Register

one + eight =

A password will be e-mailed to you.

Det ville være et mareridt hvis de lavede en…

…drøm selv uroligt videre.

Jeg mener (= identificerer mig selv som), at jeg (rent bilmæssigt) er en mand af principper. Visse, i hvert fald. Jeg vil også gerne ære ære. Og historie, dét tror jeg er vigtigt. Kurs og retning og holdning. Derfor kan jeg godt lide Ferrari, fra dengang Enzo Ferrari levede og ikke mindst var aktiv eller ligefrem bestemmende – som han var i størstedelen af mærkets levetid.

Eller var han? Tiden er ved at udviske sandheden i det udsagn, for Enzo Ferrari selv var ganske vist ved roret af sit selvskabte mærke i fyrre år. Men siden han løftede foden fra livets store speederpedal i 1987 er der gået næsten fyrre år mere. Og den ligevægt rent kronologisk er meget ulige fordelt rent bilmæssigt: Selvfølgelig er der lavet fine Ferrari efter 1987 – men alle de største er lavet før. Alle. Det er da værd at tænke over.

F40 er den sidste Ferrari under Ferrari selv – og Enzo den første, der blev designet uden Pininfarinas hjælp.

Ferrari var en mand af principper selv, og hans overbevisning om at en Ferrari skal have tolv cylindre er velkendt. At han egentligt bedst kunne lide racerbiler og ikke gik meget op i gadebiler ligeså. Også hans ilde tanker om automatgear er umulig at slette i den store verdenshistorie.

Undervejs er der selvfølgelig blevet slugt mange kameler (af Ferrarientusiasterne – firmaet har jo bare været pragmatiske…), og den største af dem alle var nok, da Ferrari i 2022 lancerede en SUV. Dén kamel var faktisk så stor, at de insisterede på at det slet ikke var en SUV men en “FUV” – og hvis man køber dén historie, så har man fortjent at få den med orange interiør også. Synd, for det er nok den pæneste SUV der findes i øjeblikket. OG den kan fås med tolv cylindre (automatgear…).

Mit mareridt kom efter, at en læser i går kommenterede, at Ford solgte en kvart million pickupper sidste år. Tænk hvis Ferrari gik ind i det marked? Åh. Endnu en nat, hvor jeg får svært ved at falde i søvn og når det er sket undervejs vågnet badet i sved. En frygtelig tanke. Som andre også har tænkt…

Men HVIS det skulle ske må navnet være givet på forhånd. Fuck Up.

God weekend og sov bedre end jeg.

Claus Ebberfeld

 

klub_viaretro_sticker1

ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.

Som medlem får du:

  • Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
  • det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
  • adgang til alt på ViaRETRO
  • rabat på udvalgte varer
  • garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
  • samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.

devider2

Klub ViaRETRO Løvfaldstur 2024

Tekst og foto Michael Sehested Lund

Igen i år valgte ViaRETRO at afholde løvfaldsturen lidt før det egentlige løvfald. Dermed øges chancerne for, at den kan afholdes i tåleligt vejr. Ganske vist var det lige ved at gå galt, for dagen inden var bestemt ikke velsignet med godt vejr. Det fik jeg selv at føle, fordi jeg havde valgt at dele turen op.

I virkeligheden var det bilen, der først og fremmest det at føle, hvor jeg (i forhold til elementernes rasen) havde valgt min Volvo 1800S. Den var helt nede på 6,5 km/l i den stride blæst. Men det har fået mig til at overveje, om jeg så ikke skal tage springet til 8 cylindre … Til gengæld var belønningen (min altså – bilen måtte blive udenfor), at jeg kunne overnatte på Rosenhøj B&B i Svendborg, der som sædvanlig var en fornøjelse.

Løvfaldsturen udgik fra Valdemars Slot på Taasinge, bare 10 minutters kørsel derfra. Turen var planlagt af fynboen Martin Lindø Westergaard, og den var … han har gjort det før … veltilrettelagt. For turen var jo på Fyn, den østlige del fra Taasinge/Svendborg i syd til Fyns Hoved i nord! Ligesom ViaRETRO handler om diversitet for bilernes vedkommende, gælder det samme for turene, hvor ambitionen er at komme hele landet rundt. Før eller siden vil der være en ViaRETRO-tur i netop din hjemegn (coming to a town near you…), som du måske selv er med til at arrangere og hvis ikke af dig, vil det helt sikkert være af en med lokalkendskab. På den måde er ViaRETRO total diversitet fra biler og forskellige egne af landet til menneskerne bag.

Efter en præsentation af turen og dækspark kørte vi fra Valdemars Slot og over Svendborgsundbroen til Fyn. Enhver kan køre ad hovedvejen – men det gør vi netop ikke. I stedet kørte vi ad små veje i maleriske omgivelser, her var det så vidt muligt tæt på kysten og første stop var i Lundeborg, som i sin blev anlagt som ind-og udskibningshavn til godset Broholm. ViaRETRO-turene er madpakketure, der en oplagt mulighed for at vise et tidstypisk picnicsæt inkl. møbler frem. Men så er det jo også oplagt at rejse sig fra møblerne og få set på bilerne.

En af dem var netop Martins nyrenoverede Fiat 130 Coupé, designet af Paolo Martin og med Aurelio Lampredi SOHC V6-motoren. Jo mere jeg ser på den bil, jo bedre ser den ud – Fiat’s stjerne var i absolut zenit på den tid!

Men der var også andre biler og netop et eksempel på diversiteten, er denne fint istandsatte BMC Mini Moke – en tidlig udgave fra 1965. Hvis nogen skulle være i tvivl om, hvad en Mini Moke er for noget, så er bilen baseret på BMC Mini, som jo havde forhjulsophæng med motor og baghjulsophæng monteret på separate rammer.

Det drejede sig om at lave et andet karrosseri til at montere rammerne på, for at nå frem til en Mini Moke. På den tid blev der vist billeder af Mini Moke, hvor den blev kastet ud fra fly og helikoptere i faldskærm sammen med SAS-specialstyrker, så de havde noget at køre i, når de ramte jorden. Problemet med Mini Moke var bare, at den lave frihøjde ikke lige gjorde den til det mest feltduelige køretøj. En Mini Moke var til gengæld en fin strandbil …

Efter Lundeborg passerede vi godserne Hesselagergård, som jeg altid har været fascineret af og Holckenhavn. Derefter videre gennem Nyborg med et stop efter slottet.

Turen fortsatte nordpå langs kysten og lige udenfor Kerteminde var der sandelig endnu et gods, Lundsborg Slot, hvor der i avlsgården ved siden af var mulighed for at lave en opstilling inden kaffen.

Det er altid rart med nogle pauser, så der er mulighed for at få talt sammen. Efterfølgende fortsatte vi op til Fyns Hoved, hvor der var god vind og tid til endnu en snak. I virkeligheden var der også arrangeret middag i Kerteminde, som jeg ikke selv deltog i. Ikke på grund af selskabet, men fordi Volvoen har nogle lidt søvnige forlygter, og det er jo begyndt at blive tidligere mørkt. Det kan selvfølgelig også skyldes noget andet, for som den altid tænksomme lokale cykelmekaniker spurgte mig om for nylig: ”Har du også bemærket, at gadebelysningen er blevet svagere”!?

Tilbage er blot at sige tak for godt selskab under løvfaldsturen, som lukker tursæsonen af i ViaRETRO sammenhæng.

Vi er flere, der allerede er i gang med at spekulere over aktiviteterne for næste sæson, hvor målet stadig er at arrangere tre ture (løvspring, midsommer og løvfald). Men ikke nok med det, vi kigger også på grænseoverskridende aktiviteter. Ja, faktisk er det noget, vi allerede har taget hul på med turen til Torino for nylig som omtalt i Weekend Matiné Nr. 525.

devider2

Ugens Grafik

devider2

Ugens Fund: 1983 Alfa Romeo Alfetta 2.0 til 57.500 kroner

Ikke nok med at grafikken er Alfa Romeo, Ugens Fund er også. Det er endda een ud af tree have været een ud af tre, men den flotte 164 24V blev solgt inden udgivelsen af Matinéen og den velmenende læser der sendte et billede ind af en annonce for en GTV 2.0 bedes sende et såkaldt “link” til annoncen en anden gang – for jeg kunne ikke finde bilen.

Den brune bisse her koster til gengæld kun det halve, er også en 2.0 og dem på bagsædet har bedre plads. Det er win-win, som man siger. Og den er som sagt brun. Det klæder den faktisk – eller hvad siger I?

Vi er tilbage i den vante genre, hvor man ikke kan forvente perfektion – det får man bare ikke for 57.000 i en fuldblods italiener. Og spørgsmåler er, om man gjorde da den var ny? Men sælger skriver at den kører godt og understreger endda “lydssvagt” – det sidste et fint tegn, vil jeg mene. Fair nok skriver han også, at “der er småting, der kan forbedres”. Men som sagt ville ingen vel forvente andet?

Stofsæder og aircondition (så vidt jeg kan se ud af en klistermærke i bagruden – virker det mon?) gør det til den perfekte bil at køre på ferie til hjemlandet i, og stålfælgene antyder, at den aldrig har været i boyracer-hænder. Og det er den store momentstærke 2-litersmotor, der nok er den, der passer bedts i karakter til netop en brun Alfetta.

Der er meget godt at sige om denne uges fund, altså: Hvem skal lære Italiensk for Begyndere?

Tak for tip til Ronald Dijkstra. Find annoncen her: Alfa Romeo Alfetta

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

devider2

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.

15 kommentarer

  1. Ole JAGmann

    Nu har jeg sendt et link til den fine GTV til ugensfund. Den ser ud til stadig at være der.
    Uh den kunne jeg godt tænke mig…

    Svar
  2. Hjorthoej

    Det var bestemt en god – og godt tilrettelagt – løvfaldstur! Vi sætter alt ind på at holde bilen køreklar næste år, således at vi kan deltage i alle 3 arrangementer!
    Og Michael, du må have haft vinden i det “forkerte hjørne”; Mercedesen gik 9,5 km/l! – hvilket den stort set altid gør. (jeg holder altid øje med forbruget; det er et fingerpeg om hvordan det står til i maskinrummet!

    Svar
  3. Njal

    Ferrari F40 modellen er den navngivet i anledning af Enzo’s 40 år ved roret den sidste han godkendte, når F50 markerede virksomhedens 50 års jubilæum?

    Den champagnen farvede forsidebil er rigtig flot, hvilket mærke er den fra?

    Svar
  4. Claus Ebberfeld

    Tak, @ole-wichmann, det er modtaget: Sjovt nok er det jo nærmest nøjagtigt samme teknik man får i en GTV 2.0 fra 1997 som man får i Ugens Fund Alfetta 2.0 – bare til den dobbelte pris. Personligt kan jeg også bedre lide farven på Alfettaen, der også ser mere original ud. Men indrømmet, fælgene på GTV’eren er lækre!

    Svar
  5. Soren W

    Michael, en original Mini har altså forhjulstræk! Men ellers ser det ud til at have været en fin løvfaldstur. (Men det må have været køligt i en Mini Moke, så vidt jeg husker! Håber jeg når med på flere ture, næste år! Ole, køb dog den GTV!

    Svar
  6. Njal

    @kjeld jensen
    Det må være en sjælden bil særligt her på vores breddegrader, der er jo ikke produceret så mange af dem. Lidt spændende med glasfiber på en rammen fra Karmann Ghia og med drivdele fra Volkswagen.
    Det sidste gør den måske til en outsider i mængden af mere ædle køretøjer, men gør den tilgengæld mulig at eje og holde kørende for almindelige mennesker, med lidt kapital til investering. Og så skiller den sig ud i mængden både ude og indefra når den står toprenoveret.

    Svar
  7. Michael Sehested Lund

    Vi savnede dig på turen @sorenw !
    Jeg skriver ikke noget om, at Mini Moke havde træk på baghjulene, men at den var baseret på BMC Mini, som jo havde forhjulsophæng med motor og baghjulsophæng monteret på separate rammer.

    Svar
  8. Carsten Goth

    Herfra skal også lyde et stort tak for en pragtfuld tur på østsiden af Fyn. Den tilrettelagde du til ug med kryds og slange Martin !
    Og tak til jer alle for godt selskab. Der findes ikke mange forsamlinger så vidende, sjove, bilnørdede, fordomsfrie og hyggelige !
    Jeg ser frem til ‘25. I weekenden blev olien skiftet på Z3 og 911. Sidstnævnte starter i Permabaggen og Z3 i værkstedet. Z3 skal have støddæmpere, control arms, styrstænger og bøsninger skiftet foran. Når dette er lavet bytter den plads med 911, der skal have nye tæpper og have en række andre ting fikset og efterset. Vor ‘nye’ Fiat 500 skal blot overvintre i sin egen Permabag, der blev tilovers, da min elskede Midget flyttede hjemmefra.
    Årstidernes skiften kan have sin charme, men tænk, hvis det havde været kørevejr året rundt….

    Svar
  9. Claus Ebberfeld

    @carsten-goth, en af mine bekendte i Canada klagede samme nød om en køresæson kortere end kalenderåret – deres er åbenbart kun fire måneder. Jeg foreslog ham at lave et træf for Lamborghini LM002’ere. For det er jo lidt ligesom med tøjets rolle, når man siger “der findes ikke dårligt vejr, kun forkerte klæ’r”. Jeg har altid haft en teori om at en 911 må være en super vinterbil, for der er meget vægt på de trækkende hjul og nogle har endda spær!

    Men ja, dens tag skal være tæt, for på et tidspunkt begynder sneen at smelte igen…

    …vi ses derude!

    Svar
  10. Carsten Goth

    Ja, en gammel 911 har godt greb bagtil – men i glat føre. Jeg købte den en januar – og var ved at blive overhalet af bagenden på fedtet vej på vej hjem. Derudover har jeg ikke hjerte til at lade den blive udsat for salt. Så den overvintrer i tasken.

    Og appropos et Targa tag og tæthed. Skybruddene på Bellahøj medførte behov for tørring af gulv i førersiden de følgende dage. Det gav sved på panden, for Porsche kan lide at placere computers på gulvet under førersæderne.

    Slutteligt Lm0002 om vinteren – man skal nok være konstant opmærksom – selv vor Z3 tog fusen på mig efter en time med frakoblet anti spin – en god snak med min datter og en rundkørsel, der pludselig skulle forceres hurtigt. Jeg klarede den – og Z3 ligeså – men tæt på var det. Min Yaris 1.0 kræver ikke samme opmærksomhed.

    Svar
  11. Henrik Kusk

    I søndags havde jeg Løvfaldstur for Morgan Klubben på Sjælland, ikke det bedste vejr så det snakker vi ikke så meget om :-)

    Men i torsdags kørte jeg turen igennem i Lotus’en og jeg syntes ikke, at I skal snydes for et billede

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.