Tusinder af mennesker i hundreder af gamle biler havde lagt vejen forbi Danmarks største klassikermesse og der var som sædvanligt masser at se på.
Det hjalp helt sikkert, at efterårsvejret viste sig fra sin fineste og mildeste side: Min og Alpinaens morgen startede smukt med solens første stråler ved stranden, og derefter var det varmt og tørt nok til at køre med åbent soltag til Fredericia. Hvor mit held fortsatte med en passende parkeringsmakker og et par syn, der allerede inden jeg kom indenfor i hallerne satte tankerne i gang: Lotus eller Honda?
Når det handler om en Elite og en CRX synes jeg faktisk ikke svaret er så åbenlyst som man måske kunne tro.
Indenfor fik jeg dagens første snak med en af messens bagmænd, Cawdy Carsten Nielsen, der fortalte at messen var ret ramt af afbud på grund af en hærgende influenza, og at der derfor var tomme pladser rundt omkring. Dét var faktisk ikke noget jeg overhovedet tænkte over før jeg skriver dette og tænker tilbage på samtalen – og antallet af besøgende synes jeg subjektivt vurderet bestemt heller ikke fejlede noget. Den første jeg kiggede nærmere på var Brødrene Bisps Voldsomme Volvo, komplet med de berømte to rat og messens største ludertrappe. Men da jeg bemærkede, at det var en replika af filmbilen sagde jeg “tak for i aften og hurtigt væk”.
Det viste sig hurtigt, at messen endnu engang havde en enorm spændvidde af biler at byde på. Og det gælder på tværs af nationaliteter, tidsperioder, biltyper, stand og – hrmhrmmr! – originalitet. Det sidste fik jeg en del flak for i sidste uge (temaet var godt nok begrebet “tidstypisk”, men mange – især på Facebook – læste det som Fanden læser Bibelen (eller havde slet ikke læst det?), og det blev derfor til lidt af en bredside mod mit påståede smagsdommeri.
Så lad mig sige det meget diplomatisk: På denne messe var der masser af muligheder for at få sig en god snak om det emne over eksempler på både god og dårlig smag. For eksempel var det lykkedes nogen at få en Audi TT til at ligne en forvokset Daihatsu Copen med stor ihærdighed indenfor genren 1) udstyr du ikke troede fandtes 2) udstyr du ikke troede nogen ville købe og 3) udstyr du ikke troede nogen ville sætte på en bil i ramme alvor – eller sågar 4) Alle de ovennævnte. Se og smagsdøm selv:
Jeg tog kun eet billede af den her ting.
I afdelingen for gode nyheder stod der lige til højre for indgangen en meget ny forhandler på klassikermarkedet, og Classic Garage havde valgt den kloge strategi at helgardere: Jeg blev straks forelsket i den metalgrønne Alfa Romeo 164 med V6-motoren (og automatgear), derefter i den meget gule BMW 1602 Touring, blev så imponeret af en meget gennemført restaureret Ford Capri og til sidst stod overfor stod en stærkt modificeret Datzun 240Z. Jeg fangede en situation, hvor en besøgende peger på en ikke-tidstypisk detalje, endda. Men helheden var fed.
Arrangør Carsten havde i øvrigt fortalt, at dagens (muligvis) første salg var i en helt anden genre – den ViaRETRO ofte kalder hverdagsklassikere eller sågar budgetklassiker: Den stod længst nede i hallen og jeg så den først efter at have set en hulens masse andet – og måtte erkende, at jeg godt kunne forstå hvorfor den sølvmetal Peugeot 405 SRi stationcar var solgt. I virkelig fin stand med et meget usædvanligt (og lækkert) læderinteriør og et kilometertal der må siges at være usædvanligt lavt for sådan en hverdagshelt: 175.500. Det hele for halvtreds tusinde kroner. Godt købt!
Champagnemetal og læderkabine gav en flot 405. Nærmest en fransk Herregårdsvogn.
Andre tænkte jeg nok måtte blive solgt henover weekenden: Den virkelig flotte Volvo 850R med bare 94.000 kilometer på tælleren – jeg måtte tage et nærbillede af dens bremser for lige at vise hvor lækker dens stand var. Den helt usandsynligt underspillede hvide Golf GTI. Den brune Fiat 124 Turbo Spider.
Turbo Spider, siger I? Var de ikke med kompressor? Jo, fabrikkens egne trykladede biler havde en Volumex-kompresser, men den her var en ud af nogle hundrede Turbo Spiders, der var bygget på og til det amerikanske marked. Derfor også i amerikanske specifikationer med de store kofangere, men i en god farve og tilsyneladende fin stand. Og til en HELT anden pris end en Volumex: En spændende bil, jeg godt kunne blive fristet af – en ulv i fåreklæder, kunne man sige.
Brede skærme siger 500E. Men lyden vil afsløre den: Det var en diesel indenunder.
Det modsatte fandtes også: En Mercedes 500E i en fremragende grøn metalfarve og fin stand åbenbarede sig som en 300D, der var blevet ombygget i 1993. Ja, dermed er den jo uanset hvordan man ser på det en klassiker. Og tidstypisk. Og – en diesel. Dem var der i øvrigt flere af og også i grøn – som man jo mente diesel var engang. Den sartgrønne 190E er efter min ydmyge mening det bedste Bruno Sacco-design nogensinde – og den her havde også grønt indtræk.
Man kunne jo mene, at de ville være fine som firmabiler, men jeg orker ikke diesel. Og man skal lige være opmærksom på, at det skal være en rigtig veteran for at kunne køre i miljøzoner. Det er nu ikke derfor, men på grund af lyden og lugten. Jeg er simpelthen for godt vant. Men der var håb i form af en Audi.
Det tyske opkomlingsmærke af fattigfine middelklassebiler begik nemlig et mesterværk med den tredie generation af Audi 100 – eller i dette tilfælde 200: Jeg har altid kunnet lide den som Avant (Audisprog for stationcar), og her stod den så i den absolutte topudgave med 20V Turbo-motoren og firehjulstræk og manuelt gear – i en brandbilsrød, der ville skabe ramaskrig på villavejen. Desværre var den ringe malet – og det var så min undskyldning. Men igen: Virkelig en klassevogn som sådan.
Den bil jeg brugte allermest tid på var en gammel flamme: Honda Civic CRX. Sølvmetal. 1.6i-16V. Helt pivoriginal. Jeg troede faktisk først det var min den gamle. Men trods næsten det dobbelte kilometertal var den her pænere – og prisen også det dobbelte. Men den var også pænt lavet med kun enkelte fejl i de gamle glasfiberdele – og jeg blev nærmest forelsket igen. SÅDAN en kører altså bare godt!
110.000 kroner for denne flotte CRX.
For en trediedel af den prisen kunne man få en musegrå Ford Sierra i absolut bundudstyrsniveau – men dog senere forsynet med ja, intet mindre end ægte tidstypiske alufælge. Den fandt jeg faktisk sært tiltalende med sine kun 92.000 kilometer.
Der var mere spræl i farven til den halve pris igen, da der muret inde mellem skrammel stod en Chrysler Simca 1307 i gul med brun kabine til 15.000 kroner. Den var langt fra fejlfri med diverse handmalede områder, men faktisk nysynet og på en-eller-anden-måde en bil der faktisk virkede mest rigtig i den stand. Ikke desto mindre jo en meget anvendelig klassiker til meget, meget få penge.
Om man vil den slags skal jeg bestemt ikke være smagsdommer over. Men der var faktisk flere eksempler på samme model i forskellig stand og til meget forskellig pris. Den gule Opel GT (også med lidt håndmaling) kostede 68.000 kroner, den sorte 150.000. Men om man kunne få den gule til at blive lige så flot som den sorte for forskellen er et godt spørgsmål.
Ligesom så mange andre ting er gode spørgsmål. Mange af dem får man lige vendt hurtigt på sådan en dag, hvor man i sagens natur møder alle de andre man deler bilinteresse med. Så den invitation jeg nævnte i overskriften kan jeg da lige nævne også: Allerede ved ankomsten spurgte arrangør Karsten nemlig om det kunne være noget for Klub ViaRETRO at have en klubstand på messen næste gang – og det spørgsmål kan jeg da lige give videre her i teksten. Kunne der være interesse for det? De mange bilswingere i klubben skal i den forbindelse lige vide, at de gerne må udstille en bil, der tilfældigvis også er til salg.
Mens I tænker over det kan I jo kigge lidt blandede bolscher fra weekendens messe igennem herunder:
Fint lige at hilse på dig.
I lige måde. Og tak for kaffe, @michael-Deichmann.
Lotus Elite eller Honda CRX 😏 Det bliver Lotus’en for mig. Det er faktisk min 😎
Hej Claus
Tak for de fantastisk flotte Linier om min CIVIC CRX
Den blev ikke solgt. Men jeg er nok også lidt for glad for den.
Min Mehari fik en ny glad ejer og den “laverder blue” Commer Imp fik også nyt bekendtskab.
Mvh Michael
Tak for fin reportage. Jeg orker ikke rigtig messen mere, men det er bare mig. Jeg har desværre en aversion mod klaplygter der sidder på en firkantet klap. Det er bare ikke kønt selvom Eliten er fin.
Jeg har så også et eller andet mod folk med bilmærket på deres cap måske slås det lige af ægtepar i åbne Alfaer, MGer eller Morgans med ens jakker på. Uha de fordomme man kan have.
Ha, @tonnykp: Så lykkedes det mig alligevel at se den i år! Tillykke med endelig at have fået den på gaden – og ikke mindst med at den er blevet rigtigt flot.
Velbekomme, @Michael-Vestergaard-Tønder, og det var velfortjent: Som du nok kunne høre var den noget pænere end min egen var, og det var da også derfor jeg faldt helt i staver over den.
@lars-d, nu har du jo også officielt Danmarks sjovest kørende sportsvogn OVERHOVEDET (nye læsere der ikke forstår hvad jeg mener kan læse denne artikel, der helt officielt udråber Lars’ Elan som vinder: https://viaretro.dk/2024/06/hvilken-bil-giver-mest-koereglaede/) , så hvad pokker skulle du også på messe for?
Aaahjh, jo, det ved jeg godt. For at få lidt nyt til fordommene og aversionerne :-). Du skulle prøve Paris engang – hvis du en holdning til rygsække.
For ikke at få for mange drag over nakken her mandag aften – og med sidste uges tidstypiske debat in mente, måtte jeg lige forbi Google inden denne kommentar. Men den er tilsyneladende god nok. FOR POKKER, hvor ser sådanne Saab Super Aero fælge godt ud på den Saab !!!!
Jeg er overrasket over, hvordan de virker på mig. Uro i ……?
Jeg syntes messen var status quo, som jeg husker den for 8 – 9 år siden, dog noget mindre befolket.
Jeg og en kammerat (der mest interessere sig for vinylsager) tog med og oplevede messen for første gang. Han syntes messen var fin nok, selvom han ikke interessere sig for biler, og der var meget langt mellem kræmmer med trækasser og indhold der kunne stilne hans kræsne næse og smagsløg.
Så vi lagde ud i den hal først, og tog de andre haller på bagvejen. Men vi oplevede begge to et lidt ubehagelig fenomen, da vi havde betalt entre og drejede ind i hal E til højre. Umiddelbart på det tidspunkt vi trådte ind under loftbelysningen, fik vi begge et sløret syn og en slags dobbeltsyn som vi begge led af det meste af tiden, indtil vi senere kom ud i dagslyset igen og kørte hjem.
Oplevede i andre også sløret syn eller en træthed af at være på messen?
Nøøøj Tonny. Så blev den endelig færdig. Tillykke med det fornemme resultat. Der ligger mange timers (om)hygge bag.
Til jer andre. Jeg købte den på eBay i Irland, fordi den var LHD. Da den kom hjem, var den i noget dårligere stand, end på billederne. Tonny købte projektet, der nu er færdigt.
Den voldsomme Volvo er faktisk undskyldt: Originalen findes ikke mere, stålormene har spist den for længe siden. Allerede da de lavede tv-serien var den en syg spand. Læg mærke til de herrer Wikke og Rasmussens autografer på instrumentbrættet!
De fælge på den årgang Sierra vil jeg vove pelsen og sige at de overhovedet ikke var fremme omkring 1983, nok tidligst 1991.
Dét er vigtig information, @kai-bach-andersen. Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at de er nemme at skifte – men puster nyt liv i diskussionen om tidstypisk.
Tak for de fine billeder, når man nu helt undtagelsesvist ikke havde mulighed for at deltage dette efterår – jeg synes, der er noget hyggeligt og genkendeligt over messen. Og variationen sætter jeg umådelig stor pris på!
Mange fine biler, jeg er helt som artiklens forfatter pjattet med Honda CRX – ligeledes den lille Honda S800…
Velbekomme, @peter-r. Og jeg synes aldrig man skal undervurdere hyggeligheden ved en messe.
Og her i Bologna står der så efterfølgeren, VTEC og pivoriginal også. Uha, det er et svært (hypotetisk) valg…