Register

fourteen + thirteen =

A password will be e-mailed to you.

En restomod, der blev kørt: Jensen Interceptor R – og andre skrøner fra Essen

Det var den nye messe i Essens første åbningsdag i går, og alle var spændte på hvordan de nye arrangører Retro Classics ville lykkes. Her en ultrakort beretning:

Set med mine bilentusiastøjne startede det godt, da en af de første biler jeg så på parkeringspladsen efter at vi var færdige med at bygge vores stand op tirsdag aften var en Jensen Interceptor R. Den herunder:

Det er en restomod, som jeg har skrevet om for mange år siden – før genren blev så populære som i dag, faktisk. Ikke desto mindre havde jeg aldrig set een, og så meget desto bedre var det, at den her tydeligvis var blevet kørt, klart bevidnet af fluerne på fronten og forruden. Med sin Corvettemotor og endnu mere råstyrke end originalen ville den kunne mase mange af dem flade på Autobahn, og det så ud til at være tilfældet. Flot vogn, selvom interiøret ligesom på mange andre restomods interiøret noget overgjort. Ligemeget, for jeg så det som et godt tegn, at messen med undertitlen “Messe für Fahrkultur” kunne tiltrække sådan en entusasist.

OK, i går så jeg så, at bilen stod udstillet inde i Hal 3, så bedre spiller klaveret altså heller ikke: Den skulle udstilles og måske sælges? Det sidste fik jeg ikke engang fat i, og grunden til at jeg overhoevdet så den er, at vi selv udstiller i Hal 3 med arbejdet – kig forbi, hvis I er i Essen:

Derfor er Hal 3 den eneste hal, som jeg nogenlunde har set det hele i. Ikke nok, og fotos blev til det ikke til mange af, men det er klart den bedste hal af dem alle – kan jeg høre på de besøgende som jeg talte med på messens første åbningsdag. Det fungerede for os, da vi solgte seks biler på den første dag, og andre udstillere også fik solgt biler – og det er nu engang vigtigt for en salgsmesse. Hvor godt resten fungerer er der delte meninger om, og det håber jeg at samle flere indtryk af i de kommende dage – og flere billeder, som jeg så kan samle op på senere. Herunder lige et par appetitvækkere:

2 kommentarer

  1. Thomas Pedersen

    Måske kunne mit ideal være at de skiftede til at arrangere hvert andet år – for der er fordele og ulemper ved begge. Overall synes jeg messen er langt mindre snobbet og helt nede på jorden. At dømme en messe på første gang er også lidt unfair da SIHA messerne jo også udviklede sig meget over tid. Det fede for mig er at der er langt mindre gentagelse end der plejer – altså de samme biler som står det samme sted år efter år. Men der er mindre virkelige super biler i år. Men til gengæld god variation og ikke helt så mange 911´ere som der plejer? Et klart highlight var en DeTomaso/Qvale Mangusta – første gang jeg så sådan en Gandini creation i levende live. Bus hallen som man også kender fra Stuttgart er faktisk også ret fed – selvom jeg ikke lige skal købe en bus…Se min gennemgang her : https://www.youtube.com/watch?v=Xk8-tA6dxQM

    Svar
  2. Claus Ebberfeld

    Det er jo egentlig ikke en dum idé, @thmace – og den kunne måske endda genbruges ovre i politik?!? :-) Som altid hyggeligt at du kiggede forbi standen, i øvrigt.

    Men som vi talte om og jeg skrev herover, så må en “salgsmesse” jo nødvendigvis (altså set fra udsstillernes side…) vurderes ud fra, hvor godt man sælger. Vi fik fire mere solgt i dag, så det er på dén konto faktisk helt i orden.

    Hvordan resten er? Hmm, ja – det kan jeg stadig ikke svare på, da jeg fortset kun har set en minimal del af hallerne. Måske kommer der mere i morgen eller i weekenden…

    Svar

Skriv en kommentar

Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort.