Register

nineteen − nine =

A password will be e-mailed to you.

Messetid: Vi flokkes til Mekka eller lige deromkring.

Jeg er til Interclassics Brussel, en af årets sidste store bilmesser i Europa. Bedst som jeg stod fredag formiddag og kiggede på de store menneskemængder strømme ind gik det op for mig, at ordet messe (i betydningen “større, regelmæssigt tilbagevendende udstilling hvor udstillere inden for en bestemt branche viser deres nyeste produkter frem”, som Den Danske Ordbog definerer det, faktisk er afledt af samme ords betydning i den religiøse verden – igen jævnfør ordogen “gudstjeneste i den katolske kirke (med nadveren som det centrale element og højdepunkt)”.

Det måtte jeg igen ty til Ordbogen for at få slået fast, men den er god nok: Og baggrunden er åbenbart, at denne anden betydninger er “udviklet af messe ‘gudstjeneste’, markeder fandt nemlig ofte sted i forbindelse med kirkehøjtideligheder”. Akja, endnu en gang giver sproget smuk mening.

En helligdom.

Især i vores verden af klassiske biler. Jeg vil ikke sige at vi dyrker dem som hverken guder eller afguder, men der er helt klart mange paralleller til de andre messer og intet galt i det overhovedet. Jeg er ikke discipel af hverken noget bestemt mærke, nationalitet eller årgang, så jeg kan sådan set tale bil med alle og gør det gerne. Og selv når vi ER uenige, så går vi ikke i krig over det.

På vores stand står der en 1980 Countach.

For det sker selvfølgelig – vi kan nu engang ikke lide det samme allesammen. Altså når vi taler konkrete biler. Men vi kan alle sammen lide de gode oplevelser, som de byder på. De steder de fører os hen. Og de mennesker vi møder – også selvom vi er uenige om turbo eller kompressor, fire eller fem (eller seks!!!) gear, Tyskland eller Italien og så videre.

Det bliver meget tydeligt på messer som i Bruxelles i disse dage, hvor alt muligt af meget forskellig karakter er samlet på meget lidt plads – og snakken alligevel går lystigt, hyggeligt og opbyggeligt. På tværs af værdier og andre verdslige småligheder.

I en anden hal står der en Hiace som autocamper. Countach eller camper? Det kan man diskutere længe.

Blandt alle de mange mennesker og biler kunne jeg derfor ikke lade være med usynligt at klappe vores dejlige hobby på skulderen for faktisk at være utroligt inkluderende – i en verden, hvor det ikke nødvendigvis er tilfældet. Så jeg nyder endnu en gang en messe, og det bliver helt klart ikke den sidste. Måske i år, dog – men så er der jo dem næste år. Planlægger I noget?

God weekend

Claus Ebberfeld

 

klub_viaretro_sticker1

ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.

Som medlem får du:

  • Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
  • det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
  • adgang til alt på ViaRETRO
  • rabat på udvalgte varer
  • garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
  • samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.

devider2

Den omvendte hængekøje

Tekst Michael Sehested Lund

Forleden skrev Claus Ebberfeld, i artiklen Oldtimeronsdag: Hvem vil have en bil fra halvtredserne? om, hvordan det bliver sværere og sværere at sælge klassiske biler fra 1950’erne med prisfald til følge. Min egen erfaring med biler fra 1950’erne kan opsummeres til to ting: Kørbarhed og plads, hvor der kan sættes ”ringere” foran.

I forhold til kørbarheden har det selvfølgelig sin egen charme, at den ikke er som i en moderne bil, hvor køreoplevelsen kan være meget distanceret fra, hvad der reelt foregår. Det er straks værre med pladsen eller manglen på samme. Selvom jeg med mine 180 cm ikke føler mig specielt høj, overraskes jeg alligevel gang på gang over, hvor dårligt jeg sidder i en 1950’er bil. Claus nævner bl.a. Jaguar XK, hvor jeg lige så godt kan sige rent ud, at jeg ikke sidder godt i en Jaguar XK 140. Så hjælper det ikke så meget, at bilen med lethed følger dagens trafik. Selvfølgelig er 70 år en del år siden, men alligevel. Det er ligesom noget andet, at man knalder hovedet i loftsbjælkerne i et plus 100 år gammelt hus. Men det er egentlig ikke det, som er min mission her. For selvom vi på ViaRETRO sædvanligvis er begunstiget af at kunne se tingene i bagklogskabens skarpe lys, giver det en gang imellem også mening at inkludere nutid og fremtid.

Foto Michael Sehested Lund

Netop nu står hele bilbranchen midt i et vadested af historiske forandringer. Det gælder på alle parametre: teknologi, afsætning og service, bare for at nævne nogle få. De nævnte parametre er naturligvis indbyrdes afhængige, men det væsentlige er, at forandringer fører til usikkerhed og dermed får aktiviteterne til at falde. Det er derfor, jeg kalder artiklen for ”Den omvendte hængekøje”, da både ældre klassikere og nutidige kommende klassikere er ramt. Lige nu er markedet for nyere hyper/superbiler for manges vedkommende ramt af store prisfald, hvilket igen rammer nysalget. Med til historien hører, at nypriserne på hyper/superbiler er steget meget i de senere år, og hvem har lyst til at være den første ejer af bilen og tage det store prishug? F.eks. er Aston Martin hårdt ramt, hvilket så sent som i september resulterede i kursfald på 25 % på aktien.

Foto Aston Martin media arkiv

Det skal også lige nævnes, at kroniske kriseramte Maserati er i blandt med en nedgang på 58,3 % i årets første 3 kvartaler sammenlignet med samme periode sidste år. Omsat til styktal svarer det til en nedgang fra 20.600 leverede biler til 8.600 biler. Stellantis har valgt at skyde skylden på marketingafdelingen (marketingdirektøren søger nyt job), men mon det er hele forklaringen …

Foto Stellantis media arkiv

Det er jo netop den slags biler, som vil være en del af fremtidens klassikere.

Ser man på teknologien, er moderne biler udfordret på drivlinjen og krav til sikkerhedsudstyr. Hvad drivlinjen angår, er det naturligvis den uro, elbiler har skabt, for hvor havner det henne? Mit eget gæt er, at prisfaldene på elbiler kommer til at fortsætte, da der fremadrettet vil komme bedre styr på forsyningskæder for råmaterialer og den kendsgerning, at elbiler mekanisk er langt simplere end biler med forbrændingsmotor. Selvom hyper/superbiler ikke nødvendigvis har så meget med mainstreambiler at gøre, smitter uroen alligevel af med store værditab til følge. Hyper/superbilerne har ofte forbrændingsmotor eller er hybrider som kendt fra Formel 1 og kan for brændstoffets vedkommende sagtens køre på syntetisk fremstillet benzin (eFuel), men der er stadig nogle ubekendte i forhold til både pris og tilgængelighed. Så længe det står ubesvaret hen, vil uroen fortsætte.

For sikkerhedsudstyrets vedkommende er en del reguleret gennem lovkrav, og den øvrige styring af bilen er fordelt i en eller flere ECU’er. I dag er en bil for en stor del en rullende computer, og det gør det vanskeligt for små nicheproducenter som Aston Martin at være med. Meget af computerhardwaren kan være standard, men selve programmeringen af den er meget ressourcekrævende. Jeg kender det selv fra min egen dagligbil, der ofte modtager softwareopdateringer, som enten er forbedringer eller fejlretning. Lige den del med fejlretningen hører naturligt ind under sikkerhed, og her har EU allerede udsendt et regelsæt for cybersikkerhed i biler. Lige netop cybersikkerhed kan sikkert sætte fantasien i gang hos mange, der ser hackere med skumle hensigter overtage styringen af bilen. Reglerne er fuldt ud implementeret for alle nye biler fra juli 2024, og for Porsches vedkommende har det eksempelvis allerede haft som konsekvens, at modeller som Macan, 718 Cayman og 718 Boxster i versioner med forbrændingsmotor er udgået. Porsche har simpelthen indset, at et redesign af de pågældende modelversioner ikke giver mening. De kan dog stadig sælges andre steder i verden, der ikke er omfattet af reglerne.

Foto Porsche media arkiv

Foto Porsche media arkiv

En sammenfatning vil være, at prisfaldene på de ældre klassikere (1950’erne) vil fortsætte som tiden går, og især for de mere hverdagsagtige bilers vedkommende, som allerede beskrevet. For nutidens hyper/superbilers vedkommende kan det på den ene side forventes, at de vil holde deres prisniveau pænt, hvis ikke ligefrem stige, fordi der vil være færre af dem. Til gengæld er der den ukendte faktor om, hvordan det vil gå med interessen for klassiske biler i fremtiden? Gennem bilens historie var den først for de få og blev siden for masserne, men krævede stadig, at der var en fører, som aktivt kørte den. Vil førerløse biler i fremtiden fremmedgøre bilen så meget, at det vil svare til at tage metroen? I så fald er det vel forventeligt, at interessen vil falde. En stor del af interessen er jo tæt forbundet med glæden ved at køre, eller?

devider2

Ugens Foto

devider2

Hvordan reklamer mener livet med klassiske biler er og hvad det måske er modelleret over

devider2

Ugens Fund: 1983 Lancia Trevi til 45.000 kroner

Det er mest fordi den er sjælden. Ja, for den er jo ikke køn. Og det siger jeg ikke har at være negativ -det er bare sådan en kølig konstatering. Alligevel vil jeg gerne have en. Fordi det er en Lancia. Og fordi – øhm ja, fordi ingen andre har een. I Danmark, i hvert fald. Min kræsne kollega siger den ligner en bil fra USSR og jeg tror ikke han mente det som en kompliment.

Men den konkrete bil ser ud til at være i solid stand, topmoriseret og sælger skriver den kører virkelig godt. Til 45.000 er det nok svært at finde en virkelig feinschmeckerbil i bedre stand, og det udløser Ugens Fund-titlen.

De første Trevi havde et cool instrumentbord, men der er ingen billeder af dette i annoncen for bilen til salg.

Som forbrugerrådgivning MÅ ViaRETRO dog påpege, at den vist har stået stille i Haaning Collection i længere tid, hvorfor der skal påregnes noget genoplivningsservice. Hvis man kan alting selv, så går det nok. Og så er den uden afgift, som skulle ligge omkring 13.000 kroner.

Men hvis man fikser det, så kan man også køre rundt og ligne en italiensk kommunistisk politiker bedre end i nogen anden bil vi lige kan komme på. Og det har bestemt sin charme.

Tak for tip til – hmm, var det Ronald Dijkstra igen? Find annoncen her: Lancia Trevi

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

devider2

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.

17 kommentarer

  1. Talfadahl

    Hvis man zoomer godt ind på det meget mørke interiørbillede i DBA-annoncen for ugens fund, kan man ane det cool instrumentbræt, som I viser i Ugens fund.
    Så kan øjnene i det mindste få fred, når man er i bilen, for det ydre design fortjener ikke megen ros!

    Svar
  2. Soren W

    Næste år, har Jaguar Club of Denmark 50 års jubilæum, og der er samtidig 40 år siden jeg blev medlem. Den gang var Jaguar XK 120 OTS det ypperste man kunne drømme om, og en flot bil kunne godt koste 1 mio. kr. de tider er slut. Bilerne er smukke, men kører simpelthen for dårligt. Som Michael skriver, er der for lidt plads til voksne mennesker i bilerne. E-typerne var de næste, der tog raketten, og fortjent, for de kører langt bedre… De er nok så småt ved at toppe nu, selvom roadsterne stadivæk er dyre. Og hvad skal tage over? De nye XKer, X100 ligger og roder nede ved 1-200.000, og den nyere X150 ved 500.000, men for nedadgående. Det er jo fint for det kørende folk, men prisudviklingen skyldes nok, at de er komplicerede og dyre at vedligeholde, så det er nok den vej udviklingen går? Og hvem gider en Elbil over 35 år som klassiker i garagen?

    Svar
  3. Kjeld Jensen

    Hvis 50’er bilerne falder i pris, har jeg nok snart råd til en Porsche 356B. 😉

    Svar
  4. Sport

    Var helligdommen på A6G platform?
    Meget godt eksempel på noget fra 50’erne, som jeg vanskeligt kan forestille mig falder i pris.
    Men enig – jeg tror at XK får en svær tid af de anførte årsager. Jeg kan godt se for mig, at andre ellers attraktive biler fra samme ti-år får samme skæbne – og lige om lidt også 60’er biler.
    Og så sidder jeg med en lyst til at prøve noget, der er 100 år gammelt. Men det kræver nok andre kvalifikationer end mine. Men en Bugatti eller noget mere beskedent kunne være sjovt – Amilcar eller lign eller måske en tidlig førkrigs MG. Nogen det har en til salg?

    Svar
  5. Claus Ebberfeld

    Ja, @sport: Den var på A6G-platform og jeg ELSKEDE den. Den var i dag blevet kåret til “Best of Show” og det synes jeg er fortjent.

    Men jeg kan faktisk godt forestille mig, at den slags også falder i pris. Mens jeg stod og faldt i svime over formen, historien, motoren med 170 heste, vægten under 800 kilo og topfarten på over 230 km/t så spurgte min kollega mig “hvem kan være i den bil?”. Og det er der faktisk nok en del af de store moderne genmodificerede-eller-hvad-det-er mennesker, der simpelthen ikke kan. Så ER det faktisk lidt skørt at give tredive-fyrre millioner kroner, uanset om man måtte have råd til det.

    Det er også min geniale fysik af beskeden højde der gør, at jeg IKKE har det store problem med Jaguar XK: Jeg glæder mig således allerede til jeg skal have sådan een engang! Den billigste hernede i Bruxelles kostede 40.000 Euro. Tjah, der er håb, ikke?

    Jaguar ser jeg derimod ikke det store håb for, @soren-w: Når du ikke kan se efterfølgerne til XK og E, så er det nok fordi de simpelthen ikke er der. Desværre. Jeg ville selv gerne gå XJ-S eller XK8-vejen, men ingen af dem bliver jo nogensinde XK- eller E-typer.

    Svar
  6. jewer

    Heh, ja – størrelsen. De få gange jeg har stået ved siden af sådan en A6G – og de mange gange jeg har set et billede af én har jeg altid funderet over hvordan dælen man kommer ind og ud af den lille dør. Jeg er ikke sikker på at jeg overhovedet ville lykkes med at komme ind i den:>).

    Svar
  7. Skaanning

    For at svare på dit spørgsmål om klassikernes fremtid, Michael:
    Der går nok en del år før biler, der skal køres af et menneske, bliver en pendant til, hvad hestevogne er for os i 2024. Men dagen kommer.
    Og så er der noget så konkret som gear. Når min ældste søn om 4 år skal tage kørekort, er det sandsynligvis ganske svært at finde en kørerlærer med en bil med manuelt gear. El-bilerne og deres automatgear (hvis man kan kalde det det) vil være standarden. Det betyder så, at de kommende generation slet ikke ved, hvordan man skal køre med manuelt gear. Og for langt de fleste vil det manuelle helt sikkert bliver betragtet som uhyre bøvlet og dumt. Ja, vil det overhovedet være lovligt at køre en manuel, hvis man ikke har taget kørekort til sådan en?
    Samlet set kan det betyde, at der ikke kommer mange nye og unge til klassikerbilernes verden.
    Det skifte der sker nu og i den nærmere fremtid, er ikke en gradvis udvikling, som vi har set de sidste 100 års bilhistorie. Det er et kvantespring og en kataklysme som efterlader de gamle fossilbiler (også dem vi nu kalder klassikere) som faldne hanner på elefantkirkegården.
    Om der engang vil være noget, der er en klassiker blandt el-biler, er svært at forestille sig. De er jo alle bare store klodser, der ser ens ud. Og deres dage er måske også snart talte, hvis de førerløse biler for alvor tager fat.
    Men sikkert er det (mener jeg), at det vi i dag kalder klassiske biler, vil være et yderst decimeret emne om ca 20 år. Jo, selvfølgelig vil der være enklaver af entusiaster her og der helt som vi kender det fra nutidens hestevogns-ejere. Men branchen som vi kender den nu, vil helt sikkert være uddøende. Tja, det tror JEG i hvert fald. Og det er sgu ikke rart at tænke på.
    Det er jo blasfemi at tale om ombygning til el-drift på en fin, gammel bil. Men måske det kunne hjælpe på at lokke nye generationer til…?

    Svar
  8. AlfaHahn

    Vi havde sådan en Maserati med i vores særudstilling på Sommers museum. Den var svære for en høj person at komme ind og specielt ud af, men man sidder godt, når man er på plads. Det blev nærmest nemt da ejeren viste os, at rattet havde quick-release og derved kunne tages af/sættes på :-)

    Svar
  9. Sander Bonde Larsen

    @skaaning Dine gisninger om køreprøve i automatgear i fremtiden udelukker kørsel med manuelgear er allerede aktuel. Siden 2017 har det været muligt at tage kørekort til biler med automatgear.
    Men først forleden hørte jeg at man nu kan tage kortet udelukkende med køretimer i en automatgearet bil.
    Fra Fra Færdselsstyrelsen.
    tager du kørekort i en bil med automatgear, får du et kørekort med kode 78 på. Det betyder, at du kun må køre bil med automatgear. Et kørekort med kode 78 gælder altså ikke til biler med manuelt gear. Man kan nemlig altid få ophævet kode 78 på sit kørekort, hvis bare man består en ny køreprøve i en bil med manuelt gear. Består du ikke den nye køreprøve, har du stadig dit oprindelige kørekort til biler med automatgear.

    https://www.fstyr.dk/nyheder/2023/nov/skal-dit-kommende-koerekort-kun-gaelde-til-biler-med-automatgear

    Svar
  10. Peter

    @skaanning: Jeg er ikke så sikker på at du her ret i denne sætning: “Men sikkert er det (mener jeg), at det vi i dag kalder klassiske biler, vil være et yderst decimeret emne om ca 20 år”.

    Min tvivl bygger på en parallel sag om ure. I 70’erne blev quartz-uret opfundet. Færre bevægelig dele, meget billigere at producere og langt. langt mere nøjagtigt. Og her forudså man den totale død for de mekaniske ure. Som alle ved, var det en forkert spådom, og fremstillingen af mekaniske ure er i dag en stor og profitabel industri. Rigtige mænd gider ikke elektriske ure, og vil gerne betale prisen for et mekanisk. Lur mig, om ikke samme tendens vil kunne ses med elektriske/mekaniske biler, når nyhedinteressen for elbiler er overstået.

    Svar
  11. Tony Wawryk

    @peter, that’s an interesting comparison you make, but unlike cars, watches are not subject to ever-tightening emissions limits, or to being seen by more and more people as “anti-social”. I’m not as pessimistic as @skaanning, but I do wonder how the interest in our hobby will be sustained once all us older enthusiasts have “moved on”. There are encouraging signs here in the UK of younger people attending classic events in good numbers, but the cars they are interested in are of course the ones their fathers drove, or the ones they grew up with – what to us oldtimers are, well, youngtimers. In the meantime, classics of the 50s, 60s, 70s and 80s I am sure will continue to drop in price.

    Svar
  12. Michael Sehested Lund

    Jeg tenderer nok til at hælde mest til, hvad @Skaanning skriver, selvom jeg da ikke blind for @Peter ‘s argumenter. For rigtig mange, tror jeg, at ønsket om at eje eller interessere sig for klassiske biler er bundet op om feel good oplevelser fra barndom/ungdom. Og hvis bilkørsel bliver som at tage metroen, bliver de svære at finde.

    Svar
  13. Niels V

    At gennemsnitshøjden stiger, kan godt gå hen og blive et problem for veteranbiler.
    Jeg har måtte strege nogen biler fra 30erne og 40erne fra ønskelisten fordi jeg var for høj til dem.

    Med hensyn til de yngre mennesker og ældre biler så tror jeg stadigvæk i simplificere det for meget.
    Jeg har lige med en 27-årig kollega om en 1947 Chevrolet, som han synes var mægtig fin.

    Svar
  14. Skaanning

    @Peter jeg ved ikke helt, om man kan sammenligne mekaniske ure med mekaniske biler. Først og fremmest fordi jeg intet ved om ure, men også fordi det er 2 ret forskellige produkter med ganske forskellige formål.
    Jeg arbejder med unge mennesker, og absolut ingen går med ur. Man har jo næsen i telefonen hele tiden, og der kan man se klokken. Men en bil skal langt, langt de fleste have. Det er man – modsat et ur – nødt til at have. Og det skal for det store flertals vedkommende være noget let, digitalt og noget computer-agtigt. Noget der kan tale med telefonen og kummerfryseren derhjemme.
    Selvfølgelig er der folk, som vil have et mekanisk ur. Men det må være et ret lille segment. Et niche-område i en verden, hvor folk går mindre med ur, og de der trods alt har et ur, sikkert går efter et smart-ur, så man ikke går glip af en nyhed fra FB.
    Hvis dette ellers kan bruges som en analogi til den mekaniske bil, ser fremtiden ikke god ud for de klassiske biler.
    Men…jeg håber inderligt, at du har ret, og at jeg tager fejl!
    @Tony Wawryk glad to hear that things seem more positive in England. I hope we will see the same thing coming here in Denmark. But so far I see no signs. But then again I don’t go to that many shows or meetings. So perhaps I don’t have enough insight in that regard.

    Svar
  15. Njal

    Den der helligdom har noget uforklarligt over sig, og jeg kan ikke finde ordene hverken den ene eller anden vej. Kan I lave en artikel om den, så jeg har mulighed for at lære lidt?👨‍🎓
    Vintageure og mekaniske urværker kontra klassiske veterankøretøjer gælder der nok en hovedregel for begge at det tilhører en nichehobby for de fleste blandt os og ikke omhandler flertallet.
    Jeg tror heller ikke at markedet og interessen forsvinder i de næste generationer. Om den olien vi mest henter og bruger i dag løber tør, ved jeg ikke. Det kunne være at batterierne måske bliver så hurtige at lade op ved en tankladestation som det tager med traditionelle køretøjer i dag. Og så kunne der bliver plads til hobbyen både med forbrændingsmotorer og ellademotorer i en forening uden at det påvirker miljø og klima negativt.😊

    Svar
  16. John Skov Larsen

    Meget vender i en eller anden form tilbage igen. Det kan være vintage-ure, 1970’er køkkener eller noget helt tredje. Så det at køre originale manuelt gearet mekaniske biler med manuel choker, det skal nok blive interessant på et senere tidspunkt.

    Og nu er det jo kun i ret få lande at elbilerne har fået overtaget, så mon ikke at man engang i 2040’erne nok skulle kunne importere sig en ordentlig V8’er fra US eller Dubai

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.