Weekend Matiné Nr. 525

Det har været an absolut fantastisk biluge. Helt vild, faktisk.

Jeg kom hjem i nat efter en uge med totalt fuldt bilprogram. Eller mere, faktisk, da det jo startede sidste fredag med Torinoturen med Klub ViaRETRO. Keld havde tilrettelagt klubbens første udlandstur siden vi var på Ring Knutstorp for mange, mange år siden, så vidt jeg husker., og Michael S. Lund har lavet en reportage derfra, som man kan læse herunder.

Foran vores hotel i Torino – ny eller gammel Ferrari? Tjah, den nye har over dobbelt så mange hestekræfter, men den gamle har ti gange mere Enzo. Mit valg ville være nemt.

Jeg nød det hele meget, og Italien i september kan man ikke gå meget galt af. Lad gerne høre hvad I tænker – er det noget vi skal gentage? Hvor? Hvornår? Hvordan?

En enkelt meget hårdfør bilentusiast (navnet er redaktionen bekendt…) havde taget turen til Torino i klassisk bil. Det så godt ud med danske nummerplader i Torino.

Derefter stod ugen på arbejde, men vel at mærke stadig med biler: En trackday på Spa hvor den stærkeste bil havde 900 hestekræfter (jeg gik efter een med 500, fordi den lød bedre :-)), og den smukkeste var en “low drag” Jaguar E-type replika. Jeg lavede noget med Tom Kristensen og youtuberen Tim “Schmee150”, der så bestemt har hver deres tilgang til hurtige biler – hvilket faktisk var ganske interessant at høre.

Mads Veiby glemte at tagge mig :-)

Derefter gik turen sydpå til en af verdens voldsomste biler, så en af verdens mest omtalte restomods, dernæst et genbesøg på Europas nye bedste bilmuseum, så åbning af firmaets nye afdeling i Düsseldorf og som rosinen i pølseenden i går eftermiddags et kig til et restaureringsprojekt, som jeg har fulgt i over halvandet år og snart ender med en totalt fantastisk rigtig smuk klassiker.

Smukkeste bil på Spa var denne. Hvilket minder mig om, at der er Spa Six Hours næste weekend. Hvis I ikke har oplevet det, så overvej det.

“Kun” godt tre hundrede hestekræfter, men mere historie end alle de andre omtalte herover tilsammen. De første kan jeg indtil videre ikke sige så meget om, men den sidste håber jeg at kunne testkøre om et par uger og ikke mindst at få lov af ejeren til at skrive en historie om dén.

Dette valg er straks sværere.

Men det kan også være testkørslen er nok. I så fald skal jeg nok omtale den ligeså diskret som resten herover. Derfor bare nogle gadebilleder og lidt fra mine hoteller til afslutning:

God weekend

Claus Ebberfeld

ViaRETRO i Torino

Tekst og foto Michael Sehested Lund

Lige for tiden står de spektakulære oplevelser nærmest i kø, hvor klassiske biler af den ikoniske slags indgår. Sidste weekend var ViaRETRO på udlandstur til Torino, for tidspunktet faldt netop sammen med den årlige Auto Salone Torino, men vi benyttede også lejligheden til at kigge forbi det lokale Museo Nazionale dell’Automobile og ikke mindst Torino Heritage. Konceptet var, bortset fra nogle anbefalinger, at deltagerne selv skulle finde vej til Torino og arrangere indkvarteringen på stedet. Udmærket, for udover den fælles interesse for klassiske biler kan der være masser af andre gode grunde til at tage til Italien.

Selvom det er sagt og skrevet før, tåler det godt at blive gentaget, at Torinos betydning som bilby ikke kan overdrives. De fleste ved, at Fiat havde hjemme i Torino, men der var også andre aktører i byen:

• Et universitet (Politecnico di Torino), hvor flere af de store konstruktører og designere blev uddannet.
• Designhuse, der senere ansatte designerne, som med sikker hånd definerede, hvordan biler skulle se ud.

Ved gensynet med flere af bilerne er det let at blive forbløffet over den tidløshed, de udstråler, selvom de i mange tilfælde er mere end 50 år gamle. Jeg hører almindeligvis ikke selv til blandt dem, som hævder, at gamle dage var bedre, men her kan jeg godt komme i tvivl.
Auto Salone Torino indeholder både nyt og gammelt fordelt rundt på byens pladser. Den del, som indeholder nyt, har jeg tænkt mig at gå let henover, det kan vi jo tillade os på ViaRETRO, hvor vi ikke gider Kina-elektro. Det for mig absolutte højdepunkt var, hvad der foregik på Piazzetta Reale, pladsen foran kongepaladset, hvor især konceptbiler fra såvel tidligere som stadig eksisterende designhuse: Bertone, Pininfarina, Italdesign og GFG var udstillet. Hvis nogen undrer sig over, hvad GFG er for noget, kan jeg oplyse, at GFG står for Giorgetto & Fabrizio Giugiaro. Giorgetto Giugiaro solgte for nogle år siden sit firma, Italdesign, til VW og er siden gået sammen med sin søn Fabrizio i GFG. Men lad det være sagt med det samme, for mig er det visse konceptbiler fra Bertone i 1970’erne, som rydder bordet, og manden bag (med linealen) var Marcello Gandini. De var der alle tre: Citroën Camargue, NSU Trapèze og Bertone Runabout.

Den Citroën GS-baserede Camargue er efter min mening toppen, og det endte da også med, at Citroën røg i garnet og indledte et samarbejde med Bertone.

Den anden er NSU Trapéze, der er baseret på NSU Ro80, hvor Gandini lagde linealen fra sig et øjeblik og i stedet fandt passeren frem. For selvfølgelig skulle Trapéze da have runde gitre, når den nu havde Wankel-motor. Hvis man skal kritisere NSU Trapéze for noget, er det den lidt hatchback ordinære bagende.

Camargue og Trapéze har dog begge det tilfælles, at drivhuset snævrer sammen fortil og ender i en meget krum forrude – så også her havde Gandini lagt linealen. Ingen af bilerne nåede udover konceptstadiet. Til gengæld gik den meget krumme forrude, der kan virke lidt flyagtig, igen på Lancia Stratos (en anden ViaRETRO-yndling).

Jeg slutter af med Bertone Runabout, som i virkeligheden var den første af de tre, med mekanik fra Autobianchi A112.

Apropos mekanik gælder det for de fleste af konceptbilerne, at de alle sammen kunne køre. De italienske designhuse var ikke kun designere, de var også karrosseribyggere og dygtige håndværkere, så derfor lå det naturligt for dem, at bilerne skulle være fuldt funktionsdygtige.

Der var skam også andre fine Bertone-konceptbiler, Porsche Karisma har chefredaktøren allerede været inde på, men helt tosset var Bertone Aston Martin Jet 2, baseret på Vanguish, heller ikke. Den kunne de med få ændringer bare have sat i produktion og vips, ville Aston Martin have haft en shooting brake.

Nu kan det hele selvfølgelig ikke handle om Bertone, når nu Italdesign havde en stand lige overfor. Giorgetto Giugiaro har trods alt haft flere stjernestunder, hvor den Audi 80-baserede Asso di Picche (Spar Es) var en af dem. Tænk nu, hvis den var gået i produktion, måske jeg så var endt som Audi-ejer …

I stedet vil jeg forlade Piazzetta Reale med nogle billeder af Giugiaro og søns GFG-biler, jeg stensikkert ikke skal have.

Turen gik videre til Piazza Arbarello med biler fra Torino Heritage, hvor bilerne var placeret parvis med ”oplægget” eller den mere kendte version på den ene side, som f.eks. med Lancia Flavia Coupé og Lancia Flavia Sport Zagato på den anden side som den specielle.

Det var også der, mit blik fangede noget virkelig interessant, nemlig denne 1968 Francis Lombardi Grand Prix produceret i bare 50 eksemplarer. Francis Lombardi Grand Prix er baseret på Fiat 850 og designet af Pio Manzú. Den unge designer, der stod bag Fiat 127, og hvis evner forblev uforløste. På vej til mødet, hvor Fiat-ledelsen skulle godkende 127-projektet, omkom han i en soloulykke på motorvejen lige udenfor Torino i en Fiat 500 som bare 30-årig. Pio Manzú adskilte sig fra sine italienske designer-kollegaer ved at være uddannet på designskolen i Ulm (Hochschule für Gestaltung Ulm), der var en form for fortsættelse af Bauhaus-skolen, som jo var endt i Østtyskland efter 2. Verdenskrig.

Det viste sig også, at ViaRETRO var til stede på Piazza Arbarello på en Alfa Romeo 1300 GT Junior Zagato …

Senere på dagen aflagde vi besøg hos bilmødestedet Torino Heritage udenfor byen, der for nogle var et genbesøg, men for andre og mig selv var en aha-oplevelse. Stedet handler om klassiske biler, men er også et mikrobryggeri, spisested og en kunstsamling. Torino Heritage har tidligere været omtalt på ViaRETRO i artiklen TORINO HERITAGE MOTOR HUB: ÅRETS BEDSTE PROJEKT! og er nu nået nogle skridt videre. Der var flere interessante biler, selvom flere af bilerne, som normalt holder til her, jo var parkeret inde i Torino. Særligt speciel var en Citroën 2CV 4×4 Sahare med 4-hjulstræk, hvor trækket på baghjulene fremkom ved, at den også havde en motor bagi. Citroën 2CV 4×4 er meget sjælden, da den bare blev produceret i knap 700 eksemplarer. I dag er der formentlig bare omkring 30 af dem tilbage.

Næste dag indledte vi med et besøg på Museo Nazionale dell’Automobile, for med den historie Torino har indenfor bilproduktion, er der meget at fortælle. Sådan er det også i andre byer, der har en bilhistorie at fortælle. Tidligere på året besøgte jeg Coventry Transport Museum i Coventry, men den afgørende forskel var det store fokus på design, der er på Museo Nazionale dell’Automobile. Og som det ses, havde museet heller ingen problemer med at nævne ”de udenbys” designere, som f.eks. Butzi Porsche.

Efter Museo Nazionale dell’Automobile tog vi tilbage til en godt proppet bymidte. Det er virkelig en oplevelse at se den entusiasme, italienerne udviser overfor biler, om det så skyldes Lancia Delta på Piazza San Carlo og Via Roma eller den elektriske, Isetta-inspirerede, bybil Microlino (her i strandudgave).

Nu hvor der er taget hul på det elektriske, skal vi lige have noget med, der startede som en elektrisk restomod, nemlig Totems restomod af Alfa Romeo Giulia GTA, men Totem har taget skridtet og lagt en 2,8 liter V6-motor i stedet. Stadig helligbrøde, eller …

Torino er selv uden bilerne en dejlig by med flotte bygninger og pladser, forretninger med lækre varer, gode restauranter, hoteller mm. Så skal det hele ikke handle om biler, er der masser af muligheder for at opleve noget andet.

Flere af os havde valgt at bo på Hotel NH Lingotto, der ligger i den gamle Fiat fabrik med testbanen på taget og den berømte opkørsel. Vi er jo selvfølgelig også udenfor pædagogisk rækkevidde, men et dejligt hotel er det.

Ikke utænkeligt, at der kunne blive tale om et på gensyn, Torino!

Ugens Foto

Ugens Fund: 1988 Mercedes-Benz 300CE til 119.900 kroner

Ja, vi skulle jo have noget modvægt til alt det Italien, og jeg har immervæk netop været et par par dage i Stuttgart også – det kunne være mundet ud i Porsche, men det bliver altså MB – og en af de smukkeste coupéer de nogensinde har lavet. I min optik – men lad mig gerne høre hvad I tænker?

Som sædvanligt har nogen lavet en fejl med fælgene, der er for store til bilen. Nemt rettet, men jeg er nødt til at omtale det, fordi det netop i dette tilfælde trækker en klassebil stilmæssigt ned i dyndet – eller döneren, måske.

Der var flere forskellige fælge at vælge imellem, men altså: Hvis det ikke er en AMG eller sågar en “Hammer” coupé, så lad være med at sætte sådan nogle fælge på, habibi. Når det er sagt, så er det jo karosseriets enkle, flydende, stærke og markante linier, der gør dén bil. Den ligner intet andet, men er umiskendeligt en Mercedes-Benz. Præcis som det skal være.

En anden fælg og en anden kontrastfarve til Saccobrædderne – men bare en flot bil uanset hvad.

OK, bilen til salg er sort med sort og så bliver det i min bog lidt bedemandsagtigt, men jeg er klar over at mange ser det anderledes og det gør helt klart, at den er salgbar igen. De såkaldte “Sacco-brædder” på siden er på denne i kontrastfarve, og det bryder det sorte på en måde, som jeg egentlig godt kan lide – den bliver mindre bedemand og mere modedesigner. Karl Lagerfeld kunne vel sagtens have kørt i en 300CE?

Nogle vil nok sige, at det “kun” er den 12-ventilede motor, hvor der jo senere kom en 24-ventilet med mere kraft. Men det bliver en ejer glad for i længden, da den 12-ventilede er en mere solid motor. Bilen til salg har gået 239.000 kilometer, og det er intet problem for dén. W124’eren er er kendt som en af de sidste modeller i den rigtige Mercedes-kvalitet, men tjek motoren for oliespild og -forbrug og resten af bilen for rust (grundigt), så skulle du kunne være stiligt kørende i mange, mange år.

Tak for tip til Ronald Dijkstra, Find annoncen her: MB 300CE

Med lørdagsserien “Ugens Fund” vil vi hjælpe potentielle klassikerejere godt på vej: Vi udvælger ganske enkelt vores favoritbil til salg fra ugen der gik. Og inviterer læserne til at dele deres synspunkter, erfaringer, gode råd eller slet og ret og røverhistorier om den konkrete bil og model. Indsend forslag til kommende “Ugens Fund” på ugensfund@viaretro.com med link til annoncen, så indgår den i næste uges pulje.

Avantgarde

ViaRETROs Weekend Matiné redaktion: Claus Ebberfeld og Michael Sehested Lund.