Jeg ved godt, at der er flere endnu – og så er I velkomne til at sende dem ind som Ugens Fund!
Faktisk vil jeg modtage ethvert bud med kyshånd, da jeg – som I nok har bemærket – er i absolut fransk feriehumør. Og mens jeg virkelig er inspireret af hvad jeg har set og mærket i Frankrig, så er det sjove, at man ikke nødvendigvis behøver kigge mod bilernes hjemland for at få en god gang fransk. Allerede inden min ferie havde jeg jo et godt øje til nogle dejlige franske fristelser, der står eller stod til salg herhjemme. De mest fristende efter min opfattelse var faktisk alle fra Citroën:
Sikke et potpourri, ikkesandt? Det er jo ikke så længe siden jeg skrev om CX Turbodiesel versus den konventionelt set mere eftertragtede turbobenziner, der var en stor GTi. Og så dukker der een op til salg til 50.000 kroner – i guldmetal! Og ja, ægte Citroënister vil nok lægge mere vægt på, at det endda er den lange Prestigeudgave, men for mig er farven vigtigere. Og så naturligvis med chromkofangere og manuelt gear. Mens Twingoen fra i går alligevel rejste et par kritiske røster i forhold til mit mentale helbred så er en CX anerkendt som een af de HELT store franske klassikere – og jeg ved, at jeg skal have een engang. Også selvom det måske bare er en overgang.
Der følger originale fælge med, men de skal renoveres – hvilket man bør gøre, fordi de er virkelig frække.
For jeg kan i virkeligheden bedre se mig selv (i hvert fald for tiden, hvor jeg foretrækker petit) i en mindre og måske mere køreaktiv og sjovere bil – men sådan een er der så til salg i form af en Visa GTi. Endda i den skønneste flødefarvede ikke-helt hvid. Sandt at sige har jeg aldrig nogensinde brudt mig om designet på Visa uanset variant, men er jo helt med på at den deler drivlinie med en af de helt store GTI’er, nemlig Peugeots 205, og også i samtiden fik ros for sin måde at køre på. Den konkrete bil til 65.000 kroner er så forsynet med 1,9-liters maskinen fra samme konkurrent og har dermed 130 heste – og mange vil nok synes, at mere er bedre.
Hvis man har det på den måde, så bør man måske overveje samme sælgers XM V6 24V – den absolutte top i en modelrække af biler, der er et mere moderne designmesterværk fra Citroën. Og samtidig et absolut Autobahnlokomotiv af allerbedste skuffe: Med sine fuldfede 200 hestekræfter (og det var meget i 1991) og aerodynamiske superkileform gik den 235 km/t på toppen og mens det ikke var på en sportslig måde, så var det uhyre komfortabelt.
Og designet? Jamen, XM ligner en prototype der er undsluppet direkte ud af designstudiet. Fantastisk bil og især til prisen: 30.000 kroner?!? OK, det er det flere forklaringer på, og man kan høre grundigt om dem, da sælgeren er Youtuberen Seaside Garage hjemme på Fyn:
Og han er fair nok til at skrive om det franske vidunder, at man skal “Forvente en bil der kræver lidt omsorg fra tid til anden, det er en meget kompleks bil der nu er 35 år gammel – men den kører virkelig godt”. Jeg tvivler ikke på nogen af delene! Meeeen spørgsmålet er, at ikke springet udi den slags er lidt for stort for mig, der aldrig har haft en Citroën før?
Mine franske har været fra Renaultlejren, og hvis Twingoen fra i går var for avanceret, så er der faktisk en noget mere konventionel ting til salg – som i øvrigt ville gøre en ganske glimrende figur her på Cote d’Azur: Renault 19 Cabriolet og det i 16V udgaven, der må have væet ret dyr fra ny – men nu står til 37.000 kroner.
Man kan diskutere de malede fælge, men jeg har set værre modifikationer.
Renault 19 var vel noget af det mindst spektakulære som Renault havde lavet i mange år, og 16V-udgaven står totalt i skyggen af sin lillebroder Clio – selvom de har eksakt samme motor, der i sig selv er en juvel. Men kraft er der nok af, og man behøver ikke andet end mentalt overskud for at cruise på Croisetten – og dét er en cabriolet nu engang bedre til end en coupé. Eller hvad man skal kalde den normale Renualt 19. Cabrioleten har jeg derimod altid godt kunne lide, og den fik da bragt en smule frækhed ind i 19-designet:
Der er en antydning af motorsport i de to markerede halefinner (i så fald verdens mindste?) bag bagsædet – som den jo har, hvilket gør den til en firepersoners cabriolet. Som jeg for nyligt hørte en entusiast udråbe som en af verdens bedste biltyper. Altså, jeg er ret overbevist om at en 19 Cabriolet og det gælder 16V eller ej ikke er verdens bedste til noget-som-helst. Men jeg kan godt lide farven og den matchende kaleche dertil og sagtens se mig selv cruise Sydfrankrig i sådan en ting – til 37.000 kroner? På mange måder nok den mest fornuftige af alle ovennævne franske. Og ja, den står sørme også til salg på Fyn. Måske det nærmeste Danmark kommer Sydfrankrig?
Eller er det ikke fornuftigt nok? Ikke tilstrækkeligt praktisk? Ikke nok fransk og ferie-agtigt? Så er der også svar på det på det danske marked, og det fra Peugeot:
Denne 504 diesel er så også den dyreste af alle de viste franske fristelser, men sælger har allerede sat prisen ned fra 150.000 til 130.000 og jeg tænker den skal have et nøk mere? Det er jo ikke ligefrem et fransk designmesterstykke, når man får mokket en Knaus bagpå en 504 – men det er godt nok praktisk! Og ærligt talt virker camperombygningen rigtigt godt lavet med både køl, komfur og toilet når man holder stille – OG tre sædepladser foran til når man kører. Uden tvivl ret langsomt, for en 1980 diesel har højst 70 hestekræfter.
Til gengæld skulle den være renoveret efter 2018 og have kørt 1200 kilometer uden problemer i sommer. Det rækker lige knap til Cote d’Azur, men mindre kan måske også gøre det? Lad høre hvad I synes – og også gerne med jeres endnu bedre fund indenfor klassiker- eller youngtimergenren, som jeg så vil bringe i Weekend Matinéen i morgen.
Hvis jeg da ikke falder for dem selv først. Hvis de er fra Frankrig. så kunne det nemlig sagtens ske, for jeg kan mærke jeg lige i disse dage har en rygrad som en baguette overfor deres buket af franske fristelser…
Skriv en kommentar