Det er et af de mærker, jeg tænker mindst på – men der findes faktisk nogle af dem, som jeg gerne ville have.
“Gerne ville have” er en velovervejet formulering. Mange andre mærker fra TVR til Ferrari over BMW og Mercedes kunne ordene have været “drømmer om”. Med Audi er vi mere ovre i “ville jeg ikke sige nej tak til”. På den måde har mærket en særposition i min lille drømmebilsverden. Jeg har haft éen, men den var valgt primært af fornuft, dengang jeg pendlede 288 kilometer om dagen. Når det er sagt, så holdt jeg faktisk meget af min A2 3L, der vitterligt kunne køre 30 kilometer på literen.
Designet er stadig funky her 25 år efter.
Og dens design også. Jeg overvejede en kort stund (meget kort) om jeg skulle anskaffe mig en TT som hobbybil ved siden af – simpelthen fordi deres design passer sammen. Men kom til fornuft igen. A2’eren solgte jeg igen efter at jeg fik en firmabil (sort BMW ligesom alle andre), og siden har jeg stort set ikke tænkt på Audi.
Desværre er der ikke mere eventyr i en TT’s motor end der er i en 3L.
Indtil der kom en 100 coupé til salg. Jed ved godt, at nogle synes det er den smukkeste Audi nogensinde, men i min verden skyldes det jo også, at de bare ikke har lavet ret mange smukke biler i deres levetid, så det er en lidt nem titel. Og bevares, det er faktisk en flot vogn – men selv dén Audi får mig ikke helt op at ringe.
En ægte klassiker fra Audi.
Indtil jeg i går fik et tip om een til salg i orange med grønt interiør. Dét var fedt, og jeg kunne godt mærke, at dét rørte noget i mig. Herunder det faktum, at den er en vaskeægte klassiker med chrom og det hele, gammel nok til sorte plader og uden videre elektronik.
Til salg for 195.000 kroner.
Og det her interiør!
Trods farverne på den konkrete bil desværre også uden videre drama. Den firebenede 1,9-liters motor var fra dengang hvor Audi stadig kunne blive begejstret over, at den er firetakts, og jeg kan sagtens læse ud af samtidige tests, at den fungerer godt (nok). Men i mine ører er den ud af samme tradition som mange andre små Audimaskiner, der bare giver en monoton brummen fra sig, ikke en egentlig melodi.
I mine øjne er dette det mindst vellykkede design af alle herover viste Audier. Men den lyder bedre!
Audi løste dét problem med de fembenede, og hvis jeg engang skal have en Audi igen, så skal den simpelthen have fem potter. Og så er jeg faktisk meget pragmatisk med, om de skal være turboladede eller ej. For slet ikke at tale om, at indpakningen er endnu mindre vigtig: Jeg kan sagtens se (og høre) mig selv i en Coupe GT 5E, men den almindelige 100 limousine med samme motor er heller ikke ueffen, og så har jeg altid haft et svagt punkt for 200 Turbo.
Virkelig ikke ophidsende at se på. Men den kunne fås med fem turboladede cylindre i 1979, og det blev jo senere meget populært.
Mest sandsynligt ser jeg dog en Audi 100 Avant 5E i min garage. Med anhængertræk, manuelt gear og velour og enorme mængder af plads til en forbavsende lille pris. Og næsten ligeså aerodynamisk som min gamle A2. Dét synes jeg faktsk er en flot nyklassiker, og på en fin måde en bil, der passer godt til en type, der er moderne på min bagstræberiske facon!
Sådan een her. Men farven skal være varm og lækker, og der SKAL være veloursæder.
Og jo, jeg ved godt, at de også lavede den fembenede som diesel. Men jeg skal ALDRIG have en Audidiesel igen, og sådan er det.
MEGET enig med dig i dag Claus, jeg har nogenlunde samme forhold til Audi, som du har, (bortset fra at jeg aldrig har ejet en…)
Den orange ser meget fed ud, men som du siger, det er også taknemmeligt at se federe ud end de andre Audier! Og en uinspirerende motor er bare en killer. Det var også derfor jeg solgte min Porsche 924 efter en sæson. Har også været ude og kigge på en Audi 100 Avant på et tidspunkt. Enig i at det er Audis fedeste design. Men bilen var godt slidt, og så var den altså ikke så spændende at køre i. Så det skal være en bil i perfekt stand, hvis jeg skal have den. Så en Rover 75 sedan for nylig. Den er faktisk ved at være ret fed. Hvis man kunne finde en 2,5 sedan med automatgear i en pæn farve, var det nok mere mig..?
Ja, du har nok ret. Det er måske svært at begejstre sig over Audier, men til gengæld giver de en god fornemmelse i maven. (Jeg taler om benzinerne uden den famøse cykelkæde). Personligt er jeg dog stærkt begejstret for autostradafølelsen i næsten alle audierne og velourfornemmelsen bagi.
@audifirs, man skal selvfølgelig heller ikke underkende autostradafølelsen. Det var jo også den jeg dyrkede i min gamle Mercedes S-klasse, og den føles bare godt.
Det er jo velkendt, at den Audi 100 Avant jeg gerne vil have ikke er en spændende køreoplevelse på den legesyge måde (tør jeg sige “E30-måden” :-)), men den har jo så andre kvaliteter. Og velour.
Det er jo i øvrigt ikke fordi der ikke var konkurrence til den Audi 100 Coupé, der startede hele tankerækken:
Ejede og kørte 5E i 80erne. Fed lyd og agil på de små veje. Men på de europæiske motorveje kikkede jeg langt efter især mb 190 16v.
Kvalitetsniveauet på 5E var katastrofen, rust, mekanisk dvs alt