Register

15 − one =

A password will be e-mailed to you.

Jeg skulle holde et oplæg om italienske biler på en halv time.

Som om det ikke er svært nok blev det skåret ned til 27 minutter, så jeg valgte at fokusere på de tolvcylindrede. Og så var det stadig svært. Men jeg nåede det lige.

Så mangler jeg bare bilen. Det emne kom jeg dog behændigt udenom…

God wknd

Claus Ebberfeld

 

klub_viaretro_sticker1

ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.

Som medlem får du:

  • Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
  • det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
  • adgang til alt på ViaRETRO
  • rabat på udvalgte varer
  • garanteret godt selskab på nettet og i virkelighedens fem årlige arrangementer
  • samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.

devider2

Classic Car Festival 2025

Tekst og fotos Michael Sehested Lund

Classic Car Festival i Sorgenfri er blevet et fast indslag hvert år i slutningen af august. ViaRETRO’s udsendte lagde vejen forbi for at tage temperaturen på det. Classic Car House – som står bag – har undervejs fået det hele fintunet til et ganske højt niveau, kan jeg allerede indledningsvis røbe.

Selvom fokus skal være på bilerne, er det værd at nævne, at forplejningsmulighederne har fået et gevaldigt løft, hvor der er flere smagsretninger at vælge imellem – ikke bare burgere og pølser. Det er virkelig godt, at der kan vælges mellem højtbelagt smørrebrød, sushi, thairetter m.m. – for ikke at tale om en bod med et passende udvalg af vine. Jeg benyttede mig selv af dette, da jeg hverken gider burgere eller pølser.

Det med de forskellige smagsretninger gjaldt også mange af de fremmødte biler, der – helt i ViaRETRO-ånden – udmærkede sig ved deres diversitet.

Blandt bilerne, som var mødt op, var der skam også en ”kørende” Jaguar XK140 OTS – tilmed et meget fint eksemplar. Jaguaren var i fint selskab, for lige bagved skimtedes en Mercedes 300SL, der blev dagens vinder blandt bilerne på podiet.

Hvad angår biler på podiet, var der som sædvanlig et bedømmelsesudvalg bag, og i løbet af eftermiddagen blev bilerne præsenteret. Blandt dem var en Dino 246 GT – forgængeren til den nedenfor nævnte Ferrari 308 GT4. Ferrari havde besluttet også at ville have et stykke af kagen, som Porsche med succes fortærede med deres 911. Så meget passende kom der også en Porsche 911RS på podiet. Som vanligt blev ejerne udspurgt og kvitterede med anekdoter og forklaringer på, hvorfor de havde valgt netop den bil.

De øvrige biler repræsenterede forskellige dele af verden og var enten eksotiske eller det modsatte – nogle af hverdagens helte fra dengang. Ingen nævnt, ingen glemt – eller var der? Det var der i et enkelt tilfælde, synes jeg, for denne Triumph Italia 2000 Coupé kunne godt have fortjent at blive fremvist og omtalt. Bilen er også kendt som Ruffino Italia og blev bygget i bare 330 eksemplarer i tidsrummet 1959 til 1961. Salvatore Ruffino var navnet på den italienske distributør for Triumph, og han havde ambitioner om at lave sin egen bil. Basis var Triumph TR3, og gennem Triumph kom han i forbindelse med den allestedsnærværende Giovanni Michelotti – som allerede arbejdede for Triumph.

Stregen i Triumph Italia 2000 Coupé er typisk for Michelotti, og flere af detaljerne får én til at sige ”aha”. Når jeg nu nævner, at bilen blev samlet hos Vignale, er det interessant at sammenligne den med den samtidige Maserati 3500 GT Spyder – også designet af Michelotti og samlet hos Vignale. Lige fra fronten til hoftesvajet er fællestrækkene tydelige. Hoftesvajet og bagenden genkendes også på Triumphs egen senere TR4.

På Sommer’s Automobile Museum’s stand sås de to italienere – Ferrari 308 GT4 og Lamborghini Urraco – i forgrunden, som der knytter sig en interessant historie til. Begge er designet hos Bertone (Marcello Gandini), hvilket var helt almindeligt for Lamborghini, mens det for Ferrari var en undtagelse. Pininfarina var sædvanligvis ”husdesigneren”, men her var undtagelsen. Dertil kommer, at Ferrari 308 GT4-designet oprindeligt var blevet præsenteret for Lamborghini som et forslag, men var blevet forkastet. Lamborghini valgte i stedet et andet, som blev til Lamborghini Urraco. Hos Bertone mente man, at det var forsøget værd at tilbyde designet et andet sted – og det lykkedes.

Ferrari 308 GT4 og Lamborghini Urraco var i direkte konkurrence med hinanden, begge med diminutivt bagsæde og en V8’er på tværs lige foran bagakslen. Lamborghini havde valgt en V8’er med krydsplanskrumtap, som i de fleste V8’ere, mens Ferrari havde valgt en fladplanskrumtap, der derfor mere lød som en travl firecylindret.

Som tidligere Volvo 1800-ejer var det en fornøjelse at se 1800 Klubbens fine udvalg. Volvo 1800 var egentlig en ret ”smal” model, men det bar opstillingen ikke præg af.

Mens vi er ved smalle modeller, vil jeg inden potpourrien slutte af med en endnu smallere model – nemlig BMW 503, her repræsenteret ved både en cabriolet og en coupé.

Potpourri

devider2

Numerologisk Afdeling Præsenterer: Ferrari 575

“Enzo Ferrari – the man, not the sheep-head-ugly supercar – once said, “A Ferrari owner is not necessarily a Ferrari driver.”. Som sædvanligt med Ferraricitater ved man aldrig om han rent faktisk har sagt det eller ej – men det er så stjernegodt et citat a vi lige for en stund ser stort på sandhedsværdien.

For pointen er, at 575 vistnok er lavet til præcis de typer. Hvad ved jeg? Jeg giver det gerne et skud!

devider2

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.

En kommentar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.