Behøver det altid være topmodellen?
Og ja, vi taler biler.
Jeg havde for eksempel engang en BMW 628 CSi, og mener helt bestemt at den var lige så mindst lige smuk som den M635 CSi, som fik så meget opmærksomhed på messen i Fredericia sidste weekend. Jeg viste fra samme messe også et detaljefoto af en Opel Monza 3.0 GSE, topmodellen af de store sportslige coupéer – men vidste I, at en GSE har de samme 180 hestekræfter som den ordinære 3.0E? Jeg havde ærligt talt glemt det.
På samme måde har jeg faktisk allerede haft en Corvette C5 af den helt almindelige dødelige ikke-Z06-aftapning. En Mercedes-Benz 250 coupé, selvom der fandtes en 280 CE. Og en BMW 2002 Touring i stedet for den fuldfede tii. Og aldrig følte jeg, at jeg manglede noget, men var tværtimod kisteglad for dem allesammen.
Så nej, det behøver ikke altid være topmodellen, hvis vi taler ren og skær bilentusiasme, køreglæde og smukke dejlige biler: Mindre kan gøre det, og som klassiker i dag er det som regel alligevel ikke de sidste hestekræfter, tiendedele eller topfart man leder efter.
Med mindre vi taler investeringer: For SÅ giver det mest mening at give den fuld gas. Gå efter topmodellen, der oftest var den mest sjældne også – fordi de jo var dyrest fra ny. Det er her prestigen er, det er her lemmingeffekten er stærkest og hvis man får fat i de bedst bevarede eksemplarer med de bedste historier tillige, så er man prisudviklingsmæssigt på rimelig sikker grund. Det gode gamle tommelfingerråd “Køb det bedste” har aldrig været meget rigtigt end i dag.
Men alle dem, der bare gerne vil have en lækker klassiker kan roligt kigge længere nede i modelhierakiet: De mindre indstigningsmodeller kan koste det halve eller mindre af topmodellerne. Bevares, det vil de også gøre når man skal sælge dem en gang – men indtil da kan man jo glæde sig over at få samme køreglæde, karosseriform, pladsforhold og med andet, der er fuldt på niveau med topmodellen, men bare meget billigere.
God Weekend
Claus Ebberfeld
ViaRETRO handler om Alt om Klassiske Biler og det gør Klub ViaRETRO også.
Som medlem får du:
- NYT til de første hundrede: En Klub ViaRETRO-reversnål i ægte emalje
- det kendte og eftertragtede Klub ViaRETRO-klistermærke til bilen
- adgang til alt på ViaRETRO
- rabat på udvalgte varer
- garanteret godt selskab på nettet og i virkeligheden fem årlige arrangementer
- samt ikke mindst dybfølt tak fra redaktionen for din støtte til ViaRETRO – for dét er et medlemskab naturligvis også.
Maserati særudstilling på Sommer’s Automobile Museum
Tekst og fotos Michael S. Lund
Som tidligere annonceret handler årets særudstilling på Sommer’s Automobile Museum om Maserati. Udstillingen åbnede i søndags, d. 14. oktober 2023, og viser 16 udvalgte Maserati-modeller, der blev fremstillet i tiden fra 2. Verdenskrig og frem. Mærkets historie går dog længere tilbage end som så og runder 110 år i 2024.
Selvom udstillingen kun rummer udvalgte indslag, illustrerer disse alligevel godt, at Maserati har levet en omtumlet tilværelse under forskellige ejere, hvor nærmest alle italienske designhuse og karrosseribyggere har været inde over på forskellige tidspunkter.
I de første år, frem til 2. Verdenskrig, drejede det sig udelukkende om race – bortset fra en rolle som underleverandør af dele i de første år. Som det nævnes i udstillingskataloget, havde Maserati næppe eksisteret i dag, hvis der ikke også var blevet åbnet for gadebiler.
Straks efter at være trådt ind ad døren på museet møder man særudstillingen; startende med en præsentation af en Maserati-trio, der spænder fra den nyeste til nogle af de ældste. Øverst til venstre en 1957 450 S (replika), nederst til venstre en helt ny MC20 og til højre en (replika) A6GCS/53 2000 Berlinetta, hvor “2000” refererer til slagvolumenet på 2 liter og “/53” refererer til modelåret 1953.
Den sidste er nok særudstillingens smukkeste bil (det er den sågar også i en større sammenhæng). De to ældste er, som allerede nævnt, fra tiden lige efter 2. Verdenskrig, hvor det stadig handlede meget om race, hvilket især 450 S afspejler, mens A6GCS/53 2000 Berlinetta tydeligvis er mere ovre i noget, der også var brugbart som gadebil. A6GCS/53 2000 Berlinetta karrosseriet er Pininfarina, og her indgår lige den detalje, at Pininfarina faktisk havde indgået en eksklusivaftale med Ferrari for sportsvognenes vedkommende. Aftalen blev omgået ved, at Maseratis forhandler i Rom (Guglielmo Dei) indgik aftalen med Pininfarina som privatmand … derfor står der “Guglielmo Dei Roma” bagpå bilen.
A6GCS/53 2000 “Guglielmo Dei” Berlinetta blev fremstillet i meget få eksemplarer og er både en sjælden og kostbar bil. Det udstillede eksemplar er dog en replika, men en meget fin en af slagsen og i øvrigt til salg. Jeg er sikker på, at museet gerne formidler kontakt, hvis nogen skulle være interesseret …
Op gennem 1950’erne arbejdede Maserati sig frem mod luksus GT-biler og lancerede i 1957 3500 GT-serien, som et bredt udsnit af de italienske karrosseribyggere forsynede med karrosserier. Museet er selv ejer af tre Maseratier, hvor to er 3500 GT’ere: en 1960 3500 GT Spyder med karrosseri designet af Michelotti og bygget af Vignale og en 1964 3500 GTI med et Touring Superleggera karrosseri.
Motoren i en 3500 GT er en rækkesekser på 3,5 liter med to overliggende knastaksler.
Den tredje er en 1967 Mistral med karrosseri af Frua, hvor rækkesekseren i mellemtiden var vokset til et slagvolumen på 4 liter.
Maserati var ikke kun luksus GT’ere … de introducerede i 1963 også sedanen Quattroporte I, designet af Frua og bygget hos Vignale med en V8-motor på 4,2 liter og De Dion-bagaksel. De Dion-bagakslen forsvandt senere til fordel for en helt traditionel stiv bagaksel med bladfjedre. Det udstillede eksemplar er fra 1967.
Bortset fra motorerne med 6 og 8 cylindre og dobbelte overliggende knastaksler var Maserati-modellerne op gennem 1960’erne og helt op i 1970’erne traditionelt (konservativt) opbyggede med frontmotor, uafhængigt ophæng foran og den omtalte stive bagaksel med bladfjedre bagi. Dette gælder også det udstillede ”ladefund”, som er en 1968 Ghibli I. Ghibli I blev introduceret i 1967, designet af en meget ung Giorgetto Giugiaro – en utrolig smuk bil!
I 1968 blev Maserati overtaget af Citroën fra Orsi-familien, som igen havde overtaget Maserati fra Maserati-brødrene i slutningen af 1930’erne. Baggrunden for overtagelsen var, at Citroën havde brug for en større motor med 6 cylindre til sin kommende SM-model. Svaret blev den 90-graders V6-motor fra Maserati … derfor er der en Citroën SM-model med på udstillingen.
Finansielt var overtagelsen en katastrofe for Citroën (der var dog også andre årsager), og det endte med en konkurs, som igen førte til, at Citroën blev overtaget af Peugeot. Men for Maserati ledte overtagelsen til den, efter min mening, absolut bedste og mest frugtbare periode. Citroën-ejerskabet betød en overførsel af teknologi til Maserati, så man genfinder Citroëns højtrykshydraulik-komponenter i flere modeller … bl.a. i centermotorbilen Maserati Merak, som også deler instrumenter og motor (dog opboret til 3 liter) med Citroën SM. Derfor er Merak naturligt placeret ved siden af Citroën SM på udstillingen. Merak blev designet af Giorgetto Giugiaro, der på det tidspunkt var gået selvstændig med sit eget firma “ItalDesign”.
Et andet af særudstillingens højdepunkter er, synes jeg, Maserati Khamsin. Bilen er designet hos Bertone af (og det ser man straks) Marcello Gandini. Hvis man både er italo- og frankofil, er Khamsin intet mindre end den perfekte syntese. Man behøver bl.a. bare at se Khamsin ovenfra for at bemærke, at Gandini fuldstændig havde forstået opgaven.
Det hører også med til historien, at Khamsin var den første helt moderne Maserati GT-bil, da den havde fået uafhængigt baghjulsophæng. Motoren i Khamsin er en V8 på 4,9 liter med dobbelte overliggende knastaksler per cylinderrække.
Vi hopper lige tilbage i tiden, for kort efter Citroën overtagelsen, blev Indy-modellen lanceret og derfor mere var en bil af den traditionelle skole (som Ghibli I).
Citroën-konkursen medførte, at der igen måtte findes en ny ejer til Maserati, eftersom Peugeot ikke var interesseret i den del af konkursboet. Ejerskabet gik denne gang, i 1975, til en kombination af Alejandro de Tomaso og det italienske statsejede GEPI. Det betød, at de Tomasos egne modeller i vid udstrækning kom ind og blev forsynet med Maserati-motorer. Bla. Biturbo-modellerne er fra de Tomaso-tiden. Både på papiret og udseendet var de særdeles attraktive, men reelt var de samtidig i en miserabel kvalitet. Tænk nu, hvis det ikke havde været sådan … det ville have givet BMW kam til håret med deres E30 3-serie, og måske chefredaktøren slet ikke var endt i en Alpina C1/2.3, men i en Biturbo?! Blandt de udstillede biler findes en af kronerne på Biturbo-værket, nemlig denne 1992 Shamal. Der er stadig tale om biturbo, men nu med 8 cylindre i stedet for 6. Det giver 322 hk og nok til en topfart på 270 km/t og 0-100 km/t på 5,3 sek.
Men der blev sandelig også lanceret en Quattroporte III baseret på de Tomaso Deauville-platformen, men med Maserati-motor i stedet for Ford … stadig med 8 cylindre og dobbelte overliggende knastaksler per cylinderrække i stedet for stødstænger.
Efter de Tomaso blev Maserati overtaget af Fiat i 1993 og senere af Ferrari. I dag er Maserati ejet af Stellantis.
Dette og meget andet er der mulighed for at fordybe sig i ved at tage op og se særudstillingen, der fortsætter til og med 17. marts 2024 (den store “hovedudstilling” vil i perioden ydermere blive krydret med flere mindre arrangementer, som alle vil være med udgangspunkt i særudstillingens Maserati-biler/tema).
Så tag op og se de mange Maseratier – for ikke at tale om de øvrige biler i samlingen – i løbet af de mørke vintermåneder …
Sommer’s Automobile Museum
Nærum Hovedgade 3
2850 Nærum
Tlf: 45565600
Web: sommersautomobilemuseum.dk
Ugens Fund: Fiat 1500 coupé
Jeg er på messe i Bologna, og der stod den så:
Der er lavet mange fine “fuoriserie”-coupéer på Fiat 1300/1500-Berlina, og jeg har som en sidebemærkning selv haft een (1500 Vignale var det), mange af dem ret sjældne. Men den på hjørnet her var der kun een af. Denne.
Den er en specialudgave af en specialudgave, for der er lavet 22 Allemano coupéer. Men i 1963 gik denne konkrete bil til en fætter i Agnelliafmilien, der ønskede sig noget endnu mere specielt og bad Michellotti om hjælp. Resultatet blev denne bil. Den blev så vidt jeg forstår på sælgerens gebrokne engelsk blev den så malet i en aluminiumslignende lak, og sådan er den for fire år siden malet op igen. Interiøret er i vid udstrækning originalt og bilen har gulnede, bløde og revnede italienske papirer fra 1963. Fantastico!
Jeg elsker bilen og historien og standen og originaliteten og alting. Knap så meget prisen på 120.000 Euro, men han er åben for både bud og bytte. Jeg tænker lige lidt over det. 
Men en unik bil på kendt og velkøende og solid teknik? Selvfølgelig bliver det Ugens Fund.
Resten af messen er fantastisk, og den kommer der mere om senere.
Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.
Ugens møbel
Claus, det er absolut en relevant pointe, du løfter. Og jeg er enig. Men, jeg kan også mærke på mig selv, at jeg instinktivt altid trækkes mod topmodellerne. Og skal fortælle mig selv, at det egentlig ikke betyder alverden, at ens egen bil ikke ligger øverst i modelhierakiet. Jeg tror, jeg er ubevidst påvirket af vor kulturs mangeårige påvirkning. Og uden sammenligning iøvrigt vedr. muligheder for at nyde ejerskab udenfor topmodellens urimelige pres. Igår så jeg en 993 Turbo S til salg for mere end 350k pund. Samme forretning havde også en almindelig 993 til salg for ca 70k pund. Og sidstnævnte er jo formentlig rigeligt i et land, hvor en bil kan blive konfiskeret, hvis man nyder omdrejningstegistret for intenst.
Uhhh den Khamsin
Vidste ikke der var en på danske plader, det er fedt.
Må vist hellere en tur til Nærum.
Jeg “nøjes” også med en standard model og den er der nok færre af på plader end af topmodellen🤷🏼♂️
Some lovely reading and photographs to accompany my breakfast coffee. The Maserati exhibition – just wow! I’m a big fan of ’50s, ’60s and ’70s Maserati’s (less so of later models) and would be thrilled to own almost any one of them. It would be difficult to pick a favourite – a toss-up between the Ghibli and Khamsin, I think – at least this morning. I’ve always been impressed by the way such a mundane model name as “Four-door” sounds so exotic in Italian – just saying “Quattroporte”, even with an English accent, somehow makes the car seem more special.
Claus’s piece about owning the top of a model range – or not – is interesting. I’ve played both sides of this particular game. I have owned a BMW 3.0CSi, but not a CSL. Same 200bhp, same beautiful design, half the price, and more comfortable. I have owned a BMW 2002tii – a Lux, even – and the driving force there was the extra 30bhp over a standard 2002. I currently own a Mercedes C123 280CE – I wanted the smoother 6-cylinder engine as opposed to the smaller 4-cylinder in the 230. In what is a fairly heavy car, the almost 50bhp and two extra cylinders make a difference worth paying a little extra for, I think. Finally, my pride and joy is a Porsche 911T – looks like a 911E and indeed an S, as it has the chin spoiler from the S – a significant horsepower and speed difference, but you’d only know it was a T when you check the badge at the back. And importantly, little more than half the price of a 911S, and I doubt I would get any more driving pleasure from a 911S in 98% of circumstances. I can’t afford a 911S anyway, but would I have bought one if I could? Not sure.
So I understand the thinking behind either option – top model or lower-level (although you could argue that the 912 is the entry-level 911), and while two of my choices were driven as much by financial considerations as anything else, the other two – the 2002tii and 280CE – were at a price level where I could afford to choose the “better” version. But where Claus is absolutely right, is that the visual, ownership and driving experience is still great, and as always, the law of diminishing returns applies – you don’t need to spend the extra to enjoy a beautiful classic.
As for the FIAT 1500 Coupe – very lovely, though I find myself thinking it might look better with a front bumper? It’s uniqueness though would always make me nervous of driving it – while it may have relatively standard mechanicals, I’m sure most, if not all, body panels would need to be made specially in case of damage.
Flot artikel og fotos fra Maserati udstillingen!
Nej, det behøver ikke være topmodellen. Sommers Automobile Museum har ikke de samme fine faciliteter som Classic Car House og Haanings, men har god tyngde i formidlingen. Der er gjort et stort arbejde med historien om Maserati med vognskilte, plancher, udstillingskataloget og en dybdegående og nærmest komplet gennemgang af Maseratis historie i en artikel i Dansk Veteranbilklubs medlemsblad (som kan fås/købes så længe ekstra tryk rækker). Men der ER topmodeller i udstillingen, både Maserati, Jaguar D- og C-type med mange flere.
Normalt vil jeg bare gå igennem en biludstilling og se på bilerne, men her får man lyst til at vide mere, at fordybe sig lidt, at få historien. På en TV skærm vises sammenklip af 7-8 små videoer fra Maserati, som giver interessant indblik på en nem fordøjelig måde. Tilbage til topmodellen hvor Maserati Bora bestem er en af dem. Men Maserati lavede også en lillebror, Merak’en, hvor mange design- og karosseridele er ens for de to. Mekanikken er dog lidt mere beskeden i Merak’en med 6 cyl. vs. 8 i Bora. Jeg synes faktisk bedst om Merak’en, den er renere i sit design – og så til en 1/4 del af prisen. Hvis køreglæden så også er der … så napper jeg den :-)
Interessante betragtninger omkring topmodellen i dag. Claus, Carsten og Tony har nogle gode betragtninger, specielt omkring motorstørrelser og hk. Jeg har også haft en Porsche 911. En 2,7S 1973, men ikke den”rigtige” 73er, da min var en “Ur-G” en af de første med amerikanerkofangere. Men med 175 hk som den “rigtige” S. Bilen kostede en fjerdedel og kørte på samme måde, så det havde jeg ikke problemer med. Derimod har jeg ogsåhaft en 924 af de tidlige med Audis 4 cylindrede motor og 4 gear, og den var simpelthen for trist at køre i, primært på grund af motorens grove karakteristik, ikke manglende fart potentiale. For E-typerne er det primært designet, der tæller, da de i grove træk har samme motor, på nær V12erne af seneste serie. Så her er det design og udseende, der tæller, og her er det de tidligste (og dårligst kørende) der har samlerværdi, hvor det første facelift går for at være de bedst kørende. Og nu har jeg så en Ferrari 308 GT4, der i mange år har været i skammekrogen i forhold til dens smukke søstre, også selvom det er den berømmede Gandini, der har slået stregerne. Men jeg vil gerne have den “grimme” søster, der er langt mere sjælden end de smukke. Og sjældenheden better også at samlerne er ved at fange interesse for dem. Der er visk kun bygget omkring 2800 stk.
Flot gennemgang af Maserati hos Sommer, Michael, og super flotte fotos som altid af fru Gitte. I mangler dog i mine øjne det bedste billed. Khamsin set bagfra med den frække glas bagende. Derfor er Khamsin min favorit Maserati. God weekend…
Ov der må jyden over, har ikke set nogle af de nye bilmuseer det er jo en stor fejl. Maserati har et blødt punkt hos mig og jeg nyder tit at betragte Tore’s flotte Merak i Autogalleriet. Mærket er desværre langt fra min økonomiske formåen.
Du har ret @soren-w , billedet er skam taget. Problemet er bare, at glasbagenden ikke kommer til sin ret her, fordi sort interiør i kombination med for lidt indendørs lys, får den til at se sort ud. Jeg er selv vild med den, men den stiller krav til bagagen, det går ikke bare at kyle et par Nettoposer bagi på weekendturen;-)
Med alle de steder, der efterhånden er med klassiske biler, vil du sagtens kunne få en weekend til at gå herovre @lars-d . Der kommer snart en reportage til og hold øje med Maserati-udstillingen, for der bliver nogle events over vinteren, der tager fat på de forskellige tidsperioder.
@soren-w, perhaps this is close to what you have in mind (taken at Bicester Heritage earlier this month)?
Or this?
Exactly Tony 😀
That’s much better @tony-wawryk . But the glass means that you can’t go out for a Weekend with a couple of COOP plastic bags in the rear. It requires some Louis Vuitton luggage or similar to match the car.
@mslund – very true! :)
Come on Michael nothing wrong with COOP bags only if you live in the North Sealand Ghetto. I would drive around with a couple of “too good to go” bags. They are part of my sustainable lifestyle.
It seems like the glass on the car has got some dark folio attached.
I wouldn’t mind filling the trunk with empties (clean of course) just to upset the bourgeoisie! After all it is about the car and hopefully a couple of good laughs to start a conversation. Like many of you demonstrated in the discussion about beautiful cars: it is not about the name, but about the design.
Maserati-udstillingen vil jeg se frem til.
Den fine Allemano (@ce) er sjælden, men der er lavet mange flere end en.
Den tager afsæt i det design, som Michelotti lavede til Maserati 5000GT – som der netop blev lavet 22 af – det mest udbredte karosseri blandt 5000 GT’erne. På Fiat 1500 basis blev det i udseende til en “Maserati i lommeformat”. Jeg kiggede lidt efter en, der var til salg i Frankrig før jul og der har også været en mere i Italien indefor kortere tid – alle dog med kofangere. Faktisk kostede de efter hukommelsen mellem en tredjedel og halvden af de 120 kEUR, som jeg kan se, at den er sat til. Jeg violle også være åben for bud/bytte, hvis det tog afsæt i en vild overpris. De er lette at Google. Faktisk findes der i alle fald to udgaver, hvor den senere mistede lidt af ligheden til Maseratien med Allemanio karrosseri – og dermed attraktionen efter min mening.
Hmm, @lars-d og @Nold . I tager helt fejl i forhold til, hvordan bourgeoisiet gebærder sig. For “gamle penge” er diskretion en æressag, og de handler både i COOP og Netto. Det er netop en af grundene til, at de bevarer formuen gennem generationer. De ville aldrig have anskaffet sig en Maserati Khamsin fra ny, men gerne som klassiker. Hvis de har nogle Louis Vuitton tasker og tager dem med i en Khamsin, vil de sandsynligvis lægge et tæppe over!
Med “nye penge” er det helt anderledes. Her er der ofte smedejernslåger og løver foran villaen. Det hele garneret med kameraer og skærende lys, der tænder, når man er ude at gå aftentur med Fido. Jeg kan anbefale “Hellerup – Historier fra reservatet” af Pernille Stensgaard, som præcist og meget humoristisk beskriver sammenhængen.
@sport, jeg havde ikke lige tid til at efterforske det nærmere, så tog sælgerens ord for gode varer. Ifølge ham (og vist nok bekræftet i den bog jeg hurtigt affotograferede og viser et billede af også) er der lavet 22 Allemano coupéer på 1500-basis, og den der begejstrede mig er så ændret i forhold til det oprindelige design (men tæller med i de 22). Så lige dét design skulle faktisk være unikt, mens de 21 andre er ens.
Samme sælger havde også en “almindelig” Allemanocoupé til så vidt jeg husker 70.000 Euro. I øvrigt var der også en del Vignalecoupéer (meget mindre sjælden, naturligvis) ligesom den jeg selv havde for år tilbage – som jeg frit efter hukommelsen gav 7.000 Euro for. Nu stod til de mellem 25.000 og 30.000 Euro. Sådan er der så meget.