Det gamle britiske bilmærke fejrede deres jubilæum med en kæmpeudstiling på Retromobile.
Udstillingen på den store klassikermesse i Paris var første gang jeg nogensinde har set den moderne aftapning af MG, der i dag er kinesisk ejet, udstillet side om side med de gode gamle klassiske udgaver. For oppe i det ene hjørne stod en Cyberster, den nyeste fra Kina, og måske den mest ægte fortolkning af hvad en MG kunne være i dag – en moderne elektrisk roadster. Alt andet var den ægte vare og det så jeg faktisk som en slags gennembrud.
Havde det gamle britiske MG og kineserne fundet sammen?
Det viste sig imidlertid, at udstillingen var blevet til i et samarbejde mellem Retromobile selv, den franske MG Klub og British Motor Musuem i England, mens kineserne i stedet glimrede ved deres fravær. I det lys er jeg ikke sikker på at jeg selv havde givet tage den nye med, men det er måske bare mig.
Faktisk havde jeg også undret mig over de perler, der var udstillet, for dem havde kineserne vel ikke købt? Nej, netop ikke: De kom fra England og går også tilbage dertil. Det var et fremragende udvalgt, der rakte fra den første uhyre berømte “Old Number One”, over (selvfølgelig) alle de storelskede klassikere fra TC til A og B, over den MG jeg personligt holder mest af 6R4 og til den fallerede Le Mans-racer, der i realiteten var mere Lola end MG.
Min og mange andre favorit var dog verdensrekordbilen fra 1956, MG EX181. Som også var bilen, som Retromobile havde brugt på den officielle plakat for messen. For det første en meget smuk bil, der viser aerodynamikkens ideelle dråbeform overført til en bil i sin mest uspolerede udgave, og det er noget alle æstikere kan lide. For det andet var den uhyre succesfuld, og nåede med Stiling Moss bag rattet i 1957 395 km/t i topfart og to år senere med Phil Hill som chauffør øgede farten til 410 km/t.
Ikke fordi Phil Hill var en bedre chauffør, selvfølgelig, men fordi Moss i 1957 havde 250 hestekræfter til rådighed, og MG i 1959 havde hevet 50 heste mere ud af maskinen. Og her synes jeg det er værd at vide, at motoren var en klassiske MGA-motor (i hvert fald i den senere udgave en Twin Cam, dog), “blot” forsynet med konpressor. Jaja, helt så enkelt er det selfølgelig ikke, men der er heller ingen tvivl om, at aerodynamikken var bilens egentlige clou.
Jeg viste den til nogle yngre kolleger, forklarede dens formål og alder ganske kort, og bad dem gætte på dens topfart. Ingen var over 300 km/t, og da jeg nævnte verdensrekorden på 410 km/t kiggede de en ekstra gang på den diminutive bil og gøs synligt. Ja, det var nemlig en sensation. Til min glæde viste bilen sig særdeles populær henover weekenden fra både høj til lav, og hele standen (så vidt jeg kunne se når jeg løb hurtigt forbi) hele tiden velbesøgt. Der er således håb for nutidens og kommende generationers bilentusiaster. Om der er for MG er måske en anden snak.
Min far havde 96 års fødselsdag i sidste uge. Eller kunne have haft. For han lever ikke mere. Desværre. Det gør MG heller ikke. Nogle kinesere købte logoet, (som de så ændrede lidt) i 2007. Så de moderne elbiler kaldet MG har ikke noget med de originale biler fra Morris Garage at gøre. Der er ingen blodlinie. Er det kun mig, der græmmer mig over Nellemanns nye kampagne, hvor en af deres elbiler kører rundt på en bane sammen med en fin MGBGT på sorte danske plader? I min verden tæt på historieforfalskning og brud på markedsføringsloven? Nå, men det samme kan man jo sige om Volkswagens genoplivning af Bugatti? Men den produktion er da i det mindste ikke flyttet til Kina, og lavet om til elbiler. (Endnu.) …ellers god mandag, og tillykke til Morris Garage.
Teknisk spørgsmål. Jeg kan ikke længere bladre igennem galleriet længere, og krydset i øverste højre hjørne virker heller ikke?
Jeg tilgår oftest siden fra min Samsung mobillos..
Nej Søren W. Tror vi er flere der græmmer os gevaldigt over den sammenligning. Men mærket er købt, inkl. retten til at misbruge det på alle tænkelige måder.
De skal dog have så meget, at de rent faktisk spiller på historien. Det kunne flere andre lære noget af – f.eks. mit favoritmærke Alfa Romeo (som desværre snart er lige så meget en skygge af sig selv som MG)…….
Jeg er egentlig meget enig med dig, @soren-w, og det var også derfor jeg undrede mig over at den nye var med. Men når det er “de gamle” der har inviteret “de nye” med, så tænker jeg faktisk at det betyder, at nogle af dem køber idéen?
Det synes jeg også jeg har hørt i danske MG-kredse, hvor dem med de nye gerne vil være med iklubben, så at sige. Var der ikke også enlummer TV-reklame, der viste nogle pensionister, der sikkert engang har kørt rigtig MG, give den gas på bagædet af en Kina-MG?
Bortset fra det fik jeg et chok for et par måneder siden, da jeg fik en udlejningsbil i en lufthavn i England, og manden bag disken sagde det var en MG: Jeg aner intet om at lade elbiler og den slags, og en udlejningsbil var ikke den rette anledning til at lære det. Men nej, det viste sig at kineserne også laver MG med benzinmotorer og den her (en skrækkelig SUV…) havde sågar manuelt gear. Den havde kun kørt et par tusind kilometer, men havde allerede en knirkelyd fra koblingen – meget britisk, tænkte jeg ved mig selv :-). Ellers kørte den ligesom alt muligt andet.
Hvilke modeller er de to smukke. Den lyseblå og den til højre for ? :
https://i0.wp.com/viaretro.dk/wp-content/uploads/2024/02/img_8399.jpg?fit=2544%2C3828
For mig står Le Mans MG’en som noget særligt.
Da Scalextric blev genfødt lige omkring år 2000, og hævede kvaliteten betydeligt i forhold til tidligere, var det bilen der var i sættene eller den der tilkøbtes, hvis man ville vinde.
Den blå og grå er vidst en TB og en R type