Vi er undervejs: Søndag morgen mødtes vi tre biler og par på en rasteplads og satte kurses mod Le Mans.
I skrivende stund er vi nået til Münster, hvor vi helt efter planen havde den første overnatning efter en dagsrute på cirka 650 kilometer. Vel ankommet i parkeringskælderen under hotellet udbrød Peter, at det var en af de kedelige dage, hvor der slet ikke skulle repareres noget, hverken undervejs eller her om aftenen på hotellet.
Vel ankommet i parkeringskælderen skulle der slet ikke repareres noget.
Som Søren har skrevet om før under overskriften “Den Store Løgn”, så er det ikke nødvendigvis en selvfølgelig når man kører i klassikere: Og jo flere man kører sammen, des oftere vil noget vel skulle laves på én af bilerne i selskabet? Det var i hvert fald Peters erfaring fra en tur til Italien samt en masse kørsel dernede i Fiat 500: Frit fra hukommelsen mener jeg han sagde, at de havde atten reparationer i hans daværende selskab?
I så fald må vi bare konstatere, at han er kommet i bedre selskab: Jeg har vist ikke præsenteret den samlede gruppe før, men udover Peter og Aase i en 1986 Porsche 944 Turbo er det altså Ronald og Trine i en 1971 Iso Rivolta IR300 og så undertegnede og min bedre halvdel i 1978 Alpine A310 V6.
Det udsøgte selskab af tre par i tre meget forskellige biler.
Det er faktisk et fint lille selskab af biler, der både er meget forskellige af type, design, årgang og farver, men alligevel alle er ret gode til de mange kilometer motorvej, som vi skal nyde undervejs. Ingen tvivl om at Porschen er bedst – men Peter følte også næsten han snød ved at køre i så ny en bil. Udover at den sorte Turbo var varm at sidde i, så havde de ingen problemer.
Billedet af bilerne er taget udenfor Schuppen Eins, der bestemt er et besøg værd: En slags mere nede-på-jorden-udgave af de beørmte Meilenwrk/Classic Remise-klassikercentre.
De to andre blev begge meget varme på en langt mere ubehagelig måde, nemlig i motorerne. Når der var kø på programmet – og det skete et par gange – så steg begge vores temperaturer langsomt men støt op imod den øverste del af skalaen. Og i begge biler måtte vi tænde varmeapperaterne på fuld – den er altid lidt træls, når der i forvejen er 30 grader eller mere. Til gengæld klarede vi frisag uden egentlig overophedning, men det førte skam til gode drøftelser af, hvordan vi vil opgradere kølesystemerne, når vi engang kommer hjem.
Det ER ikke et fedt syn at se nålet klatre op og op mod det røde (orange i en Alpine) felt på vandtemperaturmåleren – her i Elbtunnelen.
Den tid, den sorg – samt en smule sorg under de kommende køer, selvfølgelig. Men derudover er der faktisk ikke meget at klage over: Ronald havde ved frokoststoppet ved Schuppen Eins i Bremen et midlertidigt problem med en elrude, der ikke ville køre op igen og jeg havde undervejs i en enkelt motorsvejsspurt et problem med en ventilationsdyse, der blev blæst ud ved den høje fart. Begge dele bagateller i det store billede.
Og det store billede, dét er lækkert: Vi er på rejse i vores klassikere, og det er fedt! Ganske enkelt. I morgen ankommer vi til Moselområdet, hvor vi skal nyde nogle mere afslappende landevejsture rundt omkring i det skønne område. Jeg er sikker på, at det er Alpine A310-område? Og først derefter går turen videre til hovedretten, Le Mans Classic.
I skrivende stund kan det kun se ud til, at den kommende lykkegrad er stærkt stigende. Glem det aldrig: Enhver klassiker er bedre end ingen klassiker – især når man bruger den.
Det er da en god dag, når man kan sidde i baren om aftenen, og slappe af med en kold øl. I hvert fald meget bedre, end at skulle forsøge at udbedre dagens automotive skader/skavanker.
Alpine er herostratisk kendt for at blive varme, og der findes fine løsninger på det problem – bedre køler og langt bedre blæsere. Been there, done that, så bare kom i gang.
Anede ikke at der fandtes sådan en Iso i DK – jeg har længe kigget meget sultent på netop den model. Formidabel bil med meget simpel og solid mekanik.
Iso Rivolta IR 300 , 1968.
Vindue var en 24 af køreren.
Fantastisk tur med flotte biler og søde mennesker.
Her et billedet af hamself med skaberen af bilen Pierro Rivolta, Bresso, Mai måned.
Jeg så en Iso Revolta på Arne Jacobsen tanken i lørdags (ellers tager jeg fejl).
Den var fed og meget flot, jeg husker den som 4 dørs.
Jeg googlede Iso Revolta og så en masse billeder af 2 dørs coupe. Så måske tager jeg fejl. Gør jeg det?
Blev lidt misundelig.
elp du har ret, du så en Iso Rivolta Fidia på tanken, her er et billede af den fra en anden lørdag på tanken
Jeg sidderher og bliver misundelig på jeres initiativ, lad mig høre nærmere om turens forløb og hvad den kommer til at koste. Hvad har I af overnatning på LeMans ??
God tur.
@klaus-r , vi er HELT enige: Hellere køre end skrue. Og ja, Ronald og jeg har gode samtaler om vores kølesystemer :-)
Tak for korrektion på årgangen, @ronald ! Iso Rivolta har der været to af i landet, men jeg mener den ene er solgt til sydligere himmelstrøg.
@arne-riis , bare rolig: Der kommer mere :-)
God aften
Go´ tur til det franske…
Idag har jeg et fantastisk kølesystem på Alpinen – den kommer ikke over 90 …jeg har prøvet at køre den udover grænsen for varm et par gange…
Jeg synes at kunne se at voltmeteret i modsætning til temperaturmåleren står lidt lavt?? Er det bare symbolsk?? Jeg havde også lidt lave visninger på mine Peugeot’er, men ingen strømproblemer trods den lave visning.
Rigtig god tur! Håber værktøjet kan undgå at komme frem. Mht køling. Har jeg sådan en bandit her monteret http://www.dccontrol.com/constant_temperature_controllers.htm
Den virker altså bare!
@peter-plys-karlsen Jeg vidste ikke at man kunne få rullende dampkabiner i blå?
Vedr de satans pålidelige temp målere…. der har nu i de 12 år jeg har ejet min Camel Trophy Range Rover siddet en tilsyneladende forkert værdi givende sender til temp måleren, for måleren har i alle årene vist lige til det øverste af den hvide del af uret v driftvarm VM diesel, lige der hvor det røde begynder…… Jeg når vel nok en dag at bestille den korrekte, men jeg vil hellere bruge tiden på at køre med i Le Mans Classic kortegen af biler, hvis der dannes en køregruppe næste år….. og det bliver helt sikkert ikke at ride på Kamelen derned….
Lad os se hvad en 78 årig dame fortæller og synes om mig når jeg sidder hos hende, syd for Valby bakke, og drikker The med hende, ved hendes køkkenbord, om 2-3 uger….
Fortsat god kølig tur….. Kh Michael
Frygteligt billede, @peter-plys-karlsen ! Men lækker vogn :-)
@wentzel, amperemeteret har altid stået deromkring den nedre region, og bilen har aldrig manglet strøm: Jeg hælder til, at det er instrumentet, der viser en meget omtrentlig værdi.
Det er et tilbagevendende samtaleemne hernede, om vi har brug for psykologhjælp for at kunne håndtere meldingerne fra vores instrumenter…
@claus-ebberfeld Side et, første linje, og første sætning i grundbogen for ejere af sydlandske (franske og italienske) biler, er ganske klar: Instrumenter skal omtales “Randometers”, og bør absolut kun betragtes som visende tendenser.
Efter ejerskab i mange år, og af mange modeller, udvikler man et fuldstændigt afslappet forhold til dem.
Psykologhjælp er helt overflødigt – der er intet der ikke kan klares ved udvalget i den lokale bar.
Det hænder dog – som for undertegnede, for mindre end en time siden – at tendensen afføder en reaktion fra automobilet. Mit AMP-meter i Montrealen har i en periode vist under midten, uden dette har affødt mærkbare symptomer. Tendensen udviklede sig helt uventet i viste retning, og afsluttede kørslen grundet strømsvigt.
Jeg mindes ikke på samme måde, at have været udsat for et lignende tilfælde af korrekt tendens – og må nu i barskabet for at overvinde chokket……….
Ved godt, at gamle biler ofte viser “omtrentlige” målinger, men hvis man bliver FOR ligeglad, og ikke forholder sig lidt årvågent til det, kan det gå galt. Har en ven, som mistede en motor pga manglende olie. Måleren viste få øjeblikke før havariet et fint tryk på 75. Uhyggeligt….
Jeg forventer at i nu er nået “la Moselle” i jeres frygtløse odyssee!
Claus: det instrument. du omtaler som”amperemeter” minder i stærk grad om et “voltmeter”! Kontrol :
Sæt tændig på ekvipagen og se, hvad der sker! Hvis intet, så er der vitterligt er amperemeter! Hvis der derimod er udslag,bør det vise batterispænding 12,6V! Få din gode rejsekompagnon Peter til at sætte sit voltmeter på dit batteri!(bilens!) for kontrol! (Jeg ved, at han aldrig rejser uden dette hjælpemiddel, der jo er i klasse med proptrækkeren!) Når du så starter motoren, bør spændingen på Peters instrument stige til 13,6-14,5 Volt! Hvis dette sker, kan i trygt gå over til at bruge proptrækkeren!
Hilsen mange gange fra Henning Hjorth
@klaus-r jeg mener at svagt erindre at der var noget uregelmæssigt sidst vi var ude at køre. Eller indtage forfriskninger ved mit hjemlige vandhul. Måske var det første tegn før instrumentet gav udtryk for at strømmen dalede langsomt. Blot en tanke …
@holmen Fuldstændigt korrekt. Hvad jeg troede var en sløv startmotor og et varmt motorrum, har nu vist sig at være et dårligt batteri. Det kan hurtigt klares, men ladelampen syntes så også lige at den skulle blande sig, så ved ankomst til garagen, lyste den fint i instrumentbordet. Noget den ellers ikke har gjort før. Generator og laderelæ er netop ordnet, så det burde jo være i orden.
Et forsøg på at lade batteriet op, gav fejl på laderen, der viste “defekt batteri”, hvilket jeg klarer i morgen. Om det så løser problemet med ladelampen vil vise sig. Og hvordan AMP-meteret vælger at forholde sig til det hele, bliver også spændende.
Hvem der dog bare havde en højre el-rude der ikke virker………
@henning-hjorth , vi HAR brugt proptrækkeren, og vi HAR nået Moselle. Dejligt begge dele. Vi må prøve det dér spændende eksperiment i morgen inden turen op med Mosel. Eller på vejen tilbage – det virker ikke ret alvorligt…
@henning-hjorth. Nu har vi målt spændingen på den fine Alpine: 13,2 volt på batteriet. 14,2 volt med motoren kørende og 14,05 volt med moteren kørende og lyset tændt. Konklusion: Alt i skønneste orden! Instrumentet inde i instrumentpanelet er et voltmenter, men altså ikke særligt præcist. Vi må kigge på om det kan justeres.
Men det haster ikke, @peter – måske kan vi hygge med det en aften i Frankrig. Eller i Pederstrup :-)
Godt Peter!
Når i er hjemme igen, kan du jo også måle spændingen på bagsiden af instrumentet for at se om der er spændingsfald i ledningsnettet dertil!
Men man skal jo ikke opsøge problemerne!
Held og lykke med proptrækkeren…………..!
Husk at smage på de røde Sancerre, når i nu kommer frem!
Hilsen Henning