– En 47 år gammel bil. Check!
– En bil jeg aldrig før har kørt. Check!
– En bil jeg faktisk end ikke har set i virkeligheden. Check!
– En 2000 km lang roadtrip. Check!
Ovenstående var de indledende ord fra min ven Anders. For de fleste bedre kendt som 02Anders. Og ja, han har gjort det igen, serie-bilkøberen, bilromantikeren, min gamle mentor: Har købt en klassisk bil. Det er han brandgo’ til, og det var præcis sådan jeg lærte ham at kende, tilbage i 2009 – og historien om det kan læses hér. Vi blev venner, og kort tid efter hjalp han mig til starten på en dannelsesrejse udi klassiske biler, da han hjalp mig med at købe min første ikke-britiske bil, en BMW 2002 Touring. Og dén historie er der lidt om hér.
Den opmærksomme læser vil se, at der er cirka en måned imellem at jeg mødte Anders til jeg selv købte en BMW ’02. Det kom sig ikke mindst af en grundig prøvetur i hans egen 2002’er. Og jo, det har jeg OGSÅ skrevet om – hér. Som det fremgår, så kan Anders altså lide BMW. Og det kom jeg også til at kunne. Ikke helt så meget som Anders, men meget – og senere ledte han mig på sporet af en fin BMW 628CSi. Det var nok den bedste bil jeg nogensinde har haft. Så jo, han kan noget med at finde BMW’er. Og en sådan er det igen han har fundet.
Alligevel er der løbet meget vand i åen siden 2009: I dag bor Anders i Hong Kong, hans nyindkøbte bil står i Piteå i Nordsverige, og den skal køres til Herning i Danmark, deles med en australsk ven – ogøhhh…ja, jeg tror jeg overlader ordet til Anders igen, for den her må han selv rode sig ud af:
[box style=”white”]
Ehrm… hov, vent lige lidt. Det her er da vist ikke synderligt rationelt, hva’?
Lad os lige spole lidt tilbage. For det hele starter naturligvis – som altid – med en drøm. Jeg har ejet og leget med BMW 02’ere i over 20 år nu. Det hele startede som kun 16-årig, da jeg købte min 73’er BMW 2002, som jeg i øvrigt stadig ejer. Jeg har for så vidt alle dage haft fokus på at bevare originaliteten af mine klassikere, men med tiden voksede min interesse tilmed i retning af de tidligste udgaver af en given model. Før diverse facelifts gjorde deres indtog, og inden bønnetællerne fik for meget magt. Nu bliver det så lidt nørdet, men 02-modellen fik to facelifts i sit liv – den første i 04/71 og så den helt store i 09/73, hvor den blandt andet mistede sine karakteristiske runde baglygter. De første modeller før 04/71 har en skøn simplicitet, funktionalitet og renhed over sig – der er ikke noget fyld på eller i bilen, som du ikke strengt taget har brug for. Der er ikke så meget unødvendigt pynt.
Og nu bliver det så meget nørdet. For dertil var der i løbet af de første halvandet års produktion adskillige små ændringer. Det kan strengt taget ikke betragtes som facelifts, da mange af dem skete løbende og uafhængigt af øvrige ændringer. Det var nærmere et spørgsmål om at rette produktionen lidt til – og her var bønnetællerne netop med inde over. Disse første modeller – fra produktionen af den første BMW 1600-2 i marts 1966 og indtil 68-modellen blev præsenteret i september 1967 – udviklede sig hastigt til at være min helt store drøm! Men mens jeg drømte, lærte jeg også mere og mere om disse tidlige 02’ere, og om alle de små besynderlige detaljer som de besidder, og det stod til sidst klart for mig at selv en 67’er simpelthen ikke ville række. Det måtte bare være en ægte 66-model, som jo kun blev produceret mellem marts og august 1966 – sølle 6 måneder: Kun her var alle de oprindelige unikke detaljer, som senere gik tabt, stadig i behold.
Det er bare ikke nogen let opgave at finde en 66’er BMW 1600-2. Der blev ikke produceret synderligt mange, og de fleste er jo for længst gået tabt til lyden af rustende pladedele. Dertil er nogle af de få som endnu eksisterer blevet renoveret engang i 80’erne eller 90’erne, hvor en 66’er bestemt ikke ansås for noget særligt. I den forbindelse blev de opdateret til at ligne en nyere model, og så kan det jo ligesom være det samme, hvis alle de besynderlige små 66’er detaljer er gået tabt. Men jeg kom til at kende til en BMW 1600-2 helt oppe i det nordligste hjørne af Sverige, som bare var den helt rigtige! Med chassisnummer 1504010 blev den produceret d. 25. august 1966, og endnu mere fabelagtig er den, da den bærer en af mine absolut ynglingsfarver, nemlig Derby Grau (farvekode 056). Det bliver næppe mere 60’er chic’et! Foruden løbende vedligeholdelse og en omlakering i originalfarven engang i 90’erne, så fremstår den stadig fuldstændigt originalt, urørt og uspoleret. Der var blot et enkelt irreterende lille problem: Ejeren Mats Helstrøm ville ikke sælge. Men jeg erklærede selvfølgelig min interesse og vi holdt kontakten.
Særligt kabinen var præget af mange særlige detaljer de første halvandet år og enkelte som endda kun fandtes på 66’erne.
Pludselig sidste vinter dukkede der så en email op fra Mats: Nu var tiden muligvis inde for at den lille 1600-2 skulle have en ny kustode. Ærlig talt kunne timingen ikke have været meget ringere, for på det tidspunkt var jeg ved at afslutte et syv måneders ophold i Australien, skulle til at flytte hele familien ud til Hong Kong og havde desuden ikke lige økonomien til endnu en klassiker i garagen. Men jeg kunne jo ikke lade denne chance gå tabt. Til alt held fangede den lille 66’er også interesse hos min australske kammerat og 02-entusiast Alvin Chua, og vi besluttede os hurtigt for at gøre den til dele-bil for europæiske træf. En aftale blev brygget sammen med Mats, som blandt andet indebar at 66’eren kunne blive holdende i hans garage indtil sommeren, hvor vejret – og ikke mindst min kalender – ville være mere indbydende til en roadtrip fra Piteå og hjem til dens nye hjem i Danmark.
Også dette “BMW 1600” skilt var unikt på 66’eren.
De sidste par uger er så gået med at planlægge denne episke rejse. Og det er netop en rejse! For det er ikke bare et spørgsmål om at transportere 66’eren til Danmark hurtigst muligt, men derimod en oplagt mulighed for en roadtrip. En ordentlig roadtrip og en rejse tilbage i tiden – måske til 1966… Først og fremmest så har en gammel kammerat fra England, Paul Hill, som jeg lærte at kende gennem klassiske BMW’er over ti år siden, meldt sig til at tage del i eventyret. Så mens jeg flyver fra mit nye hjem i Hong Kong til Luleå, så gør han det samme fra London til Luleå. Vi ved, at det ganske givet er muligt bare at brage sydpå og gennemføre denne tur på to døgn, men det er jo ikke just det som er hensigten med denne roadtrip tilbage til en bedre tid, hvor alt var simplere og mere charmerende!
Nej, vi holder os så vidt muligt udelukkende til landeveje, stopper når vi passerer noget som er smukt eller på anden vis tiltalende, tager et hav af billeder og nyder frem for alt bare bilen, vejene, naturen, de små landsbyer, maden og det gode selskab. Med andre ord: Vi tager os tiden! Noget den moderne verden sjældent tillader os at gøre mere, men det hører sig da til i en 66’er. Der er ikke nogen fast plan og ej heller en fast rute, men vi forventer da at følge østkysten ned til Stockholm. Derefter vil vi gerne besøge det smukke Motala Motor Museum ud til vandet i Motala og måske overnatte på deres Hotell Nostalgi, som har en fin atmosfære af gårsdagens hygge over sig. Saab Car Museum i Trollhattan ligger også lidt i kortene, og i Kagerød et stykke udenfor Malmø bor Sveriges største 02-troldmand når det drejer sig om historisk motorsport.
Læg dertil et par svenske venner, som bør besøges på rejsen, og der er bestemt potentiale for en fantastisk roadtrip. Men planen og ruten kan ændres ved et hvert T-kryds, hvis vejen til venstre ser mere indbydende ud end den til højre. Okay, visse ting skal naturligvis planlægges, og Mats har lovet mig at 66’eren vil være klar til turen med forsikring på bilen og et friskt syn. Jeg har også arrangeret med Walloth & Nesch (www.wallothnesch.com), som er Europas førende specialister i reservedele til klassiske BMW’er fra 60’erne og 70’erne, og de har lavet en passende reservedelspakke med diverse sliddele vi kunne få brug for på rejsen, og sendt det hele til Mats i Piteå, så det står klar deroppe når Paul og jeg ankommer. Det bliver forhåbentlig ikke nødvendigt, men det ville nu engang være fjollet at skulle tilbagelægge de sidste 1000 km af turen på en ladvogn, bare fordi man ikke havde et ekstra strømfordelerdæksel liggende bag i bilen…
For de fleste er dette sikkert bare endnu en ’02, men kenderen vil straks identificere den som en 66’er eller 67’er BMW 1600-2.
Så er det her synderligt rationelt? Nej, egentlig ikke. Faktisk slet ikke! Men det bliver piv-spændende og en fantastisk oplevelse. Desuden skal vi jo køre et tysk kvalitetsprodukt, så trods sine 47 år så skal den lille BMW da nok klare rejsen.
Famous last words…
02Anders.
[/box]
Så vidt Anders selv. Og jeg siger tak for, at jeg fik invitationen til at komme med, Anders! Det passede bare ikke i min kalender, så her på ViaRETRO besluttede vi derfor at bakke op om turen på anden vis, nemlig på den måde vi nu kan: Ved at lægge spalteplads til, så I alle kan følge Anders og Pauls tur ned igennem Sverige. Vores håb er dels at deres tur går perfekt – dels at andre lader sig inspirere. Hvis Peking-Paris er for meget, Paris-Marrakech ligeså – så er Anders’ metode måske noget? At gøre selve købet af en klassiker til et eventyr forekommer os at være noget nær genialt.
Først indlæg i serien kommer i Lørdags Matinéen i morgen. Og så følger vi dem ellers i tykt og tyndt: “Hals und Beinbruch!”
Spændende bil og god historie. Jeg vil glæde mig til fortsættelsen. Sikken en tur i får, og i får sikkert masser af “roadside” kaffe ved hvert stop. God tur!
Det skal nok blive en helt fornøjelig tur! Og jeg kan kun opdfordre Anders og co. til, som han vist også skriver, at springe motorvejen langs østkysten aka. E4 over, såvidt muligt. Den er ikke videre interessant.
Hvis I også går lidt op i gamle flyvemaskiner kunne I jo stikke ind omkring Flygvapenmuseet i Linköping. Det ligger ikke langt fra Motala og er et besøg værd.
Ja – sådan skal det da gøres.
God tur i den lille nye (god stil).
Glæder mig til billederne :)
Tillykke til Anders !
Lykken er når det lykkes ;-) … f.eks. at finde lige det man søger. Her er da tale om rigtig BMW nørderi – på den fede måde.
Og god tur, – Sverige er jo bare dejlig på denne årstid, og til “god tid tur” på impulsiv kompaskurs.
Og hvor er jeg dog enig i, at det hele ikke skal være rationelt – da i det mindste ikke i ferie og fritid ;-)
Jeg føler altså lige der er et stort behov for en akutpakke, så her er fredagens nødvendige billed! :)
http://24.media.tumblr.com/9c7c091da92a987c49def6b2a429ec82/tumblr_mjzb9v1P331qlfahbo1_1280.jpg
Ja for den da! sådan skal det nemlig gøres:>). Det minder mig lidt om da jeg købte min Giulia tilbage i 2006. Havde aftalt med forhandleren, der boede mellem Köln og Aachen, at jeg ville komme forbi – jeg skulle alligevel til området i anden anledning – og checke bilen. Hvis den faldt i min smag, så ville jeg lægge et depositum på den hvorefter de skulle sørge for, at den var klar til at køre hjem i når jeg kom ned efter den 14 dage senere. Det sørgede de for. Alt var OK 14 dage senere. Efter at have afregnet det sidste satte jeg mig ind i bilen og startede den – for første gang. Jeg valgte at stole på forhandleren i første omgang, så jeg havde s’gu ikke en gang taget en prøvetur i den. Min første tur i den blev altså ca. 900 km for fulde gardiner op ad Motorstrassen – ikke et roadtrip men et highwaytrip:>)
Ja – og stort til lykke til Anders med fundet.
Jeg skal have fortalt historien til en af mine gode kammerater. Han hentede for år tilbage en 2002 oppe i nærheden af polarcirklen og kørte de ca. 2.000 km hjem også. Om vinteren – på sommerdæk – uden varmeapparat i bilen. Han påstår hårdnakket at han aldrig siden har frosset så meget:>) Tror s’gu han bliver misundelig når han hører om den tur I skal ud på.
Så vil jeg også bidrage lidt til fredagsstemningen: http://www.imcdb.org/i133050.jpg
Ingen bryster, ingen baller, lutter smil.
Mon den øse ville holde 2000km, med den chauffør, og hans holdning til at fylde den op :-)
Dén tur glæder jeg mig voldsomt til at følge. Har selv været helt oppe ved Nordkap to gange og kan verificerer, at det er en forbandet lang tur Anders skal på. Turen vil ikke byde på platantræer, fortorvscafeer på små torve og andre sydeuropæiske herligheder. Derimod kan Anders så koncentrere sig om sin kommende vogns lyksagligheder gennem smukke skovstrækninger og åbne landskaber.
Måske de møder Tyttebær Maja eller en flok træskoklædte (hvide) raggere i store amerikanske flydere…
Far vel min gode mand. Vi ser frem til historierne.
Fantastisk tur for en 200% – eller mere ! – 02 entutiast. Jeg ønsker jer en fabelagtig god tur, og vilgglæde mi til at læse om den OG se billeder ! Her på ViaRetro. :-)
Dagens historie forklarer jo 02 præfixet. Jeg ser frem til en lidt nørdet snak fra turen ned gennem den skandinaviske halvø. Prøv lige at lade elgene gå i fred. Det siges, at selv en BMW må give op overfor sådan en organisk sag. Med myggene er det en anden sag, bare klø på. On the Road kastede nogle gode samtaler af sig. Man snakker godt sammen, når man bare har vejen foran sig i nogle dage…
Lyder som en fantastisk tur, hvis i skal omkring et par forhandlere så er der jo Classic Garage i Eskiltuna http://www.classic-garage.se og Bilmarknaden i Malmø som ligger i hver sin ende af skalaen.
I må næsten også tage om Mantorp og Kagerød er vist lige om hjørnet til Knutstorp hvis der skal lidt racing ind over oplevelsen.
Men ellers nørderi på et højt plan og det er jo altid fascinerende, når man ikke er originalpolizei
Go tur
Held og lykke med road trippet også herfra.
Jeg hentede selv min Spider i München en 13. januar. Jeg havde også forberedt nogle ting, men tænkte, at det alligevel ikke er til at vide, hvad man måske får brug for, og forsikringen på tyske midlertidige nr. plader dækker transport til værksted ved sammenbrud. Så det blev til lidt håndværktøj og ledning, samt noget varm tøj – italiensk cabriolet og varmeapparat. Og bortset fra manglende instrumentlys, parkerings lys i 2 lamper og misjustrede forlygter, gå gik de 1300 km hjem “quick and dirty”.
Samme sommer tog fruen og jeg et road trip med vendepunkt i Ljubijana, Slovenien, 3600 km uden problemer andet end en masse regnvejr og lidt ømme bagdele.
I ønskes en rigtig god tur.
En sen nattetime for 7-8 år siden surfede jeg rundt på nettet og fandt min Alfa Romeo 1750 GTV fra 1969, så på billederne og gav sælger et bud via mail. Da han svarede straks ringede jeg ham op og vi aftalte jeg skulle komme flyvende til Helsinki den næste weekend og se på bilen. Jeg tog penge med og havde bestilt færge Helsinki-Stockholm til returrejsen. Det endte med at jeg købte bilen og kørte hjem på finske prøvenummerplader gennem Sverige. En rigtig god tur uden problemer bortset fra at kardankrydset lige skulle efterspændes undervejs. Sådan startede det. I år har jeg netop kørt ca. 5.000 km på en 12 dages ferietur til Italien – ligesom de foregående 2 år. Så jeg kan godt sætte mig ind i projektet, og det bliver rigtigt spændende, det er jeg sikker på.