Jeg ønsker mig en shooting brake.
Normalt er jeg jo ikke bleg for at påstå, at GT-biler er den fineste genre af klassisk bil der findes. Meeen hårdt presset af en kommende jul, hvor der måske skal køres mange julegaver, må jeg indrømme, at shooting brakes også har en meget høj stjerne hos mig. Den herunder har ALT som jeg godt kan lide:
Det er en Lynx Eventer, som er lavet på Jaguar XJ-S-basis og dermed også har tolv cylindre og en velfungerende undervogn, racerhistorie (ikke som shooting brake, dog…) og et design, som jeg synes fungerer bedre og bedre som tiden går. Den viste bils totonelakering afslører dog, at den er en særlig Eventer – og SÅ bliver det fedt.
Den blev vist på Genevemessen i 1990 og lanceret under navnet “Lynx designo di Paolo Gucci”. Planen var at bygge tyve af disse ekstra-eksklusive Eventers sammen med Paolo Gucci, der har ladet sit italienske håndværk præge den britiske luksusvogn. Paolo Gucci udtalte selv følgende:
“After 20 years as design director and product co-ordinator of Gucci, I am now bringing my knowledge and talent to a wider spectrum of the consumer market. Now, designing entirely under my own name, I intend adding my personality and style. I hope with my ‘Firenze’ tradition, my zest, enthusiasm and dedication to quality, to continue to present the finest design to discerning consumers.”
Den fik i Geneve et prisskilt på 100.000 GBP, og for det fik man i Gucci Eventeren kalveskindsindtræk, blåt lakeret træindlæg, alcantaraloft, ædelstensindlæg, specielle instrumenter og sågar ædelstensindlæg. Det sidste kunne jeg sådan set godt være foruden og jeg må også indrømme, at det er lidt ærgerligt, når en gearvælger ligner et stykke sexlegetøj – men resten er jeg helt med på. Især i den viste bils blå nuancer synes jeg det hele spiller godt sammen. Bevares, det er for meget – men på den gode måde, synes jeg.
Det syntes Gucci imidlertid ikke, så allerede på Genevemessen fik de sat en stopper for at bilen måtte kaldes noget med Gucci. Det stoppede så projektet for Paolo Gucci, hvorfor den viste bil forblev den eneste Gucci Eventer nogensinde bygget. Paolo Gucci solgte bilen straks derefter, og herfra kunne den sagtens være gået i hundene. Den blev dog i 2014 købt af en Jaguarentusiast med eget restaureringsforretning, og de bragte den tilbage til fordums storhed og solgte den i 2016.
I efteråret var den så tilmeldt auktionen på Goodwood Revival Meeting, hvor jeg havde glædet mig til at se den i virkeligheden. Men efter at have stormet rundt på pladsen uden at finde den kunne jeg så læse, at den var trukket tilbage fra auktionen, så jeg har stadig ikke set den i virkeligheden. Jeg kan dog alligevel godt udråbe den som en af de store drømmebiler, for Gucci Eventeren har stort set ALT det jeg godt kan lide. Inklusiv en god del humor.
Jeg tænker at det ville være en passende bil for julemanden at køre i udenfor sæsonen.
God weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- NYT til de første hundrede: En Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkeligheden fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
At bevare gnisten
Af Michael S. Lund
En læser opfordrede til, at der skulle skrives noget om at skrue på klassikeren. Et godt og relevant forslag – især nu, hvor vintermørket har sænket sig over os. For som vi ved, er der altid et eller andet på en klassisk bil, der ikke helt fungerer som dengang, den rullede ud fra fabrikken. Et problem kan være opstået i løbet af den seneste køresæson, eller det kan være et af de her småproblemer, hvor man bare har ladet stå til, uden at gøre noget ved det.
Der er jo også forskelle på vilkår og på os som mennesker. Selv hører jeg nok til blandt “perlegrusmekanikerne”. Der er grænser for, hvad jeg kan give mig i kast med af større mekaniske ting, både pga. manglende håndelag, men også pga. af manglende faciliteter og værktøj. Skal der ordnes noget af den art, hedder det værksted. Heldigvis er begge mine biler absolut godt kørende … det er næsten som at have et par børn, der klarer sig godt i skolen og aldrig kommer for sent hjem til maden.
B18-motoren i min Volvo 1800S er gennemgående i god stand. Den bruger næsten ingen olie, endsige taber noget, ligesom den starter villigt og trækker fint, når den er blevet lidt varm. Til gengæld går den ikke helt jævnt i tomgang, så nu har jeg besluttet, at den gamle Bosch-strømfordeler skal byttes ud med en elektronisk fra 123ignition i Holland.
Den er allerede anskaffet, så det er tid til at sætte i gang.
I forhold til installationen viser det sig, at der cirka er lige så mange forslag til installationen, som der er forhandlere af 123ignition (nedenfor ses et af dem).
Tændingsanlægget er lidt specielt i en gammel Volvo, hvis der ikke undervejs er foretaget ændringer … bl.a. er kun minuspolen på tændspolen tilgængelig i motorrummet. Pluspolen er ført ud af bunden på tændspolen gennem en armeret slange, som ender i tændingslåsen. Ganske snedigt, for det gør det vanskeligere at stjæle bilen.
Som en sidebemærkning gav lige den del mig en aha-oplevelse, for det var jo svaret på det gamle spørgsmål tilbage fra barndommen: Hvorfor er Volvoer vanskelige at stjæle?
Og det fik mig så også til at tænke på historien om en, der åbenbart havde fundet en måde at omgås disse “vanskeligheder” … for dengang hjemsøgte den såkaldte “Volvo-røver” (en finsk mand ved navn Matti Vilho Olavi Markkanen) bankfilialerne i Nordsjælland, hvor han – udstyret med paryk med absurd store krøller og solbriller – gik hen mod kassen med en pistol i hånden og sagde: “Vil De venligst give mig pengene” (der var således tale om en “høflig gun-man”, selvom det stadig var almindeligt at være De’s dengang), men pointen er, at manden fik tilnavnet, eftersom han flygtede efter de respektive røverier i en – til lejligheden – stjålen Volvo, men på et tidspunkt fik han åbenbart “fine fornemmelser”, da han siden gik over til Jaguar MK2, som jo var 1960’ernes “getaway car” par excellence.
Installationsforslagene falder i to hovedgrupper:
- 123ignition-fordeleren bliver strømforsynet hele tiden over samme kreds, som også forsyner lys og cigartænderen (det skulle jo altid være muligt at tænde en Cohiba cigar!) uafhængig af, om tændingen er slået til. Argumentet er, at 123ignition-fordeleren maksimalt trækker 50 mA og dermed ikke trækker mere strøm end uret, som også bliver strømforsynet hele tiden – hvis det ellers virkede! Andre argumenterer for, at det er bedre med 2.
- 123ignition-fordeleren bliver strømforsynet over samme kreds, som forsyner bl.a. varmeblæser og viskermotor. Kredsen er kun tilkoblet, når tændingen er slået til og er måske den mest elegante løsning. Til gengæld bliver kredsen frakoblet, når starteren aktiveres, for at sikre, at så meget strøm som muligt går til starteren. Men det betyder jo så også, at 123ignition-fordeleren bliver afbrudt.
Løsningen på det problem er at indsætte et skifterelæ, som kobler over til at forsyne 123ignition-fordeleren direkte fra batteriet, når starteren aktiveres. Meeen, så kommer et andet problem (eller er det et problem?) … for på starteren er der en pænt stor solenoide, der sætteren starteren i indgreb med startkransen. Når startnøglen slippes, afbrydes strømmen til solenoiden, og da det jo er en pænt stor spole, sender den en ret stor negativ spændingspuls ud pga. selvinduktion. Spørgsmålet er så, om 123Ignition-fordeleren er tilstrækkelig godt beskyttet mod det … eller om der skal sættes en diode ind, som kan reducere den negative spænding ved at lede den til stel?
Dette er således en garagehistorie – og samtidig spørgsmål, jeg stiller ud i det åbne. Hvad er jeres erfaring med installation af 123ignition-fordeleren? Har I valgt 1. eller 2.?
Lad os få nogle indspark på det, måske andre går med overvejelser i samme retning.
Ugens Foto: Smukt – men desværre kan vi ikke genkende bilen…
Ugens Fund: 1965 MG Midget til 50.000 kroner
Det var redaktøren selv, der fandt denne uges fund. Eller rettere – faldt over. Men engang imellem har de satans algoritmer alligevel fat i noget, og pludselig var der den her grønne Midget til salg. Endda med de magiske ord “intet rust overhovedet” nævnt ordret i annoncen. Hvis det er helt bogstaveligt ment, så er alene dét nærmest grund nok til køb.
Især fordi der også står, at bilen står fint i originallak, hvilket heller ikke just er normen for an bil fra 1965. På billederne ser alt (som sædvanligt – man skal huske på, at de fleste biler ser godt ud på billeder…) fint ud, men sælger nævner dog, at bilen har lidt patina. Andet ville da også være næsten mistænkeligt, synes jeg. Men igen: Hvis den virkelig står i originallak OG er helt rustfri, så er det jo nærmest en sensation.
Farven er klassisk grøn – men er det British Racing Green? Det er jeg ikke sikker på, men synes egentlig også det er lige meget, for den er flot og klæder bilen. Det samme gør trådhjulene og den sorte kabine og tonneauet, der er sådan en klassisk britisk roadsterting – noget man trækker over mens man venter på at vejret bliver bedre, eller når man kører alene i koldt vejr. Vældig praktisk. Kabinen ser også ud til at være i pæn stand, og der er fikset lidt teknisk på bilen på det seneste også.
Det var alle de postitive ting – men der skal nok være nogle der synes, at een ting trækker i den stik modsatte retning: Bilen er nemlig højrestyret. Men altså: En MG Midget er en uhyre lille bil, så det gør faktisk ikke den store praktiske forskel hvilken side af bilen man sidder i, tro mig. Det med at skifte gear med venstre hånd lærer man på éen dag, og glemmer det derefter aldrig igen – det er ligesom at cykle.
Og allervigtigst: En MG Midget er herresjov at køre. Selvfølgelig trækker den ikke lange lakridser fra stående start, men den føles alligevel sportslig, fordi alting fra styretøj til gearskifte er så direkte og let. I det lys blev jeg begejstret nok for bilen og dens pris til at den blev Ugens Fund. Find annoncen her: 1965 MG Midget
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Det er et interessant problem, som du har, @Michael S. Lund! Er du sikker på at der ikke er kredse, som ikke udkobles når starteren aktiveres? F.eks. blinklys? Eller stoplys klemme 54 som nævnt i diagrammet. Så var her jo en let løsning.
Jeg ville nok ikke vælge løsning 1, da den jo så tapper strøm altid. Løsning 2 komplicerer elnettet og indbygger nye fejlmuligheder, og heller ikke ideel.
Der er vel også en løsning 3: Gøre som bankrøveren Matti Vilho Olavi Markkanen og åbne op for armeringen, f.ek.s inde ved tændingslåsen? Herfra kan du så trække plus-ledningen ud til strømfordeleren.
@ Claus Ebberfeld – har du ikke en Scimitar? – dét er vel lidt en shooting brake, eller…??
Undskyld mig Claus. Jeg er også en stor fan af Eventeren, men den Guggiudgave er da bare for meget, (lige som det meste andet fra Guggi). Det skær jo i øjnene med at det bling. Og så står der designed by Guggi på den. Det er store ord, når det eneste han har lavet er at lakere bilen i to farver og sætte krokodillepræget læder i bilen. Dermed har man vel næppe designet den? Næ, giv mig en “standard” Eventer, gerne i en tidstypisk farve. Og så er der vel lidt penge tilovers?
@sorensen, helt rigtigt. Den er dog ikke i en Gucci-udgave :-), og den mangler jo også seks cylindre. Til gengæld har den anhængertræk, selvfølgelig.
@soren-w, ligeledes helt rigtigt: Gucci Eventeren er for meget. Men jeg synes alligevel det er fedt, og jeg tror du undervurderer hvad der er lavet i kabinen. Det passer bare godt til bilen, og man kan vel ligesågodt argumentere for, at en Lynx Eventer allerede i udgangspunktet er for meget?
Uh Lynx Eventer er en af mine ultimative drømmebiler, men det min bror Søren siger!
Da de er så sjældne, har jeg før drømt om at bygge en selv. Men om man kan få den godkendt?
@claus, hvis du ønsker dig en Shooting Brake, så køb da en :-)
Jeg hentede min sidste torsdag, fabriksny VW Arteon Shooting Brake.
Ved godt, at den “falder udenfor kategori”, men syntes da det er lidt sjovt at VW tager udtrykket til sig i dette årtusinde :-)
Uh Henrik, du vader lige ud på glødende kul. Der er gået marketing i VW! Gud ved hvor mange i målgruppen, der overhovedet ved hvad en shooting brake er? VW Aerton stationcar har 5 døre, så den har ikke noget med begrebet “shooting brake” at gøre, der er 3 dørs stationcars baseret på 2 døre og en coupé karosse…
Uhh, jeg var med ude at køre en i en XJ-S fornyelig – dejlig bil og til overraskende få penge (tør man …). Og så som shooting brake; den tog jeg gerne, dog helst uden “ædelstenene”. Det er lidt ligesom som Madonna, hun har også fået lagt nogle i tænderne …
Jeg har dog på fornemmelsen, at de såkaldte ædelstene er Swarovski krystaller.
Problemet er @Peter , at 54 også bliver strømløs, når man kører starteren. Det er derfor skifterelæet skal ind over. Men jeg tror bare, at jeg forsyner den fra samme kreds som lyset. 123Ignition fordeleren er også så smart indrettet, at den afbryder minus-forbindelsen og dermed primærspolen i tændspolen, når der ikke er rotation efter 3 sekunder, så den ikke står og trækker strøm.
Løsning 1 og så en hovedafbryder til batteriet, vil være mit bud. Jeg synes det er en uskik at noget står og trækker krybestrøm.
Men en gammeldaws strømfordeler skulle vel nok kunne følge med i tomgang? Prøv at måle tændspolemodstande, rense/stille platiner, rense stelforbindelser osv, for at få en god lang blå gnist.
– Men selvfølgelig, hvis du allerede har 123-ignition’en liggende alligevel… Lad og høre om resultaterne også :-)
Jeg har hovedafbryder i Porschen, på BMW’en og i båden. Det virker helt perfekt og jeg synes også det virker godt for batterilevetiden, men det er måske placeboeffekt. Vil gerne have det på flere af mine fartøjer.
Selvfølgelig skal det med ind i klassikerrutinen, at uret lige skal stilles med et snuptag. Men hvis man alligevel mest kører på samme tidspunkt af døgnet, blive det i småtingsafdelingen.
Hmmmm, @ole-wichmann, mig bekendt er Lynx en fabrikant i sig selv, så en Eventer slet ikke er en Jaguar mere – men jeg kan tage fejl. Bygge en selv? Tjah, det ville jeg nok aldrig gøre – men jeg KAN jo heller ikke :-).
@henrik-kusk, jeg har lige fundet billeder af den bil, og jeg ved snart ikke hvor jeg skal begynde. Så det gør jeg ikke.
Ugens foto: Rattet ligner et typisk aftermarket rat til amerikanerbiler, som f. eks Grant producerer dem. Og så er der nogle lysreflesker i chromeringe over ratstammen, der tyder på at bilen på samme ratstamme er monteret med det originale Ford tilbehør der kaldes Rally Pac instrumentering ( Omdrejningstæller og ur), Det kunne få i 1965 og 1966 til Ford Mustang, men det er kun i 1966 at Mustang har runde ure i instrumentpanelet, som det ser ud til her. trækruden og især den bløde kurve på chromelisten rundt vinduet passer perfekt med fastbackudgaven, så mit bud er Ford Mustanf fastback 2+2årgang 1966.
Undskyld, der skulle stå Mustang!
@claus, det er jeg da glad for ! – mener i øvrigt, at det alene er socialdemokratiske kulturministre der har retten til at vide hvad der er god eller dårlig smag :-)
@jakob356 : Jeg er totalt enig med dig i det med hovedafbryderen. Den bør være standard i enhver klassisk bil, hvor ledningsnettet ikke altid er helt på toppen. Beskyttelsen mod kortslutninger er heller ikke den samme i en klassisk bil, da der typisk er langt færre sikrede strømkredse (færre og større sikringer). Derfor er der også hovedafbryder i mine biler – måske en vane jeg har taget med mig som tidligere bådejer …
Det betyder tilgæld også, at jeg – i første omgang – ikke er så bange for Løsning 2, da jeg aldrig stiller bilerne hen for natten uden at tage hovedafbryderen.
Ugens foto kan kun være en Ford Mustang. Det er modellen som Frank Bullit-karakteren udødeliggjorde. Jeg genkender dørrude-åbningen som er et særligt kendetegn. Og instrumenteringen passer også meget godt. Så jeg er absolut enig med Jens Langdahl som har krydret sin argumentation meget specifikt. Men indrømmet; et dørhåndtag og sidespejl havde gjort identifikationen noget lettere
@mslund synes bare det lyder lidt kompliceret, det med ekstra relæ.
Held og lykke med projektet! Er lidt misundelig på tilgængeligheden af alting (undtagen tændspoleplussen) på en gammel Volvo. Elller en MGB for den sags skyld: Med Porschen skal man mest ligge på knæ bag alteret bagi og på DS’en sad jeg i går på en mælkekasse på forvangen (med køleren af) for at bikse med motoren oppe under forruden.
Jeg fik det også til en Mustang Fastback cirka årgang 1965. Turde dog ikke skrive det, da jeg ikke er så stærk i amerikansk..
Lynx Eventeten, med og uden dametaske, får jeg ondt i øjnene af. Kan man ikke bare købe en Range Rover og have ved siden af XJS’en? ;-)
Vi er stadig enige @jakob356 , for det var mig, som skrev forkert. Netop fordi jeg tager hovedafbryderen hvergang bilen står stille i længere tid, er jeg ikke så bange for en “strømtyv” på Max 50 mA. Så jeg tager løsning 1.
At rode med en gammel Volvo er næsten som at reparere knallert i sin tid. Tænker også, den ville have været god på en fagskole, da det meste er uhyre simpelt og ser ud præcist som på en skitse.
@Michael
Jeg vil foreslå løsning 1, og udover den nuværende hovedafbryder, kan du montere en “hemmelig” strømfordeler-afbryder, der kan betjenes fra førersædet.
Hej Michael
Jeg sætter 5-10 CSI/123 tændinger på gamle biler om året. du er velkommen til at ringe eller komme forbi hvis jeg kan hjælpe dig.
21656966
Mich.
Ugens Fund
Hvis den er fin………så køb
Midget er 100% underholdning
Har selv haft en højrestyret Midget i 9 år
Der kommer ikke mere smil på læben
PS. Efter sigende er min “gamle” Midget er til salg igen
måske Alfa 1900 super sprint
Mange tak for tilbuddet @mich-dyk , det er noteret. Jeg vender muligvis tilbage.