“To mærker een vision” stod der på et skilt ved nogle køleskabe, kedler og kaffemaskiner – på Porsches stand på Retromobile i Paris.
Først undrede jeg mig over køleskabene – men der var da vist godt nok noget med, at de engang brugte en form for luftkøling. Og kan man ikke også godt sige, at en espressomaskine bruger en slags trykladning? Men for at kedlen skal give mening, så må vi vel være ovre i Porscher med vand i – og selv da virker det en anelse søgt.

Et et SMEG mest kendte produkter er kølebskabe i dette look – skamløst retrodesign, introduceret i 1997.
I hvert fald var der et sortiment af produkter fra italienske SMEG, der siden halvtredserne har lavet køkkenredskaber. Så alderen har de to mærker da næsten tilfælles. Og indrømmet, så er deres mest berømte køleskab omtrent ligeså genkendeligt som profilen på en klassisk 911.

Vinderen af Le Mans 1970 var denne Porsche 917, indsat af Porsche Konstruktionen Salzburg, ledet af en vis Ferdinand Piech.
Jeg synes nu alligevel det var en anelse søgt. Og da jeg så fik øje på det smukke skab malet i farverne fra en af de mest berømte biler, “Salzburg”, vinderen fra 1970, så fandt jeg det alligevel lidt helligbrøde.

Altså, to lækre ting, bare lige for at få det på det rene: Men jeg ved nu ikke, om det bliver bedre af at kombinere dem? Men indrømmet, de berømte køleskabe er kendte for at kunne fås i mange andre frver end hvid. Og man kan vel sige, at det samme gælder 917? Salzburg, Hippie, Gulf – bare lige for at nævne tre.
Jeg er slet ikke blind for at der er masser og masser af historie i Porschemærket – som det fremgår af min espressokop fra i morges:

Onsdag morgens espresso:
Men til mit forsvar er det en gave, og jeg synes heller ikke ligefrem det skriger til himlen, at det er noget Porschemerchandise, da man trods alt skal kende originalen for at forstå hvorfor espresso smager så skønt af netop denne kop:

Denne Porsche 936 vandt Le Mans i 1981.
Som faste læsere vil vide har jeg endnu min første Porsche tilgode. Det kommer engang, for det skal man da ha’. Og jeg vil heller ikke udelukke, at der kommer et SMEG-køleskab ind på et tidspunkt også.
Men jeg vil holde de to ting hver for sig, og det samme med min kedel, espressomaskine, brødrister og blender. Man kan efter min beskedne mening godt få for meget af en god ting.

Skriv en kommentar