Svaret er Range Rover. Hvad var spørgsmålet?

Well, det kunne være:

1. Hvilken bil har 55 års jubilæum i år?

eller

2. Hvis redaktøren drømmer om en Panda, når han er i Italien og en Kei-car, når han er i Japan, hvad drømmer han så om, når han er i England?

Begge dele er rigtigt. Jeg er på Goodwood, kører frem og tilbage i en supercharged Rangie, og det er meget lækkert det hele. Men travlt og det er forklaringen på denne sene og korte Matiné. Måske kan det indhentes senere. Måske ikke.

Men det med en Range Rover er rigtigt nok.

God weekend
Claus Ebberfeld

Le Mans Classic 2025

Tekst og fotos Michael Sehested Lund

Vi var i en gruppe på 5 biler, hvor vi havde besluttet at køre til årets Le Mans Classic. For et eller andet sted er det jo bare det helt rigtige at køre til sådan et arrangement i klassisk bil – at leve klassikerlivet fuldt ud. Alt for mange klassiske biler lever et liv som garage queens og bliver bare en gang i mellem trukket frem i lyset for lige at køre til Cars & Coffee med lidt dækspark, som jeg har været en del inde på for tiden. Det er også hyggeligt, men den klassiske bil kan holde til langt mere end det – hvis vi ikke vidste det i forvejen, fandt vi ud af det …

Bilerne var to Aston Martin (DB6 Vantage og en Vantage V8), en Jaguar XK8 Coupé og to Porsche 911’ere. De to Aston Martin repræsenterede yderpunkterne aldersmæssigt med DB6’eren som alderspræsident fra 1969 og Vantage V8’eren fra 2007. Den sidste gav anledning til overvejelsen, om det skulle have været den nyanskaffede BMW Z4 3.0si Coupé (den er nemlig også fra 2007) i stedet for Porsche 911. Men BMW’en skal nok komme på vejen, når en passende anledning dukker op.

Som allerede antydet klarede alle bilerne turen frem og tilbage, der sammenlagt blev på et stykke over 3.000 km uden nedbrud. Det var mere passagererne, som kørte trætte …

Det er blevet nævnt flere gange i medierne, at der er sparet på vedligeholdelsen på de tyske motorveje, og det kan hermed bekræftes. Til gengæld fik vi god landevejskørsel i Frankrig ved et bevidst fravalg af motorvej. Gode veje med et flot udsyn over landskabet, der bragte os til Somme og byen Albert, hvor vi tog et frokoststop. Hvis navnet Somme får en klokke til at ringe, er den god nok. Det var her Slaget ved Somme fandt sted i 1916, og som samlet kostede omkring 1 million soldater på begge sider livet, uden at der blev opnået noget nævneværdigt. ”Where Have All the Flowers Gone?” Nogle er sikkert endt på en af de mange kirkegårde og mindesmærker på egnen ved Somme …

Efter dette ankom vi til Le Mans – sikke en oplevelse – jeg har aldrig oplevet noget lignende i det omfang. Størrelsen på banen og bilerne, i den fart de bliver kørt med, er udover det sædvanlige.

Flere ikoniske biler er nærmest i symbiose med Le Mans, og vi passende kan starte med Ford GT40, som er det om noget. Når en Ford GT40 kommer susende ned ad langsiden, vibrerer luften, og jorden gungrer bogstaveligt talt.

Ford eksperimenterede lidt med en gadeversion af GT40, kaldet MKIII, men som ikke kom videre end til 7 eksemplarer. MKIII’eren havde lavere ydelse, stødfangere, ændrede lygter med videre. Én af dem ses på billedet nedenfor.

Det samme gælder for Porsche og Le Mans – ikke kun én enkelt model, men hele mærket. Det er Porsche tydeligvis særdeles bevidst om og var til stede med både oplevelsescenter og egen paddock. En Porsche 917 var der skam også.

Udenfor Porsches paddock stod modeller gennem tiderne parkeret, hvor især 911 fyldte ”lidt mere” end på en lørdag på AJ-tanken i Skovshoved nord for København.

Som BMW-fan er det naturligvis svært at være uberørt, når der er en Batmobile eller M1 i nærheden. Her var der flere af dem, som tilmed kunne opleves kørende på banen.

Hovedsponsorerne Aramco og Richard Mille havde gæster, som fik lov til at køre lidt på banen som ham her i Audien. Han tog nogle omgange og var tydeligvis jublende glad, selvom Ferrari-blusen og kasketten skabte lidt stilforvirring. Skidt pyt, det var en dejlig dag.

Der var også opvisning med den helt traditionelle Le Mans start og et musikkorps, der indledte med at spille Marseillaisen.

En ting var bilerne på banen, noget andet var de parkerede biler rundt omkring. Mit øje faldt på denne Tornado Talisman.

Tænkte straks, at der var noget NSU Sport Prinz over den. Lidt opslag afslørede, at der var tale om en Tornado Talisman, som er en engelsk bil lanceret i 1962, både som færdigbygget og som en kit-car. Motoren er en Ford Kent på enten 1,3 eller 1,5 liter. Karrosseriet i glasfiber sidder på en rørramme – et godt eksempel på et smalt engelsk mærke. Modellen fik ikke nogen lang levetid, da Tornado måtte lukke i 1964 på grund af økonomiske problemer.

Endelig kan Le Mans noget med maden, det er jo Frankrig. Franskmændene sætter ikke tænderne i hvad som helst og er derfor skrappe til at holde en høj kvalitet, trods de mange gæster. I Nordeuropa – inklusive Danmark – står den på pølser og burgere. Det fås også på Le Mans, hvis man ikke kan leve uden. Den ene dag fik vi risotto med kammuslinger, der havde fået præcis den rigtige tid på panden. Til dessert Crème brûlée, hvor sukkeret på toppen fik den sidste karamellisering ved bordet med et skvæt brandbar spiritus. Så også forplejningen var en fornøjelse.

Tidligere har Le Mans Classic været hvert andet år, men er fra 2026 hvert år. Hav det med i tankerne til næste år. Orker I ikke at køre i bil derned, kan I flyve til Paris og tage TGV til Le Mans.

På hjemvejen valgte nogle af os at køre via Sinsheim i Tyskland for at se Technik Museum Sinsheim, som er typisk tysk på den gode måde, når det gælder teknik og formidling. Mange af os har ikke været ombord på Concorde flyet og endnu mindre på dens russiske pendant Tupolev TU-144, som faktisk kom på vingerne nogle måneder før Concorden. Nu fik vi muligheden – og udstillingen var interessant.

Technik Museum Sinsheim indeholder alt muligt, der har med transport at gøre, men flyene er hovedattraktionen, selvom bilsamlingen er fin nok.

Især syntes Uno Junghans godt om kombinationen Lamborghini Urraco og Aston Martin DB6 …

Lokomotiver var der også, herunder denne BR50 i baggrunden, som var et standardgodstogsdamplokomotiv. Fra 1939 og gennem krigsårene frem til 1945 blev der produceret ikke mindre end 3.160 af dem, ikke bare i Tyskland, men også i flere af de besatte lande (Belgien, Frankrig og Tjekkoslovakiet). Tyskerne var ikke så ferme til at få styr på et standardiseret køretøj til brug i felten som Jeep’en, Men damplokomotiver og heste kunne de.

Som allerede skrevet er Le Mans Classic helt ud over det sædvanlige. Flere ting nåede vi ikke at opleve, for eksempel racet om natten. Det almindelige Le Mans er som bekendt et 24 timers løb, mens der i den klassiske udgave køres race i de forskellige klasser til langt ud på natten.

Ugens bil

Grev Rossis gaderegistrerede Porsche 917. Kræs!

Ugens Fund: Citroën GSA til 38.000 kroner

For ganske kort tid siden var en GSA kandidat til Ugens Fund, men blev solgt inden Matinéen. Da dén handel åbenbart gik i vasken er samme bil nu tilbage på markedet – og NU er den Ugens Fund. Og sådan er det:

Tak for tip til Ronald Dijkstra. Find annoncen hér: GSA

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.