Det bedste bildesign fra de største designhuse behøver ikke være dyrt: Især ikke, hvis det endnu ikke er blevet anerkendt som klassiske biler.
Jeg er kæmpestor fan af for eksempel VW Golf, der viser netop godt designs demokratiske kvaliterer: Da Golf kom i 1974 var den på mange måder topmålet af hvad Ital Design og Giorgetto Giugiaro kunne præstere – og det var ikke så lidt. Den var både topmoderne, velkørende, velbygget og velformet – men på genial vis ikke mere moderne end at moderniteten ikke falmede med skiftende moder, men tværtimod nærmest bare modnede og holdt sig på toppen længe – og efterfølgeren Golf 2 var til år senere nærmest bare en opdatering af Giugiaros oprindelige design.
Dén er godt lavet, sådan en førstegenerations-Golf. Derfor er den da også fuldt anerkendt som klassiker i dag, og en god original GTI er ikke helt billig længere. Men nu behøver det jo ikke være GTI, og i de mindre overdådigt motoriserede modeller får man ligeså meget Giugiarodesign som i de dyrere. En VW Golf er et fantastisk godt eksempel på en designerbil, der ikke koster en bondegård.
En designerbil og dens designer.
Men det kan godt blive billigere endnu. Uden at man behøver gå på kompromis med noget – i hvert fald på den praktiske front. Men holde i første række til klassikertræf skal man nok ikke regne med endnu, da dagens to eksempler er fra halvfemserne. Til gengæld er det Pininfarina og Bertone i fin stil – bogstaveligt talt: Peugeot 406 og Citroën Xantia.
Her er de to topmodeller oppe imod hinanden i en sammenligningstest, men alle modellerne var matchet den passende modstander.
Jeg var ærligt talt paf over at erfare, at Xantia kom på markedet i 1993, og derfor i mange andre lande er en veteranbil – og egentlig om ikke så længe også bliver det i Danmark. De ældste er Gudhjælpemig allerede over tredie år gamle. Peugeot 406 var en direkte konkurrent og kom et par år senere og forskellen på de to er helt klassisk i sig selv: Peugeot var konservative og Citroën var avantgarde. Begge brugte de italienske designhuse til at sikre sig at deres vigtigste spydspidsmodeller blev taget bedst muligt imod, og Peugeot brugte Pininfarina mens Citroën gik til Bertone.
Jeg kan tydeligt huske, at jeg var skuffet over Xantias design, da den var ny – men i dag kan jeg ikke forstå hvorfor! Den er ældet virkelig flot.
Citroen kom først på markedet, men Bertone havde (deres traditioner tro) slået nogle meget moderne streger an – med en fin sammenhæng til den mere eventyrlige XM fra 1989, men også mere afdæmpet, da Xantia jo også skulle appellere til “almindelige” bilkøbere, ikke kun Citronister. Det gjorde den også – og især den antydede sedanform var egentlig set i bagklogskabens lys ret smart. Det var det fuldt hydrauliske system også – men det var jo intet nyt for Citroën, kun for alle andre.
Men også Peugeot 406 er et meget vellykket design: Mere konservativt, men også mere traditionelt smukt.
At Peugeot 406 et par år senere så skulle vise sig at køre nærmest ligeså godt på en helt traditionel stålundervogn giver nogle af os pragmatiske bilentusiaster noget at tænke over. Men i virkeligheden ville jeg i dag være ligeglad med dén ellers væsentlige tekniske forskel, og se på forskellen på de to biler primært ud fra designet.
Den ligner en sedan, men er faktisk en hatchback. Smart lavet.
En forskel, som jeg synes er tankevækkende klassisk i bilhistorien: To store designhuse, der via to ret forskellige retninger begge skaber to flotte moderne designs til konkurrerende biler i den samme store mellemklasse – og begge endda mange år senere viser sig at holde sig utroligt tidløst elegante. Og begge vel også må siges at være langt bedre kvalitet og langtidsholdbare end man normalt skoser franske biler for? I hvert fald ser man dem begge i gadebilledet endnu – efter min subjektive opgørelse lidt flere 406’ere end Xantia.
Men jeg kan ikke lade være med at synes om dem begge, og jo ældre de bliver des bedre kan jeg lide dem. Lad mig tilstå, at Peugeot 406 tiltaler mig mest: Den skarpe berlinalinie er helt konsekvent, men ikke brutal eller overdrevet – perfekt Pininfarina-afmålt. Men jeg forventer intet andet end en armada af Citronister, der kommenterer til denne artikel med argumenter for, hvorfor Xantiaen er den ufatteligt overlegen. Og det vil jeg faktisk gerne høre på mens jeg overvejer hvilken af de to jeg eventuelt skulle anskaffe som konebil.
Jeg ved ikke om det var noget med affjedringen, men Peugeot’en føltes altid som en værre rumlekasse, hvor Xiantia’en bare fløj derudaf på Citroënaffjedringen.
Også virkelig vellykket design i specialkategorien hatchback-der-ligner-en-sedan, bedre end både Daihatsu Applause og Skoda Superb (to egentlig ret misvisende modelnavne…)
Har haft to Xantia’er, en 16V og en HDi, der var hurtige, komfortable, smukke og billige. Ret god kombination til klassiske biler også faktisk ;-)
Der må holde nogle morfarbiler rund omkring, på landet i Frankrig og omegn, der er til at snuppe endnu?
Jeg har selv været ejer af en den første udgave af 406, ikke den faceliftede der er vist på billederne. Jeg havde en 406 SR 1,8 112 hk (benzin). Jeg nåede at køre ca. 180.000 km i den før jeg skiftede videre til næste Peugeot.
Jeg elskede at køre i bilen, den “slugte” vejen med en fantastisk retningsstabilitet også ved høj motorvejsfart i Tyskland.
Jeg syntes faktisk designet af den første version var pænest, bortset fra det knirkende instrumenthus. Der var dog kun tre skruer der skulle løsnes og så kunne man tage toppen af og rengøre samlingerne og så gik der et stykke tid indtil den knirkede igen. Der kom også sæder af en lidt anden type i den faceliftede, og der kunne jeg også bedre lide de “gamle” sæder da de havde bedre lårstøtte.
Ja, jeg har haft begge modeller som firmabil, endda 2 gange Xantia.
Den 1. generation havde ALLE tænkelige fejl en bil kunne have, lige fra store hydralikproblemer til at rattet gik i opløsning ! Efter 2. rat gik i opløsning, satte forhandleren læder rat i på garantien.
Havde jeg fået en “mandagsbil” ? – nej, vi havde mange af dem og alle var der store problemer med. Jeg havde en oplevelse en morgen ude ved forhandleren (her mødte jeg ofte kollegaer) hvor en kollega havde taget en nudansk ordbog med, og tvang værkføreren til at læse op af bogen hvad ordet “service” betød :-)
Den næste generation, efter et facelift hvor den bl.a. ikke “lagde sig ned”, var der absolut ingen problemer med med Xantia.
Senere fik jeg en Peugeot 406 V6, det spillede :-)
Design mæssigt ser jeg i dag nok Xantia`en som vinder, hvis vi ikke sammenligner med en Peugeot 406 coupe – det kan godt blive en fremtidig klassiker :-)
Peugeot har en lang tradition for at benytte Pininfarina. Således på 405, hvorimod 406 blev designet in-house. Men 406 er et Pininfarina-design. Og hvilket et.
I 1993 skulle jeg skifte firmabil, og jeg havde forelsket mig i en Xantia. Jeg var ude at prøvekøre en blå i samme nuance som den på billedet i artiklen. Desværre var den ellers flinke personaledirektør ubøjelig: Man kunne vælge hvilken som helst bil, bare det ikke var en Citroen. Firmaet have angiveligt haft exorbitante reparationsomkostninger på GS og BX modellerne. Det endte så med en Mazda 626, som i øvrigt aldrig fejlede noget. (Ikke min bil på billedet, men en tilsvarende).
Jeg har haft begge, min Peugeot 406 var endda i helt samme grønne metallicfarve som den viste. Helt enig i at det stadig er en flot bil. Min var dog en noget skrabet udgave med 90hk diesel uden turbo. Men da jeg havde brug for en stationcar anskaffede jeg en Xantia break i stedet,en af de sidste, fremstillet i begyndelsen af år 2000, 2,0 benzinmotor, læderindtræk, sædevarme m.m., som Peugeoten manglede. Xantia er en af de få biler, som jeg synes er mindst lige så smuk som stationcar, hvis ikke endda smukkere end den almindelige. Dog er 406 stationcar også smuk synes jeg, Jeg nænnede ikke at skaffe mig af med Xantiaen, da jeg købte nyere bil, så jeg har den skam endnu, selvom den ikke har kørt de seneste år. Jeg har lovet min yngste søn at han må få den, selvom der er flere år til at han kan få kørekort. Men han er begyndt at interessere sig en del for den og vil gerne hjælpe med at sætte den i stand. En gang ville jeg gerne have haft en XM, men jeg synes Xantiaens design “holder bedre”, XM virker meget kantet og 80-er agtig, et kan nu også være flot, men virker væsentlig ældre.
Oh Lord wont you bye be a first series Golf GTI. My friends all drive Porsches………
Jeg håber heller ikke det er din gamle firmabil, @peter, for den er højrestyret :-). Men jo, jeg har også haft en Mazda, der aldrig fejlede noget. Det var sjovt nok også en konebil, og det var en anden kone, der tog livet af den ved at skrælle siden på den. Der skal ikke meget til at totalskade en bil til under 10.000 kroner! Jeg troede ikke der fandtes mere kedelig bil end dén – men den hvide du viser er i samme liga, utroligt nok.
Jeg havde dengang ikke modet til hverken en 406 eller da slet ikke en Xantia, der jo egentlig er teknisk meget kompleks. Det er normalt ikke en fordel 30 år senere. Til gengæld er det måske Xantiaens bud på hvorfor den bliver en klassiker?
I praksis turde jeg meget bedre en 406: Faktisk havde jeg en kollega, der købte en (til sin kone – det er faktisk en fantastisk undskyldning!) for ingen penge, kørte i den i over to år og solgte den for det samme igen. Hver gang den holdt ude på parkeringspladsen tænkte jeg hvor stærkt det design var sammenlignet med alle de nye, der prøvede alt muligt – men havde glemt at spørge Pininfarina.
Begge er i øvrigt kedelige indeni, så på dén front kan det være eet fedt, synes jeg.
@Mads-Michael-Hastrup-Nilsson, XM er vild! Og at den er ældre betragter jeg i denne teoretiske sammenhæng som en fordel – den ER jo en klassiker. I praksis er jeg selvfølgelig endnu mere nervøs for hvad der mon kan gå galt med en endnu ældre, endnu mere avanceret og endnu vildere Citroën!
@ Claus: Ja, i sin tid i nullerne, da jeg kiggede på XM og også var ude at prøvekøre et par stykker, der var det som hverdagsbil, ikke som klassiker. Der kan jeg huske, at jeg synes designet pludselig så lidt gammelt ud, selvom jeg stadig syntes og synes det er flot og syntes at var supermoderne i 1989, da den kom frem. De har også et dårligt ry, for der var mange problemer med dem i de første år, de sidste årgange skulle være væsentligt bedre. Men alligevel ræsonnerede jeg, at hvis jeg skulle skrue på bil, så skulle det være min drøm fra barndommen CItroen DS og købte så min Peugeot 406 i stedet for XM og begyndte at lede efter en DS. Det gik der flere år med og selvom jeg egentlig havde besluttet at mit næste bilkøb skulle være DS, så nåede jeg alligevel at skifte 406’eren ud med Xantia, inden der også kom en DS på matriklen, hvilket naturligvis var som klassiker, Min Xantia har (i betragtning af alderen) ikke haft mange problemer, men vil nu skulle have repararet rust i vanger for at kunne synes. Visse Xantiaer har faktisk en kompliceret affjedring som XM ikke har: Xantia Activa modellerne har en affjedring, hvor den traditionelle hydropneumatiske affjedring er videreudviklet således at systemet selv hydraulisk modarbejder krængning. De biler bliver helt sikkert eftertragtede klassikere ! Meget speciel komfortabel affjedring med efter sigende eminente køreegenskaber. Hvis systemet vedligeholdes, skulle det mig bekendt ikke give særlige problemer.
Som Citroënentusiast foretrækker jeg selvfølgelig Xantia, men Peugeots Pininfarina periode er fyldt med meget elegante biler, det stoppede de de selv begyndte at designe, meget klumpedumpet, dog blevet meget nedre i de sidste 10 år.
Og Claus jeg håber at du udelukkende lovpriser VW Golf 1s design kvalitet, for byggekvaliteten var præcis så elendig som andre 70’er biler, de rustede helt vildt og motorerne fik slidte stempelringe og væltede motorolie op i luftfilteret.
@sune, enig: Man kan sige det samme om Ferrari efter at de droppede Pininfarina!
Men nej, jeg lovpriser ikke kun Golfens designkvalitet: Jeg mener helt bestemt, at den er bedre bygget og skruet sammen end for eksempel Fiat 127, Renault 5 og Morris Marina. Der ALLE sammen rustede! Rusten har jeg simpelthen taget ud af ligningen :-). Motorproblemerne var jeg faktisk ikke bekendt med, så hvis dét er et faktum, så tager jeg gerne forbehold for dem. Fiat 127-motorer kører mig bekendt evigt :-)