klassikere, som vi nu engang gør i her på kanalen – og det er en Panda af den årgang jo ikke. Men jeg tænker den bliver det, især som 4×4.
Og i hvert fald er det jo åbenbart allerede nu en livsstilsbil – for ellers ville Christian Grau vel ikke have een?
Anden generations Panda har givet liv til mangen en konebil. Den har nemlig leveret platformen til den meget populære kvindebil Fiat 500. Men kvinderne i min familie kan ikke lide Panda (heller ikke generation 1) men elsker 500 og tror ikke på at 500 og Panda har noget til fælles.
Den nuværende 3. Generation betragter jeg mere som et facelift af generation 2.
Jeg identificerer mig heldigvis ikke så tit som livsstilsekspert, så jeg kan sagtens nøjes med en tohjulstrukket.
Twingo, Kangoo, Berlingo og Aygo har jeg heller ikke noget imod. Dem er der ellers mange mænd, der er bange for..
Jeg har altid kunnet lide Panda. En af mine soldaterkammerater kørte i en i midtfirserne – den med den mindste motor, ‘campingsæderne’ og alle de andre billige løsninger. Den var charmerende. På samme måde som en Mehari, en 2CV osv. Og så fik Viaretro mig til fornyelig igen at drømme om en 4×4 med spansk mad og vermouth. Panda ‘2’ havde min svigerfar – og jeg elskede det firkantede korte design. Og den kørte dejligt. Så dejligt, at min hustru og jeg fik lige så meget lyst til en Panda som til en gammel 500 på vor tur til Sicilien for et par år siden. Dernede er der masser i dagligt virke. Slutteligt husker jeg et engelsk bilblad, der for 10-15 år siden havde en Clio V6 og en Panda 100 til test på walisiske, våde efterårsveje. Clioen var sjov, men de var også glade for at have overlevet efter hver køretur. De konkluderede, at Panda’en var næste lige så sjov – og meget mindre farlig….
Panda 1. gen er fantastisk ligesom en 2CV. Æstetisk synes jeg at Panda 2. gen er en miniature af Multipla, som jeg elsker. Dog uden de praktiske muligheder. Og desværre uden dellen. Men når man ser på bagfjerdingen.. Så den er i den grad også godkendt. 4 hjulstrækket er nok gavnligt for nogle mennesker
Blev Panda 2 ikke bare pensionisten fortrukne fornuftige transportmiddel, en italiensk Kadett? Jeg synes den er svær at pimpe selv med Grau i føresædet, undskyld jeg følger mig selv ud……
Den første Panda var fuld af gode og nyskabende ideer. Den anden Panda var skabt af FIAT’s egne designere (mit gæt er, at det var samme hold, der stod bag Multipla) konservativt præget og med stor fokus på omkostninger – dermed uden spræl. Tilsyneladende havde det også fundet vej helt ned i konstruktionen. Panda II endte med 0 stjerner i crashtest, og FDM direkte frarådede at købe bilen. Det undrer mig, at et stort firma som FIAT ofte laver en decideret “skævert”.
NB. Den nuværende 500 blev i første omgang skrinlagt af direktionen. Med en ny ledelse blev den trukket op af posen – og reddede FIAT.
Tror jeg, i forhold Fiat Panda 2, slår følge med @ole-wichmann s kvinder og @keld på vejen ud😉
I et nogle hårde bananer, d’herrer! Jeg er selv mere på @jakob356’s hold. Det hjælper nemlig IKKE at være livsstilsekspert.
Men lad mig lige præcisere: Ingen Berlingo til mig!
Panda 169, som anden generation hedder, har vi en af i familien. Den kører som en drøm!
Jeg har kuns lovord at sige om den. Super lille bil, selv med 1.2-motor og 60 hk. Mere behøver man faktisk ikke i en Panda, selvom jeg da gerne gad have en 100HP. Jeg elsker dens joystick-gearskifte, det er SÅ fedt at køre med.
Lige siden anden generation kom på markedet, har jeg været vild med den.
Glem modellerne med 4×4, de er latterligt dyre, i hvert fald da de var nye.
Vores har desværre kun det mest basale udstyr, som dog tæller City-styring, kørecomputer, antispin og centrallås. Desværre ikke det store glassoltag.
Senere 1.2-modeller havde 69 hk.
PS: Det er ikke vores på billedet.
Jeg har haft et par Panda 100HP og lige så billigt bygget og simpel en Panda er, lige så underholdende er en 100HP.
Og jeg forstår med rette de 5 stjerner i EVO og i øvrigt også de mange andre roser de biler får.
Smid et par ordentlige sæder i bilen pg du har en fantastisk lille racer.
Må jeg anbefale Sabelt sæderne fra en Abarth 595