Twingotorsdag: En fransk nyklassiker

Det måtte jo gå sådan: Efter nogle dage i Frankrig vil man selvfølgelig have en fransk bil, og min kærlighed gælder Renault Twingo.

Man kan dog slet ikke afskrive det som en kortsigtet ferieflirt eller en lynforelskelse ansporet af rosé og solskin under palmetræerne, for min historie med Renault Twingo går tilbage til da den kom frem i 1993: Det er ganske enkelt en af de meget, meget få biler jeg nogensinde har overvejet at købe fra ny. Derfor prøvekørte jeg i 1994, tror jeg det var, een hos forhandleren i Herning, hvor jeg boede dengang – men økonomien rakte ikke helt og jeg holdt mig til min første Triumph. Eller var det den anden? Det husker jeg ærligt talt ikke. Men jeg husker tydeligt hvilket indtryk Twingoen gjorde på mig – og det var absolut positivt.

Egentlig faldt jeg for designet, men Twingo var faktisk som Bilmagasinet skrev også en god bil.

Det har det været lige siden. Når jeg overhovedet kunne finde på at overveje en ny bil, så var det selvfølgelig fordi en Twingo var ganske anderledes i sit one-box-design og de både praktiske og humoristiske detaljer bilen var forsynet med. En “Livvstilsbil”? Det tror jeg egentlig godt man kunne kalde den – men bare livsstil uden ulemper i form af ringere praktikalitet, økonomi eller vedlighold. En hårfin balancegang, som Renault ramte absolut lige bagi.

På en-eller-anden måde så Renault den vist som en slags åndelig afløser for 4’eren, og det kan da sagtens være. Og lige som fodnote: Sådan een skal jeg også have en gang – som fourgonette. Men jeg er næsten sikker på, at en Twingo vil komme først – dels fordi jeg ikke så en eneste Renault 4 (endnu en fodnote: Der er i min verden kun een Renault 4, originalen – den nye elektriske var der masser af, men den har hverken 4 eller Twingos kvaliteter), men især på grund af en opdagelse jeg gjorde hernede i Antibes/Juan les Pins:

Ærligt talt var jeg ikke klar over, at Twingoen fandtes med en moderne 16V-motor, men den kom også først i år 2000, og der var jeg fast forankret i klassiske klassikere. Men det ene kritikpunkt man måske kunne rette mod den oprindelige Twingo var netop motoren, der var en gammel stødststangssag, der givetvis også fandtes i både 4, 5, 6, 9 og 11. Bevares, jeg ville egentlig godt kunne leve med en Twingo med dén maskine (der jo i sig selv er klassisk), men til brug som moderne hverdagsklassiker er de 75 heste fra den 1,2-liters 16V helt sikkert bedre, og der følger også indsprøjtning og fin økonomi med. Men det er praktikeren der taler.

Som bilentusiast vil jeg bare sige, at der er få biler fra så relativt moderne en tidsalder, der har den kombination af charme og brugsværdi og kommende klassiker-aura som en Renault Twingo. Jeg mener faktisk den er en af Renaults mest vellykkede biler i den nyere tid. Fransk på den bedst tænkelige måde, simpelthen – hvilket ikke siger så lidt. Og efter en uge med tatare de beouf, moules Roquefort og sardiner vil jeg gerne have mere fransk avantgarde – ergo Twingo.

Hvad siger I?